[Ramme/​illustration på side 194]

På 100 dage døde en million

„Folkemordet i Rwanda i 1994 står som et af de tydeligste eksempler på folkemord i nyere tid. Fra først i april til midten af juli 1994 nedslagtede medlemmer af den lille centralafrikanske stats største etniske gruppe, hutuerne, systematisk dem der tilhørte den etniske minoritet tutsierne. Et ekstremistisk huturegime, der på grund af en demokratisk bevægelse og en borgerkrig frygtede at miste sin magt, planlagde at udrydde alle — moderate hutuer såvel som tutsier — der blev opfattet som en trussel mod dets autoritet. Folkemordet sluttede først da en oprørshær, hovedsagelig bestående af tutsier, overtog kontrollen med landet og fordrev regimet der stod bag grusomhederne. Over en periode på kun hundrede dage mistede så mange som en million mennesker livet i folkemordet og krigen, hvilket gjorde nedslagtningen i Rwanda til en af de mest intense bølger af myrderier i historien.“ — Encyclopedia of Genocide and Crimes Against Humanity.

Omkring 400 Jehovas Vidner blev dræbt i folkemordet, deriblandt nogle hutuer som blev myrdet fordi de beskyttede deres tutsibrødre og -søstre. Ingen Jehovas Vidner blev dræbt af deres trosfæller.

[Illustration]

Flygtninge på vej ud af Rwanda

[Ramme/​illustration på side 197]

„Dødskamre“

„De der stod bag folkemordet, udnyttede den historiske opfattelse af bygninger som hellige tilflugtssteder for at lokke titusinder af tutsier ind i kirkebygninger med falske løfter om beskyttelse; derefter nedslagtede hutumilitsen og dens soldater systematisk de stakkels mennesker der havde søgt tilflugt der, idet de skød løs på dem der befandt sig i kirkerne og skolebygningerne, og smed granater ind blandt dem, for derefter metodisk at dræbe de overlevende med macheter, leer og knive. . . . Kirkernes engagement bestod imidlertid ikke blot i at man passivt tillod at kirkebygninger blev brugt som dødskamre. I nogle områder brugte præster, kateketer og andre kirkeansatte deres viden om lokalbefolkningen til at identificere tutsier så de kunne dræbe dem. I andre tilfælde tog folk fra kirken aktivt del i myrderierne.“ — Christianity and Genocide in Rwanda.

„Den største beskyldning mod kirken [den katolske] er at den opgav sit tilhørsforhold til tutsieliten for at støtte dannelsen af en hutustyret revolution, hvorved den hjalp Habyarimana til at komme til magten i en stat hvor de fleste var hutuer. Hvad selve folkemordet angår, holder kritikerne endnu en gang kirken direkte ansvarlig for at have opildnet til had, have holdt hånden over gerningsmændene og undladt at beskytte dem der søgte tilflugt inden for dens mure. Der er også dem der mener at kirken, som åndelig leder af størstedelen af befolkningen i Rwanda, er moralsk ansvarlig for ikke at have taget alle forhåndenværende midler i brug for at gøre ende på myrderierne.“ — Encyclopedia of Genocide and Crimes Against Humanity.

[Illustration på side 193]

Det nedstyrtede fly nær Kigali