23. Hvad begyndte Rut at overveje, og hvilken ordning indeholdt Moseloven til gavn for de fattige? (Se også fodnoten).

²³ Efterhånden som de to kvinder fandt sig til rette i Betlehem, begyndte Rut at tænke over hvordan hun kunne forsørge både sig selv og No’omi. Hun blev klar over at den lov Jehova havde givet israelitterne, indeholdt en kærlig ordning til gavn for de fattige. Mens der blev høstet, havde de lov til at følge efter høstfolkene og tage det de efterlod, samt det der voksede i kanterne og hjørnerne af marken.b — 3 Mos. 19:9, 10; 5 Mos. 24:19-21.

24, 25. Hvad gjorde Rut da hun tilfældigvis kom ind på Boaz’ marker, og hvordan var arbejdet med at samle aks?

²⁴ Det var nu tiden for byghøsten, sandsynligvis i april efter vores kalender, og Rut gik ud på markerne for at se hvem der ville give hende lov til at sanke aks. Tilfældigvis kom hun til de marker der tilhørte en mand ved navn Boaz, en velhavende jordbesidder og slægtning til No’omis afdøde mand, Elimelek. Ifølge Loven havde hun ret til at sanke aks, men hun tog det ikke for givet; hun bad den unge mand der førte tilsyn med høstfolkene, om lov. Det fik hun, og straks gik hun i gang med arbejdet. — Rut 1:22–2:3, 7.

²⁵ Forestil dig hvordan Rut fulgte efter høstfolkene. Efterhånden som de høstede byggen med deres flintsegl, bøjede hun sig ned for at opsamle hvad de tabte eller efterlod, bandt stråene sammen til neg og bar dem hen til et sted hvor hun senere kunne slå kernerne ud. Det var et langsommeligt og udmattende arbejde, og det blev hårdere som formiddagen skred frem. Men Rut holdt ud og stoppede kun arbejdet for at tørre sveden af panden og spise et enkelt måltid mad i „huset“ — sikkert et skur der var rejst for at give skygge til arbejderne.

26, 27. Hvordan var Boaz som person, og hvordan behandlede han Rut?

²⁶ Rut har sikkert hverken håbet eller forventet at blive bemærket, men det blev hun. Boaz så hende og spurgte den unge mand der var sat over høstfolkene, hvem hun var. Den gudfrygtige Boaz hilste sine arbejdere — hvoraf nogle måske var daglejere eller endda fremmede — med ordene: „Jehova være med jer.“ Og de svarede ham venligt. Denne åndeligsindede ældre mand viste faderlig interesse for Rut. — Rut 2:4-7.

²⁷ Boaz kaldte Rut „min datter“ og rådede hende til at blive ved med at sanke på hans marker og at holde sig til de unge piger i hans husstand for ikke at blive generet af nogle af arbejderne. Ved middagstid sørgede han for at hun fik noget at spise. (Læs Rut 2:8, 9, 14). Men han gjorde mere end det. Han roste og opmuntrede hende. Hvordan?

28, 29. (a) Hvilket omdømme havde Rut? (b) Hvordan kan du ligesom Rut søge tilflugt hos Jehova?

²⁸ Da Rut spurgte Boaz hvad hun, en fremmed, havde gjort siden han viste hende så stor venlighed, svarede han at han havde hørt om alt det hun havde gjort for sin svigermor, No’omi. No’omi havde sikkert rost sin elskede Rut over for Betlehems kvinder, og det var kommet Boaz for øre. Han var også klar over at Rut var begyndt at tilbede Jehova, for han sagde: „Måtte Jehova belønne din handlemåde, og måtte du få fuld løn af Jehova, Israels Gud, under hvis vinger du er kommet for at søge tilflugt.“ — Rut 2:12.

²⁹ Disse ord må have været til stor opmuntring for Rut. Hun havde ganske rigtigt valgt at søge tilflugt under Jehova Guds vinger, ligesom en fugleunge der søger tryghed og beskyttelse hos forældrene. Hun takkede Boaz fordi han havde talt så beroligende til hende. Og så fortsatte hun med sit arbejde indtil aften. — Rut 2:13, 17.

30, 31. Hvad kan vi lære af Rut med hensyn til arbejdsmoral, værdsættelse og loyal kærlighed?

³⁰ Ruts levende tro er et rigtig godt eksempel for alle i dag som har det svært i disse økonomisk vanskelige tider. Hun mente ikke at nogen skyldte hende noget, så hun værdsatte alt det hun fik af andre. Hun skammede sig ikke over at skulle arbejde hårdt og længe for at forsørge en hun holdt af, også selvom der var tale om et simpelt arbejde. Hun tog taknemmeligt imod og fulgte de kloge råd hun fik om hvordan hun kunne udføre arbejdet under sikre forhold og i godt selskab. Og hvad der er endnu vigtigere: Hun glemte aldrig at hendes sande tilflugtssted var hos hendes beskyttende Far, Jehova Gud.