Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • „Bliv ved med at hente kraft i Herren“
    Vagttårnet – 2004 | 15. september
    • 6. Vis ud fra Skrifterne hvilke forskellige fremgangsmåder Djævelen kan benytte for at undergrave vores tro.

      6 Djævelen kan bære sig ad som en slange, som en brølende løve eller endda som en lysets engel. (2 Korinther 11:3, 14; 1 Peter 5:8) Han kan gøre brug af jordiske håndlangere til at forfølge os eller gøre os modløse. (Åbenbaringen 2:10) Eftersom Satan har hele verden til sin rådighed, kan han forsøge at fange os i en snare ved at udnytte alt det i verden som kan tiltrække os og vække et begær hos os. (2 Timoteus 2:26; 1 Johannes 2:16; 5:19) Han kan desuden gøre brug af verdslige og frafaldne tanker for at vildlede os, ligesom han gjorde da han bedrog Eva. — 1 Timoteus 2:14.

  • „Bliv ved med at hente kraft i Herren“
    Vagttårnet – 2004 | 15. september
    • Vær vågen over for Satans planer

      8, 9. Hvilke prøvelser bragte Satan over Job for at bryde hans integritet, og hvilke åndelige farer står vi over for i dag?

      8 Vi er ikke uvidende om Satans planer, for hans grundlæggende taktik afsløres i Bibelen. (2 Korinther 2:11) Djævelen rettede angreb mod den retfærdige mand Job i form af alvorlige økonomiske problemer, familiemedlemmers død, modstand fra familien, fysiske lidelser og falske venners ubegrundede kritik. Job blev deprimeret og følte at Gud havde forladt ham. (Job 10:1, 2) Selvom Satan måske ikke direkte forårsager disse problemer i dag, berøres mange kristne af sådanne trængsler, og det er Satan ikke sen til at udnytte.

      9 I denne endens tid har åndelige farer grebet voldsomt om sig. Vi lever i en verden hvor materiel stræben fortrænger åndelige mål. I medierne skildres fri sex som en kilde til glæde og ikke til sorg. Og de fleste er blevet „venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud“. (2 Timoteus 3:1-5) Medmindre vi ’kæmper en hård kamp for troen’, kan denne måde at tænke på være en trussel mod vores åndelige ligevægt. — Judas 3.

      10-12. (a) Hvad var en af de advarsler Jesus gav i sin billedtale om sædemanden? (b) Illustrer hvordan åndelige aktiviteter kan blive kvalt.

      10 Et af de kneb Satan har haft størst held med, er at få os til at blive opslugt af denne verden og dens materielle stræben. I sin billedtale om sædemanden sagde Jesus advarende at ’den bekymring der hører denne tingenes ordning til, samt rigdommens bedragende magt kan kvæle ordet [om Riget]’. — Mattæus 13:18, 22.

      11 I tropiske skove kan man finde den såkaldte ’kvælerfigen’. Den vokser langsomt mens den omklamrer stammen på et værtstræ. Slyngplantens rødder, der bliver stærkere og stærkere, omslutter efterhånden værtstræet fuldstændig. Til sidst opsuger kvælerfignens mange rødder det meste af den næring der er i jorden ved træets fod, mens dens krone berøver værtstræet alt lys. Til sidst dør værtstræet.

      12 På samme måde kan bekymringerne i denne tingenes ordning og jagten på rigdom og et komfortabelt liv gradvis opsuge mere og mere af vores tid og energi. Hvis vores opmærksomhed bliver afledt af de ting verden har at byde på, kan vi nemt komme til at forsømme vores personlige studium af Bibelen og gøre det til en vane at springe over nogle af de kristne møder, hvorved vi afskærer os selv fra åndelig næring. Materialistisk stræben sættes i stedet for åndelige mål, og til sidst bliver vi et nemt bytte for Satan.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del