-
„Religionen spiller en rolle i det store moralske sammenbrud“Vågn op! – 1989 | 8. januar
-
-
„Religionen spiller en rolle i det store moralske sammenbrud“
DENNE overskrift i avisen El Heraldo, der udkommer i byen Barranquilla i Colombia, er i sig selv overraskende. Men den bliver endnu mere bemærkelsesværdig når man opdager hvem der har sagt disse ord — den katolske jesuiterpræst Alberto Múnera, doktor i teologi ved Roms gregorianske universitet.
Han siger videre om det moralske sammenbrud i Colombia: „Hele Colombia er katolsk. Vi kan ikke ignorere at religionen spiller en rolle i det store moralske sammenbrud vi oplever. Som teolog må man spørge sig selv: Hvad er der i vejen med vor katolske tro når den synes at være utilstrækkelig til at kunne opretholde et folks moral eller sætte det i stand til at gå en ny epoke i møde på anstændig vis, at gå fra én situation til en anden uden at hele samfundsstrukturen bryder sammen?“
Efter detaljeret at have beskrevet det politiske og moralske sammenbrud, herunder narkohandelen, de politiske attentater og den væbnede vold, spørger han: „Hvem er det der står bag? Er det nogle der tilhører islam eller buddhismen . . . eller er det irreligiøse mennesker? Eller er det nogle vi har set under de religiøse ceremonier, nogle som fromt har modtaget nadveren og bedt Vorherre fremme deres hænders værk?“
-
-
„Religionen spiller en rolle i det store moralske sammenbrud“Vågn op! – 1989 | 8. januar
-
-
I stedet for at kræve at dens medlemmer gav agt på Bibelens undervisning og iførte sig den nye kristne personlighed, har den katolske kirke i århundredernes løb stillet sig tilfreds med at de bad Rosenkransbønnen, overværede messen og skriftede deres synder for en præst. (Efeserne 4:17-24) Resultatet er blevet det moralske sammenbrud vi ser i dag, og den svindende støtte kirken finder i befolkningen. Jesuiterpræsten Alberto Múnera siger om den katolske kirkes situation i Colombia: „En religion som denne er tydeligt nok ikke til nogen nytte for os i hverdagen. En af de grundlæggende årsager til at vor kristendom synes så nedslidt . . . er at [katolikker] ikke i nogen henseende synes at være kristne i dag.“
-