„Gengæld ikke nogen ondt med ondt“

„Gengæld ikke nogen ondt med ondt. Vær i forvejen indstillet på det der er godt i alle menneskers øjne.“ — ROMERNE 12:17.

1. Hvilken adfærd er ikke ualmindelig?

MANGE børn kan ikke lade være med straks at give igen hvis en af deres søskende skubber til dem. Men det er desværre ikke kun børn der giver igen med samme mønt. Det gør mange voksne også. Når en eller anden fornærmer dem, føler de trang til at gøre gengæld. De fleste voksne går selvfølgelig ikke rundt og skubber til andre, men mange tager revanche på underfundige måder. Måske sætter de sladder i omløb for at skade den der har fornærmet dem, eller de udtænker metoder til at gøre livet surt for vedkommende. Uanset hvilken fremgangsmåde der benyttes, er motivet dog det samme — at få hævn.

2. (a) Hvorfor bekæmper sande kristne trangen til at gøre gengæld? (b) Hvilke spørgsmål og hvilket kapitel i Bibelen vil vi se nærmere på?

² Trangen til at gøre gengæld er dybt rodfæstet i den menneskelige natur, men sande kristne bekæmper denne trang. De bestræber sig for at følge apostelen Paulus’ tilskyndelse: „Gengæld ikke nogen ondt med ondt.“ (Romerne 12:17) Hvad vil motivere os til at leve efter denne høje norm? Hvem bør vi undgå at gengælde med ondt? Hvilke gavnlige følger vil det have at vi ikke gør gengæld? For at finde svarene på disse spørgsmål vil vi undersøge hvilken sammenhæng Paulus’ ord forekommer i. Vi vil også se på hvordan Romerbrevet, kapitel 12, viser at det at afholde sig fra at tage hævn er det mest rigtige, det mest kærlige og det mest beskedne at gøre. Vi vil se på de tre aspekter et ad gangen.

„Derfor beder jeg jer indtrængende“

3, 4. (a) Hvad behandler Paulus fra og med det 12. kapitel i Romerbrevet, og hvad ligger der i hans brug af ordet „derfor“? (b) Hvilken virkning skulle Guds barmhjertighed have på de kristne i Rom?

³ Fra og med det 12. kapitel i Romerbrevet gennemgår Paulus fire beslægtede emner der har betydning for alle kristne. Han beskriver vores forhold til Jehova, til vores trosfæller, til ikketroende og til regeringsmyndighederne. Paulus peger på at der er en overordnet grund til at afvise forkerte tilbøjeligheder, derunder trangen til at gøre gengæld. Han siger nemlig: „Derfor beder jeg jer indtrængende, brødre, ved Guds inderlige barmhjertighed.“ (Romerne 12:1) Med ordet „derfor“ knytter Paulus det han nu siger, sammen med det foregående. Han siger i virkeligheden: ’I betragtning af det jeg lige har forklaret jer, beder jeg jer indtrængende om at gøre det jeg nu vil sige jer.’ Hvad var det Paulus havde forklaret disse kristne i Rom?

⁴ I de første 11 kapitler af sit brev havde Paulus gjort rede for den vidunderlige mulighed der stod åben for både jøder og ikkejøder, nemlig at de kunne blive medregenter med Kristus i Guds rige — et håb som det kødelige Israel ikke havde taget imod. (Romerne 11:13-36) Det var kun på grund af „Guds inderlige barmhjertighed“ at det var muligt at opnå dette privilegium. Hvordan burde de kristne reagere på den storslåede og ufortjente godhed Gud viste dem? Den skulle få deres hjerte til at fyldes med så dyb en taknemmelighed at de ville gøre det næste Paulus sagde, nemlig „fremstille [deres] legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt slagtoffer: [deres] fornuftmæssige hellige tjeneste“. (Romerne 12:1) Men hvordan kunne disse kristne fremstille sig som et „slagtoffer“ for Gud?

5. (a) Hvordan kan man fremstille sig selv som ’et slagtoffer’ for Gud? (b) Hvilken tilskyndelse burde alle kristne følge?

⁵ Paulus siger videre: „Lad jer ikke forme efter denne tingenes ordning, men lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind, så I kan forvisse jer om hvad der er Guds gode, velbehagelige og fuldkomne vilje.“ (Romerne 12:2) I stedet for at lade verdens ånd forme deres tankegang skulle de kristne forny deres sind så deres måde at tænke på kom til at stemme overens med Kristi måde at tænke på. (1 Korinther 2:16; Filipperne 2:5) Denne tilskyndelse burde alle sande kristne lade sig lede af i det daglige — det gælder også os i dag.

6. Hvad kan ifølge Paulus’ ræsonnement i Romerbrevet 12:1, 2 motivere os til ikke at gøre gengæld?

⁶ Hvordan hjælper Paulus’ ræsonnement i Romerbrevet 12:1, 2 os i dag? Ligesom de salvede kristne i Rom er vi dybt taknemmelige for at Gud til stadighed, ja, hver eneste dag, viser os inderlig barmhjertighed på så mange måder. Derfor bevæges vi til at gøre bedst mulig brug af vores kræfter, evner og midler i tjenesten for Gud. Vores stærke ønske om dette vil også få os til at gøre alt hvad vi kan, for ikke at efterligne verdens tankegang, men at tænke som Kristus. Og når vi har Kristi sind, vil det påvirke den måde vi behandler vores medmennesker på — både vores trosfæller og andre. (Galaterne 5:25) Hvis vi tænker ligesom Kristus gjorde, vil vi for eksempel bekæmpe trangen til at gøre gengæld. — 1 Peter 2:21-23.

„Lad jeres kærlighed være uden hykleri“

7. Hvilken form for kærlighed omtales i Romerbrevet, kapitel 12?

⁷ At vi afholder os fra at gengælde ondt med ondt, skyldes ikke kun at det er det rigtige at gøre; det er også kærligt at gøre det. Læg mærke til hvordan apostelen Paulus i de næste vers peger på at kærligheden skulle være drivkraften. I Romerbrevet bruger Paulus gentagne gange ordet „kærlighed“ (på græsk: agaʹpē) om Guds og Kristi kærlighed. (Romerne 5:5, 8; 8:35, 39) Men i kapitel 12 anvender Paulus ordet agaʹpē på en anden måde — nemlig om kærligheden til andre mennesker. Efter at have nævnt at de troende havde fået skænket forskellige åndelige gaver, nævner Paulus en egenskab som alle kristne skulle opdyrke. Han siger: „Lad jeres kærlighed være uden hykleri.“ (Romerne 12:4-9) Kærligheden til andre er et kendetegn for sande kristne. (Markus 12:28-31) Paulus tilskynder os til at forvisse os om at den kærlighed vi viser som kristne, er oprigtig og ægte.

8. Hvordan kan vi vise kærlighed uden hykleri?

⁸ Paulus beskriver videre hvordan kærlighed uden hykleri kommer til udtryk. Han siger: „Afsky det onde, hold jer til det gode.“ (Romerne 12:9) „Afsky“ og „hold jer til“ er stærke udtryk. Det græske ord der er oversat med „afsky“, kunne også oversættes „at hade inderligt“. Vi skal ikke kun hade konsekvenserne af det onde, men også det onde selv. (Salme 97:10) Udtrykket „hold jer til“ er en oversættelse af et græsk udsagnsord der ordret betyder „at lime, at klæbe til“. En kristen der nærer ægte kærlighed til andre, vil ’klæbe sig’, eller knytte sig, så stærkt til egenskaben godhed at den bliver en uadskillelig del af personligheden.

9. Hvilken tilskyndelse giver Paulus igen og igen?

⁹ Igen og igen nævner Paulus en særlig måde som kærligheden kommer til udtryk på. Han siger: „Bliv ved med at velsigne dem som forfølger; velsign og forband ikke.“ „Gengæld ikke nogen ondt med ondt.“ „I må ikke hævne jer, I elskede.“ „Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind til stadighed det onde med det gode.“ (Romerne 12:14, 17-19, 21) Paulus siger meget klart hvordan vi bør behandle ikketroende, selv dem der modstår os.

„Bliv ved med at velsigne dem som forfølger“

10. På hvilken måde kan vi velsigne dem der forfølger os?

¹⁰ Hvordan kan vi følge Paulus’ tilskyndelse til at ’blive ved med at velsigne dem som forfølger’? (Romerne 12:14) Jesus sagde til sine disciple: „Bliv ved med at elske jeres fjender og at bede for dem som forfølger jer.“ (Mattæus 5:44; Lukas 6:27, 28) En af de måder vi kan velsigne vores forfølgere på, er altså ved at bede for dem, bønfalde Jehova om at han vil åbne øjnene på dem der modstår os på grund af uvidenhed, så de kan lære sandheden at kende. (2 Korinther 4:4) Det skal indrømmes at det kan virke mærkeligt at skulle bede Gud om at velsigne dem der forfølger os. Men jo mere vores tankegang ligner Kristi tankegang, desto bedre vil vi være i stand til at vise vores fjender kærlighed. (Lukas 23:34) Hvad kan blive resultatet af at vise en sådan kærlighed?

11. (a) Hvad kan vi lære af eksemplet med Stefanus? (b) Hvilken forandring kan der ske med modstandere, som Paulus’ eksempel viste?

¹¹ Stefanus var en af dem der bad for sine forfølgere, og hans bøn var ikke forgæves. Kort efter pinsedagen år 33 e.v.t. blev Stefanus arresteret af nogle der modstod den kristne menighed; han blev slæbt uden for Jerusalem og stenet. Men inden han døde, råbte han: „Jehova, tilregn dem ikke denne synd.“ (Apostelgerninger 7:58–8:1) En af de mænd Stefanus bad for den dag, var Saulus, der både overværede og billigede mordet på Stefanus. Senere viste den opstandne Jesus sig for Saulus. Denne tidligere forfølger blev en discipel af Kristus, og med tiden blev han apostelen Paulus, som skrev brevet til romerne. (Apostelgerninger 26:12-18) I overensstemmelse med Stefanus’ bøn tilgav Jehova åbenbart Paulus den synd at han havde forfulgt de kristne. (1 Timoteus 1:12-16) Det er derfor ikke så mærkeligt at Paulus gav de kristne tilskyndelsen: „Bliv ved med at velsigne dem som forfølger“! Af erfaring vidste han jo at det er muligt at nogle af dem der forfølger Guds tjenere, på et tidspunkt selv vil begynde at tjene Gud. Også i vor tid er forfølgere kommet til troen på grund af Jehovas tjeneres fredelige opførsel.

„Hold fred med alle mennesker“

12. Hvilken forbindelse er der mellem de to formaninger Paulus giver i Romerbrevet 12:9, 17?

¹² Paulus’ næste formaning om hvordan man skal behandle trosfæller og ikketroende, lyder: „Gengæld ikke nogen ondt med ondt.“ Denne udtalelse er en logisk følge af det han tidligere havde sagt, nemlig: „Afsky det onde.“ Ja, hvordan skulle man kunne sige at man virkelig afskyede det onde hvis man gengældte andre med ondt? Det ville være det stik modsatte af at vise kærlighed „uden hykleri“. Videre siger Paulus: „Vær i forvejen indstillet på det der er godt i alle menneskers øjne.“ (Romerne 12:9, 17) Hvordan kan vi følge disse ord?

13. Hvad lægger folk omkring os mærke til?

¹³ I sit brev til korintherne havde Paulus tidligere omtalt den forfølgelse apostlene blev udsat for. Han skrev: „Vi er blevet et skuespil for verden, både for engle og for mennesker. . . . Når vi hånes, velsigner vi; når vi forfølges, finder vi os i det; når vi smædes, bønfalder vi.“ (1 Korinther 4:9-13) I dag lægger mennesker i verden også mærke til de sande kristne. Når folk omkring os ser de gode ting vi gør til trods for at vi bliver uretfærdigt behandlet, får det dem måske til at betragte vores kristne budskab med større velvilje. — 1 Peter 2:12.

14. Hvor langt bør vi gå for at holde fred?

¹⁴ Hvor langt bør vi da være villige til at gå for at fremme freden? Så langt som det er muligt. Paulus siger til sine kristne brødre: „Om muligt, så vidt det står til jer, hold fred med alle mennesker.“ (Romerne 12:18) Udtrykkene „om muligt“ og „så vidt det står til jer“ viser at det måske ikke altid vil kunne lade sig gøre at holde fred med andre. For eksempel vil vi ikke overtræde Guds bud blot for at holde fred med et andet menneske. (Mattæus 10:34-36; Hebræerne 12:14) Men vi vil gøre alt hvad vi med rimelighed kan — uden at gå på kompromis angående retfærdige principper — for at holde fred „med alle mennesker“.

„I må ikke hævne jer“

15. Hvilken grund til at afholde sig fra hævn nævnes i Romerbrevet 12:19?

¹⁵ Paulus nævner endnu en vægtig grund til at vi skal afholde os fra at gøre gengæld: Det er et udtryk for beskedenhed. Han siger: „I må ikke hævne jer, I elskede, men giv plads for vreden; for der står skrevet: ’Hævnen er min; jeg vil gengælde, siger Jehova.’“ (Romerne 12:19) En kristen der forsøger at tage hævn, er i virkeligheden overmodig. Han påtager sig nemlig en rolle der tilkommer Gud. (Mattæus 7:1) Ved at tage sagen i egen hånd afslører han også at han mangler tillid til Jehova, der siger: „Jeg vil gengælde.“ Sande kristne har derimod tillid til at Jehova vil „sørge for at der skaffes hans udvalgte ret“. (Lukas 18:7, 8; 2 Thessaloniker 1:6-8) Beskedent lader de det være op til Gud at hævne det urette. — Jeremias 30:23, 24; Romerne 1:18.

16, 17. (a) Hvad vil det sige at „dynge gloende kul“ på en andens hoved? (b) Har du personligt erfaret hvordan venlighed har kunnet blødgøre en ikketroendes hjerte? Nævn i så fald et eksempel.

¹⁶ Hvis man hævner sig på en fjende, vil det sandsynligvis gøre ham hård og hensynsløs, men hvis man behandler ham venligt, kan det blødgøre hans hjerte. Hvorfor? Læg mærke til Paulus’ ord til de kristne i Rom. Han siger: „Hvis din fjende sulter, så giv ham noget at spise; hvis han tørster, så giv ham noget at drikke; for ved at gøre dette dynger du gloende kul på hans hoved.“ (Romerne 12:20; Ordsprogene 25:21, 22) Hvad betyder det?

¹⁷ Udtrykket ’at dynge gloende kul på hans hoved’ hentyder til den metode man brugte når man udsmeltede metal på Bibelens tid. Malmen blev anbragt i en smelteovn på et lag glødende kul, og der blev også lagt et lag glødende kul oven på malmen. Det gloende kul som blev dynget ovenpå, øgede varmen så den hårde malm smeltede og urenhederne blev skilt fra. På lignende måde kan vi måske blødgøre en fjende og fremelske det gode i ham hvis vi gør godt mod ham. (2 Kongebog 6:14-23) Faktisk følte mange af dem der nu er i den kristne menighed, sig i sin tid tiltrukket af den sande tilbedelse fordi nogle Jehovas Vidner handlede venligt imod dem.

Hvorfor vi ikke gør gengæld

18. Hvorfor er det både rigtigt, kærligt og beskedent ikke at gøre gengæld?

¹⁸ I denne korte gennemgang af Romerbrevet, kapitel 12, har vi set på en række vigtige grunde til at vi ikke ’gengælder nogen ondt med ondt’. For det første er det at vi undlader at gøre gengæld, det rigtige at gøre. I betragtning af den medfølelse Gud har vist os, er det både rigtigt og fornuftigt af os at vi overgiver os helt til Jehova og villigt adlyder hans bud — derunder buddet om at elske vores fjender. For det andet er det at man ikke vil gengælde ondt med ondt, et udtryk for kærlighed. Ved at vi kærligt lader være med at hævne os og i stedet fremmer freden, håber vi at vi kan hjælpe endog arge modstandere til at blive tilbedere af Jehova. For det tredje er det at vi afholder os fra at gengælde ondt med ondt, et udtryk for beskedenhed. At hævne sig ville være et udtryk for overmod, for Jehova siger: „Hævnen er min.“ Guds ord siger også advarende: „Kommer der overmod, da kommer der vanære, men hos de beskedne er der visdom.“ (Ordsprogene 11:2) Når vi klogeligt lader det være op til Gud at hævne det onde, viser det at vi er beskedne.

19. Hvad vil vi komme ind på i den følgende artikel?

¹⁹ Paulus afrunder sin vejledning om hvordan vi bør behandle andre, med tilskyndelsen: „Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind til stadighed det onde med det gode.“ (Romerne 12:21) Hvilke onde kræfter står vi over for i dag? Hvordan kan vi overvinde dem? Disse og lignende spørgsmål vil blive besvaret i den følgende artikel.

„Overvind til stadighed det onde med det gode“

„Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind til stadighed det onde med det gode.“ — ROMERNE 12:21.

1. Hvorfor kan vi være forvissede om at vi kan overvinde det onde?

ER DET muligt at holde stand over for dem der aggressivt modstår den sande tilbedelse? Kan det lade sig gøre at sejre over de stærke kræfter der prøver at trække os tilbage til denne ugudelige verden? Svaret på begge spørgsmål er ja! Hvorfor siger vi det? På grund af det apostelen Paulus giver udtryk for i sit brev til romerne. Han skriver: „Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind til stadighed det onde med det gode.“ (Romerne 12:21) Hvis vi stoler på Jehova og er besluttede på ikke at lade verden sejre over os, vil vi ikke blive overvundet af dens ondskab. Desuden viser udtrykket „overvind til stadighed det onde“ at vi vil være i stand til at besejre det onde hvis vi holder ud i den åndelige kamp. Kun de der sænker paraderne og holder op med at kæmpe, vil blive overvundet af denne ugudelige verden og dens onde hersker, Satan Djævelen. — 1 Johannes 5:19.

2. Hvorfor vil vi se nærmere på nogle begivenheder i Nehemias’ liv?

² Omkring 500 år før Paulus’ tid demonstrerede en tjener for Gud der boede i Jerusalem, sandheden i Paulus’ ord om at bekæmpe det onde. Denne Guds mand var Nehemias. Han udholdt ikke kun modstand fra ugudelige mennesker, men overvandt også det onde med det gode. Hvilke udfordringer kom han ud for? Hvad satte ham i stand til at klare dem? Hvordan kan vi efterligne hans eksempel? For at besvare disse spørgsmål vil vi se nærmere på nogle begivenheder i Nehemias’ liv.a

3. Hvilket miljø levede Nehemias i, og hvilken bedrift udførte han?

³ Nehemias tjente ved den persiske kong Artaxerxes’ hof. Selvom Nehemias levede blandt folk der ikke tilbad den sande Gud, lod han sig ikke „forme efter“ den tids „tingenes ordning“. (Romerne 12:2) Da der opstod et behov i Juda, gav han afkald på sin komfortable tilværelse, drog af sted på en anstrengende rejse til Jerusalem og påtog sig den enorme opgave at genopbygge bymuren. (Romerne 12:1) Skønt Nehemias var landshøvding i Jerusalem, sled han hver dag i det sammen med de andre israelitter, „fra daggryet kom til stjernerne brød frem“. Som følge heraf blev projektet fuldført i løbet af blot to måneder! (Nehemias 4:21; 6:15) Det var en utrolig bedrift, for mens byggeriet stod på, blev israelitterne udsat for mange forskellige former for modstand. Hvem var Nehemias’ modstandere, og hvad var de ude på?

4. Hvad var Nehemias’ modstandere ude på?

⁴ Nehemias’ hovedmodstandere var Sanballat, Tobija og Gesjem, som alle var indflydelsesrige mænd der boede i nærheden af Juda. Eftersom de var fjender af Guds folk, „var det efter deres mening et meget stort onde at [Nehemias] var kommet . . . for at søge at gøre noget godt for Israels sønner“. (Nehemias 2:10, 19) Nehemias’ fjender var fast besluttede på at forpurre byggeplanerne, og de greb endda til ondsindede metoder. Ville Nehemias ’lade sig overvinde af det onde’?

„Vred og meget irriteret“

5, 6. (a) Hvordan reagerede Nehemias’ fjender på byggearbejdet? (b) Hvorfor lod Nehemias sig ikke skræmme af sine modstandere?

⁵ Nehemias tilskyndede modigt jøderne: „Lad os genopbygge Jerusalems mur.“ De svarede: „Lad os tage fat og bygge.“ Nehemias bemærker: „Således styrkede de deres hænder til det gode arbejde,“ men modstandere „gjorde . . . nar af os og så med ringeagt på os og sagde: ’Hvad er det for noget I laver? Er det kongen I gør oprør imod?’“ Nehemias lod sig ikke skræmme af modstandernes hånende bemærkninger og falske anklager. Han sagde til dem: „Det er himmelens Gud der vil lade det lykkes for os, og vi, hans tjenere, vil tage fat og bygge.“ (Nehemias 2:17-20) Nehemias var besluttet på at fortsætte med „det gode arbejde“.

⁶ En af modstanderne, Sanballat, „blev vred og meget irriteret“, og han begyndte at komme med endnu flere verbale angreb. „Hvad er det de hensygnende jøder er ved at gøre?“ vrængede han. „Kan de bringe stenene til live af grusdyngerne?“ Tobija begyndte også at håne jøderne og sige: „En ræv [kan] bryde deres stenmur ned hvis den går derop.“ (Nehemias 4:1-3) Hvordan reagerede Nehemias?

7. Hvordan reagerede Nehemias på sine modstanderes anklager?

⁷ Nehemias ignorerede ganske enkelt spotten. Han fulgte Guds bud og søgte ikke at gøre gengæld. (3 Mosebog 19:18) I stedet lod han sagen hvile i Jehovas hånd og bad: „Hør, du vor Gud, for vi er blevet til foragt; men lad deres smædeord komme over deres eget hoved.“ (Nehemias 4:4) Nehemias stolede på Jehovas forsikring: „Hævnen er min, og gengældelsen.“ (5 Mosebog 32:35) Desuden ’byggede Nehemias og hans folk videre på muren’. De lod sig ikke distrahere. Faktisk blev „hele muren . . . føjet sammen op til sin halve højde, og folket var i deres hjerte opsat på at arbejde“. (Nehemias 4:6) Det var ikke lykkedes for fjenderne af den sande tilbedelse at standse byggearbejdet! Hvordan kan vi efterligne Nehemias?

8. (a) Hvordan kan vi efterligne Nehemias når modstandere retter falske anklager mod os? (b) Fortæl en oplevelse du selv eller en anden har haft, der viser at det er klogt ikke at gøre gengæld.

⁸ I dag bliver vi måske overøst med ondskabsfulde bemærkninger og beskyldninger fra modstandere i skolen, på arbejdet eller endda i hjemmet. Men som regel er det bedste man kan gøre når man udsættes for sådanne falske anklager, at følge den grundlæggende bibelske regel: „Der er . . . en tid til at tie.“ (Prædikeren 3:1, 7) Ligesom Nehemias vil vi derfor afholde os fra at svare igen med sårende ord. (Romerne 12:17) Vi vender os til Gud i bøn i tillid til hans løfte: „Jeg vil gengælde.“ (Romerne 12:19; 1 Peter 2:19, 20) På den måde tillader vi ikke vores modstandere at få os ud på et sidespor, væk fra det åndelige arbejde der skal udføres i dag — nemlig at forkynde den gode nyhed og gøre disciple. (Mattæus 24:14; 28:19, 20) Hver gang vi deltager i forkyndelsen og nægter at lade os standse af modstand, viser vi at vi er lige så trofaste som Nehemias.

’Vi kommer og dræber jer’

9. Hvordan modstod Nehemias’ fjender byggeprojektet, og hvordan reagerede Nehemias?

⁹ Da modstanderne af den sande tilbedelse på Nehemias’ tid hørte at „udbedringen af Jerusalems mure skred fremad“, greb de til sværd for at „kæmpe mod Jerusalem“. Det så sort ud for jøderne. Mod nord var der samaritanerne, mod øst ammonitterne, mod syd araberne og mod vest asdoditterne. Jerusalem var omringet, og byggearbejderne så ud til at være havnet i en fælde! Hvad skulle de gøre? „Vi bad til vor Gud,“ siger Nehemias. Fjenderne sagde truende: „Vi . . . dræber dem og standser arbejdet.“ Nehemias reagerede ved at sætte byggearbejderne til at forsvare byen „med deres sværd, lanser og buer“. Set fra et menneskeligt synspunkt havde den lille flok jøder ikke en chance over for fjendens overlegne styrker, men Nehemias sagde indtrængende til dem: „Frygt ikke for dem. Husk på Jehova, den store og frygtindgydende.“ — Nehemias 4:7-9, 11, 13, 14.

10. (a) Hvad forårsagede en pludselig vending i begivenhederne for Nehemias’ fjender? (b) Hvilke forholdsregler tog Nehemias?

¹⁰ Nu tog begivenhederne pludselig en overraskende vending. Fjenderne afblæste angrebet. Hvorfor? „Den sande Gud havde forpurret deres planer,“ beretter Nehemias. Han var dog helt på det rene med at fjenderne stadig udgjorde en trussel. Derfor tilpassede han klogeligt byggefolkenes arbejdsmetode. Fra da af var de „med den ene hånd beskæftiget ved arbejdet, mens den anden holdt kastespyddet“. Nehemias posterede også en mand til at ’blæse i hornet’ og advare byggearbejderne hvis fjenden gik til angreb. Men først og fremmest forsikrede Nehemias folket: „Vor Gud vil kæmpe for os.“ (Nehemias 4:15-20) Opmuntrede af Nehemias’ ord og parate til at klare eventuelle angreb fortsatte byggefolkene med at arbejde. Hvad kan vi lære af denne beretning?

11. Hvad sætter sande kristne i stand til at modstå det onde i lande hvor forkyndelsen er forbudt, og hvordan overvinder de det onde med det gode?

¹¹ Indimellem udsættes sande kristne for voldelig modstand. I nogle lande udgør ondskabsfulde modstandere af den sande tilbedelse faktisk en anselig hær af fjender. Set fra et menneskeligt synspunkt har vores trosfæller i sådanne lande ikke en chance. Men de har tillid til at ’Gud vil kæmpe for dem’. De der forfølges på grund af deres tro, har nemlig igen og igen erfaret at Jehova besvarer deres bønner og forpurrer mægtige fjenders planer. Selv i lande hvor forkyndelsen er forbudt, finder kristne en udvej for at blive ved med at forkynde den gode nyhed. Ligesom de der byggede i Jerusalem, tilpassede deres arbejdsmetode, sådan tilpasser Jehovas Vidner i dag også klogeligt deres forkyndermetoder når de udsættes for angreb. Selvfølgelig afholder de sig fra at gribe til bogstavelige våben. (2 Korinther 10:4) Ikke engang truslen om fysisk vold kan få dem til at holde op med at forkynde. (1 Peter 4:16) Nej, disse modige brødre og søstre ’overvinder til stadighed det onde med det gode’.

’Kom og lad os mødes’

12, 13. (a) Hvilken strategi lagde Nehemias’ fjender? (b) Hvorfor afslog Nehemias indbydelsen til at mødes med sine fjender?

¹² Da det gik op for Nehemias’ fjender at deres direkte angreb var mislykkedes, gik de over til mere underfundige former for modstand. Faktisk forsøgte de sig med tre forskellige fremgangsmåder. Hvilke?

¹³ Først prøvede fjenderne at narre Nehemias. De sagde til ham: „Kom og lad os sammen træffe aftale om at mødes i en af landsbyerne på Onos Slette.“ Ono lå mellem Jerusalem og Samaria. Fjenderne foreslog altså at Nehemias mødtes med dem på halvvejen så de kunne få bilagt uoverensstemmelserne. Nehemias kunne have tænkt: ’Det lyder fornuftigt. Det er da bedre at tale sammen end at kæmpe.’ Men Nehemias afslog tilbuddet. Han forklarede hvorfor: „De havde planlagt at volde mig ulykke.“ Han gennemskuede deres ondsindede planer og lod sig ikke narre. Fire gange sagde han til sine modstandere: „Jeg kan ikke tage derned. Hvorfor skulle arbejdet standse mens jeg tager fri fra det og kommer ned til jer?“ Fjendernes forsøg på at få Nehemias til at gå på kompromis slog fejl. Han koncentrerede sig helt og fuldt om byggearbejdet. — Nehemias 6:1-4.

14. Hvordan reagerede Nehemias på sine modstanderes falske anklager?

¹⁴ Det næste fjenderne tyede til, var at sprede falske rygter om Nehemias og beskylde ham for at ’planlægge at gøre oprør’ mod kong Artaxerxes. Endnu en gang lød deres opfordring: „Lad os rådslå sammen.“ Igen afslog Nehemias, for han vidste hvad fjenderne var ude på. Han forklarede: „De ville nemlig alle gøre os bange idet de sagde: ’De vil lade hænderne synke, så arbejdet ikke bliver gjort.’“ Men denne gang tog Nehemias til genmæle. Han sagde: „Der har ikke fundet sådanne ting sted som du siger, men det er i dit eget hjerte du opfinder dem.“ Desuden vendte Nehemias sig til Jehova for at få hjælp. Han bad: „Styrk nu mine hænder!“ Han stolede på at han med Jehovas hjælp ville kunne forhindre den onde sammensværgelse og fortsætte med byggeprojektet. — Nehemias 6:5-9.

15. Hvad rådede en falsk profet Nehemias til at gøre, og hvorfor nægtede Nehemias at følge rådet?

¹⁵ Som det tredje gjorde fjenderne brug af en forræder, israelitten Sjemaja, i et forsøg på at få Nehemias til at overtræde Guds lov. Sjemaja sagde til Nehemias: „Lad os træffe aftale om at mødes i den sande Guds hus, inde i templet, og lad os lukke templets døre; for de kommer for at dræbe dig.“ Sjemaja sagde at Nehemias var i fare for at blive dræbt, og at han kunne redde sit liv ved at skjule sig i templet. Men Nehemias var ikke præst. Han ville begå en synd hvis han gemte sig i Guds hus. Ville han bryde Guds lov i et forsøg på at redde sit liv? Nehemias svarede: „Hvordan kan en som jeg gå ind i templet og blive i live? Jeg går ikke derind!“ Hvorfor gik Nehemias ikke i den fælde der var blevet sat for ham? Fordi han vidste at skønt Sjemaja var en af hans israelitiske landsmænd, så var det „ikke Gud der havde sendt ham“. En sand profet ville aldrig råde ham til at bryde Guds lov. Heller ikke denne gang lod Nehemias sig overvinde af sine ondsindede fjender. Kort tid efter kunne han meddele: „Omsider blev muren fuldført den femogtyvende elul, på tooghalvtreds dage.“ — Nehemias 6:10-15; 4 Mosebog 1:51; 18:7.

16. (a) Hvordan skal vi forholde os til falske venner, falske anklagere og falske brødre? (b) Hvordan viser du at du nægter at gå på kompromis om din tro i hjemmet, i skolen eller på arbejdspladsen?

¹⁶ Ligesom Nehemias kan vi komme til at stå over for modstandere i form af falske venner, falske anklagere og falske brødre. Nogle indbyder os måske til at mødes med dem på halvvejen, så at sige. Det kan være de forsøger at overbevise os om at vi sagtens kan nå verdslige mål samtidig med at vi tjener Jehova, hvis bare vi vil være lidt mindre nidkære. Men da Guds rige kommer først i vores liv, nægter vi at gå på kompromis. (Mattæus 6:33; Lukas 9:57-62) Modstandere fremsætter også falske anklager mod os. I nogle lande bliver vi beskyldt for at udgøre en trussel mod staten, på samme måde som Nehemias blev anklaget for at gøre oprør mod kongen. Nogle anklager er blevet gendrevet ved domstolene. Men uanset hvad udfaldet bliver af de enkelte sager, beder vi fortrøstningsfuldt Jehova om at lede begivenhederne i overensstemmelse med sin vilje. (Filipperne 1:7) Modstand kan også komme fra nogle der giver sig ud for at tjene Jehova. Ligesom en af jøderne prøvede at overtale Nehemias til at bryde Guds lov for at redde livet, sådan kan tidligere Jehovas Vidner der er blevet frafaldne, prøve at få os til at gå på kompromis på den ene eller den anden måde. Men vi afviser frafaldne, for vi ved at det der vil redde vores liv, ikke er at bryde Guds love, men at holde dem. (1 Johannes 4:1) Ja, med Jehovas hjælp kan vi overvinde enhver form for ondt.

Forkynd den gode nyhed trods ondsindet modstand

17, 18. (a) Hvad søger Satan og hans håndlangere at opnå? (b) Hvad er du besluttet på at gøre, og hvorfor?

¹⁷ Guds ord siger følgende om Kristi salvede brødre: „De har sejret over [Satan] på grund af . . . deres vidnesbyrds ord.“ (Åbenbaringen 12:11) Der er således en direkte forbindelse mellem det at sejre over Satan — kilden til al ondskab — og det at forkynde budskabet om Riget. Det er ikke så underligt at Satan uden ophør angriber såvel den salvede rest som ’den store skare’ ved at ægge til modstand! — Åbenbaringen 7:9; 12:17.

¹⁸ Som vi har set, kan modstand komme i form af verbale angreb og trusler om fysisk vold eller på mere underfundige måder. Men uanset hvilke metoder Satan bruger, er hans mål altid det samme — at få sat en stopper for forkyndelsen. Han vil dog komme ynkeligt til kort, for ligesom Nehemias er Guds tjenere i dag besluttet på ’til stadighed at overvinde det onde med det gode’. Derfor vil de blive ved med at forkynde den gode nyhed indtil Jehova siger at arbejdet er afsluttet! — Markus 13:10; Romerne 8:31; Filipperne 1:27, 28.

[Fodnote]