ERKLÆRET RETFÆRDIGE — HVORDAN?

(Rom. 1:1–11:36)

„Alle har syndet og mangler Guds herlighed,“ skriver Paulus. „Det er som en fri gave at de ved [Guds] ufortjente godhed bliver erklæret retfærdige gennem udfrielsen ved løsesummen der er betalt i Kristus Jesus.“ Paulus siger videre at „et menneske bliver erklæret retfærdigt ved tro uden lovgerninger“. (Rom. 3:23, 24, 28) Ved tro på „én retfærdiggørelseshandling“ kan både salvede kristne og medlemmer af den store skare af andre får „erklæres retfærdige“. De førstnævnte til liv i himmelen som medarvinger med Kristus, og de øvrige som venner af Gud med udsigt til at overleve „den store trængsel“. — Rom. 5:18; Åb. 7:9, 14; Joh. 10:16; Jak. 2:21-24; Matt. 25:46.

„Skal vi begå en synd fordi vi ikke er under lov men under ufortjent godhed?“ spørger Paulus. „Måtte det aldrig ske!“ udbryder han. ’I er trælle, enten syndens med død til følge eller lydighedens med retfærdighed til følge,’ forklarer han. (Rom. 6:15, 16) „Hvis I ved ånden bringer død over legemets forehavender, skal I leve,“ bemærker han. — Rom. 8:13.

HVAD DE DER ER BLEVET ERKLÆRET RETFÆRDIGE, MÅ GØRE

(Rom. 12:1–16:27)

„Derfor beder jeg jer indtrængende, brødre, ved Guds inderlige barmhjertighed, om at fremstille jeres legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt slagtoffer,“ skriver Paulus. (Rom. 12:1) Derfor, eller i betragtning af at kristne erklæres retfærdige på grund af tro, skulle Paulus’ næste ord påvirke deres indstilling til selvet, til næsten og til de højere myndigheder.

„Jeg [siger] nemlig til enhver iblandt jer at han ikke skal tænke højere om sig selv end han bør tænke,“ skriver Paulus. „Lad jeres kærlighed være uden hykleri,“ tilskynder han. (Rom. 12:3, 9) „Lad enhver sjæl underordne sig de højere myndigheder.“ (Rom. 13:1) Han tilskynder kristne til ’ikke at dømme hinanden’ i samvittighedsspørgsmål. — Rom. 14:13.