Ringeagtede det åndelige. Esau blev en dygtig og dristig jæger, „en mand der færdedes i vildmarken“. I modsætning til sin broder, der var „en uangribelig mand“, var han kødeligsindet og materialistisk. (1Mo 25:27) Men Isak elskede ham „fordi det betød vildt i hans mund“. — 1Mo 25:28.

En dag kom Esau træt og sulten hjem fra vildmarken mens Jakob var i færd med at koge en ret linser. På Esaus anmodning: „Hurtigt, lad mig dog sluge noget af det røde — det røde dér,“ bad Jakob ham om at sælge sin førstefødselsret, og Esau, der ikke værdsatte det der var helligt, nemlig Jehovas løfte til Abraham om det afkom hvorigennem alle jordens nationer skulle velsigne sig, svor da ubesindigt over for Jakob og solgte ham sin førstefødselsret for en ret kogte linser med brød til. Ved således at kaste vrag på sin førstefødselsret og behandle den som noget der kun havde ringe værdi, viste Esau at han fuldstændig manglede tro. Måske ønskede han ikke at få del i de lidelser som opfyldelsen af Guds ord om Abrahams afkom indebar: „Dit afkom vil komme til at bo som udlændinge i et land der ikke er deres; og de skal tjene dem, og disse skal mishandle dem i fire hundrede år.“ — 1Mo 15:13; 25:29-34; He 12:16.

Da Esau var 40 år gammel, giftede han sig uden sine forældres mellemkomst. Han valgte at have flere koner, idet han — ulig sin fader Isak, der havde ladet sin fader, Abraham, finde en hustru til sig blandt dem der tilbad Jehova — ægtede Judit (Oholibama?) og Basemat (Ada?), to hedenske hetitterinder, som blev årsag til en bitter ånd hos både Isak og Rebekka. — 1Mo 26:34, 35; 36:2; 24:1-4, 50, 51; se BASEMAT, 1; JUDIT.

Guddommelige principper belyst. Esaus personlighed viser klart at Jehova ikke handlede vilkårligt eller med urette favoriserede Jakob da han udvalgte denne til at være en af forfædrene til det lovede afkom. Esau var, på grund af sin mangel på værdsættelse af det åndelige og sin stærke tilbøjelighed til at tilfredsstille sine kødelige ønsker, uegnet til at videreføre slægtslinjen frem til det lovede afkom. Det var derfor Jehova sagde gennem sin profet Malakias: „Jeg elskede Jakob og hadede Esau.“ Esau nævnes ikke blandt den trofaste sky af vidner der omtales i Hebræerbrevet, kapitel 11, hvor Paulus siger: „Ved tro adlød Abraham . . . og boede i telte sammen med Isak og Jakob, der sammen med ham var arvinger til det selv samme løfte.“ — Mal 1:2, 3; He 11:8, 9; 12:1.

At Jehova valgte Jakob frem for Esau, viser at Guds udvælgelse ikke afhænger af hvad mennesker bestemmer. Apostelen Paulus bruger dette eksempel for at påvise at Abrahams sande børn ikke nødvendigvis er hans kødelige efterkommere og heller ikke dem der forlader sig på deres egne gerninger, men derimod dem der har en tro som Abrahams. — Ro 9:6-12.

Esau fremholdes som et advarende eksempel for de kristne, for at de ikke, ligesom han, skal blive materialistiske og miste værdsættelsen af det der er helligt eller åndeligt. — He 12:16; se EDOM, EDOMITTER.