Dog er Gud, den højeste Dommer, ikke forpligtet til at befri alle for straf. Han betragter Jesu opofrede fuldkomne menneskeliv som en betaling for det vi skylder på grund af vore synder — men ikke når der er tale om forhærdede personer som synder med vilje og vidende. Bibelen tilbyder ikke en slags generel amnesti eller universel frelse, men viser at man må opfylde nogle krav for at blive befriet for arvesyndens følger.

Nogle mener at det er nok at tro på Jesus. „Der er kun ét man behøver at gøre for at komme i himmelen,“ siger et religiøst skrift. „Og det er at tage imod Jesus Kristus som sin personlige frelser, overgive sig til Ham som Herre og Mester, og åbent bekende Ham som sådan for verden.“ Mange tror således at en pludselig, følelsesbetonet omvendelse kan garantere én det evige liv. Men hvis man kun fokuserer på ét vigtigt krav for at blive frelst og ser bort fra de øvrige, svarer det til at man hæfter sig ved én hovedbetingelse i en kontrakt, men ignorerer de andre.

Dette fremgår klart af følgende kommentarer fra nogle som engang troede at man kunne blive frelst hvis blot man bekendte at man troede på Jesus. Bernice siger: „Jeg voksede op i brødremenigheden, men der var noget jeg undrede mig over: Hvis evigt liv kun afhang af Jesus, hvordan kunne han så sige: ’Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus’?“ — Johannes 17:3.

I ni år gik Norman rundt i den overbevisning at han var frelst. Men så indså han at der krævedes mere end blot en følelsesbetonet bekendelse af at Jesus Kristus er frelseren. „Jeg forstod ud fra Bibelen at det ikke er nok blot at bekende for Gud at vi er syndere og har frelse behov,“ siger han. „Vi må også gøre gerninger der stemmer med sindsændringen.“ — Mattæus 3:8; Apostelgerninger 3:19.

Ja, hvis vi skal frelses er det afgørende at vi tror på Jesus, men det er ikke nok. Jesus talte om nogle som bekendte at de troede på ham og som endog gjorde „kraftige gerninger“ i hans navn. Men alligevel ville han ikke kendes ved dem. Hvorfor ikke? Fordi de ’øvede lovløshed’ og ikke gjorde hans Faders vilje. (Mattæus 7:15-23) Disciplen Jakob skriver: „Bliv ordets gørere og ikke blot dets hørere, ellers fører I jer selv bag lyset.“ Han siger også: „Du tror der er én Gud, ikke sandt? Det gør du vel i. Dog, dæmonerne tror også — og gyser. . . . Troen [er] død uden gerninger.“ — Jakob 1:22; 2:19, 26.

Nogle hævder imidlertid at de der virkelig er frelst, også gør alt det Gud kræver. Men hvad viser de faktiske forhold? Denis, som ’tog imod Jesus’ i en ung alder, udtaler: „De ’frelste’ som jeg har kendt følte intet større behov for at undersøge Bibelen, for de troede at de allerede var sikret frelsen.“ Ja, hykleriet og den ukristne adfærd hos mange af de såkaldte „frelste“ har bragt selve frelsestanken i miskredit.

Alligevel henholder mange sig til at Bibelen siger: „Den der tror på Sønnen har evigt liv.“ (Johannes 3:36) De hævder at når man én gang har taget imod Herren Jesus Kristus som sin personlige frelser, kan man aldrig mere blive fortabt. „Én gang frelst, altid frelst“ er deres motto. Men er det virkelig det Bibelen siger? For at få svar på spørgsmålet må vi tage alt det Bibelen har at sige om emnet i betragtning. Hvis vi kun læser bestemte passager i Guds ord kan vi let ’føre os selv bag lyset’.