Senere hørte vi at Joseph F. Rutherford, Vagttårnsselskabets anden præsident, og seks af hans medarbejdere ved hovedkontoret i Brooklyn falskeligt var blevet anklaget for at modarbejde De Forenede Staters krigsbestræbelser. For hver af de fire anklagepunkter blev de dømt til at afsone tyve år i forbundsfængselet i Atlanta — de enkelte domme kunne dog afsones sideløbende. Krigen sluttede den 11. november 1918, og den 25. marts 1919 blev broder Rutherford og hans medarbejdere løsladt mod kaution. De blev senere fuldstændig frikendt. Forbudet mod bogen Den fuldbyrdede Hemmelighed blev også hævet så den nu igen frit kunne uddeles.

Det indgød os i høj grad nyt mod da Selskabet traf forberedelser til at afholde det første stævne efter krigen. Det skulle finde sted fra den 1. til den 8. september 1919 i Cedar Point, der ligger ved et badested på spidsen af en halvø i nærheden af Sandusky, Ohio. Jeg følte det som et stort privilegium at få lov til at overvære dette stævne.

På Betel

Året efter, i 1920, tog præsident Rutherford imod en invitation til at holde et offentligt foredrag i Cincinnati. På det tidspunkt arbejdede jeg som kolportør, men broder Rutherford opfordrede mig til at skrive et brev til ham for at ansøge om tjeneste ved hovedkontoret i Brooklyn.

Radio og stævneopgaver

Jeg arbejdede i kolportørafdelingen til 1926. Selskabet havde i mellemtiden oprettet sin første radiostation, WBBR, på Staten Island. Det var i 1924. Jeg havde det store privilegium at medvirke i Selskabets radioprogrammer, ikke blot som taler men også som sanger — ja, jeg spillede endog på mandolin til klaverakkompagnement. Jeg sang også andentenor i vores WBBR-mandskvartet. I sin egenskab af Selskabets præsident var broder Rutherford naturligvis hovedtaleren i WBBR’s programmer som havde mange lyttere.

Vagttårnets selskab havde i 1922 afholdt sit andet generalstævne i Cedar Point, Ohio. Ved den lejlighed lød broder Rutherfords kraftige tilskyndelse til os: „Forkynd! Forkynd, forkynd Kongen og Riget!“

Et af de store privilegier jeg nød i 20’erne var at tjene sammen med broder Rutherford ved det internationale stævne der blev afholdt i 1926 i London. Der holdt han sit offentlige foredrag i Royal Albert Hall for en stor tilhørerskare, efter at jeg havde sunget en tenorsolo akkompagneret af koncertsalens berømte orgel.

Den følgende aften talte broder Rutherford til en forsamling af jøder, over temaet „Palæstina for jøderne — hvorfor?“ og jeg sang et soloparti fra Händels Messias, „Comfort Ye, My People“. Dette særlige møde blev overværet af nogle tusinde jøder. Dengang anvendte vi fejlagtigt visse profetier fra De Hebraiske Skrifter på de kødelige, omskårne jøder. Men i 1932 åbnede Jehova vore øjne så vi forstod at disse profetier gjaldt det åndelige Israel.

Det var også en fantastisk oplevelse at være til stede ved stævnet der blev afholdt i 1931 i Columbus, Ohio, da broder Rutherford foreslog det ’nye navn’ Jehovas Vidner og alle de tilstedeværende begejstret støttede forslaget. Straks efter antog alle menigheder af Jehovas folk jorden over det ’nye navn’. — Jævnfør Esajas 62:2.

Fredag den 31. maj 1935 befandt jeg mig som dirigent i orkestergraven lige neden for den platform hvorfra broder Rutherford holdt sit epokegørende foredrag over Åbenbaringen 7:9-17. Han viste klart for os hvem der udgjorde „den store skare“ som skildres i disse vers. Den såkaldte Jonadabskare var særligt indbudt til at overvære dette foredrag. Grunden til dette blev klar da broder Rutherford viste at ’den store skare’ skulle bestå af de „andre får“ under ledelse af „den rigtige hyrde“ Jesus Kristus. (Johannes 10:14, 16) Det var en betagende oplevelse, ikke mindst den næste dag, lørdag den 1. juni, da 840 stævnedeltagere lod sig døbe i vand for at symbolisere deres indvielse til Gud gennem Kristus, med håbet om at komme til at leve i et jordisk paradis! Fra det tidspunkt begyndte antallet af Kristi „andre får“ at vokse i en sådan grad at det nu langt overstiger det stadigt faldende antal medlemmer af den „lille hjord“ af åndsavlede „får“, disciple af „den rigtige hyrde“, Jesus Kristus. — Lukas 12:32.

Da den anden verdenskrig brød ud i 1939 så det imidlertid ud til at den ville standse indsamlingen af ’den store skare’. Jeg kan huske at broder Rutherford en dag sagde til mig: „Nå, Fred, det ser ud til at ’den store skare’ ikke bliver så stor endda.“ Vi havde ikke den ringeste forestilling om hvilket kolossalt indsamlingsarbejde der ventede forude.

I 1934 iværksatte Selskabet forkyndelse ved hjælp af rejsegrammofoner og plader med foredrag af præsident Rutherford, for at give folk lyst til at modtage bibelsk læsestof. Da broder Rutherfords foredrag udkom på plade i spansk oversættelse benyttede jeg dem i forkyndelsen blandt den spansktalende befolkning der bor i nærheden af trykkeriet på Adams Street 117. Ved at besøge de interesserede igen og igen hjalp jeg dem til at forstå Bibelens sandheder. Med tiden fik jeg det privilegium at organisere den første spansktalende menighed i Brooklyn — og jeg har tilhørt denne menighed lige siden.

Udskiftninger på Selskabets præsidentpost

Broder Rutherford døde den 8. januar 1942. Nathan H. Knorr efterfulgte ham som præsident for Selskabet.