-
RwandaJehovas Vidners Årbog 2012
-
-
EN INDFØDT VENDER TILBAGE
På det tidspunkt arbejdede Gaspard Rwakabubu, en indfødt rwander, som mekaniker i kobberminerne i Congo. Han fortæller: „I 1974 overværede jeg Rigets Tjenesteskole i Kolwezi. En af lærerne, Michael Pottage, sagde at afdelingskontoret i Kinshasa var på udkig efter en rwandisk ældstebroder der var villig til at vende tilbage til sit hjemland for at hjælpe med forkyndelsen. Ville jeg være villig til at tage af sted? Jeg sagde at jeg ville tale med min kone, Melanie, om det.
Dengang havde min chef ved mineselskabet lige tilbudt mig at jeg kunne komme på nogle kurser i Tyskland. Jeg havde klaret mig godt på mit arbejde, og jeg fik stadig mere i løn. Det tog os imidlertid kun nogle dage at beslutte os. Jeg fortalte broder Pottage at vi gerne ville vende tilbage til Rwanda. Min chef kunne ikke forstå mit valg. ’Hvorfor kan du ikke være et Jehovas vidne her?’ spurgte han. ’Hvorfor må du vende tilbage til Rwanda?’ Selv nogle velmenende brødre prøvede at tale mig fra det. De sagde: ’Du har fire børn. Læs Lukas 14:28-30, sæt dig ned, og tænk det igennem.’ Men vi lod os ikke rokke.
Min chef betalte alle vores rejseudgifter tilbage til Rwanda. Da vi i maj 1975 ankom til Kigali, lejede vi et hus lavet af lersten og med lergulv, helt anderledes end det veludstyrede hus vi havde haft da jeg arbejdede for mineselskabet. Men vi havde forberedt os på det og var besluttede på at klare det.“
Eftersom de specialpionerer der var kommet fra andre lande, talte swahili, troede mange at de var kommet for at undervise i dette sprog. Det ændrede sig da Gaspard og hans familie kom, for de kunne lære folk om Riget ved at bruge Bibelen på kinyarwanda.
Desuden oversatte broder Rwakabubu den 32-siders brochure „Denne gode nyhed om riget“ til kinyarwanda. Den blev udgivet i 1976 og vakte stor opmærksomhed. Folk læste den når de kørte med bus eller gik på gaden. Brugen af Jehovas navn blev et stort samtaleemne.
-
-
RwandaJehovas Vidners Årbog 2012
-
-
[Illustration på side 170]
Gaspard Rwakabubu med sin datter Deborah og sin kone, Melanie
-