Jehova sagde ironisk til de frafaldne israelitter på Amos’ tid: „Bring røgoffer af det syrede som takoffer og udråb frivilligofre.“ (Am 4:5) Han gjorde dem opmærksomme på at de krænkede ham med deres afgudsdyrkelse i Betel og Gilgal. De kunne derfor lige så godt ofre såvel syret som usyret brød på alteret. Det ville alligevel alt sammen være forgæves fordi de dyrkede afguder.

Intet kornoffer som israelitterne frembar som et ildoffer til Jehova, måtte bestå af „noget syret“. (3Mo 2:11)