Syndoffertyren. Derpå iførte Moses Arons sønner deres klæder, hvorefter han lod Aron og hans sønner lægge hænderne på syndoffertyrens hoved, hvorved de anerkendte at offeret var for dem, præsterne. Efter at have slagtet tyren strøg Moses noget af blodet på alteret, og resten hældte han ud ved foden af alteret, hvilket symboliserede at alteret blev renset for enhver besmittelse som måtte blive tilføjet det som følge af at de præster som forrettede tjeneste ved det, havde en syndig natur. At blodet blev strøget på alterets horn, betød uden tvivl at offertjenestens kraft lå i offerets udgydte blod. (He 9:22) Ved andre ofre krævedes det ligeledes at alteret blev bestænket. (3Mo 1:5, 11; 3:2; 4:6; 16:18) Eftersom dette var den dag da præsterne blev ordineret, og ikke den nationale forsoningsdag hvor der skaffedes soning for folkets synder, blev tyrens blod ikke bragt ind i Det Allerhelligste. (Se 3Mo 16:14.) Som ved andre syndofre blev fedtet på indvoldene, leverens vedhæng og de to nyrer med deres fedt lagt på alteret. (3Mo 4:8-10, 20, 26, 31) Resten af tyren, med dens hud og skarn, blev bragt uden for lejren og brændt. — 3Mo 8:13-17.

Indsættelsen tog i alt syv dage. Før de var til ende, kunne præsteskabet ikke forrette tjeneste i fuldeste forstand. Hver dag blev der ofret en tyr som et syndoffer for at rense alteret.