10. Hvordan viser Bibelen at der også er andre som hører med til Satans afkom?

¹⁰ Desuden sagde Jesus til sin tids jødiske religiøse ledere: „I er fra jeres fader Djævelen, og I vil gerne gøre hvad jeres fader ønsker.“ (Johannes 8:44) Ved deres modstand mod Guds søn viste disse religiøse ledere at de også kom fra Satan. De var en del af Satans afkom, idet de tjente ham som deres symbolske fader. Mange andre mennesker har op gennem historien vist hvor de hører til ved at gøre Satans vilje, især ved at modstå og forfølge Jesu disciple. Disse mennesker kan kollektivt betegnes som Satans synlige organisation på jorden. — Se Johannes 15:20; 16:33; 17:15.

17. Hvilket fordærvet samfundselement opstod efterhånden som menneskeslægten voksede, og hvilke store imperier fremkom som følge heraf?

¹⁷ I Babylon opstod der samfundselementer som var i opposition til Jehovas suveræne herredømme. Et af disse elementer var det politiske. Efterhånden som menneskeslægten voksede, var der andre ærgerrige mennesker som fulgte Nimrods eksempel og tilrev sig magt. Det ene menneske begyndte at udøve myndighed over det andet til skade for det. (Prædikeren 8:9) På Abrahams tid blev Sodoma og Gomorra og nabobyerne således underlagt konger fra Sinear og andre fjerne lande. (1 Mosebog 14:1-4) Dygtige hærførere og organisatorer opbyggede vældige imperier hvorved de skaffede sig rigdom og ære. Bibelen omtaler nogle af disse, deriblandt Ægypten, Assyrien, Babylon, Medo-Persien, Grækenland og Rom.

18. (a) Hvordan stillede Guds tjenere sig til de politiske herskere? (b) Hvordan har politiske myndigheder undertiden tjent Guds interesser? (c) Hvordan har mange herskere tydeligt vist at de hører til Slangens afkom?

¹⁸ Jehova tolererede disse politiske magters eksistens, og hans tjenere viste dem relativ lydighed når de levede i lande som var underlagt deres herredømme. (Romerne 13:1, 2) Til tider tjente politiske myndigheder endog til fremme af Guds hensigter eller til beskyttelse af hans folk. (Ezra 1:1-4; 7:12-26; Apostelgerninger 25:11, 12; Åbenbaringen 12:15, 16) Mange politiske herskere har imidlertid på det grusomste modarbejdet den sande tilbedelse og således tydeligt vist sig at være en del af Slangens afkom. — 1 Johannes 5:19.

19. Hvordan skildres verdensmagterne i Åbenbaringens bog?

¹⁹ Menneskers styre er i de fleste tilfælde kommet sørgeligt til kort med hensyn til at bringe menneskene lykke eller at løse deres problemer. Jehova har tilladt menneskene at forsøge sig med enhver styreform, men han billiger ikke korruption eller misregimente. (Ordsprogene 22:22, 23) I Åbenbaringen fremstilles de undertrykkende verdensmagter under ét som et stolt og forfærdende vilddyr. — Åbenbaringen 13:1, 2.

En selvisk handelsverden

20, 21. Hvilket andet samfundselement må regnes med til Satans onde afkom, og hvorfor?

²⁰ I nær tilknytning til de politiske ledere opstod der en samfundsgruppe som beskæftigede sig med uærlig forretning og vareomsætning. Af beretninger som er fundet i det gamle Babylons ruiner fremgår det at forretningstransaktioner hvor andres uheldige situation blev groft udnyttet, var meget almindelige dengang. Verdens købmænd er vedblevet med at søge selvisk vinding til den dag i dag, hvor der i mange lande er nogle få som er meget rige, mens hovedparten af befolkningen må leve i fattigdom. I dette industrialiserede århundrede har fabrikanter og forretningsfolk skaffet sig stor profit ved at forsyne de politiske magter med store lagre af djævelske våben, deriblandt masseødelæggelsesvåben der nu er årsag til stor bekymring. Sådanne grådige forretningsmagnater og andre af deres slags må sammen med ’militærtribunerne’ og ’de stærke mænd’ regnes med til Satans onde afkom. De er alle en del af den jordiske organisation som Gud og Kristus dømmer værdig til udslettelse. — Åbenbaringen 19:18.

²¹ Til den fordærvede politiske verden og den grådige handelsverden må der føjes et tredje velkendt element af det jordiske menneskesamfund som også fortjener Guds ugunstige dom. Hvad er det for et element? Du vil nok blive overrasket over hvad Åbenbaringen siger om dette.

Babylon den Store

22. Hvilken form for religion opstod i det gamle Babylon?

²² Opførelsen af det gamle Babylon var ikke kun et politisk foretagende. Eftersom byen blev grundlagt i trods mod Jehovas suverænitet, var der religion med i spillet. Ja, det gamle Babylon blev ligefrem et afgudsdyrkelsens udspring. Dets præster fremholdt gudvanærende lærdomme, som for eksempel at mennesket har en sjæl der lever videre efter døden og at der i den hinsides verden findes et evigt pinested som beherskes af dæmoner. De fremelskede tilbedelse af skabninger og af et utal af guder og gudinder. De fandt på myter som skulle forklare jordens og menneskets oprindelse og foretog nedværdigende ritualer og ofringer som skulle sikre menneskers og markers frugtbarhed og skaffe sejr i krig.

23. (a) Hvad tog folk med sig da de spredtes fra Babylon, og med hvilket resultat? (b) Hvilket navn bruger Åbenbaringen til at betegne den falske religions verdensimperium? (c) Hvad har den falske religion altid kæmpet imod?

²³ Da menneskene fra Babylon spredtes ud over jorden i de forskellige sproggrupper, tog de den babyloniske religion med sig. På denne måde blev ritualer og opfattelser som svarede til dem der fandtes i det gamle Babylon, udbredt blandt de oprindelige indbyggere i Europa, Afrika, Amerika, Det Fjerne Østen og øgrupperne i det sydlige Stillehav, og mange af disse opfattelser holdes i hævd den dag i dag. Åbenbaringen omtaler derfor meget passende den falske religions verdensimperium som en by der kaldes Babylon den Store. (Åbenbaringen, kapitlerne 17, 18) Overalt hvor den falske religion er blevet sået, har den avlet undertrykkende præsteskaber, overtro, uvidenhed og umoralitet. Den har været et magtfuldt redskab i Satans hånd. Babylon den Store har altid bittert bekæmpet den sande tilbedelse af den suveræne Herre Jehova.

24. (a) Hvordan blev Slangen i stand til at „knuse hælen“ på kvindens afkom? (b) Hvorfor beskriver profetien blot dette som en hæl der knuses?

²⁴ En særlig forkastelig del af Slangens afkom, nemlig farisæerne og de skriftlærde i det første århundredes jødedom, gik foran med hensyn til at forfølge og til sidst myrde den der i første række repræsenterede kvindens afkom. På denne måde lykkedes det Slangen at „knuse hælen“ på afkommet. (1 Mosebog 3:15; Johannes 8:39-44; Apostelgerninger 3:12, 15)