Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • “Pas på at ingen fanger jer”!
    Vagttårnet (studieudgave) – 2019 | Juni
    • 7. Hvilken trosprøve kom israelitterne til at stå over for da de var kommet ind i det lovede land?

      7 Den første taktik Satan brugte, var at han udnyttede et naturligt ønske de havde, nemlig at få regn til deres marker. Fra slutningen af april til slutningen af september faldt der ikke ret meget regn i det lovede land. Indbyggernes overlevelse afhang af den regn der som regel begyndte at falde i oktober. Satan narrede israelitterne til at tro at de var nødt til at følge de hedenske naboers skikke hvis de skulle have en god høst. Og disse folk mente at man måtte udføre nogle bestemte ritualer for at få guderne til at give dem den regn de behøvede. De der ikke stolede på Jehova, troede at det var den eneste måde de kunne undgå en langvarig tørke på, og deltog derfor i de hedenske ritualer til ære for den falske gud Baal.

  • “Pas på at ingen fanger jer”!
    Vagttårnet (studieudgave) – 2019 | Juni
    • 13. Hvilken anden taktik benytter Satan?

      13 Satan udnytter naturlige ønsker. Vi har et naturligt ønske om at lære nogle færdigheder der kan hjælpe os til at forsørge os selv og vores familie. (1. Tim. 5:8) Disse færdigheder kan man i mange tilfælde få ved at være en flittig elev mens man går i skole. Men der er grund til at være forsigtig. I mange lande giver skolerne ikke bare eleverne nogle konkrete færdigheder men fylder dem også med menneskers filosofi og opfattelser. Eleverne bliver opfordret til at tvivle på Guds eksistens og forkaste Bibelen. De får at vide at udviklingslæren er den eneste intelligente forklaring på hvordan livet er opstået. (Rom. 1:21-23) Det står i direkte modsætning til Guds visdom. – 1. Kor. 1:19-21; 3:18-20.

      14. Hvilke egenskaber kan menneskers filosofi give næring til?

      14 Menneskers filosofi ser bort fra Jehovas retfærdige normer eller er i direkte modstrid med dem. Den får ikke Guds ånds frugt til at vokse, men fremkalder “kødets gerninger”. (Gal. 5:19-23) Den fremkalder også stolthed og arrogance, egenskaber der gør mennesker selvoptagede. (2. Tim. 3:2-4) Det er det stik modsatte af den milde og ydmyge ånd Guds tjenere bliver opfordret til at have. (2. Sam. 22:28) Nogle kristne som har valgt en universitetsuddannelse, har fået deres sind formet af denne verdens tanker i stedet for Guds tanker.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del