Nu gav man sig til at lede efter et sted hvor man kunne bygge en rigssal. En søster ved navn Maria havde et jordstykke med et lille hus på, og da hun hørte om behovet for en byggegrund, forærede hun halvdelen af sin jord til menigheden. Der var plads nok til en stor rigssal på grunden. Maria anede bare ikke at ambitiøse bygherrer havde luret på at få fat i grundstykket fordi hun ikke havde nogen slægtninge tilbage. En dag kom en fremtrædende forretningsmand så for at tale med hende.

„Det jeg hører om dig, er ikke godt!“ advarede han hende. „Jeg har fået at vide at du har foræret dit jordstykke bort. Er du da slet ikke klar over at det er en masse penge værd når det ligger her lige midt i byen?“

„Hvor meget ville du da betale for jordstykket hvis jeg tilbød dig det?“ spurgte Maria. Da han ikke svarede, fortsatte hun: „Selv hvis du gav mig alle de penge der er i hele verden, ville det ikke være nok, for penge kan ikke købe liv.“

„Du har ingen børn, vel?“ spurgte manden.

For at få en ende på samtalen sagde Maria: „Dette jordstykke tilhører Jehova. Han har givet mig lov til at låne det i mange år, og nu har jeg givet det tilbage til ham. Jeg ser frem til at leve evigt.“ Derefter spurgte hun manden: „Du kan ikke tilbyde evigt liv, vel?“ Uden et ord vendte han om og gik sin vej.

Dygtige brødre fra Portugal hjalp med at opføre en smuk toetages bygning på grunden. I bygningen er der en rummelig rigssal, beboelse og fuld kælder. Der er også klasselokaler som bruges i forbindelse med undervisning af ældste, menighedstjenere og pionerer, og to menigheder holder deres møder i salen. Bygningen er således blevet et flot center for den rene tilbedelse i hovedstaden.

I Mé-Zochi var der en menighed på 60 nidkære forkyndere. Møderne blev holdt i en interimistisk rigssal i en bananplantage, så der var et stort behov for en passende rigssal. Man henvendte sig til myndighederne, og venlige embedsmænd tilbød brødrene en attraktiv grund på hovedgaden. I løbet af to måneder opførte man en flot hurtigbygget rigssal med hjælp fra brødre i Portugal. De lokale folk kunne knap nok tro deres egne øjne. En svensk ingeniør der arbejdede på et byggeprojekt i byen, så brødrene og søstrene i aktion, og forbavset udbrød han: „Det er bare helt utroligt! Jehovas Vidner her i Mé-Zochi bruger hurtigbyggemetoder! Sådan skulle vi også tilrettelægge vores projekt.“ Der var 232 til stede da rigssalen blev indviet den 12. juni 1999, og siden er den blevet den største turistattraktion i Mé-Zochi.

[Illustration på side 9]

Den første rigssal på São Tomé i 1994

[Illustrationer på side 10]

1. Hurtigbygget rigssal i Mé-Zochi