-
Hovedpunkter fra Første SamuelsbogVagttårnet – 2005 | 15. marts
-
-
SAMUEL EFTERFØLGER ELI SOM DOMMER
Det er tiden for indsamlingshøjtiden, og Hanna, der bor i Rama, er ude af sig selv af glæde.a Jehova har besvaret hendes bønner, og hun har født en søn. Hanna holder sit løfte og overgiver sin søn Samuel til tjenesten i „Jehovas hus“. Her bliver drengen „en tjener for Jehova hos præsten Eli“. (1 Samuel 1:24; 2:11) Endnu mens Samuel er ganske ung, taler Jehova til ham idet han bekendtgør sin dom over Elis hus. Efterhånden som Samuel vokser op, kommer hele Israels folk til at anerkende ham som profet for Jehova.
På et tidspunkt rejser filistrene sig til kamp mod Israel. De erobrer pagtens ark, og Elis to sønner falder i kampen. Da den aldrende Eli hører om dette, dør han efter at have været „dommer over Israel i fyrre år“. (1 Samuel 4:18) Filistrene erfarer snart de katastrofale følger af at være i besiddelse af arken, så de leverer den tilbage til israelitterne. Samuel er nu dommer i Israel, og der er fred i landet.
-
-
Hovedpunkter fra Første SamuelsbogVagttårnet – 2005 | 15. marts
-
-
ISRAELS FØRSTE KONGE — EN SUCCES ELLER EN FIASKO?
Samuel er trofast mod Jehova hele sit liv, men hans sønner vandrer ikke i overensstemmelse med Guds vilje. Israels ældste beder om en jordisk konge, og Jehova lader dem få en. Samuel salver under Jehovas ledelse Saul, en smuk benjaminit, til konge. Saul befæster sin stilling som konge ved at slå ammonitterne.
Sauls tapre søn Jonatan slår en filistergarnison. Filistrene drager op mod Israel med en vældig hær. Saul går i panik og formaster sig til selv at frembære et brændoffer. Kun ledsaget af sin våbendrager angriber den modige Jonatan endnu en filisterforpost. Sauls overilede ed svækker imidlertid sejrens virkning. Han ’fører krig rundt om’ mod alle sine fjender. (1 Samuel 14:47) Saul slår amalekitterne, men adlyder ikke Jehova da han skåner det som er ’viet til udslettelse’. (3 Mosebog 27:28, 29) Følgelig forkaster Jehova Saul som konge.
-
-
Hovedpunkter fra Første SamuelsbogVagttårnet – 2005 | 15. marts
-
-
EN HYRDEDRENG UDVÆLGES TIL KONGE
Samuel salver David af Judas stamme til at være den fremtidige konge. Kort tid efter slår David filisterkæmpen Goliat ihjel med en enkelt sten fra sin slynge. Der opstår et nært venskab mellem David og Jonatan. Saul sætter David over sine krigere. Davids mange sejre får kvinderne i Israel til at synge: „Saul slog sine tusinder, og David sine titusinder.“ (1 Samuel 18:7) Fyldt med skinsyge forsøger Saul at slå David ihjel. Efter at have været udsat for tre mordforsøg fra Sauls side flygter David og må herefter leve som fredløs.
I den periode hvor David lever som fredløs, skåner han to gange Sauls liv. Han møder også den smukke Abigajil, som han senere gifter sig med. Da filistrene drager op mod Israel, henvender Saul sig til Jehova. Men Jehova har forladt ham. Samuel er død. Desperat rådspørger Saul et åndemedium, kun for at få at vide at han vil blive dræbt i slaget mod filistrene. I den efterfølgende kamp bliver Saul hårdt såret og hans sønner dræbt. Beretningen slutter med at Saul dør i vanære. David holder sig stadig skjult.
-