Derefter lykkedes det André Twahirwa der var fulgt efter os, og som lige var blevet døbt ugen før, at få os med hjem til ham trods protester fra hans naboer. Den næste dag fulgte han os tilbage til Kigali, hvor han håbede at finde et sikkert sted til os. Han hjalp os igennem flere yderst farlige vejspærringer. Immaculée havde min baby på armen så at min lille pige, i fald vi blev standset, måske ville blive skånet. Suzanne og jeg havde revet vores identitetskort i stykker i et forsøg på at skjule hvem vi var.

Ved en af vejspærringerne blev Immaculée slået af Interahamwe som sagde: ’Hvorfor rejser du sammen med disse tutsier?’ De ville ikke lade mig og Suzanne passere. Immaculée og André tog derfor i forvejen hen til broder Rwakabubus hus. Til stor fare for dem selv kom André sammen med to andre brødre, Simon og Mathias, tilbage for at hjælpe os gennem den sidste vejspærring og tog mig med hen til broder Rwakabubu, mens Suzanne tog hen til en af sine slægtninge.

[Illustration på side 214]

Fra venstre mod højre: (bagerst) André Twahirwa, Jean de Dieu, Immaculée, Chantal (med baby), Suzanne; (forrest) Mugabos børn: Jean-Luc og Agapé