Og et katolsk opslagsværk siger om treenighedsdogmet: „Det er ikke . . . direkte og umiddelbart Guds ord.“ — New Catholic Encyclopedia.

The Catholic Encyclopedia tilføjer: „I Skriften er der intet enkeltudtryk der hentyder til de tre guddommelige Personer i fællesskab. Ordet τρίας [triʹas] (som det latinske ord trinitas er oversat fra) findes først hos Theofilus fra Antiochia omkring 180 e.Kr.

Og bogen Katolsk Tro gennem to Årtusinder erklærer: „Det er indlysende, at læren om Treenigheden ikke findes i Det gamle Testamente.“

Endvidere erkender jesuitten Edmund Fortman i sin bog The Triune God: „Det Gamle Testamente . . . siger os ikke noget udtrykkeligt eller underforstået om en treenig Gud bestående af Fader, Søn og Helligånd. . . . Der er ingen vidnesbyrd om at nogen af de hellige forfattere nærede den mindste formodning om at der fandtes en [treenighed] i Guddommen. . . . Endog at se hentydninger til, forvarsler om eller ’tilslørede tegn’ på treheden af personer i [„Det Gamle Testamente“], er at gå ud over de hellige forfatteres ord og hensigt.“ — Kursiveret af os.

Jesuitten Edmund Fortman siger: „De nytestamentlige forfattere . . . giver os intet formelt eller formuleret dogme om treenigheden, ingen eksplicit lære om at der i én Gud er tre ligestillede guddommelige personer. . . . Vi finder ingen steder nogen trinitarisk lære om tre adskilte udtryk for guddommeligt liv og virke i den samme Guddom.“