Spiller onde magter ind?

„Verden er så konfus at det virker som om okkulte kræfter konstant gør hvad de kan for at blokere alle nødudgange.“ — Jean-Claude Souléry, journalist.

’Folk er så afmægtige at det får en til at tænke på om der er en umådelig ond magt på færde.’ — Josef Barton, historiker.

DEN grufulde terroraktion den 11. september 2001 fik mange til at tænke dybere over tingene. I det engelske blad Financial Times skrev Michael Prowse: „Intet dyr ville eller kunne handle så barbarisk.“ I en lederartikel i New York Times stod der at det ikke alene er vigtigt at se på hvad det krævede at planlægge angrebet, men også at „tænke over hvilket indædt had det krævede at udføre det. Det er et had der sætter sig fuldstændig ud over konventionerne om krigsførelse, ikke kender nogen grænser og tilsidesætter alle aftaler.“

Folk af forskellig religiøs observans reflekterede over muligheden for at der var en form for ondskabsfulde kræfter med i spillet. En forretningsmand fra Sarajevo som har været vidne til det etniske had i Bosnien, har sagt: „Efter et år med krig i Bosnien er jeg overbevist om at det er Djævelen selv der trækker i trådene. Det er det rene vanvid.“

Da historikeren Jean Delumeau blev spurgt om han troede på Djævelen, svarede han: „Hvordan skulle jeg kunne benægte at der findes onde kræfter, når jeg ser hvad der foregår, og hvad der har fundet sted i min tid: Den anden verdenskrig med over 40 millioner ofre; Auschwitz og dødslejrene; folkedrabet i Cambodja; Ceauşescus blodige og tyranniske regime; de mange regeringer der rundt om i verden systematisk anvender tortur. Listen over rædsler er endeløs. . . . Derfor tror jeg at vi med rette kan kalde sådanne handlinger ’djævelske’, ikke inspireret af en djævel med horn og klove, men af en djævel som symboliserer ånden og kraften bag ondskaben i verden.“

Mange vil ligesom Jean Delumeau bruge udtrykket „djævelsk“ om alt det skrækkelige der foregår i samfundet i dag, lige fra det der sker i familierne, til det der sker på internationalt plan. Men skyldes rædslerne abstrakte onde kræfter, eller er der en bevidst ondskabsfuld magt på spil? Findes der et væsen som får mennesker til at give sig af med grusomme gerninger der er værre end almindelig menneskelig ondskab? Findes Satan Djævelen, og er han hjernen bag det onde der finder sted?

[Kildeangivelse på side 3]

Foto af børn: U.S. Coast Guard

Satan — Myte eller dyster realitet?

FRA tidernes morgen har spørgsmålet om ondskabens oprindelse beskæftiget mange tænkere. I A Dictionary of the Bible, redigeret af James Hastings, siges der: „Da den menneskelige bevidsthed opstod, blev mennesket konfronteret med kræfter som det ikke var i stand til at kontrollere, og som udøvede en skadelig og destruktiv indflydelse.“ Samme opslagsværk siger: „De første mennesker søgte uvilkårligt efter årsager og opfattede naturkræfter og andre fænomener som fremkaldt af bevidste væsener.“

Ifølge historikere kan troen på dæmonguder og onde ånder spores tilbage til Mesopotamiens tidligste historie. De gamle babyloniere troede at underverdenen, eller „landet hvorfra ingen vender tilbage“, blev overvåget af Nergal, en guddom kendt som „den der brænder“. De levede også i frygt for dæmoner, som de prøvede at formilde ved hjælp af besværgelser. I den ægyptiske mytologi blev Seth, ondskabens gud, „fremstillet som et grotesk dyr med en tynd, krum snude, lange, kantede ører og en stiv, tvedelt hale. — Larousse Encyclopedia of Mythology.

Grækerne og romerne havde gode og ondskabsfulde guder, men ikke nogen fremtrædende gud der var decideret ond. Deres filosoffer talte om to modstridende principper. I Empedokles’ udlægning var det Kærlighed og Strid. Ifølge Platon havde verden to „sjæle“, en verdenssjæl der var årsag til det gode, og en anden der var ophav til det onde. Som Georges Minois siger i sin bog Le Diable (Djævelen) „fandtes der i den klassiske [græsk-romerske] religion ingen djævel“.

I Iran troede tilhængere af Zarathustras lære at den allerhøjeste guddom, Ahura Mazda, eller Ormazd, havde skabt Angra Mainju, eller Ahriman, som valgte at øve ondt og derved blev en destruktiv ånd eller ødelægger.

Jødedommen havde en ganske enkel fremstilling af Satan som Guds modstander og årsagen til synd. Men efter mange århundreder smittede hedenske opfattelser af på den. Encyclopaedia Judaica siger herom: „I de sidste århundreder før Kristi fødsel . . . var der sket en markant ændring. I denne periode . . . optog den [jødiske] religion mange træk fra den dualistiske opfattelse at Gud og godhedens og sandhedens kræfter i himmelen og på jorden blev modstået af magtfulde ondskabens og løgnens kræfter. Denne ændring skete sandsynligvis under indflydelse af persisk religion.“ The Concise Jewish Encyclopedia siger: „Man beskyttede sig mod d[æmoner] ved at holde buddene og gøre brug af amuletter.“

FRAFALDEN KRISTEN TEOLOGI

Nøjagtig ligesom jødedommen, der antog ikkebibelske opfattelser af Satan og dæmonerne, udviklede de frafaldne kristne nogle ikkebibelske teorier. The Anchor Bible Dictionary siger: „En af fortidens mere yderliggående teologiske idéer var at Gud løskøbte sit folk ved at betale løsesummen til Satan.“ Denne idé var fremsat af Irenæus (andet århundrede efter vor tidsregning). Den blev videreudviklet af Origenes (tredje århundrede), der påstod at „Djævelen retmæssigt kunne gøre krav på menneskene“. Origenes anså „Kristi død . . . for en genløsningsbetaling til Djævelen“. — History of Dogma af Adolf Harnack.

Ifølge The Catholic Encyclopedia havde idéen om at genløsningen blev betalt til Djævelen, „en fremtrædende plads i teologiens historie i mere end tusind år“ og forblev en af kirkens læresætninger. Andre kirkefædre som Augustin (fjerde til femte århundrede) støttede tanken om at løsesummen blev betalt til Satan. I det tolvte århundrede kom de katolske teologer Anselm og Abélard til den slutning at Kristi offer ikke blev betalt til Satan, men til Gud.

MIDDELALDERLIG OVERTRO

På størstedelen af de katolske konciler herskede der bemærkelsesværdig tavshed om Satan. Det varede til man i 1215 på det fjerde Laterankoncil fremsatte en „højtidelig bekendelse af troen“, som New Catholic Encyclopedia kalder det. Der siges i den 1. kirkelov: „Djævelen og de andre dæmoner var af Gud oprindelig skabt gode, men gjorde sig selv onde.“ Den tilføjede at de har travlt med at forsøge at vildlede menneskene. Mange i middelalderen var helt besat af den tanke. Satan mentes at stå bag alt hvad der var usædvanligt, lige fra uforklarlig sygdom og pludselig død til dårlig høst. I 1233 udstedte pave Gregor IX flere pavelige buller imod kætteri, deriblandt en mod luciferianere, formodede djævletilbedere.

Troen på at man kunne blive besat af Djævelen og hans dæmoner, førte snart til et kollektivt paranoia — en hysterisk frygt for trolddomskunst og hekseri. Fra det 13. til det 17. århundrede fejede frygten for hekse hen over Europa og nåede Nordamerika med de europæiske kolonister. Selv de protestantiske reformatorer Martin Luther og Johannes Calvin godkendte heksejagten. I Europa førte både inkvisitionsdomstole og verdslige domstole hekseprocesser udelukkende baseret på onde rygter og anklager. Man benyttede sædvanligvis tortur for at fremtvinge en tilståelse af „skyld“.

De der blev fundet skyldige, kunne blive dømt til døden enten på bålet eller, som i England og Skotland, ved hængning. Om antallet af ofre oplyser The World Book Encyclopedia: „Ifølge nogle historikere var den kristne kirke fra 1484 til 1782 ansvarlig for at omkring 300.000 kvinder blev slået ihjel for hekseri.“ Hvis Satan står bag denne rystende tragedie, hvem var så hans medskyldige — ofrene eller deres fanatiske religiøse forfølgere?

TRO ELLER VANTRO

Det 18. århundrede, kaldet oplysningstiden, var en blomstringstid for rationalistisk tænkning. Encyclopædia Britannica bemærker: „Oplysningstidens filosofi og teologi bestræbte sig for at skubbe djævlefiguren ud af den kristne bevidsthed som værende et produkt af middelalderens mytologiske fantasiforestillinger.“ Det fik den romersk-katolske kirke til ved Det Første Vatikankoncil (1869-70) at bekræfte sin tro på Satan Djævelen og ved Det Andet Vatikankoncil (1962-65) at gøre det igen, om end lidt spagt.

Som der siges i New Catholic Encyclopedia, har „kirken [officielt] erklæret sin tro på engle og dæmoner“. Men Théo, en fransk katolsk ordbog, siger at „mange kristne i dag viger tilbage for at give Djævelen skylden for ondskaben i verden“. I de senere år har katolske teologer bevæget sig yderst varsomt mellem den katolske kirkes officielle lære og den moderne tankegang. Som Encyclopædia Britannica siger, „forsøger liberal kristen teologi at tolke Bibelens omtale af Satan som om det kun er ’billedsprog’ der ikke skal tages bogstaveligt — et mytologisk forsøg på at udtrykke omfanget og virkeligheden af ondskaben i universet“. Om de protestantiske kirker siger samme opslagsværk: „Den moderne liberale protestantisme forsøger at benægte nødvendigheden af at tro på en personlig djævel.“ Men bør sande kristne betragte det Bibelen fortæller om Satan, som „billedsprog“?

HVAD BIBELEN SIGER

Menneskelig filosofi og teologi har ikke kunnet give nogen bedre forklaring på hvor ondskaben i verden kommer fra, end den der gives i Bibelen. Det Bibelen siger om Satan, er af grundlæggende betydning hvis man vil forstå hvorfor der findes ondskab og lidelse, og hvorfor de værst tænkelige voldshandlinger bliver værre år for år.

Nogle vil måske spørge: ’Hvis Gud er god og kærlig, hvordan kunne han så skabe en ond ånd som Satan?’ Bibelen fremsætter det princip at Jehova Guds skaberværk er fuldkomment, og at alle hans fornuftbegavede skabninger har en fri vilje. (5 Mosebog 30:19; 32:4; Josua 24:15; 1 Kongebog 18:21) Den åndeskabning som blev til Satan, må derfor have været skabt fuldkommen og med overlæg være afveget fra den sande og retfærdige vej. — Johannes 8:44; Jakob 1:14, 15.

Ved sin oprørske handlemåde kan Satan på mange måder sammenlignes med „Tyrus’ konge“, der poetisk blev beskrevet som „fuldendt i skønhed“ og ’uangribelig i sin adfærd fra den dag han skabtes indtil der blev fundet uretfærdighed hos ham’. (Ezekiel 28:11-19) Satan rejste ikke tvivl om hvorvidt Jehova var den øverste magthaver eller Skaberen af alt. Hvordan kunne han det når han selv var blevet skabt af Gud? Men han anfægtede den måde Jehova udøvede sit suveræne herredømme på. I Edens have antydede Satan at Gud forholdt det første menneskepar noget som de havde ret til, og som deres velbefindende afhang af. (1 Mosebog 3:1-5) Det lykkedes Satan at få Adam og Eva til at gøre oprør mod Jehovas retfærdige overherredømme og få bragt synd og død over dem og deres efterkommere. (1 Mosebog 3:6-19; Romerne 5:12) Ifølge Bibelen er det altså Satan der er skyld i menneskenes lidelser.

I tiden inden Vandfloden var der andre engle der sluttede sig til Satan i oprøret. De materialiserede sig i menneskeskikkelser for at tilfredsstille deres seksuelle begær efter menneskedøtrene. (1 Mosebog 6:1-4) Da Vandfloden kom, vendte disse frafaldne engle tilbage til åndeverdenen, men ikke til deres „oprindelige stilling“ hos Gud i himmelen. (Judas 6) De blev fornedret til en tilstand i åndeligt mørke. (1 Peter 3:19, 20; 2 Peter 2:4) De blev dæmoner og var nu ikke længere underlagt Jehovas kærlige overherredømme, men underkastet Satan. Selv om dæmonerne øjensynlig ikke længere er i stand til at materialisere sig, kan de stadig øve stor indflydelse på menneskers sind og liv, og de er uden tvivl ansvarlige for mange af de voldshandlinger vi oplever nu i tiden. — Mattæus 12:43-45; Lukas 8:27-33.

SATANS HERREDØMME NÆRMER SIG SIN AFSLUTNING

Det er tydeligt at der står onde magter bag det der sker i verden i dag. Apostelen Johannes skrev: „Hele verden ligger i den ondes magt.“ — 1 Johannes 5:19.

Som Bibelens profetier også viser, forstærker Djævelen veerne over jorden „da han ved at han kun har en kort tidsperiode“ hvori han kan skade og volde fortræd inden hans virke stoppes. (Åbenbaringen 12:7-12; 20:1-3) Afslutningen på Satans herredømme vil gå forud for en retfærdig ny verden, hvor tårer, død og smerte ’ikke skal være mere’. Så vil Guds vilje ske „på jorden, som den sker i Himmelen“. — Åbenbaringen 21:1-4; Mattæus 6:10, da. aut. 1948.

[Illustrationer på side 4]

Babylonierne troede på Nergal (afbildet længst til venstre), en voldelig guddom; Platon (til venstre) troede på at der eksisterede to modstridende „sjæle“

[Kildeangivelser]

Cylinder: Musée du Louvre, Paris; Platon: National Archaeological Museum, Athens, Greece

[Illustrationer på side 5]

Ifølge Irenæus, Origenes og Augustin blev genløsningen betalt til Satan

[Kildeangivelser]

Origenes: Culver Pictures; Augustin: Fra bogen Great Men and Famous Women

[Illustration på side 6]

Frygten for hekse førte til at i hundredtusindvis blev slået ihjel

[Kildeangivelse]

Fra bogen Bildersaal deutscher Geschichte

„Stå Djævelen imod“

„Stå Djævelen imod, og han vil flygte fra jer.“ — JAKOB 4:7.

1. Hvad kan der siges om den nuværende verden, og hvorfor må de salvede og deres medarbejdere holde sig vågne?

„GUD er forsvundet, men Djævelen er her stadig.“ Disse ord af den franske forfatter André Malraux kan meget passende anvendes om den verden vi lever i. Menneskets gerninger synes i højere grad at være en afspejling af Djævelens rænker end af Guds vilje. Satan fører mennesker på afveje med „enhver kraftig gerning og løgnagtige tegn og undere og . . . [med] ethvert uretfærdigt bedrag for dem som går til grunde“. (2 Thessaloniker 2:9, 10) Men i disse „sidste dage“ koncentrerer Satan sin indsats om Guds indviede tjenere. Han fører krig mod de salvede kristne, „som holder Guds bud og har den gerning at vidne om Jesus“. (2 Timoteus 3:1; Åbenbaringen 12:9, 17) Disse salvede tjenere for Gud og deres medarbejdere med et jordisk håb må derfor holde sig vågne.

2. Hvordan forførte Satan Eva, og hvilken frygt gav apostelen Paulus udtryk for?

² Satan er i bund og grund en bedrager. Under dække af en slange narrede han Eva til at tro at hun kunne opnå større lykke ved at handle uafhængigt af Gud. (1 Mosebog 3:1-6) Omkring fire tusind år senere udtrykte apostelen Paulus frygt for at salvede kristne i Korinth kunne blive ofre for Satans list. Paulus skrev: „Jeg er bange for at som slangen forførte Eva med sin underfundighed, vil jeres sind også på en eller anden måde fordærves og vendes bort fra den oprigtighed og renhed som Messias har krav på.“ (2 Korinther 11:3) Satan fordærver folks sind og fordrejer deres tankegang. På samme måde som han forførte Eva, kan han få kristne til at ræsonnere forkert så de bilder sig ind at deres lykke afhænger af noget som Jehova og hans søn misbilliger.

3. Hvilken beskyttelse tilbyder Jehova os mod Djævelen?

³ Satan kan sammenlignes med en fuglefænger der sætter fælder op for at fange intetanende ofre. For at undgå at blive fanget i Satans fælder må vi søge ly „i den Højestes skjul“, et symbolsk sted hvor Jehova beskytter dem der i gerning viser at de anerkender hans universelle suverænitet. (Salme 91:1-3) Vi har behov for al den beskyttelse Gud giver os gennem sit ord, sin ånd og sin organisation, så vi „kan stå fast over for Djævelens listige anslag“. (Efeserne 6:11) Det græske ord for „listige anslag“ kan også oversættes med „rænker“. Der er ingen tvivl om at Djævelen gør brug af mange listige anslag i sine bestræbelser på at fange Jehovas tjenere i en snare.

FÆLDER SATAN SATTE FOR DE FØRSTE KRISTNE

4. Hvordan var den verden de første kristne levede i?

⁴ Kristne i det første og andet århundrede levede på den tid da Romerriget var på magtens tinde. Pax Romana (den romerske fred) gav grobund for en blomstrende handel. Den velstand der fulgte med, gav den herskende klasse i befolkningen meget fritid, og for at forhindre en opstand blandt de fattige sørgede man for at de fik adgang til masser af underholdning. I nogle perioder var der lige så mange helligdage som arbejdsdage. Folket fik „brød og skuespil“ på statens regning så deres maver var mætte, og deres tanker adspredt.

5, 6. (a) Hvorfor burde de kristne ikke komme i de romerske teatre og amfiteatre? (b) Hvilket kneb brugte Satan, og hvordan kunne de kristne undgå at blive ofre for det?

⁵ Udgjorde denne situation en fare for de første kristne? Ja, at dømme ud fra de advarsler der blev givet af skribenter som levede i tiden lige efter apostlene, såsom Tertullian, var de fleste af de fritidsbeskæftigelser folk havde dengang, fyldt med åndelige og moralske farer for sande kristne. En af farerne bestod i at de fleste offentlige højtider blev holdt til ære for hedenske guder. (2 Korinther 6:14-18) På teatrene var selv mange af de klassiske stykker enten groft umoralske eller fyldt med vold og blodsudgydelse. Som tiden gik, mistede folk interessen for de klassiske skuespil, og de blev erstattet af sjofle pantomimestykker. Jérôme Carcopino skriver i sin bog Dagligt liv i antikkens Rom: „I disse mimer havde skuespillerinderne vænnet sig til at klæde sig af fra top til tå . . . Blodet flød i strømme. . . . [Mimen] havde nået bunden af en perversion, som erobrede masserne i Rom. De følte ingen væmmelse over for den, thi i alt for mange år havde amfiteatrenes infame slagte-scener forrået deres følelser og vildledt deres instinkter.“ — Mattæus 5:27, 28.

⁶ I amfiteatrene kæmpede gladiatorerne med livet som indsats — enten mod hinanden eller mod vilde dyr som de dræbte eller selv blev slået ihjel af. Dødsdømte forbrydere og med tiden også mange kristne blev kastet ind til glubske rovdyr. Selv på dette tidlige tidspunkt brugte Satan det kneb at sløve folks modvilje mod umoralitet og vold så disse ting efterhånden blev almindeligt accepteret; folk krævede ligefrem at det indgik i underholdningen. Den eneste måde hvorpå man kunne undgå at falde i denne fælde, var ved at holde sig væk fra de romerske teatre og amfiteatre. — 1 Korinther 15:32, 33.

7, 8. (a) Hvorfor ville det have været uklogt af en kristen at overvære hestevognsvæddeløb? (b) Hvordan kunne Satan ved hjælp af de romerske bade have lokket kristne i en fælde?

⁷ På kæmpemæssige aflange arenaer, kaldet cirkusser, blev der afholdt hestevognsvæddeløb som uden tvivl var meget spændende. Disse væddeløb var dog ikke noget for kristne, for ofte endte det med vold blandt tilskuerne. En skribent fra det tredje århundrede beretter at der var slåskampe på tilskuerrækkerne, og Jérôme Carcopino siger at „astrologer og prostituerede drev forretning“ under cirkussets arkader. Det er tydeligt at det romerske cirkus ikke var et sted for kristne. — 1 Korinther 6:9, 10.

⁸ Hvad med de berømte romerske badeanstalter? Der var selvfølgelig ikke noget forkert ved at bade for at holde sig ren. Men mange af de romerske bade var enorme etablissementer hvor der fandtes massagerum, sportspladser, spillerum og steder hvor man kunne få noget at spise og drikke. Selv om der var sat tider af til at mænd og kvinder kunne benytte badene separat, blev det ofte tilladt at de badede sammen. Clemens af Alexandria skrev: „Badene er åbne for mænd og kvinder samtidig; dér klæder de sig nøgne og giver sig hen til tøjlesløs nydelse.“ En lovlig offentlig institution kan altså nemt være blevet brugt af Satan som en fælde for de kristne. De der ejede visdom, holdt sig fra sådanne steder.

9. Hvilke fælder måtte de første kristne undgå at falde i?

⁹ Hasardspil var en af de populære fritidsbeskæftigelser blandt folk da Romerriget var på sit højeste. De første kristne kunne slippe for spillene på væddeløbsbanen ved ganske enkelt at holde sig væk fra cirkusserne. I mindre målestok foregik der også hasardspil i kroernes og tavernernes baglokaler, selv om det var ulovligt. Man spillede „lige eller ulige“ med småsten eller benstumper som den anden spiller holdt skjult i hånden. Hasardspillet satte krydderi på folks tilværelse fordi det gav dem håb om nogle lettjente penge. (Efeserne 5:5) Barpigerne sådanne steder var desuden ofte prostituerede, hvilket øgede risikoen for kønslig umoralitet. Dette var nogle af de fælder Satan satte op for kristne som boede i Romerrigets byer. Er forholdene anderledes i dag?

SATANS FÆLDER I DAG

10. Hvordan minder situationen i dag om forholdene i Romerriget?

¹⁰ I det store og hele har Satans kneb ikke ændret sig i århundredernes løb. Apostelen Paulus skrev til de kristne der levede i den fordærvede by Korinth, og gav dem en alvorlig vejledning for at de ikke skulle blive „overlistet af Satan“. Han sagde: „[Satans] planer er vi jo ikke uvidende om.“ (2 Korinther 2:11) I mange industrialiserede lande minder forholdene i dag om dem der var fremherskende i Romerriget i dets storhedstid. Folk har mere fritid end nogen sinde. Klasselotterier giver selv de fattige et glimt af håb. Der findes masser af „billig“ underholdning som kan holde folks tanker beskæftiget. Sportsstadionerne er fyldte, folk spiller hasard, og tilskuere såvel som spillere griber ofte til vold. Nedbrydende musik fylder folks ører, og der vises sjofle forestillinger på teatre, i film og på tv. I nogle lande er nøgenbadning ved stranden populært, og andre steder går mænd og kvinder sammen i sauna eller bader nøgne sammen i varme kilder. Nøjagtig ligesom i kristendommens første århundreder prøver Satan at lokke Guds tjenere i en fælde ved hjælp af fritidsaktiviteter der er almindelige i verden.

11. Hvilke snarer er forbundet med ønsket om at slappe af og koble fra?

¹¹ I en verden hvor mange er stressede, er det normalt at have behov for at slappe af eller bare komme væk fra det hele. Men ligesom der ved de romerske badeanstalter var aktiviteter som kunne udgøre en fare for de første kristne, findes der på nogle af vore dages ferie- og forlystelsessteder også aktiviteter som Satan har brugt for at lokke kristne til at begå umoralitet eller drikke for meget. Paulus skrev til de kristne i Korinth: „Bliv ikke vildledt. Dårligt selskab ødelægger gode vaner. Vågn op til ædruelighed i retfærdighed, og øv ikke synd, for nogle er uden kundskab om Gud.“ — 1 Korinther 15:33, 34.

12. Nævn nogle af de kneb Satan i dag bruger for at fange Jehovas tjenere i en fælde.

¹² Som vi har set, lykkedes det Satan at fordærve Evas tankegang ved hjælp af list. (2 Korinther 11:3) I dag består en af Djævelens snarer i at få kristne til at tro at hvis de gør så meget som muligt for at vise at Jehovas Vidner er ligesom alle andre, vil det lykkes dem at drage nogle til sandheden. Når de somme tider går for vidt, kan resultatet blive det stik modsatte. (Haggaj 2:12-14) Et andet kneb Satan bruger, er at give indviede kristne, unge såvel som voksne, mod til at leve et dobbeltliv og ’bedrøve Guds hellige ånd’. (Efeserne 4:30) Nogle er faldet i denne fælde fordi de har misbrugt internettet.

13. Hvilket underfundigt anslag gør Djævelen brug af, og hvilket råd i Ordsprogenes Bog er meget passende i den forbindelse?

¹³ Satan gør brug af endnu en fælde, nemlig camoufleret okkultisme. Ingen sande kristne ville med fuldt overlæg beskæftige sig med satanisme eller spiritisme. Der er dog nogle som uden at være sig det bevidst sænker paraderne når det drejer sig om film, tv-serier, videospil, ja selv børnebøger og tegneserier der skildrer vold og okkultisme. Men alt hvad der har den mindste forbindelse med noget okkult, bør man holde sig fra. Et víst ordsprog siger: „Der er torne og fælder på den uredeliges vej; den der vogter sin sjæl holder sig borte fra dem.“ (Ordsprogene 22:5) Da Satan er „denne tingenes ordnings gud“, vil han ofte bruge noget der er populært i verden, som skalkeskjul. — 2 Korinther 4:4; 1 Johannes 2:15, 16.

JESUS STOD DJÆVELEN IMOD

14. Hvordan modstod Jesus Djævelens første fristelse?

¹⁴ Jesus var et godt eksempel i forbindelse med at stå Djævelen imod og få ham til at flygte. Efter at Jesus var blevet døbt og havde fastet i 40 dage, blev han fristet af Satan. (Mattæus 4:1-11) I den første fristelse søgte Satan at udnytte den sult som Jesus helt naturligt følte efter at have fastet. Han tilskyndede Jesus til at udføre sit første mirakel for at få dækket dette fysiske behov. Men Jesus afviste at bruge sine evner til et selvisk formål og begrundede det med ordene i Femte Mosebog 8:3. Han satte den åndelige føde over den bogstavelige.

15. (a) Hvilket naturligt behov hos Jesus udnyttede Satan? (b) Hvilket anslag retter Satan ofte mod Guds tjenere i dag, og hvordan kan vi stå ham imod?

¹⁵ En interessant tanke i forbindelse med denne fristelse er at Djævelen ikke prøvede at få Jesus til at begå en seksuel synd. Sult, som jo vækker en naturlig længsel efter mad, var åbenbart det stærkeste fysiske behov Satan kunne friste Jesus med i denne situation. Hvilke fristelser bruger Djævelen over for Guds folk i dag? De er talrige og forskelligartede, men en af de underfundige metoder Satan oftest bruger for at bryde Jehovas folks integritet, er at udsætte dem for seksuelle fristelser. Ved at efterligne Jesus kan vi stå Djævelen imod og afvise hans tillokkelser. Ligesom Jesus modstod Satan ved at genkalde sig passende skriftsteder når han blev fristet, kan vi genkalde os ordene i Første Mosebog 39:9 og Første Korintherbrev 6:18 hvis vi skulle blive fristet til at begå umoralitet.

16. (a) Hvordan fristede Satan Jesus anden gang? (b) På hvilke måder forsøger Satan måske at lokke os til at sætte Jehova på prøve?

¹⁶ Som det næste opfordrede Djævelen Jesus til at kaste sig ud fra tempelmuren og afprøve Guds evne til at beskytte ham ved hjælp af sine engle. Jesus citerede Femte Mosebog 6:16 og nægtede at sætte sin Fader på prøve. Skønt Satan ikke lokker os til at springe ud fra et højt tempel, kan han godt friste os til at sætte Jehova på prøve. Føler vi os fristet til at se i hvor høj grad vi kan følge verdens modeluner i forbindelse med påklædning og soignering uden at nogen vejleder os? Eller føler vi os draget mod tvivlsom underholdning? I så fald kan det være at vi sætter Jehova på prøve. Hvis vi har sådanne tendenser, vil Satan ikke flygte fra os, men holde sig nær til os og konstant forsøge at lokke os over på sin side.

17. (a) Hvordan fristede Djævelen Jesus tredje gang? (b) Hvordan kan vi erfare at ordene i Jakob 4:7 er sande?

¹⁷ Da Satan tilbød Jesus alle verdens riger i bytte for en enkelt tilbedelseshandling, modstod Jesus ham igen ved at citere Guds ord og stå op for den rene tilbedelse af sin Fader. (5 Mosebog 5:9; 6:13; 10:20) Satan tilbyder nok ikke os verdens riger, men han frister os konstant med materialistisk glans og glimmer og stiller os måske endda i udsigt at vi kan få vores eget lille „kongerige“. Reagerer vi ligesom Jesus og yder Jehova udelt hengivenhed? Hvis vi gør det, vil det gå os som det gik Jesus. Mattæus’ beretning siger: „Da forlod Djævelen ham.“ (Mattæus 4:11) Satan vil forlade os hvis vi tager et fast standpunkt imod ham ved at huske på passende bibelske principper og anvende dem i vores liv. Disciplen Jakob sagde: „Stå Djævelen imod, og han vil flygte fra jer.“ (Jakob 4:7) En kristen broder skrev følgende i et brev til Jehovas Vidners afdelingskontor i Frankrig: „Satan er meget underfundig. På trods af mine bedste intentioner har jeg uhyre svært ved at styre mine følelser og ønsker. Men med beslutsomhed, tålmodighed og, frem for alt, Jehovas hjælp er det lykkedes mig at bevare min uangribelighed og holde fast ved sandheden.“

FULDT UDRUSTEDE TIL AT STÅ DJÆVELEN IMOD

18. Hvilken åndelig rustning sætter os i stand til at stå Djævelen imod?

¹⁸ Jehova har givet os en fuld åndelig rustning så vi kan „stå fast over for Djævelens listige anslag“. (Efeserne 6:11-18) Vores kærlighed til sandheden vil være som et bælte om lænden, og den vil ruste os til at udføre den kristne tjeneste. Vores beslutsomhed i forbindelse med at holde fast ved Jehovas retfærdige normer vil være som et brystharnisk der beskytter hjertet. Hvis vi har den gode nyhed som sko på vores fødder, vil vi regelmæssigt tage del i forkyndelsesarbejdet, og det vil styrke og værne os åndeligt. Vores stærke tro vil være som et stort skjold der beskytter os mod „alle den ondes brændende pile“, hans listige anslag og fristelser. Den urokkelige tillid vi har til at Jehova vil opfylde sine løfter, vil være som en hjelm der beskytter vores tænkeevne og giver os fred i sindet. (Filipperne 4:7) Hvis vi bliver dygtige til at anvende Guds ord, vil det være som et sværd vi kan bruge når vi hjælper folk til at komme fri af Satans åndelige fangenskab. Vi kan også forsvare os med det, ligesom Jesus gjorde da han blev fristet.

19. Hvad er det nødvendigt at gøre ud over at „stå Djævelen imod“?

¹⁹ Når vi bærer denne „fulde rustning fra Gud“ og beder uophørligt, kan vi have tillid til at Jehova vil beskytte os mod Satans angreb. (Johannes 17:15; 1 Korinther 10:13) Men Jakob pegede på at det ikke er nok at „stå Djævelen imod“. Først og fremmest må vi ’underordne os Gud’, som tager sig af os. (Jakob 4:7, 8) Hvordan vi kan gøre det, kommer den næste artikel ind på.

1. På hvilket vigtigt område er Jehova og Satan diametrale modsætninger?

JEHOVA og Satan er diametrale modsætninger. Enhver der føler sig draget af Jehova, vil føle sig frastødt af Djævelen. Opslagsværket Encyclopædia Britannica (1970) peger på denne kontrast og siger følgende om Satans målsætning som den er beskrevet i Jobs Bog i Bibelen: ’Satan strejfer om på jorden for at lede efter noget eller nogen han kan rette anklage imod; han er dermed ude efter det stik modsatte af Herren, eftersom „Herrens øjne“ skuer ud over jorden for at han kan styrke alle der gør det gode (II Krøn. xvi, 9). Satan nærer en hånlig mistro over for uselvisk menneskelig godhed og har fået lov at sætte denne godhed på prøve under Guds myndighed og kontrol og inden for de rammer Gud har sat.’ Ja, hvilken kontrast! — Job 1:6-12; 2:1-7.

2, 3. (a) Hvordan illustrerer beretningen om Job meget godt hvad ordet „djævel“ betyder? (b) Hvordan viser Bibelen at Satan fortsat anklager Jehovas tjenere på jorden?

² Ordet „djævel“ kommer af et græsk ord der betyder „falsk anklager, bagtaler, bagvasker“. Jobs Bog viser at Satan beskyldte Jehovas trofaste tjener Job for at tilbede Gud af selviske grunde. Satan sagde: „Er det for intet Job frygter Gud?“ (Job 1:9) Beretningen i Jobs Bog viser at Job på trods af sine prøvelser og trængsler fik et stadig nærmere forhold til Jehova. (Job 10:9, 12; 12:9, 10; 19:25; 27:5; 28:28) Da han havde gennemlevet sine prøvelser, sagde han til Gud: „Jeg havde kun hørt et rygte om dig, men nu har jeg set dig med egne øjne.“ — Job 42:5.

³ Er Satan holdt op med at anklage Guds trofaste tjenere efter Jobs tid? Nej. Åbenbaringens Bog viser at han i denne endens tid fortsætter med at anklage Kristi salvede brødre og helt sikkert også deres trofaste medarbejdere. (2 Timoteus 3:12; Åbenbaringen 12:10, 17) Det er derfor yderst vigtigt at vi alle som sande kristne underordner os vor omsorgsfulde Gud, Jehova, og tjener ham af kærlighed. Det beviser at Satans anklage er falsk, og vi får Jehovas hjerte til at fryde sig. — Ordsprogene 27:11.

JEHOVA SØGER EFTER MULIGHEDER FOR AT HJÆLPE OS

4, 5. (a) Hvad holder Jehova øje med her på jorden i modsætning til Satan? (b) Hvad må vi gøre for at få gavn af Jehovas styrke?

⁴ Djævelen strejfer om på jorden og søger at anklage og opsluge nogen. (Job 1:7, 9; 1 Peter 5:8) Som en modsætning dertil søger Jehova at hjælpe dem der har brug for hans styrke.