Roms mange ansigter

AF VÅGN OP!-SKRIBENT I ITALIEN

„Jeg tror ligefrem, han [Romulus, der ifølge legenden grundlagde Rom i 753 f.v.t.] allerede ved grundlæggelsen i ånden har forudset, at denne stad skulle blive sæde og hjemsted for det mægtigste rige.“ — Cicero, romersk taler og statsmand fra det første århundrede før vor tidsregning

LIGESOM andre byer med flere tusind års historie bag sig har Rom haft mange ansigter. Selv nu, efter så lang tid, er de stadig synlige i gadebilledet. Kunne du tænke dig at tage dem nærmere i øjesyn? Hvorfor ikke lige så godt gøre det først som sidst? Det gælder ikke mindst hvis du er inviteret med til et af Jehovas Vidners stævner i de italienske byer Rom, Bari, Torino og Milano fra 10. til 12. august 2001.

Hvilket Rom kunne du tænke dig at se nærmere på? Der er oldtidens Rom, republikkens Rom, kejsertidens Rom, middelalderens Rom, renæssancens Rom, barokkens Rom og endelig nutidens Rom. For fuldstændighedens skyld kan vi nævne det pavelige Rom, det jævne folks Rom og adelens Rom. Ved praktisk talt hvert eneste gadehjørne i denne verdensby kan man komme ud for overraskelser.

Oldtidens Rom

De ældste spor af bebyggelse i Rom stammer fra jernalderlandsbyer som tilsyneladende blev anlagt længe inden det 8. århundrede før vor tidsregning på nogle høje omkring en sænkning nær et af Tiberens gamle vadesteder. I længst svundne tider kunne man tydeligt se de omliggende bakker, og derfor sagde man at Rom blev bygget på syv høje, nemlig Quirinal, Viminal, Esquilin, Cælius, Aventin, Palatin og Capitol. Den dag i dag bruges nogle af navnene som lokale stednavne.

Hvis du beslutter dig for at gæste Rom, så glem ikke en pålidelig rejsehåndbog og et kort. Måske giver det et indtryk af hvordan Rom har taget sig ud for 2000 år siden.

Et besøg på Forum Romanum

„Forum Romanum var centrum for det politiske liv, handelslivet og retsvæsenet i oldtidens Rom,“ står der i en rejsehåndbog. Hovedindgangen til området ligger på Via dei Fori Imperiali. Metroen og adskillige buslinjer fører derhen.

En af de berømteste seværdigheder i nærheden er Colosseum, også kendt som Det Flaviske Amfiteater. Dette monument over kejsertiden er 48,5 meter højt, svarende til en bygning på 16 etager. Det er 188 meter langt og 156 meter bredt. Der var plads til 55.000 tilskuere, som kunne benytte 80 indgange. Byggeriet blev sat i værk af kejser Vespasian i år 72. Tænk hvis murene kunne tale!

Nyere fund tyder på at amfiteatret blev opført for midler fra det krigsbytte som de romerske legioner hjemførte fra det sejrrige felttog i Judæa der kulminerede med Jerusalems ødelæggelse i år 70. (Mattæus 24:1, 2; Lukas 21:5, 6) I flere hundrede år var Colosseum arena for brutale gladiatorkampe. Det er en udbredt opfattelse at det var her nogle af de kristne led martyrdøden, men dét ser ikke ud til at være tilfældet.a

I nærheden af Colosseum står Titusbuen, som blev rejst til minde om denne krig. I portalen kan man se relieffer der skildrer jødiske fanger og hellige genstande fra templet der bliver ført af sted i triumf, sandsynligvis netop denne vej.

Det imponerende og velbevarede Pantheon er et andet kendt kulturminde. Det var i sin tid et hedensk tempel viet til alle guder, men er omdannet til katolsk kirke. Kejser Hadrian, der levede fra år 76 til 138, og som har lagt navn til den lange forsvarsmur i Nordengland, ombyggede dette mesterstykke af romersk ingeniørkunst i 118-128. Højden fra gulvet til kuplens top er lig med bygningens diameter, nemlig 43,3 meter.

Circus Maximus, Palatinerhøjen og forskellige andre steder og kulturminder fører os i fantasien tilbage i tiden. Rundt om i byen minder gamle obelisker og reliefklædte søjler, som Trajan-søjlen og Marcus Aurelius-søjlen, om den pomp og pragt som prægede bibelhistoriens sjette verdensmagt.

Rom i aposteltiden

I Rom blev den kristendom som apostlene forkyndte, hurtigt fortrængt af den frafaldne kristenhed, men man kan stadig danne sig et indtryk af rammerne om begivenheder i de første kristnes liv. Når man for eksempel besøger Via Appia, ledes ens tanker uvilkårligt hen på beretningen om hvordan apostelen Paulus blev ledsaget det sidste stykke vej af sine kristne brødre. (Apostelgerninger 28:14-16) Overleveringerne, derimod, må man tage med forbehold. Et eksempel herpå er legenden om at apostelen Peter sad indespærret i det såkaldte Mamertinske Fængsel nær Forum Romanum. Der er intet bibelsk vidnesbyrd om at Peter nogen sinde satte sine ben i Rom.

Når du befinder dig på Via Appia, kunne du måske tænke dig at besøge de berømte katakomber — flere hundrede kilometer underjordiske gange der tjente som kirkegård. Fund der kan kædes sammen med dødekulter, martyrer og tro på sjælens udødelighed, viser at de der benyttede disse gamle gravsteder, havde forladt Jesu lære.b

Renæssancen giver Rom et nyt ansigt

I renæssancen (1300-1500-tallet) begyndte Rom at undergå en gennemgribende forandring, blandt andet fordi pavehoffet som følge af pavernes voksende magt og prestige tilkaldte kunstnere, arkitekter og kunsthåndværkere. En af de berømteste var Michelangelo. Vatikanet rummer nogle af hans mesterværker, for eksempel det navnkundige maleri „Dommedag“ på en altervæg i Det Sixtinske Kapel og freskomalerierne i kapellets loft. Det er værd at bemærke at „Dommedag“ ikke skildrer skærsilden. Der er adgang til kapellet gennem Vatikanmuseerne.

Et andet af Michelangelos værker er hans statue af Moses i kirken San Pietro in Vincoli („Skt. Peter i Lænker“). Michelangelo har også sat sit præg på flere detaljer i Peterskirken. Blandt mesterværkerne i kirken er hans skulptur „Pietà“, der forestiller den døde Kristus i sin moders arme.

For Jehovas Vidner er det særlig interessant at man flere steder i kirken kan se det hebraiske tetragram, der gengiver Guds navn, Jehova. Kig for eksempel på Clemens XIII’s gravmæle og i Cappella della Presentazione („Fremstillelseskapellet“).

Barokkens imponerende Rom

Det mest imponerende af Roms ansigter er sandsynligvis barokkens. Som et leksikon siger, er barokstilen „pompøs og fyldt med overdådige detaljer“. Den opstod sidst i 1500-tallet og gik i 1700-tallet over i den mere forfinede rokoko. Et berømt kunstværk fra epoken er gravmælet i Peterskirken for pave Alexander VII. Det var pavens foretrukne kunstner, Bernini, der var mester for dette gravmæle foruden kirker, paladser, statuer og fontæner i Rom. Kast blot et blik på Peterspladsen foran Peterskirken, kranset af Berninis imponerende kolonnade. Eller betragt Piazza del Popolo, der „udgør et storladent, symmetrisk forkammer til Roms hjerte“. Barokken og Bernini er alle vegne! Gå endelig ikke glip af den betagende Trevi-fontæne eller fontænerne på Piazza Navona, for eksempel Berninis Fontana dei Fiumi (Flodernes Fontæne) og Fontana del Moro (Morens Fontæne).

Nutidsbyen

Nu om dage er det sjældent at byplanlægningen medfører drastiske forandringer. Det sidste storstilede projekt blev gennemført under Mussolini i 1930’erne da man anlagde Esposizione Universale di Roma (E.U.R.) i den hensigt at forherlige fascismen.

Bystyret er fast besluttet på at bevare og fremhæve Roms uvurderlige kulturarv, som man både kan nyde udendørs og i byens over 100 museer. Før man begiver sig ud for at se på museer, monumenter og udgravninger, er det klogt at få oplyst åbningstiderne i en pålidelig rejsehåndbog eller på en relevant hjemmeside.

Rom er kendt som Vatikanets hjemsted, men rummer derudover en mangfoldighed af andre religioner. Jehovas Vidner har deres afdelingskontor og en stævnehal her. I storbyområdet er der næsten 10.000 Vidner, fordelt på cirka 130 menigheder og grupper. Der holdes møder på 12 sprog foruden italiensk. Du er velkommen i en hvilken som helst Sala del Regno (rigssal).

Uanset hvilket Rom blandt de mange tilgængelige du gerne vil besøge, indbyder vi dig til at komme. Som den tyske forfatter og digter Johann Wolfgang von Goethe skrev: „Man kan kun forberede sig på Rom i Rom.“

[Fodnoter]

[Illustration på side 14]

Colosseum

[Illustration på side 14]

Titusbuen med en frise der viser triumftoget med byttet fra templet i Jerusalem

[Illustration på side 15]

Marcus Aureliussøjlen

[Illustration på side 15]

Via Appia

[Illustration på side 15]

Pantheon, engang tempel for alle guder, nu katolsk kirke

[Illustration på side 16]

Detalje fra Michelangelos maleri „Dommedag“ i Det Sixtinske Kapel

[Illustration på side 16, 17]

Flodernes Fontæne af Bernini

[Illustration på side 17]

Jehovas Vidners afdelingskontor

[Illustration på side 17]

Trevi-fontænen

[Illustration på side 17]

Ifølge legenden diede Roms grundlæggere, Romulus og Remus, en ulvinde