2. Næste gang en aramaisk konge ved navn Ben-Hadad omtales, er i kong Akab af Israels regeringstid (ca. 940-920 f.v.t.). Omkring det femte år før Akabs død førte „Ben-Hadad, Arams konge“ 32 kongers, øjensynlig vasalkongers, forenede hære imod Samaria, belejrede byen og opfordrede kong Akab til at overgive sig betingelsesløst. (1Kg 20:1-6) Akab sammenkaldte et råd af landets ældste, der opfordrede ham til at gøre modstand. Da de aramaiske styrker så forberedte sig på at angribe byen, og mens Ben-Hadad og de andre konger drak sig berusede i de hytter de havde opført, fulgte Akab efter Guds anvisning en strategi som førte til et overraskelsesangreb på den aramaiske lejr, der blev jaget på flugt. — 1Kg 20:7-21.

Stadig besluttet på at overvinde Israel samlede Ben-Hadad senere sine styrker og belejrede Samaria, hvilket førte til en meget alvorlig hungersnød. (2Kg 6:24-29) Men da Jehova en aften lod den aramaiske lejr høre lyden af store hærstyrker der nærmede sig, sluttede de forhastet at Joram havde betalt hetitterne og ægypterne for at komme ham til undsætning, og de flygtede tilbage til Aram i ly af mørket, efterladende al deres udrustning og forråd. — 2Kg 7:6, 7.