• Ofre
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 2 (Koa-Årstider)

    • (1) Hvis ypperstepræsten syndede og bragte skyld over folket (3Mo 4:3), skulle han frembære en tyr og lægge sin hånd på dens hoved. Så skulle tyren slagtes og blodet bringes ind i Det Hellige, hvor noget af det skulle stænkes foran forhænget og noget smøres på røgelsesalterets horn, mens resten skulle hældes ud ved foden af brændofferalteret. Fedtet skulle (ligesom ved fællesskabsofrene) brændes på brændofferalteret (3Mo 4:4-10) og resten af dyret (inklusive huden) bringes til et rent sted uden for byen, hvor det skulle brændes op og asken fra alteret hældes ud. (3Mo 4:11, 12)

      (2) Ved synder som hele forsamlingen var ansvarlig for (en synd som var begået af forsamlingen, og som lederne først fik kendskab til senere) (3Mo 4:13), skulle menigheden bringe en tyr og de ældste lægge deres hænder på dens hoved, hvorefter en af dem slagtede den. Resten af fremgangsmåden var identisk med den man skulle følge ved en synd begået af ypperstepræsten. (3Mo 4:14-21)

      Hvis ypperstepræsten begik en synd i sin officielle stilling og som nationens repræsentant over for Jehova, bragte han skyld over hele forsamlingen. Det kunne dreje sig om en fejlbedømmelse af en sag, en urigtig anvendelse af Loven eller en forkert behandling af et spørgsmål der berørte hele nationen. I så fald var det nødvendigt at bringe det mest værdifulde offer man havde, en tyr, ligesom når hele menigheden havde begået en synd. — 3Mo 4:3, 13-15.

      Når det drejede sig om synder begået af enkeltpersoner, blev blodet kun bragt til alteret. Men når det drejede sig om synder begået af ypperstepræsten eller hele forsamlingen, blev det også bragt ind i helligdommens forreste rum, Det Hellige, og stænket foran forhænget som skjulte Det Allerhelligste, hvor Jehovas nærværelse var repræsenteret ved et mirakuløst lys over pagtens ark. (Kun i forbindelse med de syndofre der blev frembåret hvert år på forsoningsdagen, blev blodet bragt ind i Det Allerhelligste, det inderste rum; 3Mo 16.) Ingen præst måtte spise noget fra et offer hvoraf blodet var blevet bragt ind i Det Hellige. — 3Mo 6:30.

      (3) Hvis en høvding havde begået en synd, var fremgangsmåden den samme, blot var offerdyret en buk, og blodet skulle ikke bringes ind i Det Hellige. Noget af det skulle smøres på brændofferalterets horn og resten hældes ud ved dets fod,