Det er grunden til at menneskene i tusinder af år har oplevet utallige kroninger, revolutioner, statskup, udnævnelser, valg, attentater og regeringsskifter. Forskellige konger, statsministre, fyrster, præsidenter, generalsekretærer og diktatorer er kommet til magten og har mistet den igen. Uventede forandringer har fjernet selv magtfulde ledere. (Se rammen „Pludselig berøvet magten“, på side 5). Alligevel har det vist sig at være vanskeligt at finde kvalificerede og blivende ledere.

„Vi må nøjes med dem vi har“ — Eller må vi?

Forståeligt nok har mange opgivet håbet om at finde en god leder. I nogle lande ses folks håbløshed og ligegyldighed særlig tydeligt i perioder med valg. Geoff Hill, en journalist i Afrika, har bemærket: „At være apatisk eller helt undlade [at stemme] er ganske almindeligt når folk føler sig ude af stand til at forandre deres ulykkelige liv. . . . Når folk i Afrika ikke stemmer, betyder det ikke nødvendigvis at de er tilfredse. Det er snarere et nødråb fra nogle som føler at ingen lytter til dem.“ En spalteskribent i USA skrev om en valgkampagne: „Jeg ville ønske at der var opstillet en fejlfri kandidat.“ Han tilføjede: „En sådan findes ikke. Der vil aldrig komme en. Vi må nøjes med dem vi har.“

Hvem er bedst kvalificeret til at være leder?

I 1940 opstod der en lederkrise i det britiske parlament. Den syvoghalvfjerdsårige David Lloyd George, som lyttede til den debat der blev ført, havde ledet Storbritannien til sejr i Første Verdenskrig. På baggrund af hans mange år i politik kunne han foretage en nøje vurdering af det arbejde regeringen gjorde. I en tale til Underhuset den 8. maj sagde han: „Folket er rede til at yde ethvert Offer, saa længe det bare har en Ledelse, saa længe Regeringen klart viser, hvad der er dens Maal, og saa længe Folket har fuld Tillid til, at de, der leder det, gør deres bedste.“ — Uvejret trækker op, Den anden Verdenskrig af Winston S. Churchill, oversat af Lasse Egebjerg.

DET Lloyd George sagde, viser at folk forventer at deres ledere er kvalificerede til de opgaver de har, og at de gør sig ærlige bestræbelser for at forbedre forholdene. En kvinde der arbejder med valgkampagner, har udtrykt det på denne måde: „Når folk stemmer på en præsident, stemmer de på en til hvem de betror deres liv, deres fremtid og deres børn.“ Det kræver utrolig meget at skulle leve op til en sådan tillid. Hvorfor?

Verden i dag er fyldt med problemer der kræver en løsning. Hvilken leder har for eksempel haft visdom og magt til at fjerne vold og krig? Hvem blandt verdens ledere i dag har midler og medfølelse nok til at sørge for at hvert eneste menneske kan få mad, rent vand og sundhedspleje? Hvem har den viden og beslutsomhed der skal til for at beskytte og genoprette miljøet? Hvem er kompetent og magtfuld nok til at kunne garantere at hele menneskeheden vil få et langt og lykkeligt liv?

Mennesker kan ikke indfri forventningerne

Det er sandt at nogle ledere har opnået et vist mål af succes. Imidlertid kan de højst virke i nogle få årtier — og hvem skal så efterfølge dem? En af de mest kvalificerede ledere der nogen sinde har levet, kong Salomon fra fortidens Israel, grundede over dette spørgsmål. Han konkluderede: „Jeg hadede al den møje som jeg havde haft under solen, alt hvad jeg skulle efterlade til det menneske der ville komme efter mig. Og hvem ved om det bliver en vismand eller en tåbe? Men han får myndighed over frugten af al den møje som jeg har haft og som jeg har lagt min visdom i under solen. Også dette er tomhed.“ — Prædikeren 2:18, 19.

Salomon vidste ikke om den der kom efter ham, ville fortsætte hans gode arbejde eller ødelægge det hele. For Salomon var den evindelige udskiftning af gamle regenter med nye blot „tomhed“. Andre bibeloversættelser kalder denne proces „forgæves“, eller „formålsløs“.

Undertiden bruges der vold for at gennemtvinge et regeringsskifte. Dygtige ledere er blevet myrdet mens de gjorde deres arbejde. Abraham Lincoln, en højagtet amerikansk præsident, har engang sagt til sine tilhørere: „Jeg er blevet valgt til at udfylde et vigtigt embede for en kort tidsperiode og er nu, i jeres øjne, udstyret med en indflydelse som snart vil forsvinde.“ Han sad ganske rigtigt ikke længe i embedet. Til trods for alt hvad præsident Lincoln gjorde og ønskede at gøre for folket, ledte han kun sit land i fire år. I begyndelsen af sin anden præsidentperiode blev han myrdet af en mand som ønskede et andet lederskab.

Selv de bedste jordiske ledere kan ikke sikre deres egen fremtid. Hvordan skulle de så kunne sikre vores? Bibelen siger: „Sæt ikke jeres lid til fornemme mænd, til en menneskesøn, hos hvem der ikke er frelse. Hans ånd går bort; han vender tilbage til den jord han er kommet fra; samme dag går hans tanker [planer, Buhl] til grunde.“ — Salme 146:3, 4.

[Ramme på side 5]

PLUDSELIG BERØVET MAGTEN

En regent kan sædvanligvis regne med sine undersåtters respekt og støtte hvis han sørger for at der i en vis udstrækning er fred og tryghed. Men hvis folk af en eller anden grund mister tilliden til ham, kan en anden hurtigt overtage hans plads. Her følger nogle eksempler på omstændigheder som pludselig tvang stærke regenter fra magten.

Dårlige levevilkår. I slutningen af det 18. århundrede var mange franskmænd tvunget til at betale store skatter til trods for at de ikke havde penge til mad. Disse forhold var med til at udløse Den Franske Revolution i 1793, hvor kong Ludvig XVI blev sendt til guillotinen.

Krig. Første Verdenskrig satte en stopper for nogle af de mægtigste regenters styre i historien. Foranlediget af krigen førte mangelen på mad i Sankt Petersborg i 1917 for eksempel til Februarrevolutionen. (I Vesten kaldes den Martsrevolutionen). Denne opstand gjorde at zar Nikolaj II blev styrtet, hvorefter kommunisterne overtog magten. I november 1918 ønskede Tyskland fred, men de allierede ville ikke stoppe krigen før der var sket et regeringsskifte. Den tyske kejser Wilhelm II blev derfor tvunget i landflygtighed i Holland.

Ønsket om andre styreformer. I 1989 blev jerntæppet fjernet. Regimer der havde virket stærke som klipper, brød sammen da deres undersåtter forkastede kommunismen og etablerede forskellige styreformer.