Satanismens storhed og fald

Sataniske ritualer bliver udført af sortklædte præster i mørke kældre mens de messer bønner over bundne ofre på et alter. De blafrende stearinlys kaster uhyggelige skygger på væggene mens de fortsætter med at tilbede deres gud, Satan. Deres samlingspunkt er den hemmelige viden om en fælles mystik med en antydning af det overnaturlige. De unge deltagere på denne rejse ind i det okkulte føler sig tiltrukket af den spænding som luften sitrer af. De nærmer sig alteret med en mystisk følelse af at de alene er noget særligt.

Er der tale om et harmløst, flygtigt modefænomen? Eller en dæmonisk ondskab som gennemtrænger vor tids samfund?

DER er blevet skrevet meget i aviser, tidsskrifter og bøger om satankulternes grufulde handlinger. Landsdækkende tv- og radioudsendelser har i flere lande fortalt om voldelige satanistgruppers aktiviteter. Det er blevet et stort problem for politiet i både små og store byer i Amerika, Canada og Europa.

Satanismen virker især tiltrækkende på vor tids unge. I tidsskriftet ’Teen fra juni 1993 forklarer grundlæggeren af Church of Satan årsagen hertil: „I stedet for at forlange at medlemmerne skal undertrykke deres naturlige drifter, lærer vi at de skal følge dem. Det indbefatter deres lyster, ønsket om hævn og begæret efter materielle ejendele.“

Hvor må Satan nyde denne diabolske ideologi, eftersom den er det stik modsatte af de kristne principper, der er inspireret af Gud.

Satanismen bliver mere og mere populær. Den er en voksende trussel, men den vil snart få dødsstødet. Dens gud er nemlig dømt til døden. Det samme er Satans verden og dens tilhængere, eftersom „hele verden ligger i den ondes magt“. (1 Johannes 5:19; Romerne 6:16)

Er de unge et let bytte for satanismen?

„DET er blevet mere almindeligt blandt unge at dyrke Satan,“ skrev en finsk avis den 27. februar 1993. Ifølge oplysninger fra politiet i Tampere i Finland får kriminelle der handler med narkotiske stoffer, unge, især piger, inddraget i satandyrkelse. I mange tilfælde er disse ofre og nye medlemmer børn mellem 10 og 15 år. „Satandyrkelse har fundet en frugtbar grobund blandt nutidens teenagere,“ skrev avisen.

„Den nye interesse for satandyrkelse er ikke kun en hjemlig (finsk) tendens,“ advarede avisen. „For eksempel gjorde det sydafrikanske tidsskrift Star, der udkommer i Johannesburg, for nylig opmærksom på at satandyrkelse er blevet populært blandt landets hvide, rige unge.“ Satandyrkelse er et internationalt mareridt for forældre såvel som børn.

Et væsentligt element i satanismens bedrageriske løfter er at man ved at yde lidt vil få meget. „Tilbed Djævelen; gør hans beskidte arbejde, og han vil til gengæld give dig hvad du ønsker. Det er grunden til at nogle børn finder satanismen så tiltalende,“ forklarer tidsskriftet ’Teen.

„Jeg tror at man skal leve livet fuldt ud,“ siger en teenager der vedgår at han er medlem af en satanistgruppe. „Jeg ser to kræfter i naturen: det gode og det onde. De ting der gør os glade er alt det folk siger er ondt. Synder fører til følelsesmæssig, fysisk og mental tilfredsstillelse,“ siger han.

Da en kriminalbetjent fra Denver i Colorado i USA som er ekspert i satankulter blev spurgt hvorfor han mente at teenagere er så modtagelige for satanismen, svarede han: „Jeg vil aldrig glemme hvad en ung satanist sagde til mig: ’Hvad er der at leve for? Vi vil leve her og nu og gøre hvad vi har lyst til. Der er ingen fremtid.’“

Dr. Khalil Ahmad, leder af ungdomstjenesten på Nova Scotia-hospitalet i Dartmouth i Canada, siger om satanismens tiltrækningskraft: „Teenagere søger spænding. De der har en svag vilje, ofte taberne, føler sig tiltrukket af [satanismen]. Den giver dem en falsk magtfornemmelse.“

En anden kendt autoritet når det gælder satanisme, en kriminalbetjent fra San Francisco, præciserer problemet: „Vor verden er følelseskold. Vi går mere op i os selv end i hvordan andre har det. Vi lever i et voldeligt, negativt samfund. Børn opfatter dette som en normal livsstil, og drages som følge heraf ind i satanismen.“

Hvor dybt involveret er de unge i dag i satanismen? „Børn slår sig selv og deres venner ihjel. Vi har fået et problem,“ advarer Larry Jones, der er løjtnant i politistyrken i Boise i Idaho, USA, og leder af et netværk der undersøger følgerne af kultkriminalitet. En anden politibetjent fra Illinois, som følger satanismens udvikling i egenskab af highschool-rådgiver inden for politiet, siger at for 90 procent af de unge som beskæftiger sig med djævletilbedelse er det en forbigående grille, men 10 procent „bliver opslugt af det og søger dybere og dybere ind i det“.

En skoleavis i Brooklyn, School News Nationwide, havde under sektionen „Religion“ i januar-februar-marts-udgaven for 1994 en artikel med titlen: „Hvorfor satanisme tiltaler teenagere.“ Der stod: „Efter at to drenge havde været oppe at slås i gymnasiets kantine, sprang vinderen op og gjorde et mærkeligt tegn med hånden, en knyttet næve med pegefingeren og lillefingeren udstrakt. Formningslæreren kunne ikke forstå hvorfor så mange unge tegnede billeder af dæmonlignende mennesker med bukkehoved. Og fra skolens bibliotek blev der ved med at forsvinde bøger om okkultisme.

Børnene eksperimenterede rent faktisk med satanismens magt, magi og mystik. For de fleste var det bare sjovt og spændende. Men for nogle var det alvor — dødsens alvor. Det gjaldt Lloyd på 17 år, der mistede livet i et satanisk offerritual.

Efter Lloyds død, og hans 15-årige broders arrestation for mordet, fandt de voksne i Monroe ud af hvad alt dette betød: ’horntegnet’ med hånden, billederne med bukkehovederne og de bøger som nærede teenagernes fantasi og indeholdt ritualer og trolddom.“

Der er en endeløs strøm af rapporter om børn og teenagere der dræber deres forældre og andre familiemedlemmer på grund af satandyrkelse. Børn har dræbt jævnaldrende og har i lighed med voksne satanister lemlæstet og dræbt dyr. Familiers kæledyr er blevet ofret på et alter under sataniske ritualer. Der ville ikke være spalteplads nok i dette blad til blot en delvis dækning af de makabre handlinger som børn der er djævletilbedere har gjort sig skyldige i.

Er der tale om børn der blot eksperimenterer med satanisme? Er der kun få bogstavtro djævletilbedere? „Nej,“ er svaret fra dem der har undersøgt disse okkulte religioner. David Toma, en tidligere vicekriminalbetjent der nu motiverer de unge gennem foredrag, siger at han på alle skoler hvor han taler, stiller det samme spørgsmål: „Hvor mange af jer kender nogle eller har hørt om nogle der er involveret i sataniske handlinger?“ Han skønner at „en tredjedel af eleverne rækker hånden i vejret“.

Ifølge Shane Westhoelter, præsident for et landsdækkende informationsnetværk i USA, er fra 30 til 40 procent af highschool-eleverne involveret i en eller anden form for okkultisme. Endvidere hævder Westhoelter at op mod 70 procent af alle forbrydelser som bliver begået af teenagere under 17 år skyldes deres engagement i det okkulte.

[Tekstcitat på side 5]

Satandyrkelsen har fundet en frugtbar grobund blandt nutidens teenagere