„Tro på Herren Jesus“

Disse kristne missionærer gjorde arrestforvareren opmærksom på en grundlæggende sandhed om frelse, som også Peter talte om dengang den kristne menighed blev dannet. Peter pegede da på den centrale rolle Jesus Kristus spiller i forbindelse med frelsen, idet han kaldte ham „livets hovedformidler“. Apostelen sagde også: „Der er ikke frelse i nogen anden, for der er ikke under himmelen givet mennesker noget andet navn hvorved vi skal frelses.“ (Apostelgerninger 3:15; 4:12) Paulus og Silas viste den filippiske arrestforvarer hen til samme frelsesformidler da de sagde: „Tro på Herren Jesus, og du vil blive frelst.“ — Apostelgerninger 16:31.

Hvad kræves der for at man kan blive frelst? Det vigtigste krav er det apostelen Paulus nævnte for den filippiske arrestforvarer: „Tro på Herren Jesus, og du vil blive frelst.“ (Apostelgerninger 16:31) For at blive frelst må vi af hjertet anerkende værdien af Jesu udgydte blod.

Ja, hvis vi skal frelses er det afgørende at vi tror på Jesus, men det er ikke nok. Jesus talte om nogle som bekendte at de troede på ham og som endog gjorde „kraftige gerninger“ i hans navn. Men alligevel ville han ikke kendes ved dem. Hvorfor ikke? Fordi de ’øvede lovløshed’ og ikke gjorde hans Faders vilje. (Mattæus 7:15-23) Disciplen Jakob skriver: „Bliv ordets gørere og ikke blot dets hørere, ellers fører I jer selv bag lyset.“ Han siger også: „Du tror der er én Gud, ikke sandt? Det gør du vel i. Dog, dæmonerne tror også — og gyser. . . . Troen [er] død uden gerninger.“ — Jakob 1:22; 2:19, 26.

Nogle hævder imidlertid at de der virkelig er frelst, også gør alt det Gud kræver. Men hvad viser de faktiske forhold? Denis, som ’tog imod Jesus’ i en ung alder, udtaler: „De ’frelste’ som jeg har kendt følte intet større behov for at undersøge Bibelen, for de troede at de allerede var sikret frelsen.“ Ja, hykleriet og den ukristne adfærd hos mange af de såkaldte „frelste“ har bragt selve frelsestanken i miskredit.

Alligevel henholder mange sig til at Bibelen siger: „Den der tror på Sønnen har evigt liv.“ (Johannes 3:36) De hævder at når man én gang har taget imod Herren Jesus Kristus som sin personlige frelser, kan man aldrig mere blive fortabt. „Én gang frelst, altid frelst“ er deres motto. Men er det virkelig det Bibelen siger? For at få svar på spørgsmålet må vi tage alt det Bibelen har at sige om emnet i betragtning. Hvis vi kun læser bestemte passager i Guds ord kan vi let ’føre os selv bag lyset’.

„Én gang frelst, altid frelst“?

Læg engang mærke til disciplen Judas’ inspirerede advarsel. Han skrev: „I elskede, skønt jeg gjorde enhver bestræbelse for at skrive til jer om vor fælles frelse, fandt jeg det nødvendigt at skrive til jer for at tilskynde jer til at kæmpe en hård kamp for den tro som én gang er blevet overgivet de hellige.“ (Judas 3) Hvorfor skrev Judas dette? Fordi han vidste at de enkelte kristne kunne miste ’deres fælles frelse’. Han skrev endvidere at han ønskede at minde dem om at „Jehova, skønt han reddede et folk [israelitterne] ud af Ægyptens land, senere udryddede dem som ikke troede“. — Judas 5.

Judas’ advarsel ville være meningsløs hvis det ikke var fordi de kristne stod over for en fare der lignede den israelitterne befandt sig i. Judas satte ikke spørgsmålstegn ved værdien af Jesu Kristi offer. Dette offer har frelst os fra den adamitiske synd, og Jesus vil beskytte dem der tror på ham.