Broder Rwakabubu fortæller: „Mange der havde været aktive katolikker eller protestanter, sendte udmeldelsesbreve til deres tidligere kirker. En broder sagde at virkningen af forkyndelsesarbejdet var som en ild der bredte sig gennem de etablerede religioner. Antallet af dem der overværede møderne i menigheden i Kigali, steg hurtigt til over 200. I begyndelsen tog præsterne ikke megen notits af vores tilstedeværelse fordi vi var så få. Men efterhånden som vi blev flere, anklagede nogle os for at udgøre en fare for landet. Det er værd at lægge mærke til at det var omkring dette tidspunkt at den katolske kirkes ærkebiskop i Rwanda, Vincent Nsengiyumva, blev medlem af det regerende politiske partis centralkomité.

Eftersom antallet af forkyndere voksede hurtigt, havde vi brug for at blive juridisk anerkendt så vi kunne få missionærer ind i landet, bygge rigssale og holde store stævner. Afdelingskontoret i Kenya bad Ernest Heuse fra Belgien om at tage kontakt til ministre i regeringen for at ansøge om juridisk anerkendelse, men det lykkedes ikke for ham. Senere, i 1982, rådede afdelingskontoret i Kenya os til at udarbejde et brev stilet til justitsministeren og indenrigsministeren, hvori vi ansøgte om juridisk anerkendelse. Jeg underskrev ansøgningen sammen med to andre specialpionerer. Men der kom ikke noget svar.“

Broder Rwakabubu blev to gange indkaldt for at blive forhørt af statens sikkerhedstjeneste.

I november 1982 blev Kiala Mwango sammen med sin kone, Elaine, sendt fra Nairobi for at stå for kredsstævnerne i Butare, Gisenyi og Kigali. Broder Rwakabubu var ordstyrer ved stævnerne. Han var lige blevet færdig med stævnet i Kigali da han for tredje gang blev indkaldt til forhør. Men denne gang kom han ikke tilbage!

Broder Rwakabubu siger: „Mens vi var i fængsel, holdt ærkebiskoppen en messe der. Han sagde til sine tilhørere at de skulle tage sig i agt for Jehovas Vidner. Bagefter spurgte nogle af de katolikker der havde været til stede, hvorfor ærkebiskoppen havde sagt sådan om os, da de kunne se at Jehovas Vidner ikke var farlige.“