Før Samsons fødsel viste en engel sig for hans moder og sagde at hun ville føde en søn der skulle være nasiræer fra fødselen og ’den der begyndte at frelse Israel af filistrenes hånd’. (Dom 13:1-5, 24; 16:17) Som fremtidig anfører i kampen mod filistrene ville Samson komme i berøring med ligene af de slagne. Selve hans opgaves art viser derfor at han ikke kunne være underlagt den lov der forbød nasiræere at røre ved døde. (4Mo 6:2-9) Denne lov gjaldt personer der frivilligt aflagde løfte om at leve som nasiræere; i Samsons tilfælde gjaldt derimod de specifikke krav som Jehovas engel havde forklaret hans moder.

Men på grund af hendes vedvarende plageri gav han til sidst efter og afslørede at hans styrke skyldtes at han var nasiræer og havde været det fra fødselen. Så tilkaldte hun filistrene for at få sin belønning for at overgive ham til dem. Mens Samson sov på hendes knæ, lod hun hans hår barbere af. Da han vågnede, havde Jehovas ånd forladt ham fordi han havde bragt sig selv i en situation der afsluttede hans liv som nasiræer. Det var ikke håret i sig selv der gav Samson styrke, men det som håret symboliserede, nemlig hans særlige forhold til Jehova som nasiræer. Da dette forhold ophørte, var Samson ikke anderledes end andre mennesker. Derfor var filistrene i stand til at stikke hans øjne ud, binde ham med kobberlænker og sætte ham til at dreje kværnen i fangernes hus. — Dom 16:4-21.