Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Forkynd Kongen og hans Rige! (1919-1941)
    Jehovas Vidner — forkyndere af Guds rige
    • Omkring midten af december kom Nathan H. Knorr, Frederick W. Franz og Hayden C. Covington på besøg fra Brooklyn. Hazel Burford, der tog sig af broder Rutherford i denne vanskelige og sørgelige tid, fortalte senere: „De var sammen med ham i flere dage, hvor de gennemgik årsrapporten til Yearbook og talte om andre organisationsmæssige forhold. Efter at de var rejst tilbage blev broder Rutherford svagere og svagere, og omkring tre uger senere, torsdag den 8. januar 1942, fuldførte han trofast sit jordiske livsløb.“i

      Hvordan blev meddelelsen om broder Rutherfords død modtaget på Betel? „Jeg glemmer aldrig den dag vi hørte at broder Rutherford var død,“ sagde William A. Elrod, der da havde været medlem af betelfamilien i ni år. „Det var omkring klokken 12, da familien var samlet til middagsmåltidet. Meddelelsen var kort. Der blev ikke holdt nogen taler. Ingen tog fri resten af dagen for at sørge. Vi gik derimod tilbage til trykkeriet og arbejdede flittigere end nogen sinde.“

  • Den gode nyhed forkyndes uden afbrydelse (1942-1975)
    Jehovas Vidner — forkyndere af Guds rige
    • „Til alle som elsker teokratiet:

      Den 8. januar 1942 afsluttede vor elskede broder J. F. Rutherford trofast sin jordiske løbebane . . . Det var en glæde og trøst for ham at se og vide at alle Herrens vidner følger kongen Kristus Jesus som deres leder og ikke et menneske, og at de i samdrægtighed vil fortsætte arbejdet.“ — En meddelelse om broder Rutherfords død.a

      NYHEDEN om broder Rutherfords død virkede i øjeblikket chokerende på Jehovas vidner jorden over. Mange vidste at han havde været syg, men de havde ikke troet at han ville dø så hurtigt. De var bedrøvede over tabet af deres kære broder, men fast besluttede på at „fortsætte arbejdet“ — arbejdet med at forkynde Guds rige. De betragtede ikke J. F. Rutherford som deres leder. Charles E. Wagner, der havde arbejdet på broder Rutherfords kontor, sagde: „Brødrene overalt havde udviklet en stærk overbevisning om at Jehovas gerning ikke var afhængig af noget menneske.“ Ikke desto mindre var der brug for en der kunne påtage sig det ansvar broder Rutherford havde båret som Vagttårnsselskabets præsident.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del