I januar 1992, før vi var blevet juridisk anerkendt, holdt brødrene et områdestævne i Kigali. Godfrey og Jennie Bint husker det tydeligt. „På det tidspunkt tjente vi i Uganda, og vi blev overraskede over at modtage et brev fra afdelingskontoret i Kenya, hvori vi blev spurgt om vi kunne tage til Rwanda i tre uger for at hjælpe med stævneforberedelserne og med at indspille skuespillet. Brødrene var ovenud gæstfri, og vi blev inviteret til at spise hos en ny familie hver dag. Der var blevet lejet et privat fodboldstadion, og forberedelserne var godt i gang da vi ankom. Brødrene havde allerede tilrettelagt indspilningen af skuespillet, og det gik godt trods det begrænsede udstyr der var til rådighed. Selvom mange brødre fra den nordlige del af landet ikke kunne få tilladelse til at rejse og grænserne til Burundi og Uganda var lukkede, var der 2079 til stede om søndagen, og 75 blev døbt.“

Senere samme år nåede man et nyt højdepunkt på 1665 forkyndere, og i januar 1993 blev der holdt endnu et områdestævne i Kigali. Denne gang var der 4498 til stede, og 182 blev døbt. Kiala Mwango kom som repræsentant fra afdelingskontoret i Kenya. Ingen kunne på det tidspunkt have nogen anelse om at der i 2006 ville blive bygget et afdelingskontor lige over for det stadion hvor stævnet blev holdt.

EN MEGET SÆRLIG STÆVNEDAG

Det år havde man planlagt at holde en særlig stævnedag på Kigali Regional Stadium. Men ledelsen havde udlejet stadionet til to arrangementer samme dag — der skulle også spilles en fodboldkamp klokken 15. Brødrene overværede formiddagens program, men før man indledte eftermiddagsprogrammet, begyndte fodboldtilhængerne at ankomme — og politiet kunne ikke hindre dem i at komme ind. Direktøren for stadionet sagde at kampen ikke ville være forbi før klokken 18. Så brødrene forlod stedet og vendte tilbage klokken 18 for at høre resten af programmet.

Det skabte dog nogen bekymring da der var udgangsforbud. Efter klokken 18 skulle al kørsel være indstillet, og folk måtte ikke opholde sig ude efter klokken 21. Omkring klokken 19 kom der imidlertid en meddelelse i radioen om at udgangsforbuddet var blevet udsat til klokken 23. Eftersom betingelserne for at leje stadionet ikke var blevet overholdt og elektricitetsforsyningen langtfra var pålidelig, sørgede Kigalis borgmester for det lys der var brug for. Han sørgede endda for gratis transport til brødrene efter programmet. På den måde var brødrene i stand til at holde hele stævneprogrammet. Forestil dig deres store overraskelse da de kom ud af stadionet og så de mange busser der holdt og ventede på dem!

[Illustration på side 190]

Brødrene flytter scenen for at give plads til fodboldkampen