Uden for en af hytterne stod der 50 udskårne træfigurer i forskellig størrelse på rad og række ved siden af indgangen. Bolivar forklarede os at de var sat der som beskyttelse mod onde ånder. Og da en dame kom ud til døren og fortalte os at hendes mand var syg, forstod vi hvorfor figurerne var blevet stillet op. Man giver nemlig ofte dæmonerne skylden for sygdom.

Vi blev inviteret indenfor og kom ind til manden der lå i en hængekøje. I en snor oven over den syge mand hang der i snesevis af små flitsbuer med pile der havde rød spids og som sigtede mod ham. Disse skulle skræmme de onde ånder væk. På gulvet stod der adskillige runde udhulede græskar med små figurer, tobakspiber og varme kakaobønner i. De skulle formilde ånderne.

Jehovas Vidner har siden 1969 forkyndt den gode nyhed om Guds rige på San Blas-øerne, og der er nu omkring 50 mennesker der overværer vore bibelske møder. (Mattæus 24:14) Imidlertid har de lokale myndigheder på nogle af øerne nægtet os tilladelse til at forkynde der. For nylig ønskede sahilaerne på Ustupu, den ø der har den næststørste befolkning i øgruppen, at få et møde med Jehovas Vidner så de kunne tage stilling til om vi skulle have officiel anerkendelse eller ikke. Det lader altså til at Jehova er ved at ’åbne døren’ for os. — 1 Korinther 16:9.

Der blev først holdt et forberedende møde med nogle embedsmænd hvor vi blev gjort opmærksomme på hvad myndighederne var mest bekymrede for. De pegede på at der allerede fandtes fire religiøse samfund på øen — katolikker, baptister, Guds Kirke og mormoner. Hver af dem har sin egen store kirkebygning, som dog ikke bliver brugt lige flittigt. Og da der er stor knaphed på jord, bliver myndighederne nødt til at være varsomme med at tillade andre religiøse grupper.

Ved hjælp af en tolk forklarede vi embedsmændene at Jehovas Vidner på grund af deres høje moralnormer har vist sig at være til gavn for samfundet i de mere end 200 lande hvor de virker. Vi forsikrede dem om at møderne indtil videre ville blive holdt i lokale Jehovas vidners hjem, og at hvis det skulle blive nødvendigt at bygge et særligt mødested, ville dette ikke komme til at ligge ubrugt hen da vore møder altid er godt besøgte.

Efter omkring en times drøftelse besluttede embedsmændene at de ville forelægge sagen ved sahilaernes næste møde senere samme uge. Vi var nødt til at vente på svaret.