MISSIONÆRER NÆGTET INDREJSE

Det Styrende Råd, som altid har øje for de behov der er i det verdensomspændende distrikt, havde tidligere villet sende missionærer til Rwanda. I 1969 blev fire elever fra den 47. klasse på Vagttårnets Bibelskole Gilead indbudt til at tjene der.

Nicholas Fone beretter: „Sidst i januar fik klassen tildelt deres opgaver af broder Knorr. Vi hørte ham sige til Paul og Marilyn Evans at de skulle til Rwanda. Derefter sagde han til min kone og mig: ’Og I skal med dem!’ Vi var meget begejstrede, og efter mødet skyndte vi os hen til Gileads bibliotek og fik fat i et stort atlas for at se hvor Rwanda lå. Senere modtog vi imidlertid et brev hvori der stod at det ikke havde været muligt for brødrene at få tilladelse til at vi kunne komme ind i Rwanda. Vi var skuffede, men tog sammen med Paul og Marilyn imod et nyt distrikt — nemlig Congo.“

I 1976 fik to andre ægtepar tildelt Rwanda som distrikt efter at være udgået af Gileadskolens 60. klasse. De fire missionærer fik lov til at komme ind i landet, de flyttede ind i et lejet hus, forkyndte med stort mod og begyndte at lære kinyarwanda. Men da deres visa udløb efter tre måneder, nægtede immigrationsmyndighederne at forny dem, så missionærerne blev i stedet for sendt til Bukavu i det østlige Congo.

Missionæren Manfred Tonak sagde om pionererne i Rwanda dengang: „De gjorde en stor indsats, og de gav sig selv helt i tjenesten. Nye fulgte deres eksempel.“