Er der én som står bag al ondskab?

„JEG er blevet trykket i hånden af Djævelen,“ sagde den øverstkommanderende for FN-styrkerne i Rwanda. Det var en kommentar til folkemordet i 1994, som man ikke greb ind over for. Om de ufattelige grusomheder der fandt sted dengang, sagde en anden kommentator: „Hvis nogen stadig tør påstå at Djævelen ikke findes, så vil jeg gerne møde ham ved en af massegravene i Rwanda.“ Er det rigtigt at den slags uhyrligheder er Djævelens værk?

Det er kun de færreste der tror at meningsløs vold og grusomhed skyldes en ond, usynlig ånd. Mange mener at alt dette snarere skyldes nogle onde tilbøjeligheder i den menneskelige natur, at vi har nogle mørke instinkter som er hovedårsagen til ondskaben. Andre har en teori om at der findes et skjult, globalt netværk af rige og magtfulde personer som i årevis har manipuleret med folk for at kunne beherske verden. Der er selvfølgelig også nogle som giver herskere og regeringer skylden for al den uretfærdighed og lidelse vi ser.

Hvad tror du? Hvordan kan det være at vold, ondskab, lidelser og grusomheder skyller hen over verden til trods for alt hvad man gør for at dæmme op for det? Hvorfor er det som om menneskeheden styrter sanseløst af sted mod udslettelse og vender det døve øre til de stadige advarsler? Er der én som står bag alt dette? Hvem er det der virkelig styrer verden? Måske vil du blive forbavset over svaret.

Hvem er det der virkelig styrer verden?

DU HAR sikkert aldrig selv mødt nogen af den organiserede kriminalitets ledere. Betyder det at de ikke findes? Underverdenens bagmænd er dygtige til at skjule deres identitet. Selv skjult bag fængselsmure kan de fortsætte deres aktiviteter. Men avisernes overskrifter fortæller om narkoopgør, organiseret prostitution, menneskehandel og meget mere — hvilket alt sammen viser at der findes nogle kriminelle ledere som har en nedbrydende indflydelse og driver deres spil, med alvorlige konsekvenser til følge. Disse ledere sætter et aftryk på samfundet som fjerner enhver tvivl om at de eksisterer.

Bibelen afslører at Djævelen, også kaldet Satan, er en konkret, usynlig person der ligesom en magtfuld, kriminel topfigur gennemfører det han vil, ved hjælp af „løgnagtige tegn“ og „uretfærdigt bedrag“. Bibelen siger at han ligefrem „giver sig ud for at være en lysets engel“. (2 Thessaloniker 2:9, 10; 2 Korinther 11:14) De aftryk han efterlader, viser tydeligt at han er til. Alligevel har de fleste svært ved at tro på at der findes en sådan ond, usynlig skikkelse. Før vi ser nærmere på hvad Bibelen siger om Djævelen, vil vi se på nogle almindelige spørgsmål eller fejlagtige opfattelser som forhindrer mange i at acceptere den tanke at Djævelen virkelig eksisterer.

◼ Hvordan kunne en kærlig Gud skabe Djævelen? I betragtning af at Gud ifølge Bibelen er god og kærlig, virker det selvmodsigende at han skulle have skabt en ondskabsfuld og hadefuld person. Det siger Bibelen heller ikke at han har gjort. Den siger derimod om Gud: „Klippen, fuldkomment er hans værk, for alle hans veje er rette. En trofast Gud, hos hvem der ikke er uret; retfærdig og redelig er han.“ — 5 Mosebog 32:4; Salme 5:4.

Det man må overveje, er om en fuldkommen person som Gud har frembragt, kan gøre noget som helst andet end det rigtige. Gud har givet sine fornuftbegavede skabninger en fri vilje, evnen til at træffe deres egne valg; han har på ingen måde skabt dem som robotter. Fuldkomne skabninger kan altså selv vælge om de vil handle godt eller ondt. Faktisk siger en fornuftbegavet skabnings handlinger ingenting om personens moral medmindre de udføres af fri vilje — uanset om der er tale om et menneske eller en åndeskabning.

Det er logisk at Gud ikke ville give sine skabninger en fri vilje og samtidig forhindre dem i at gøre noget ondt hvis det var det de ville. At den frie vilje kan bruges til noget dårligt, fremgår af det Jesus sagde om Djævelen: „Han stod ikke fast i sandheden.“ (Johannes 8:44) Denne udtalelse viser klart at den åndeskabning der blev til Djævelen, oprindelig var fuldkommen og ’stod fast i sandheden’.a Jehova Gud gav sine skabninger en fri vilje fordi han elsker dem og har tillid til dem. — Se rammen på side 6: „Kan en fuldkommen skabning miste sin fuldkommenhed?“

◼ Er Djævelen en af Guds tjenere? Nogle mener at Bibelen antyder dette i Jobs Bog. Ifølge en bibelkommentar hentyder oplysningen om at Djævelen havde „strejfet om på jorden“, til spioner i det gamle Persien der rejste rundt i kongens tjeneste og underrettede ham om hvad de så. (Job 1:7) Men hvis Djævelen virkelig var spion for Gud, havde han så behøvet at fortælle Gud at han lige havde „strejfet om på jorden“? Beretningen i Jobs Bog beskriver ham afgjort ikke som en der stod i Guds tjeneste; den omtaler ham som Satan, et navn der betyder „modstander“, som udtryk for at han var Guds fjende, ja, i virkeligheden hans største fjende. (Job 1:6) Hvorfra kommer da den tanke at Djævelen skulle være en af Guds tjenere?

Allerede i det første århundrede blev Djævelen i apokryfe bøger som „Jubilæerbogen“ samt Qumranmenighedens „Sekthåndbog“ skildret som en person der købslog med Gud og dog var underlagt hans vilje. I sin bog Mephistopheles siger historikeren J.B. Russell at den protestantiske reformator Martin Luther betragtede Djævelen som Guds redskab, „som en beskærekniv eller et lugejern han bruger i sin have“. Tanken var, tilføjer Russell, at „lugejernet finder behag i at fjerne ukrudt“, men at dette „lugejern“ stadig er i Guds hænder og gør hans vilje. Luthers lære, som senere blev antaget af den franske teolog Johannes Calvin, stødte mange troendes retfærdighedssans. Hvordan kunne en kærlig Gud ikke alene tillade, men også forårsage, ondskaben? (Jakob 1:13) Denne lære har, sammen med det 20. århundredes rædsler, afholdt mange fra at tro på Gud såvel som på Djævelen.

◼ Er Djævelen blot det onde som begreb? Hvis man siger at Djævelen kun er det onde som abstrakt begreb, bliver visse passager i Bibelen nærmest umulige at forstå. Når man for eksempel læser Job 2:3-6, må man spørge hvem det var Gud talte med. Talte han med det onde som abstrakt begreb i Job, eller talte han måske med sig selv? Og ville Gud det ene øjeblik rose Job for hans retskaffenhed og det næste øjeblik tillade at Job blev sat på prøve af noget ondt der var inden i ham? At tillægge Gud noget sådant giver et helt forvrænget billede af ham og strider imod det at der ’ikke er nogen uret hos ham’. (Salme 92:15) Nej, Gud afviste at ’række sin hånd ud’ mod Job for at skade ham. Det er tydeligt at Djævelen ikke er det onde som begreb inden i Gud eller en mørk side af Guds personlighed. Han er en usynlig person som gjorde sig selv til Guds modstander.

Hvem er det der virkelig styrer verden?

I dag mener mange at troen på Djævelen hører fortiden til. Men der kan ikke gives nogen tilfredsstillende forklaring på ondskabens barske realitet hvis man ikke vil anerkende Djævelens eksistens. Det at man har forsøgt at bortforklare at han findes, har fået mange til at forkaste troen på Gud og kaste alle moralske bånd af sig.

„Djævelens snedigste list er at overbevise os om at han slet ikke er til,“ skrev den franske digter Charles Baudelaire i det 19. århundrede. Ved at skjule sin identitet har Djævelen faktisk rejst tvivl om Guds eksistens. Hvis Djævelen ikke findes, vil mange tænke at det er Gud der er skyld i ondskaben, og derfor miste troen på ham. Er det ikke netop det Djævelen ønsker?

Ligesom en gangsterleder holder Djævelen sin identitet skjult for at kunne opnå det han vil. Hvad er det han vil? Bibelen svarer: „Denne tingenes ordnings gud har forblindet de ikketroendes forstand, for at lysskæret fra den herlige gode nyhed om Messias, som er Guds billede, ikke skal trænge igennem.“ — 2 Korinther 4:4.

Der er et vigtigt spørgsmål tilbage: Hvad vil Gud gøre ved denne usynlige bagmand der er skyld i ondskaben og lidelserne? Det vil vi behandle i den næste artikel.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 5]

Er Djævelen Guds tjener eller Guds modstander?

[[Ramme/illustration på side 6]

Kan en fuldkommen skabning miste sin fuldkommenhed?

Gud skabte sine fornuftbegavede skabninger fuldkomne, men de havde ikke ubegrænset frihed. Adam var fuldkommen, men måtte alligevel respektere de fysiske begrænsninger Skaberen havde sat for ham. For eksempel kunne Adam ikke spise jord, grus eller træ uden at tage skade. Og hvis han prøvede at ignorere tyngdekraften og sprang ud fra et højt sted, ville han dø eller komme alvorligt til skade.

Ligeledes kan ingen fuldkommen skabning — hverken et menneske eller en engel   overskride de moralske grænser Gud har sat, uden at blive ramt af nogle konsekvenser. Når en fornuftbegavet skabning misbruger sin frie vilje, bliver han derfor let et offer for vildfarelse og synd. — 1 Mosebog 1:29; Mattæus 4:4.

Verdens usynlige hersker afsløres

’DENNE verdens hersker vil blive kastet ud,’ sagde Jesus ved en lejlighed. Senere tilføjede han at ’verdens hersker ikke havde noget tag i ham’, og at „verdens hersker er blevet dømt“. (Johannes 12:31; 14:30; 16:11) Hvem talte Jesus om?

Når man ser hvad det var Jesus sagde om „denne verdens hersker“, er det klart at han ikke talte om sin Far, Jehova Gud. Men hvem er så „denne verdens hersker“? I hvilken forstand vil han blive „kastet ud“, og hvilken dom har han fået?

„Denne verdens hersker“ træder frem

En mesterforbryder kan lide at prale med sin magt, og det var hvad Djævelen gjorde da han fristede Jesus, Guds søn. Efter at Satan havde vist Jesus „alle rigerne“ i verden, gav han ham dette tilbud: „Jeg vil give dig hele myndigheden over dem og også deres herlighed, for den er blevet overgivet til mig, og jeg giver den til hvem jeg vil. Derfor, hvis du vil udføre en tilbedelseshandling over for mig, skal det alt sammen være dit.“ — Lukas 4:5-7.

Hvis Djævelen kun er det onde som begreb, sådan som nogle hævder, hvordan kan man da forklare det at Jesus blev fristet? Blev han fristet af en eller anden ond tanke eller måske som følge af en indre konflikt der opstod efter hans dåb? Hvis det er tilfældet, hvordan kunne det da siges at der ’ikke var synd i ham’? (1 Johannes 3:5) Jesus benægtede ikke at Djævelen har magt over menneskeheden, tværtimod bekræftede han dette ved at kalde Djævelen for „verdens hersker“ og betegne ham som „en morder“ og „løgner“. — Johannes 14:30; 8:44; da. aut.

Næsten 70 år efter at Jesus havde haft denne ordveksling med Djævelen, mindede apostelen Johannes de kristne om den store magt Djævelen har. Han sagde at „hele verden ligger i den ondes magt“, og at den onde „vildleder hele den beboede jord“. (1 Johannes 5:19; Åbenbaringen 12:9) Det står altså klart at Bibelen omtaler en usynlig åndeskabning som „verdens hersker“. Hvor stor indflydelse har han på menneskene?

Verdens hersker uddelegerer magt

Da apostelen Paulus skrev til de kristne om deres kamp for troen, pegede han klart på hvem deres værste fjender er. „For os,“ sagde han, „er kampen nemlig ikke imod blod og kød, men imod regeringerne, imod myndighederne, imod verdensherskerne i dette mørke, imod ondskabens åndemagter i det himmelske.“ (Efeserne 6:12) Deres kamp er altså ikke imod mennesker, for den er „ikke imod blod og kød“, men imod „ondskabens åndemagter“.

Ifølge de fleste nutidige bibeloversættelser sigter udtrykket „ondskabens åndemagter“ ikke til noget abstrakt, til ondskaben som begreb, men til nogle onde og magtfulde åndeskabninger. Andre oversættelser gengiver udtrykket med „ondskabens åndemagter i himmelrummet“ (da. aut.), „ondskabens åndelige hær i himmelen“ (The Jerusalem Bible) og „ondskabens overmenneskelige magter i himmelen“ (The New English Bible). Djævelen har altså udøvet sin magt gennem andre oprørske engle, der „forlod deres egen bolig“ i himmelen. — Judas 6.

Daniels profeti i Bibelen viser noget om hvordan disse ’verdensherskere’ har udøvet deres herredømme over verden lige fra gammel tid. Profeten Daniel var meget bekymret for sine jødiske landsmænd, der i 537 f.v.t. var vendt tilbage til Jerusalem efter fangenskabet i Babylon, og han bad for dem i tre uger. En engel som Gud havde sendt til profeten for at styrke ham, fortalte hvorfor han var blevet forsinket. Engelen sagde: „Perserrigets fyrste stod mig imod i enogtyve dage.“ — Daniel 10:2, 13.

Hvem var denne „Perserrigets fyrste“? Det er klart at engelen ikke talte om Persiens konge, Kyros, for han var gunstigt stemt over for Daniel og hans folk. Hvordan kunne en jordisk konge i øvrigt holde stand imod en åndeskabning i tre uger når en engel på bare én nat kunne udslette 185.000 stærke stridsmænd? (Esajas 37:36) Den fjende som kaldtes „Perserrigets fyrste“, kan kun have været en der optrådte på Djævelens vegne, en dæmon som Djævelen havde givet herredømme over Perserriget. Senere i beretningen oplyste Guds engel at han igen måtte kæmpe imod „Persiens fyrste“ og imod en anden dæmonfyrste, nemlig „Grækenlands fyrste“. — Daniel 10:20.

Hvilken konklusion fører dette os til? Ganske enkelt at der virkelig findes usynlige ’verdensherskere’, dæmonfyrster som under Satan Djævelens ledelse er med til at styre verden. Hvad har indtil nu været deres mål?

Verdensherskeren viser sit sande ansigt

I Bibelens sidste bog, Åbenbaringen, beretter apostelen Johannes hvordan Jesus som ærkeengelen Mikael besejrer Djævelen og hans dæmoner. Johannes beskriver også de katastrofale følger det får at de bliver kastet ud af himmelen. Vi læser: „Ve jorden . . . for Djævelen er kommet ned til jer og har stor harme, da han ved at han kun har en kort tidsperiode.“ — Åbenbaringen 12:9, 12.

Hvordan har Djævelen vist sin ’store harme’? Ligesom desperate forbrydere der er opsat på enten at regere eller rasere, er Djævelen og hans dæmoner besluttede på at jorden og dens beboere skal lide undergang sammen med dem. Djævelen ved at hans tid er kort, og han lader et af hovedelementerne i det menneskelige samfund som han styrer, nemlig „big business“, fremme et vanvittigt overforbrug som fører til rovdrift på jordens naturlige ressourcer og ødelæggelse af miljøet, og bringer menneskets overlevelse i fare. — Åbenbaringen 11:18; 18:11-17.

Lige siden begyndelsen af menneskehedens historie har Djævelens magtbegær også stukket hovedet frem inden for politik og religion. Åbenbaringsbogen skildrer politiske magter som vilde dyr der har fået „stor myndighed“ af Djævelen. Den beskriver også den skamløse alliance mellem religion og politik som afskyelig åndelig umoralitet. (Åbenbaringen 13:2; 17:1, 2) Tænk desuden på de millioner af mennesker der i århundredernes løb har mistet livet på grund af undertrykkelse, slaveri, krige og etniske konflikter. Kan man ærligt sige at de rystende og grufulde begivenheder der har plettet historien, hører til normal menneskelig adfærd? Er de ikke snarere resultatet af onde og usynlige åndemagters manipulation?

Bibelen identificerer og afslører tydeligt den der har manøvreret denne verdens ledere og dens stormagter. Uanset om det er bevidst eller ikke, afspejler det menneskelige samfund den personlighed som dets usynlige leder har, og hans ønske om at rasere hvis han ikke kan regere. Men hvor længe endnu vil menneskeheden lide under Djævelens herredømme?

Djævelens tid er snart forbi

Jesu gerninger på jorden i det første århundrede fik dødsklokkerne til at ringe for Djævelen og hans dæmoner. Da Jesu disciple kom og fortalte at de havde uddrevet usynlige dæmoner, erklærede Jesus: „Jeg er begyndt at se at Satan er faldet som et lyn fra himmelen.“ (Lukas 10:18) Ordene udtrykte at Jesus forventningsfuldt så frem til at besejre verdens hersker. Det ville ske når Jesus var vendt tilbage til himmelen som ærkeengelen Mikael. (Åbenbaringen 12:7-9) En grundig undersøgelse af Bibelens profetier viser at han vandt denne sejr i himmelen i 1914 eller kort derefter.a

Siden dette tidspunkt har Djævelen vidst at der kun er kort tid tilbage inden han bliver udslettet. Til trods for at ’hele verden ligger i hans magt’, er der millioner af mennesker i dag som ikke har ladet sig vildlede af ham og hans desperate forsøg på at få kontrol over dem. Bibelen har åbnet deres øjne så de ser hans sande identitet og gennemskuer hans planer. (2 Korinther 2:11) De finder håb i de ord Paulus skrev til sine medkristne: „Den Gud som giver fred, vil snart knuse Satan under jeres fødder.“b — Romerne 16:20.

Ja, Djævelens tid er snart forbi. Under Kristi kærlige styre vil mennesker som er sluppet fri af Djævelens greb, omdanne jorden til et paradis. Vold, had og begær vil være forsvundet for altid. „Det tidligere vil ikke blive husket,“ siger Bibelen. (Esajas 65:17) Hvilken befrielse når den nuværende verdens usynlige hersker er borte!

[Fodnoter]

[Tekstcitat på side 9]

Under Kristi kærlige styre vil menneskene omdanne jorden til et paradis