Slangen afsløres

„Så indtraf den dag da gudssønnerne kom og stillede sig foran Jehova, og blandt dem kom også Satan.“ — JOB 1:6.

1. (a) Hvorfra stammer navnet „Satan“, og hvad betyder det? (b) Hvor mange gange forekommer navnet „Satan“ i Bibelen, og hvilke spørgsmål opstår i den forbindelse?

HVORFRA stammer navnet Satan? Hvad betyder det? I Bibelen dannes det af de tre hebraiske bogstaver ש (sjin), ט (tēth), og נ (nun), og deres vokalpunkter. Ifølge forskeren Edward Langton er ordet „Satan“ „afledt af et rodord der betyder ’at modstå’ eller ’at være eller at opføre sig som en modstander’“. (Jævnfør Første Petersbrev 5:8.) Navnet „Satan“ forekommer over 50 gange i Bibelen, men heraf kun 18 gange i De Hebraiske Skrifter, og kun i Første Krønikebog, Jobs bog og Zakarias’ bog. Det er derfor nærliggende at spørge: Hvornår blev menneskene opmærksomme på Satans oprør og hans virke? Hvor i De Hebraiske Skrifter beskrives Satan for første gang tydeligt?

2. Hvilket spørgsmål blev ikke besvaret umiddelbart efter Adams og Evas oprør?

² Bibelen forklarer på en enkel men indgående måde hvordan synden og oprøret opstod på jorden. Det skete i en paradisisk have i Mellemøsten, hvor en slange ifølge beretningen lokkede Adam og Eva til at være ulydige. (Se Første Mosebog, kapitlerne 2 og 3.) Men der gives ingen ledetråde som umiddelbart kan føre os på sporet af den kraft og intelligens der brugte slangen som talerør. Adam havde dog rigelig tid til at tænke tilbage på de begivenheder i Edens have der resulterede i at han blev bortvist derfra. — 1 Mosebog 3:17, 18, 23; 5:5.

3. Hvordan syndede Adam skønt han ikke blev bedraget, og med hvilket resultat for menneskeheden?

³ Adam vidste selvfølgelig at dyr ikke kan tale på et menneskeligt intelligensniveau, og Gud havde aldrig henvendt sig til ham gennem et dyr. Hvem kunne det da være der havde rådet hans kone til at være ulydig mod Gud? Paulus skriver at kvinden blev grundigt bedraget, men at Adam ikke blev det. (1 Mosebog 3:11-13, 17; 1 Timoteus 2:14) Måske var Adam klar over at det var en usynlig skabning der tilbød dem et alternativ til lydigheden mod Gud. I hvert fald valgte han at gøre fælles sag med sin kone, selv om slangen ikke havde henvendt sig til ham. Adams overlagte ulydighed brød fuldkommenheden, indførte syndens defekt og resulterede i den forudsagte fordømmelse til død. Derved blev Satan, gennem slangen, den første manddraber. — Johannes 8:44; Romerne 5:12, 14.

4, 5. (a) Hvilken profetisk dom blev udtalt over slangen? (b) Hvilke gåder rummer denne profeti?

⁴ Oprøret i Eden fremkaldte en profetisk dom fra Gud. Denne dom omfattede ’en hellig hemmelighed’ som først skulle blive helt åbenbaret flere tusind år efter. Gud sagde til slangen: „Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden og mellem dit afkom og hendes afkom. Han skal knuse hovedet på dig, og du skal knuse hælen på ham.“ — Efeserne 5:32; 1 Mosebog 3:15.

⁵ Denne profeti rummer flere gåder. Hvem var „kvinden“? Var det Eva, eller var det en symbolsk kvinde der havde langt større betydning end hun? Hvem var ’kvindens afkom’ og ’slangens afkom’? Og hvem var den ’slange’ hvis afkom ville være en fjende af kvindens afkom? Som vi vil se, havde Jehova tydeligvis besluttet at disse spørgsmål skulle blive besvaret når hans tid var inde til det. — Jævnfør Daniel 12:4 og Kolossenserbrevet 1:25, 26.

Andre vidnesbyrd om et oprør i himmelen

6. Hvilket vidnesbyrd om et oprør i himmelen forekom før Vandfloden?

⁶ Det åbenbares længere fremme i den bibelske beretning at der umiddelbart før Vandfloden, cirka 1500 år efter syndefaldet, forekom et andet oprør, nu på et højere plan. Beretningen oplyser: „Gudssønnerne [lagde] mærke til menneskedøtrene, hvor godt de så ud; og de tog sig hustruer, nemlig alle dem de udvalgte.“ Resultatet af disse unaturlige ægteskaber var et bastardafkom der blev kaldt „nefilim“, „de vældige krigere som levede i gamle dage, de navnkundige mænd“. (1 Mosebog 6:1-4; jævnfør Job 1:6, som viser hvem „gudssønnerne“ var.) Omkring 2400 år senere kommenterede Judas kort denne begivenhed med ordene: „De engle som ikke bevarede deres oprindelige stilling men forlod deres egen bolig, har [Gud] holdt forvaret med evige lænker under tæt mørke til dommen på den store dag.“ — Judas 6; 2 Peter 2:4, 5.

7. Hvad nævnes der intet om i mange af Bibelens historiske bøger, trods menneskenes ondskab?

⁷ Men selv på dette tidspunkt før Vandfloden da „menneskets ondskab var meget udbredt på jorden og . . . enhver tilbøjelighed i dets hjertes tanker kun var ond dagen lang“, oplyses det ikke i den inspirerede Første Mosebog at det var Satan der stod bag englenes oprør og menneskenes ondskab. (1 Mosebog 6:5) I Dommerbøgerne, Samuelsbøgerne og Kongebøgerne, de inspirerede beretninger om Israels og Judas folks historie og deres ustandselige tilbagefald til afgudsdyrkelsen, nævnes Satan heller ikke ved navn, skønt han selv på et tidspunkt sagde at han havde „strejfet om på jorden“. — Job 1:7; 2:2.

8. Var Job i begyndelsen klar over hvilken betydning Satan havde for hans lidelser? Hvordan kan vi vide det?

⁸ Selv når vi betragter den betydningsfulde beretning i Jobs bog, ser vi at Job ikke på noget tidspunkt giver modstanderen, Satan, skylden for sine prøvelser. På det tidspunkt kendte han åbenbart intet til det stridsspørgsmål der ville blive afgjort gennem hans adfærd. (Job 1:6-12) Han var ikke klar over at det var Satan der havde fremkaldt denne krise ved at sætte spørgsmålstegn ved Jobs uangribelighed over for Jehova. Da Jobs kone bebrejdede ham med ordene: „Holder du stadig fast ved din uangribelighed? Forband Gud og dø!“ svarede han derfor roligt: „Skal vi blot tage imod det gode fra den sande Gud og ikke tage imod det dårlige?“ Da han ikke vidste hvem der i virkeligheden stod bag hans prøvelser, mente han at de kom fra Gud og at han derfor burde „tage imod“ dem. Dette betød at disse prøvelser føltes meget hårde. — Job 1:21; 2:9, 10.

9. Hvilket spørgsmål kunne vi stille angående Moses?

⁹ Nu opstår der imidlertid et spørgsmål. Hvis den antagelse at det var Moses der skrev Jobs bog er sand, vidste han at Satan strejfede om på jorden. Hvorfor omtalte han da ikke Satan ved navn i de fem Mosebøger, som han også skrev? Ja, hvorfor omtales Satan så sjældent i De Hebraiske Skrifter?a

Satans gradvise afsløring

10. Hvad fortælles der om Satan i De Hebraiske Skrifter?

¹⁰ Skønt Jehova fordømmer dæmoninspirerede handlinger, har han i sin visdom haft gode grunde til at sørge for at hans modstander, Satan, kun fik begrænset omtale i De Hebraiske Skrifter. (3 Mosebog 17:7; 5 Mosebog 18:10-13; 32:16, 17; 2 Krønikebog 11:15) De der nedskrev De Hebraiske Skrifter må have haft et vist kendskab til Satan og hans oprør i himmelen, men de blev kun inspireret til at omtale og afsløre de synder der blev begået af Guds folk og de omgivende folkeslag, samt til at formane dem på grund af deres ondskab. (2 Mosebog 20:1-17; 5 Mosebog 18:9-13). Kun sjældent blev Satan nævnt ved navn.

11, 12. Hvordan kan vi vide at de mænd der nedskrev De Hebraiske Skrifter ikke var uvidende om Satan og hans indflydelse?

¹¹ I betragtning af begivenhederne i Edens have, ’gudssønnernes’ fornedrende handlinger og beretningen i Jobs bog, kan de inspirerede skribenter af De Hebraiske Skrifter ikke have været uvidende om Satans onde, overnaturlige indflydelse. Profeten Zakarias, der skrev sin bog i slutningen af det sjette århundrede f.v.t., havde et syn af ypperstepræsten Josua „mens Satan stod til højre for [Josua] for at modstå ham. Da sagde Jehovas engel til Satan: ’Måtte Jehova irettesætte dig, Satan, ja måtte Jehova irettesætte dig.’“ (Zakarias 3:1, 2) Ezra, den skriftlærde mand der nedskrev Israels og Judas historie i det femte århundrede f.v.t., nævnte også at „Satan [trådte] op imod Israel og æggede David til at holde folketælling over Israel“. — 1 Krønikebog 21:1.

¹² På Zakarias’ tid lod den hellige ånd altså Satans rolle fremgå tydeligere af Skrifterne. Men der skulle gå endnu fem hundrede år før denne onde åndeskabning blev helt afsløret i Guds ord. Hvilken begrundelse for denne gradvise afsløring af Satan kan vi udlede af Bibelen?

Nøglen til gåden

13-15. (a) Hvilke grundlæggende sandheder kan hjælpe os til at forstå hvorfor Satan ikke afsløres fuldt ud i De Hebraiske Skrifter? (b) Hvordan blev Satan afsløret da Jesus kom?

¹³ Den højere bibelkritik, der betragter Bibelen som intet andet end et litterært mesterværk, et produkt af menneskers tanker, kan hverken give troende kristne svaret på disse spørgsmål eller de andre vi har rejst. Nøglen findes i to grundlæggende bibelske sandheder. Den første ligger i de ord kong Salomon skrev: „De retfærdiges sti er som det klare dagslys der gradvis vokser indtil højlys dag.“ (Ordsprogene 4:18; jævnfør Daniel 12:4; Andet Petersbrev 1:19-21.) Sandheden åbenbares gradvis i Guds ord når hans tid er inde, alt efter hvad hans tjenere har brug for og hvad de er i stand til at forstå. — Johannes 16:12, 13; jævnfør 6:48-69.

¹⁴ Den anden grundlæggende sandhed ligger i det apostelen Paulus skrev til den kristne discipel Timoteus: „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig til undervisning, . . . så Guds-mennesket kan være fuldt ud dygtigt, fuldt udrustet til enhver god gerning.“ (2 Timoteus 3:16, 17) Guds søn, Jesus, ville afsløre Satan, og dette ville blive nedskrevet i Bibelen, hvilket ville sætte den kristne menighed i stand til at modstå Satan og støtte Jehovas suverænitet. — Johannes 12:28-31; 14:30.

¹⁵ På dette grundlag er gåderne i Første Mosebog 3:15 langsomt blevet opklaret. Under ledelse af Guds hellige ånd, hans virksomme kraft, har De Hebraiske Skrifter kastet små lysglimt over den kommende Messias, ’kvindens afkom’. (Esajas 9:6, 7; 53:1-12) Sideløbende hermed har de gradvis kastet større lys over Satans rolle som Guds modstander og menneskenes fjende. Men da Jesus kom blev Satan fuldstændig afsløret, idet denne åbent og direkte angreb det lovede afkom, Jesus Kristus. Efterhånden som begivenhederne udviklede sig i det første århundrede, blev det klarere ridset op i De Kristne Græske Skrifter hvilken opgave henholdsvis „kvinden“, Jehovas usynlige organisation i himmelen, og afkommet, Jesus Kristus, havde. Samtidig blev der åbenbaret mere om Satan, „slangen fra fortiden“. — Åbenbaringen 12:1-9; Mattæus 4:1-11; Galaterne 3:16; 4:26.

Den hellige hemmelighed åbenbares

16, 17. Hvad omfattede „den hellige hemmelighed om Messias“?

¹⁶ Apostelen Paulus skrev en hel del om „den hellige hemmelighed om Messias“. (Efeserne 3:2-4; Romerne 11:25; 16:25) Denne hellige hemmelighed havde at gøre med det sande „afkom“, der i sidste instans skulle knuse „slangen fra fortiden“, Satan Djævelen. (Åbenbaringen 20:1-3, 10) Hemmeligheden gik blandt andet ud på at Jesus var det første og primære medlem af dette „afkom“, men at andre „medarvinger“ ville slutte sig til ham, først fra jøderne og dernæst fra samaritanerne og hedningerne, indtil ’afkommet’ var fuldtalligt. — Romerne 8:17; Galaterne 3:16, 19, 26-29; Åbenbaringen 7:4; 14:1.

¹⁷ Paulus forklarede: „I andre generationer blev denne hemmelighed ikke gjort kendt for menneskenes sønner, som den nu er blevet åbenbaret for hans hellige apostle og profeter ved ånden.“ Hvad gik denne hemmelighed ud på? „At folk fra nationerne skulle være arvinger med os og lemmer på legemet med os og parthavere med os i løftet i samhørighed med Kristus Jesus gennem den gode nyhed.“ — Efeserne 3:5, 6; Kolossenserne 1:25-27.

18. (a) Hvordan viste Paulus at åbenbarelsen af „den hellige hemmelighed“ krævede tid? (b) Hvordan ville åbenbarelsen af denne „hemmelighed“ berøre afsløringen af „slangen fra fortiden“?

¹⁸ Paulus fandt det betagende at netop han kunne bruges i forbindelse med forkyndelsen af „den gode nyhed om Messias’ uudgrundelige rigdom for folk fra nationerne og lade mennesker se hvordan den hellige hemmelighed administreres, den som siden en ukendt fortid har været skjult i Gud, som har skabt alt.“ Eller som han udtrykte det i brevet til kolossenserne: „Den hellige hemmelighed som har været skjult siden de tidligere tingenes ordninger og siden de tidligere generationer. Men nu er den blevet gjort kendt for Guds hellige.“ Hvis hemmeligheden om ’afkommet’ skulle åbenbares fuldt ud, måtte det indbefatte en fuldstændig afsløring af den store modstander, „slangen fra fortiden“. Jehova valgte øjensynlig at lade stridsspørgsmålet med Satan ligge indtil Messias kom. Og hvem skulle kunne afsløre Satan bedre end ’afkommet’, Kristus Jesus? — Efeserne 3:8, 9; Kolossenserne 1:26.

Jesus afslører modstanderen

19. Hvordan afslørede Jesus Modstanderen?

¹⁹ Ved begyndelsen af sin tjeneste afviste Jesus Fristeren med ordene: „Forsvind, Satan! For der står skrevet: ’Det er Jehova din Gud du skal tilbede, og det er ham alene du skal yde hellig tjeneste.’“ (Mattæus 4:3, 10) Ved en anden lejlighed afslørede Jesus nogle af sine bagtaleriske fjender der ønskede at slå ham ihjel. Han fordømte den de tjente og påviste at det var den samme som stod bag slangen i Eden, idet han sagde: „I er fra jeres fader Djævelen, og I vil gerne gøre hvad jeres fader ønsker. Han var en manddraber da han begyndte, og han stod ikke fast i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Når han taler løgn, taler han i overensstemmelse med sin egen indstilling, for han er en løgner og løgnens fader.“ — Johannes 8:44.

20. På hvilket grundlag kunne Jesus afsløre Satan?

²⁰ Hvordan kunne Jesus være så sikker på at de anklager han rettede mod Satan var sande? Hvordan kunne han kende ham så godt? Jo, han havde levet i himmelen, sammen med Satan. Som „Ordet“ havde Jesus kendt Satan endnu før denne i stolthed gjorde oprør mod den suveræne Herre, Jehova. (Johannes 1:1-3; Kolossenserne 1:15, 16) Han havde iagttaget Satans listige anslag gennem slangen i Edens have. Han havde set hvilken indflydelse Satan i al hemmelighed øvede på Kain, der slog sin broder ihjel. (1 Mosebog 4:3-8; 1 Johannes 3:12) Senere var Jesus til stede i himmelen da „gudssønnerne kom og stillede sig foran Jehova, og blandt dem kom også Satan“. (Job 1:6; 2:1) Jesus kendte derfor Satan til bunds og var rede til at afsløre ham som det han var: En løgner, en morder, en bagvasker og en modstander af Gud. — Ordsprogene 8:22-31; Johannes 8:58.

21. Hvilke spørgsmål står endnu åbne?

²¹ Da vi ved at en så magtfuld fjende øver indflydelse på menneskeheden og dens historie, må vi spørge: I hvilket omfang afsløres Satan yderligere i De Kristne Græske Skrifter? Og hvordan kan vi modstå hans listige anslag og bevare vor kristne uangribelighed? — Efeserne 6:11.

[Fodnote]

Stå fast over for Satans listige anslag

„Ifør jer den fulde rustning fra Gud, så I kan stå fast over for Djævelens listige anslag.“ — EFESERNE 6:11.

1. Hvilket vidnesbyrd om Satans eksistens finder vi i de fristelser Jesus blev udsat for?

MANGE mener at ordet „Satan“ i Bibelen kun dækker over det onde i mennesket. De benægter at der findes en person ved navn Satan. Men hvad siger Bibelen selv? Mattæus’ og Lukas’ evangelieberetninger viser at Kristus Jesus tre gange blev fristet af Satan, og at Jesus hver gang afviste ham ved hjælp af Skriften. Hvorfor henviste Jesus mon til De Hebraiske Skrifter i sine svar? Fordi Satan fordrejede nogle skriftsteder fra De Hebraiske Skrifter i sine forsøg på at få Jesus til at synde og komme til kort som Guds søn, det lovede afkom. — Mattæus 4:1-11; Lukas 4:1-13.

2. Hvordan kan vi vide at dette møde med Satan ikke bare er noget Jesus har forestillet sig?

² Det er indlysende at disse fristelser ikke bare er noget som Jesus, et fuldkomment menneske, har forestillet sig. (Hebræerne 4:15; 7:26) Han blev fristet af den der stod bag slangen i Eden, hans tidligere broder i himmelen, ham der for længst havde gjort oprør, og som nu havde sat sig for at hindre opfyldelsen af profetien i Første Mosebog 3:15. Satan ønskede at bryde det lovede afkoms uangribelighed. Men Jesus kendte Fristerens listige anslag og afviste ham uden tøven. Hvordan reagerede Satan? „Da Djævelen så var til ende med hele fristelsen, trak han sig bort fra ham indtil en bedre tid.“ Jesus trak sig selvfølgelig ikke bort fra sig selv! Nej, Satan gav op og forlod Jesus, „og se, engle kom og begyndte at sørge for ham“. — Lukas 4:13; Mattæus 4:11.

3. Hvad mener en historiker om hvilken betydning Djævelens eksistens har for kristendommen?

³ En historiker har skrevet: „At benægte Djævelens eksistens og centrale betydning for kristendommen strider imod apostlenes undervisning og den kristne læres historiske udvikling. Eftersom det bogstavelig talt er meningsløst at definere kristendommen ud fra andre forudsætninger end disse, virker det ulogisk at argumentere for en kristendomslære der ikke indbefatter Djævelen. Hvis Djævelen ikke eksisterer har kristendommen lige fra begyndelsen taget helt fejl på et afgørende punkt.“a Denne konklusion rummer en udfordring for enhver af os. Er du opmærksom på at en usynlig fjende har sat sig for at undergrave Guds suverænitet og menneskenes lydighed over for ham?

Satans sande identitet

4. Hvordan gik det til at en fuldkommen åndeskabning blev til Satan?

⁴ Satan er en mægtig åndeskabning der oprindelig blev skabt af Gud som en engel, en åndesøn med adgang til hans himmelske haller. (Job 1:6) Satan gjorde imidlertid brug af sin frie vilje og vendte sig imod Gud. Med underfundighed forledte han Eva og, gennem hende, Adam til ulydighed og død. (2 Korinther 11:3) Derved blev han Satan, hvilket betyder „modstander“ — en oprører, en dæmon, en manddraber og en løgner. (Johannes 8:44) Paulus skrev at „Satan selv giver sig ud for at være en lysets engel“, mens han i virkeligheden er ’en verdenshersker i dette mørke’. (2 Korinther 6:14; 11:14; Efeserne 6:12) Ved at forlede andre engle til at gøre oprør førte han dem ud af Guds lys og ind i sit eget mørke. Han blev „dæmonernes hersker“. Jesus kaldte ham også „denne verdens hersker“. Eftersom han er en hersker må han naturligvis eksistere, han må være skabt. — Mattæus 9:34; 12:24-28; Johannes 16:11.

5. Hvor tydeligt beskrives Satan i De Kristne Græske Skrifter?

⁵ Satan omtales ikke så ofte i De Hebraiske Skrifter, men han er blevet afsløret fuldt og helt i De Kristne Græske Skrifter — endda i et sådant omfang at navnet Satan forekommer 36 gange og ordet Djævelen 33 gange. (Se Den Store Bibelordbog.) Han omtales også under andre navne og titler. To af disse bruges af Johannes i Åbenbaringen 12:9: „Så blev den store drage kastet ned, slangen fra fortiden, der kaldes Djævelen og Satan, som vildleder hele den beboede jord.“ — Se også Mattæus 12:24-27 og Andet Korintherbrev 6:14, 15.

6. Hvad betyder ordet „djævel“?

⁶ Her i Åbenbaringen bruges det græske ord diaʹbolos, der oversættes med „Djævelen“. Ordret betyder det „en bagvasker, en æreskænder, en falsk anklager,“ oplyser J. H. Thayers ordbog. (Jævnfør Første Timoteusbrev 3:11; Andet Timoteusbrev 3:3, Kingdom Interlinear.) W. E. Vine beskriver Djævelen som „Guds og menneskers ondsindede fjende“.b

7. Hvorfor kan Satan koncentrere sig om Jehovas folk?

⁷ Den store modstander er ikke uvirksom. (1 Peter 5:8) Det er hans mål at undertvinge alle sande kristne. (2 Timoteus 3:12) Og han kan koncentrere sig om Jehovas folk af den simple grund at han allerede har resten af verden i sin magt! (1 Johannes 5:19) Vore dages verden tilhører ham. Han er dens hersker og gud, uanset om folk indser det eller ikke. (Johannes 12:31; 2 Korinther 4:4) Derfor vil han gribe til alle mulige listige anslag for at tvinge Jehovas tjenere til at vende Gud ryggen, hver for sig eller som folk betragtet. Lad os se på nogle af de metoder han benytter. — Markus 4:14, 15; Lukas 8:12.

Satans listige anslag

8. Hvilken fordel har Satan måske i kampen mod os?

⁸ Satan har haft god tid til at studere menneskenes psyke og analysere deres natur med alle dens medfødte og erhvervede defekter. Han ved hvordan han kan udnytte vore svagheder og vor forfængelighed. Hvilken situation står vi i hvis fjenden kender vore svagheder og vi ikke selv har erkendt dem? Så vil vi have svært ved at forsvare os, eftersom vi ikke er klar over hvilke mangler vor åndelige rustning har. (1 Korinther 10:12; Hebræerne 12:12, 13) En skotsk digter har meget træffende skrevet: ’Hvis nogen en dag den magt kan gi’ os / at se os selv som andre kan se os, / da vil det for talrige fejltrin befri os!’

9. Hvad kan det sørgelige resultat blive hvis vi ikke ransager os selv og retter vore fejl?

⁹ Er vi villige til at se os selv som andre ser os — og især som Gud eller Satan måske ser os? Så må vi ærligt ransage os selv og være indstillet på at gøre forandringer. Vi kan let stikke os selv blår i øjnene. (Jakob 1:23, 24) Hvor tit har vi ikke efterrationaliseret for at retfærdiggøre vore handlinger? (Jævnfør Første Samuelsbog 15:13-15, 20, 21, 24.) Det er så let at sige: „Nå ja, ingen er jo fuldkommen!“ Det véd Satan, og han udnytter vor ufuldkommenhed. (2 Samuel 11:2-27) Hvor ville det være sørgeligt hvis vi som midaldrende må indse at vi ingen venner har fordi vi i årenes løb har været diktatoriske, kolde og uvenlige, eller aldrig har gjort noget for at glæde andre. Hele livet igennem har Satan måske listigt blændet os med vor egen medfødte selviskhed, så vi ikke har forstået essensen af Kristi sind — kærlighed, medfølelse og venlighed. — 1 Johannes 4:8, 11, 20.

10. Hvilke spørgsmål kan vi stille os selv, og hvorfor?

¹⁰ Derfor må vi bedømme os selv objektivt hvis vi skal gøre os håb om at kunne modstå Satan. Har du en svaghed som Satan kunne udnytte, eller som han udnytter i øjeblikket? Er du måske egoistisk? Føler du at alting bør dreje sig om dig? Plettes din personlighed af jalousi, misundelse eller kærlighed til penge? Er du hidsig? Er du kold og kynisk? Bliver du stødt over andres forslag eller kritik? Har du svært ved at tage imod vejledning? Hvis vi kender os selv — og er ydmyge — kan vi rette den slags fejl. Gør vi ikke det, giver vi Satan mulighed for at ramme os. — 1 Timoteus 3:6, 7; Hebræerne 12:7, 11; 1 Peter 5:6-8.

11. På hvilken underfundig måde prøver Satan måske at undergrave vort åndelige helbred?

¹¹ Satan kan også på en snigende, umærkelig måde undergrave vort åndelige helbred. Nogle bliver måske utilfredse med den måde tingene fungerer på i menigheden eller i organisationen. I de fleste tilfælde har de ikke alle oplysninger om sagen, og drager forhastede slutninger. Hvis deres forhold til Jehova er svagt, er der ikke langt fra utilfredshed til negative tanker og tvivl om sandheden. Som det næste skridt prøver de at finde en god undskyldning for at slippe for det ansvar som sandheden indbefatter. Derefter sår Satan illoyalitet og forræderi i deres hjerte. Snart er de faldet fra, og Satan glæder sig. — Lukas 22:3-6; Johannes 13:2, 27; 2 Johannes 9-11.

12. (a) Hvad har Satan lokket nogle til? (b) Hvordan får Satan mange til at begå utugt?

¹² Andre lader sig lokke af Satan til ikke blot at begå alvorlige overtrædelser der kan føre til udstødelse, men også til at lyve og bedrage i et forsøg på at holde det skjult for menighedens ældste. Ligesom Ananias og Safira glemmer de at man ikke kan narre englene og Guds hellige ånd. (Apostelgerninger 5:1-10) Inden for de senere år er mange tusind gået i Satans fælde og har begået utugt. Djævelen ved at menneskene har en stærk kønsdrift, og gennem sin verdensordning overdriver og forvrænger han kønslivets betydning. (4 Mosebog 25:1-3) Ugifte kristne kan blive fristet til at begå utugt eller andre seksuelle overtrædelser. (Ordsprogene 7:6-23) Og hvis gifte kristne giver deres sind og hjerte lov til at dvæle ved fantasier, er de i stor fare for at begå en alvorlig synd ved at bedrage deres ægtefælle, som de har svoret troskab. — 1 Korinther 6:18; 7:1-5; Hebræerne 13:4.

13. (a) Hvordan kan fjernsynsudsendelser påvirke vor tankegang? (b) Hvordan kan vi modarbejde denne påvirkning?

¹³ Vi lever i en verden hvor løgn, bedrag og voldsomme vredesudbrud betragtes som noget ganske normalt. Satan udnytter medierne fuldt ud for at få denne fordærvede mentalitet til at brede sig. Fjernsynsserier skildrer „pæne“ mennesker der lever i et væv af bedragerier og løgne. Hvis vi giver en sådan tankegang lov til at påvirke os, vil vi inden længe give efter for „små“ synder, der baner vej for „store“ synder. Satans fordærvede ideer kan let snige sig ind i vore tanker. Hvordan kan vi modstå hans påvirkning? Vi må aldrig ’give plads for Djævelen’, som Paulus skrev. Det vil sige at vi også må passe på hvem vi slipper ind i vort hjem gennem fjernsynet. Bør vi ikke afsky tanken om at lade voldelige og umoralske mennesker med et dårligt sprog ødelægge klimaet i stuen? — Efeserne 4:23-32.

Hvordan kan vi modstå Satan og være trofaste mod Gud?

14. Hvilken tosidig beslutning må vi træffe for at kunne stå Satan imod, og hvad kræver dét?

¹⁴ Hvordan kan vi som ufuldkomne mennesker blive ved med at være uangribelige når vi har en så mægtig, overmenneskelig fjende imod os? Vi finder svaret i Jakobs ord: „I skal . . . underordne jer Gud; men stå Djævelen imod, og han vil flygte fra jer.“ (Jakob 4:7) Læg mærke til at der er to sider af denne vejledning. Mens vi modstår Djævelen og hans vilje, må vi underordne os Gud og hans vilje. Det kræver at vi elsker Guds vilje og hader Satans vilje. (Romerne 12:9) Jakob tilføjer derfor: „Kom nær til Gud, og han vil komme nær til jer. Gør jeres hænder rene, I syndere, og rens jeres hjerter, I ubeslutsomme.“ (Jakob 4:8) Ja, hvis vi skal stå Satan imod kan vi ikke være halvhjertede og ubeslutsomme. Vi har ikke råd til at sætte vor uangribelighed på spil ved at prøve hvor tæt på grænsen vi kan gå. Det er absolut nødvendigt at vi ’hader det onde’. — Salme 97:10.

15. Vis med et eksempel hvorfor det er vigtigt at iføre sig „den fulde rustning fra Gud“.

¹⁵ Den vigtigste vejledning om hvordan vi kan stå Satan imod, findes i Efeserbrevet, kapitel 6. Hvordan kan vi ifølge Paulus’ vejledning modstå Satans „lumske angreb“, „snigløb“ eller „baghold“? (Efeserne 6:11, Ny Testamente — på hverdagsdansk, den danske autoriserede oversættelse, Rosenørn-Lehn) „Ifør jer den fulde rustning fra Gud,“ skriver han. Dette udtryk, „den fulde rustning“, giver ikke rum for en ligegyldig holdning til den kristne tro, lige så lidt som en romersk soldat havde råd til at være ligegyldig når han forberedte sig til et slag. Hvordan ville det gå ham hvis han iførte sig hele sin rustning, men lod skjoldet og hjelmen ligge? Han kunne have tænkt: ’Det er sådan et stort skjold at gå rundt med, og hjelmen er så tung. Jeg får nok heller ikke brug for det.’ Kan du se det for dig: En romersk soldat der er klar til kamp — men uden de vigtigste forsvarsmidler. — Efeserne 6:16, 17.

16. (a) Hvordan bør vi bruge vort „sværd“, ligesom Jesus gjorde? (b) Hvordan kan vi være på vagt over for Satans „brændende pile“, og hvad vil resultatet blive?

¹⁶ Prøv også at forestille dig en soldat uden sværd. „Åndens sværd“ er et fremragende forsvarsvåben, for med det kan vi slå Satans våben ud af hånden på ham. Vi bør altid have ’sværdet’ klar til brug. Det kan vi kun hvis vi ikke forsømmer at studere Bibelen personligt og sammen med familien. Men dette „sværd, . . . Guds ord,“ er især et angrebsvåben. Jesus brugte det både til forsvar og angreb. (Mattæus 4:6, 7, 10; 22:41-46) Det må vi også gøre. Vi må hele tiden skærpe vor værdsættelse af sandheden. Vi kan ikke bevare vor åndelige sundhed på grundlag af det vi lærte de første få måneder eller år vi var i sandheden. Hvis vi ikke fornyr de åndelige kredsløb i sindet, vil vort åndelige syn blive sløret. Vor nidkærhed for den sande tilbedelse af Jehova vil kølnes. Vi vil blive åndeligt svage. Vi vil ikke længere være i stand til at forsvare os mod angreb fra slægtninge, venner, kolleger og frafaldne der spotter den kristne tro. Men hvis vi altid er iført „den fulde rustning fra Gud“, vil han frelse os fra Djævelen og hans „brændende pile“. — Esajas 35:3, 4.

17, 18. Hvem kæmper vi imod, og hvordan kan vi vinde?

¹⁷ Paulus understregede hvilken fare den kristne kamp indebærer da han skrev: „Vi strider nemlig ikke mod mennesker, men mod ’magter’ og ’myndigheder’, mod de onde herskere i den usynlige verden — disse mægtige sataniske væsener og mørkets fyrster, der både regerer denne verden og hele ondskabens åndehær i himmelrummet.“ (Efeserne 6:12, Ny Testamente — på hverdagsdansk) Hvordan kan vi små mennesker forsvare os og vinde i en så ulige kamp? Paulus gentager sin vejledning: „Grib derfor til den fulde rustning fra Gud, for at I må kunne stå imod på den onde dag og stå fast efter at have gennemført alt.“ (Efeserne 6:13) Læg mærke til ordene: „Efter at have gennemført alt.“ Heller ikke dette giver rum for en halvhjertet eller ligegyldig indstilling til sandheden. — 1 Johannes 2:15-17.

¹⁸ Lad os derfor stå fast i sandheden, vise kærlighed til Jehovas retfærdighed, forkynde fredens gode nyhed og med en stærk tro holde fast ved den frelse Jehova skænker os gennem Kristus Jesus, mens vi stoler på Guds ord og støtter os til det. (Efeserne 6:14-17) Husk at Gud elsker enhver af os og vil hjælpe os til at klare de trængsler og problemer vi kommer ud for i Satans tingenes ordning. Måtte vi alle tage denne advarsel til os: „Vær ædru, hold jer vågne. Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og søger nogen at opsluge.“ Lad os „stå ham imod, faste i troen“. — 1 Peter 5:6-9.

19. (a) Hvad må vi yderligere gøre brug af for at kunne stå Satan imod? (b) Hvordan vil det gå Satan?

¹⁹ Lad os ikke glemme Paulus’ vigtige tilbehør til den åndelige rustning. Han skrev: „Mens I med enhver form for bøn og anråbelse fortsat beder i ånd ved enhver lejlighed. Og med det for øje skal I våge med al vedholdenhed og med anråbelse for alle de hellige.“ (Efeserne 6:18) Vor usynlige fjende er så mægtig at vi har brug for „enhver form for bøn og anråbelse“. Derfor må vore bønner være oprigtige og varierede. Vi må have urokkelig tillid til Jehova hvis vi skal vinde kampen og blive ved med at være uangribelige, for kun han kan give os „den kraft som er ud over det normale“ og som vil sætte os i stand til at modstå vor uforsonlige fjende. Hvor er det dejligt at vide at han snart vil blive kastet i afgrunden og til sidst blive udslettet for evigt! — 2 Korinther 4:7; Åbenbaringen 20:1-3, 10.

[Fodnoter]