„Kirken har altid opfyldt sin pligt til at kontrollere indholdet af bøger, men inden trykketeknikken blev opfundet, anså den det ikke for nødvendigt at udfærdige en fortegnelse over forbudte bøger, eftersom de skrifter der betragtedes som farlige, blev brændt,“ oplyser Enciclopedia Cattolica.

I 1559 udgav pave Paul IV den første fortegnelse over forbudte bøger, en liste over værker som katolikker ikke måtte læse, sælge, oversætte eller være i besiddelse af. Disse skrifter blev betragtet som slette og religiøst og moralsk skadelige. Fortegnelsen forbød at man læste bibeloversættelser på folkesprog, deriblandt Antonio Bruciolis oversættelse. De der overtrådte dette forbud, blev ekskommunikeret. Den liste der blev udstedt i 1596, var endnu mere restriktiv. Ifølge den var oversættelse af Bibelen til folkesprog og trykning af disse oversættelser ikke længere tilladt. Sådanne bibler skulle destrueres.

[Illustration på side 15]

I fortegnelsen over forbudte bøger stod oversættelser af Bibelen til italiensk opført som farlige