1. Hvad åbenbarede Jehova om vores fjende efter at Adam og Eva havde syndet?

ADAM var uden tvivl godt klar over at slanger ikke kunne tale. Så han har muligvis kunnet regne ud at det var en åndeskabning der havde talt med Eva gennem slangen. (1. Mos. 3:1-6) Adam og Eva vidste praktisk talt ingenting om denne person. Alligevel traf Adam det valg at vende sin kærlige himmelske Far ryggen og slutte sig til denne fremmede i et oprør mod Gud. (1. Tim. 2:14) Jehova begyndte med det samme at åbenbare oplysninger om denne onde fjende og lovede at han på et tidspunkt i fremtiden ville blive tilintetgjort. Men Jehova advarede også om at åndeskabningen der havde talt gennem slangen, i en periode ville gøre livet vanskeligt for dem der elsker Gud. – 1. Mos. 3:15.

2, 3. Hvad kan have været grunden til at der ikke blev afsløret ret meget om Satan før Messias kom?

² I sin store visdom har Jehova aldrig afsløret det rigtige navn på den engel der gjorde oprør.a Først 2.500 år senere åbenbarede han hvem fjenden var, og stadig kun med et beskrivende navn. (Job 1:6) Faktisk er der kun tre bøger i De Hebraiske Skrifter, nemlig 1. Krønikebog, Job og Zakarias, der indeholder betegnelsen Satan, som betyder “modstander”. Hvorfor blev der ikke fortalt særligt meget om vores fjende før Messias kom?

³ Tilsyneladende ønskede Jehova ikke at henlede opmærksomheden på Satan og hans onde gerninger ved at give ham en fremtrædende plads i De Hebraiske Skrifter. Jehovas primære formål med denne del af Bibelen var at hjælpe Guds folk til at identificere Messias og føre dem til ham. (Luk. 24:44; Gal. 3:24) Da Messias kom, åbenbarede Gud gennem ham og hans disciple meget af det vi nu ved om Satan og de engle der sluttede sig til ham.b Det var meget passende, for det er netop Jesus og de salvede som Jehova vil bruge til at knuse Satan og hans tilhængere. – Rom. 16:20; Åb. 17:14; 20:10.

4. Hvorfor skal vi ikke være bange for Satan Djævelen?

⁴ Apostlen Peter beskrev Satan Djævelen som “en brølende løve”, og Johannes omtalte ham som en slange og en drage. (1. Pet. 5:8; Åb. 12:9) Men der er ingen grund til at være bange for ham – hans magt er nemlig begrænset. (Læs Jakob 4:7). Jehova, Jesus og de trofaste engle er på vores side! Med deres hjælp vil vi kunne holde stand mod vores fjende. Men der er tre vigtige spørgsmål vi må have svar på: Hvor stor indflydelse har Satan? Hvordan prøver han at påvirke enkeltpersoner? Og hvilke begrænsninger har han? Lad os se nærmere på svarene og på hvilken betydning de har for vores liv.

HVOR STOR INDFLYDELSE HAR SATAN?

5, 6. Hvorfor kan menneskers regeringer ikke gennemføre de forbedringer mennesker har mest brug for?

⁵ Et betydeligt antal engle sluttede sig til Satan i hans oprør. I tiden før Vandfloden lokkede han nogle engle til at tage ned til jorden og have sex med kvinderne. Bibelen beskriver i symbolske vendinger denne situation ved at fortælle om en drage der slæbte en tredjedel af himlens stjerner med sig og styrtede dem ned til jorden. (1. Mos. 6:1-4; Jud. 6; Åb. 12:3, 4) Da disse engle forlod Guds familie, valgte de i stedet at lade sig lede af Satan. De oprørske engle er ikke bare en uorganiseret flok ballademagere. Satan har lavet en efterligning af Guds rige med sig selv som konge. Han har organiseret dæmonerne, givet dem myndighed og sat dem til at styre verden. – Ef. 6:12.

⁶ Gennem sin usynlige organisation udøver Satan myndighed over alle de jordiske regeringer. Det faktum fremgår tydeligt af at Satan viste Jesus “alle jordens riger” og sagde: “Jeg vil give dig magten over dem alle og også deres pragt, for magten er blevet overdraget til mig, og jeg giver den til hvem jeg vil.” (Luk. 4:5, 6) Der er selvfølgelig mange regeringer der gør nogle gode ting for befolkningen, og myndighedspersoner kan have de bedste intentioner. Men ingen jordisk regering eller statsleder er i stand til at gennemføre de forbedringer mennesker har mest brug for. – Sl. 146:3, 4; Åb. 12:12.

7. Hvordan bruger Satan falsk religion og den kommercielle verden? (Se indledningsbilledet).

⁷ Satan og dæmonerne bruger ikke bare regeringerne, men også falsk religion og den kommercielle verden til at vildlede “hele den beboede jord”. (Åb. 12:9) Gennem de falske religioner spreder Satan løgne om Jehova. Og det ser ud til at han arbejder målbevidst på at få så mange som muligt til at glemme Guds navn. (Jer. 23:26, 27) Som et resultat heraf bliver oprigtige mennesker der tror de tilbeder Gud, faktisk narret til at tilbede dæmoner. (1. Kor. 10:20; 2. Kor. 11:13-15) Satan spreder også løgne igennem den kommercielle verden. For eksempel forsøger han gennem den at få folk til at tro at man bliver lykkelig hvis man skaffer sig mange penge og ting. (Ordsp. 18:11) De der falder for denne løgn, ender med at være trælle for “Rigdom” i stedet for at være det for Gud. (Matt. 6:24) Med tiden bliver deres kærlighed til det materielle så stærk at den helt kvæler deres kærlighed til Gud. – Matt. 13:22; 1. Joh. 2:15, 16.

8, 9. (a) Hvad kan vi lære af beretningerne om Adam og Eva og de oprørske engle? (b) Hvordan gavner det os at vide hvor stor indflydelse Satan har?

⁸ Vi kan udlede to vigtige pointer af beretningen om Adam og Eva og beretningen om de oprørske engle. For det første er der kun to sider at vælge imellem, og vi skal stille os på en af dem. Enten er vi loyale mod Jehova, eller også tager vi Satans parti. (Matt. 7:13) For det andet får de der slutter sig til Satan, kun meget lidt ud af det. Adam og Eva fik mulighed for selv at afgøre hvad der var rigtigt og forkert, og dæmonerne opnåede en vis indflydelse på de jordiske regeringer. (1. Mos. 3:22) Men omkostningerne vil altid overstige det man umiddelbart kan få ud af at slutte sig til Satan. – Job 21:7-17; Gal. 6:7, 8.

⁹ Hvorfor er det godt for os at vide hvor stor indflydelse Satan har? Fordi det hjælper os til at have et afbalanceret syn på myndighederne og motiverer os til at forkynde. Vi ved at Jehova ønsker at vi skal respektere myndighederne. (1. Pet. 2:17) Han forventer at vi overholder deres love så længe de ikke er i konflikt med hans normer. (Rom. 13:1-4) Men samtidig er vi klar over at det er vigtigt at vi forbliver neutrale og ikke holder med noget politisk parti eller nogen politisk leder. (Joh. 17:15, 16; 18:36) Når vi ser hvad Satan forsøger at gøre ved Jehovas gode navn og rygte, føler vi os virkelig motiveret til at fortælle andre sandheden om Gud. Vi bærer og bruger med stolthed Jehovas navn, og vi er overbevist om at vi opnår meget mere ved at elske ham end ved at elske penge og materielle ting. – Esa. 43:10; 1. Tim. 6:6-10.

HVORDAN PRØVER SATAN AT PÅVIRKE ENKELTPERSONER?

10-12. (a) Hvad kan Satan have forsøgt at lokke de andre engle med? (b) Hvad kan vi lære af at mange engle lod sig friste?

¹⁰ Satan har forskellige metoder han gør brug af for at påvirke enkeltpersoner. For eksempel prøver han at lokke dem til at gøre det han ønsker. Andre gange forsøger han at få dem til at adlyde ham ved at skræmme eller tyrannisere dem.

¹¹ Tænk bare på den effektive lokkemad han brugte i sit forsøg på at få et stort antal engle over på sin side. Han må have studeret dem nøje i en længere periode for at finde ud af hvad der ville være en fristelse for dem. Da nogle af englene bed på krogen og tog ned for at have sex med kvinderne, førte det til et bastardafkom som terroriserede indbyggerne på jorden. (1. Mos. 6:1-4) Ud over at friste englene med muligheden for umoralsk sex kan det også være at Satan har stillet dem i udsigt at de kunne få magt over menneskeheden. Måske var hans formål at forhindre Jehova i at opfylde profetien om ‘kvindens afkom’. (1. Mos. 3:15) Under alle omstændigheder forpurrede Jehova hans planer og satte en stopper for det de oprørske engle havde gang i, ved at lade en vandflod komme over jorden.

¹² Hvad kan vi lære af det? Vi må aldrig undervurdere hvor effektiv umoralsk sex er som lokkemad, og hvor farlig egoisme og stolthed kan være. De engle der sluttede sig til Satan, havde tjent i umiddelbar nærhed af Gud i mange, mange år. Men selv i så godt et miljø var der et betragteligt antal der lod forkerte ønsker slå rod i deres hjerte og vokse. Noget lignende kunne ske for os der tjener i den jordiske del af Jehovas organisation. Selvom vi har befundet os i dette åndeligt rene miljø i mange år, kan forkerte ønsker alligevel slå rod i os. (1. Kor. 10:12) Hvor er det vigtigt at vi hele tiden undersøger vores hjerte så vi kan afvise umoralske tanker og bekæmpe upassende stolthed. – Gal. 5:26; læs Kolossenserne 3:5.

13. Hvilken anden form for lokkemad gør Satan brug af, og hvordan undgår vi den?

¹³ En anden form for lokkemad Satan bruger, er det overnaturlige. I dag forsøger han ikke bare at lokke folk til at dyrke dæmonerne gennem falsk religion, men også gennem underholdningsindustrien. Film, computerspil og andre former for underholdning får det overnaturlige til at virke spændende. Hvordan undgår vi at gå i den fælde? Vi skal ikke forvente at Guds organisation udstyrer os med en liste over acceptabel og uacceptabel underholdning. Nej, vi må hver især træne vores samvittighed så den kommer til at stemme med Guds normer. (Hebr. 5:14) Hvis vi er opmærksomme på at vores kærlighed til Gud skal være “fri for hykleri”, vil det hjælpe os til at træffe de rigtige beslutninger. (Rom. 12:9) Vi kunne spørge os selv: ‘Får mit valg af underholdning mig til at virke hyklerisk? Hvis mine bibelstudieelever eller genbesøg vidste hvad jeg vælger af underholdning, ville de så tænke at jeg ikke selv lever efter det jeg lærer andre?’ Når der er overensstemmelse mellem det vi siger, og det vi gør, vil der være mindre risiko for at vi bliver fanget i en af Satans fælder. – 1. Joh. 3:18.

14. Hvordan forsøger Satan at skræmme os, og hvordan kan vi stå imod presset?

¹⁴ Ud over at bruge lokkemad forsøger Satan også at skræmme os til at gå på kompromis med vores beslutning om at være loyale mod Jehova. For eksempel kan han manipulere myndighederne til at forbyde vores forkyndelsesarbejde. Eller han kan få vores kolleger eller skolekammerater til at gøre nar af os fordi vi følger Bibelens moralnormer. (1. Pet. 4:4) Det kan også være at han gennem velmenende familiemedlemmer forsøger at få os til at holde op med at komme til møderne. (Matt. 10:36) Hvordan kan vi stå imod presset? For det første må vi forvente at vi vil blive udsat for den slags direkte angreb. Satan fører krig mod os. (Åb. 2:10; 12:17) For det andet må vi se det store billede. Satan påstår at vi kun tjener Jehova når det er let, og at vi vil vende Gud ryggen når vi bliver presset. (Job 1:9-11; 2:4, 5) Og for det tredje må vi søge styrke hos Jehova. Han vil aldrig lade os i stikken. – Hebr. 13:5.

HVILKE BEGRÆNSNINGER HAR SATAN?

15. Kan Satan tvinge os til at gøre noget vi ikke vil?

¹⁵ Satan kan ikke tvinge nogen til at gøre noget de ikke vil. (Jak. 1:14) Mange i verden er slet ikke klar over at de gør det Satan ønsker. Men når man lærer sandheden at kende, er man nødt til at vælge hvem man vil tjene. (Ap.G. 3:17; 17:30) Hvis vi er fast besluttet på at gøre Jehovas vilje, vil Satan ikke være i stand til at få os til at give slip på vores integritet. – Job 2:3; 27:5.

16, 17. (a) Hvilke andre begrænsninger har Satan og dæmonerne? (b) Hvorfor skal vi ikke være bange for at bede højt til Jehova?

¹⁶ Satan og dæmonerne har også andre begrænsninger. For eksempel er der ikke noget i Bibelen der indikerer at de kan læse vores tanker eller se hvad der er i vores hjerte. Bibelen nævner kun Jehova og Jesus som nogle der kan det. (1. Sam. 16:7; Mark. 2:8) Men hvad så med det vi siger højt, for eksempel når vi beder? Skal vi være bange for at bede højt fordi Djævelen eller dæmonerne måske vil høre det vi siger, og bruge det imod os? Nej, bestemt ikke. Ligesom vi ikke er bange for at gøre noget i tjenesten for Jehova bare fordi Satan måske vil se det, skal vi heller ikke være bange for at bede højt bare fordi Satan måske vil høre det. Faktisk er der mange eksempler i Bibelen på tjenere for Gud som bad højt, og der er ikke noget der tyder på at de frygtede at Djævelen ville høre dem. (1. Kong. 8:22, 23; Joh. 11:41, 42; Ap.G. 4:23, 24) Hvis vi gør vores bedste for at tale og handle på en måde der stemmer med Guds vilje, vil Jehova aldrig tillade at Djævelen gør noget der skader os permanent. – Læs Salme 34:7.

¹⁷ Det er vigtigt at vi kender vores fjende, men vi behøver ikke at være bange for ham. Med Jehova i ryggen kan selv ufuldkomne mennesker sejre over Satan. (1. Joh. 2:14) Hvis vi afviser ham, vil han flygte fra os. (Jak. 4:7; 1. Pet. 5:9) I dag virker det til at unge er et særligt mål for Djævelen. Hvad kan de helt specifikt gøre for at stå fast over for hans angreb? Det vil vi se på i den næste artikel.

1, 2. (a) Hvorfor er unge i stand til at vinde kampen mod de onde åndemagter? (Se indledningsbilledet). (b) Hvad vil vi nu se på?

PAULUS sammenlignede kristne med soldater. Det er selvfølgelig ikke en bogstavelig krig vi befinder os i. Men fjenderne er ægte nok. Satan og dæmonerne er dygtige krigere med flere tusind års erfaring. Umiddelbart kunne det se ud som om vi har alle odds imod os i denne åndelige krig. Og hvad med unge tjenere for Jehova, der måske kunne se særligt sårbare ud? Kan de virkelig klare sig i kampen mod stærke og onde åndemagter? Det kan de, og det gør de! Hvorfor? Fordi de bliver ved med “at hente styrke fra Herren”. Men de er også klædt på til kamp. Som toptrænede soldater har de ‘iført sig den fulde rustning fra Gud’. – Læs Efeserne 6:10-12.

² Da Paulus brugte denne illustration, har han måske tænkt på den rustning som blev båret af de romerske legionærer. (Ap.G. 28:16) Lad os nu se nærmere på hvad han mente med sin illustration, og høre hvad nogle unge siger om udfordringerne og fordelene ved at bære de enkelte dele af den åndelige rustning.

SANDHEDENS BÆLTE

3, 4. Hvordan er sandheden fra Bibelen ligesom en romersk soldats bælte?

³ Læs Efeserne 6:14. Soldater i den romerske hær bar et bælte med beskyttende metalplader der støttede dem om livet. Det var designet sådan at det kunne tage en del af vægten af det tunge brystharnisk. Nogle bælter havde også kraftige stropper hvori soldatens sværd og dolk kunne fastgøres. Når bæltet var spændt fast om livet, følte soldaten sig klar til kamp.

⁴ Sandheden fra Bibelen er som et bælte der beskytter os mod forkerte religiøse opfattelser. (Joh. 8:31, 32; 1. Joh. 4:1) Jo højere vi elsker sandheden, jo lettere vil det være for os at bære vores brystharnisk, det vil sige at leve efter Guds retfærdige normer. (Sl. 111:7, 8; 1. Joh. 5:3) Og når vi har en klar forståelse af sandheden fra Guds ord, vil vi føle os godt rustet til at forsvare den over for modstandere. – 1. Pet. 3:15.

5. Hvorfor er det vigtigt at sige sandheden?

⁵ Når vi har sandheden fra Bibelen spændt tæt ind til kroppen, så at sige, vil det motivere os til at leve efter den og altid tale sandt. Løgn er et af de mest effektive våben Satan benytter sig af. En løgn skader både den der fortæller den, og den der tror på den. (Joh. 8:44) Så selvom vi er ufuldkomne, gør vi vores bedste for ikke at lyve. (Ef. 4:25) Men nogle gange kan det være en udfordring. Abigail på 18 siger: “Det ser måske ikke altid ud som om det kan betale sig at sige sandheden, især ikke hvis du kan slippe ud af en ubehagelig situation ved at lyve.” Hvorfor forsøger hun så alligevel altid at sige sandheden? “Når jeg er ærlig,” forklarer hun, “har jeg god samvittighed over for Jehova. Og mine forældre og venner ved at de kan stole på mig.” Victoria, der er 23, fortæller: “Når du siger sandheden og står op for det du tror på, risikerer du at blive mobbet. Men der kommer altid noget rigtig godt ud af det: Du får mere selvtillid, du føler dig tættere knyttet til Jehova, og de der elsker dig, vil få større respekt for dig.” Der er altså meget gode grunde til altid at have “sandhed spændt som et bælte om livet”.

RETFÆRDIGHEDENS BRYSTHARNISK

6, 7. Hvorfor sammenlignes retfærdighed med et brystharnisk?

⁶ En af de typer brystharnisker som romerske soldater i det første århundrede brugte, bestod af horisontale jernlameller der overlappede hinanden. Lamellerne var bøjet så de passede omkring soldatens overkrop, og fastgjort til læderstropper ved hjælp af metalkroge og spænder. Skuldrene var også dækket af jernlameller der var fastgjort til læder. Denne form for beklædning begrænsede til en vis grad soldatens bevægelsesfrihed, og han var også nødt til jævnligt at tjekke at pladerne sad rigtigt. Men harnisket beskyttede hans hjerte og andre vitale organer mod sværdhug og spidse pile.

⁷ Det er et meget godt billede på hvordan Jehovas retfærdige normer kan beskytte vores symbolske hjerte. (Ordsp. 4:23) Ligesom en soldat ikke ville bytte sit jernharnisk ud med et der var lavet af et svagere metal, kunne vi aldrig finde på at udskifte Jehovas ophøjede normer med vores egne. Vores dømmekraft er ganske enkelt for dårlig til at kunne give os den beskyttelse vi har brug for. (Ordsp. 3:5, 6) I stedet tjekker vi med jævne mellemrum at jernlamellerne i vores åndelige brystharnisk sidder tæt og beskyttende hen over vores hjerte.

8. Hvorfor er det vigtigt at holde sig til Jehovas normer?

⁸ Føler du nogle gange at Jehovas normer er en belastning eller begrænser din frihed? Daniel på 21 siger: “Mine lærere og skolekammerater gjorde nar af mig fordi jeg fulgte Bibelens normer. I en periode mistede jeg helt selvtilliden og følte mig langt nede.” Hvad hjalp ham? “Med tiden kunne jeg se fordelene ved at følge Jehovas normer,” forklarer han. “Nogle af mine ‘venner’ begyndte at tage stoffer, andre droppede ud af skolen. Det var sørgeligt at se hvordan det gik dem. Jehova beskytter os virkelig.” Madison, der er 15, siger: “Det er svært for mig at holde fast ved Jehovas normer og ikke gøre det som de andre unge synes er fedt eller sjovt.” Hvad gør hun for at klare det? “Jeg minder mig selv om at jeg bærer Jehovas navn, og at fristelser er Satans måde at angribe mig på. Hver gang jeg vinder en kamp, har jeg det bedre med mig selv.”

VILLIGHEDENS SKO

9-11. (a) Hvilke symbolske sko tager kristne på? (b) Hvad kan hjælpe os til at føle os klar til at forkynde?

⁹ Læs Efeserne 6:15. En romersk soldat der ikke havde fået sit fodtøj på, var ikke klar til kamp. Soldatens sandaler var lavet af tre lag læder, som gav ham et godt og sikkert fodfæste. Designet gjorde dem både slidstærke og komfortable.

¹⁰ Soldaternes sandaler bar dem ud i krig, men de kristnes symbolske sko hjælper dem til villigt at forkynde “den gode nyhed om fred”. (Esa. 52:7; Rom. 10:15) Det kræver dog stadig mod at udnytte de muligheder man får for at forkynde. “Jeg var bange for at forkynde for mine klassekammerater,” siger 20-årige Bo. “Jeg tror det var fordi jeg var flov. Men når jeg ser tilbage, kan jeg ikke forstå hvorfor jeg havde det sådan. Nu er jeg glad for at forkynde for andre unge.”

¹¹ Mange unge har fundet ud af at de føler sig mere klar til at forkynde hvis de er godt forberedt. Hvordan kan du forberede dig? “Jeg har altid noget af vores litteratur i min skoletaske,” siger Julia på 16, “og jeg lægger mærke til hvilke holdninger mine klassekammerater har, og hvad de tror på. På den måde kan jeg finde ud af hvad der vil hjælpe dem. Når jeg har forberedt mig, kan jeg tale med dem om noget der passer lige til dem.” Makenzie, der er 23, siger: “Hvis du er venlig og god til at lytte, får du hurtigt en idé om hvad andre har af problemer. Jeg sørger for at læse alt det materiale vi udgiver til unge. Så er jeg parat til at vise dem noget i Bibelen eller på jw.org som kan hjælpe dem.” Når du er godt forberedt til at forkynde, vil du føle at dine symbolske sko sidder som de skal.

TROENS STORE SKJOLD

12, 13. Hvilke “brændende pile” kan Satan finde på at bruge?

¹² Læs Efeserne 6:16. Romerske legionærer bar et rektangulært skjold. Det var stort nok til at dække dem fra skuldre til knæ og kunne beskytte dem mod fjendens sværd, spyd og pile.

¹³ Nogle af de “brændende pile” som Satan kan sende imod dig, er løgne om Jehova – at han er ligeglad med dig, og at du ikke er værd at elske. Ida på 19 kæmper med lavt selvværd. Hun fortæller: “Jeg har ofte følt at Jehova ikke har et nært forhold til mig og ikke har lyst til at være min ven.” Hvordan klarer hun den type angreb? “Møderne giver min tro et kæmpe boost,” siger hun. “Før sad jeg der bare uden at svare – jeg tænkte at der ikke var nogen der gad at høre hvad jeg havde at sige. Men nu forbereder jeg mig til møderne og forsøger at svare to eller tre gange. Det er svært, men jeg har det meget bedre når jeg gør det. Og brødrene og søstrene er bare så opmuntrende. Jeg kommer altid hjem fra møde med følelsen af at Jehova elsker mig.”

14. Hvad kan vi lære af det Ida har oplevet?

¹⁴ Det skjold en romersk soldat bar, havde faste mål. Men som det fremgår af Idas erfaring, kan størrelsen på vores tro ændre sig. Om den skrumper eller vokser, er op til os selv. (Matt. 14:31; 2. Thess. 1:3) Hvis troens skjold skal kunne beskytte os, må vi sørge for at vores tro hele tiden vokser!

FRELSENS HJELM

15, 16. Hvordan er vores håb som en hjelm?

¹⁵ Læs Efeserne 6:17. Romerske soldater bar en hjelm der var designet til at tage af for slag mod hovedet og halsen. Nogle hjelme var udstyret med en hank så soldaten kunne bære den i hånden.

¹⁶ Ligesom hjelmen beskyttede den romerske soldats hjerne, beskytter “håbet om frelse” vores sind, eller evne til at tænke. (1. Thess. 5:8; Ordsp. 3:21) Vores håb hjælper os til at fokusere på Guds løfter og se vores problemer i det rette perspektiv. (Sl. 27:1, 14; Ap.G. 24:15) Men hvis vores “hjelm” skal beskytte os, må vi have den på, ikke bare bære den i hånden.

17, 18. (a) Hvordan kunne Satan få os til at tage vores “hjelm” af? (b) Hvordan kan vi vise at vi ikke lader os snyde af Satan?

¹⁷ Satan forsøger at få os til at tage vores symbolske hjelm af. Hvordan? Tænk på hvilken metode han brugte over for Jesus. Satan vidste uden tvivl at Jesus havde håb om at blive konge og komme til at herske over menneskeheden. Men Jesus var nødt til at vente indtil Jehovas tid var inde. Og før dét skulle han gennemgå store lidelser og dø. Så Satan tilbød Jesus at han kunne få indfriet sit håb hurtigere. Hvis bare Jesus ville tilbede ham én gang, kunne han få det hele lige på stedet. (Luk. 4:5-7) Satan ved også at Jehova lover os et dejligt liv med mange gode ting i den nye verden. Men vi er nødt til at vente og måske endda udholde lidelser indtil løfterne bliver opfyldt. Så Satan forsøger at friste os med muligheden for at få det hele nu og her, at opleve det gode liv allerede nu. Han vil have os til at sætte vores egne ønsker på førstepladsen og Guds rige på andenpladsen. – Matt. 6:31-33.

¹⁸ Ligesom mange andre unge tjenere for Jehova har 20-årige Kiana ikke ladet sig narre af Satan. “Jeg ved at det eneste håb vi har når det drejer sig om at få løst alle vores problemer, er Guds rige,” siger hun. Hvordan påvirker dette sikre håb hendes tanker og handlinger? “Håbet om Paradiset hjælper mig til at se de mål jeg kunne sætte mig i verden, i det rigtige perspektiv,” forklarer hun. “Jeg er ikke optaget af at udnytte mine evner til fordel for mig selv eller at blive til noget i verden. I stedet bruger jeg min tid og energi på at nå åndelige mål.”

ÅNDENS SVÆRD

19, 20. Hvordan kan vi blive dygtigere til at bruge Guds ord?

¹⁹ Det sværd som romerske soldater brugte på Paulus’ tid, var omkring 50 centimeter langt og designet til nærkamp. En af grundene til at de romerske soldater var så dygtige til at bruge deres sværd, var at de trænede hver dag.

²⁰ Paulus sammenlignede Guds ord med et sværd som Jehova har givet os. Vi må imidlertid selv gøre noget for at blive dygtige til at bruge det til at forsvare vores tro – og til at justere vores egen tankegang. (2. Kor. 10:4, 5; 2. Tim. 2:15) Hvordan kan du blive bedre til det? Sebastian på 21 siger: “Hver gang jeg har læst et kapitel i min bibellæsning, skriver jeg et af versene ned. Jeg er i gang med at lave en liste over mine yndlingsvers. Jeg føler at det hjælper mig til bedre at forstå Jehovas måde at tænke på.” Daniel, der er citeret tidligere, siger: “I min bibellæsning udvælger jeg vers som jeg tror vil kunne hjælpe folk jeg møder i forkyndelsen. Jeg har opdaget at folk reagerer mere positivt når de kan se at man er begejstret for Bibelen og oprigtigt forsøger at hjælpe dem.”

21. Hvorfor er der ingen grund til at være bange for Satan og dæmonerne?

²¹ Som de unges udtalelser i denne artikel har vist, er der ingen grund til at være bange for Satan og dæmonerne. Det kan godt være at de er stærke, men de er ikke uovervindelige. Og de er heller ikke udødelige. Snart, under Kristus’ tusindårsrige, vil de blive spærret inde i en tilstand af fuldstændig inaktivitet, og derefter vil de blive tilintetgjort. (Åb. 20:1-3, 7-10) Vi ved hvem vores fjende er, hvad han er ude på, og hvilke metoder han bruger. Med Jehovas hjælp kan vi stå fast over for Djævelen!