-
PolenJehovas Vidners Årbog 1994
-
-
Det var på dette tidspunkt at biskop Jasiński fra Łódź, støttet af Katolsk Aktion,a oprettede „Et Kontor mod Religiøse Minoriteter“. Dette kontor forsøgte systematisk at få sine egne folk ind på de højeste regeringsposter. Et af deres mål var at konfiskere alle Vagttårnets publikationer. Med risiko for at blive opdaget gik forkynderne imidlertid i gang med at fremstille to nye brochurer. Myndighederne idømte bøder. Men hvem var det der i virkeligheden stod bag aktionen? Jo, i stedet for at benytte den verdslige lov anvendte man ofte den katolske kirkes love når der skulle rejses tiltale. Det er vanskeligt at finde et bedre bevis på at hele denne kampagne blev gennemført under ledelse af det katolske hierarki.
I løbet af 1937 var Katolsk Aktion ansvarlig for 75 voldelige overfald på Jehovas vidner; i to af disse tilfælde blev brødre myrdet. Ud af 263 retssager endte 99 med frifindelse og 71 med domfældelse. De øvrige blev udskudt. I 129 tilfælde blev publikationer konfiskeret, men i 99 tilfælde lykkedes det brødrene at få dem tilbage. I 1938 Yearbook kunne man læse: „Hele Herrens folk i dette land er besluttet på at fortsætte forkyndelsesarbejdet uanset om det behager mennesker eller ej, ihukommende . . . at ’vi må adlyde Gud mere end mennesker’.“
-
-
PolenJehovas Vidners Årbog 1994
-
-
a Katolsk Aktion er grupper af katolske lægfolk der under ledelse af en biskop eller med mandat fra denne, er organiseret til at fremme den katolske kirkes religiøse, sociale og politiske mål.
-