-
Tænk over hvilken slags menneske du bør væreVagttårnet – 2013 | 15. august
-
-
Inden vi kommer ind på hvordan vi kan beskytte os selv, vil vi se hvorfor Djævelen havde held til at narre Eva men måtte give op over for Guds Søn.
„KØDETS BEGÆR“
„Kødets begær“ fik Eva til at synde (Se paragraf 7)
7. Hvordan brugte Satan „kødets begær“ til at friste Eva?
7 Mennesker har et grundlæggende behov for mad, og jorden er skabt til at frembringe en overflod af føde. Men Satan kan bruge vores naturlige lyst til mad i sit forsøg på at få os til at gå imod Guds vilje. Hvordan gjorde han det over for Eva? (Læs 1 Mosebog 3:1-6). Satan bildte Eva ind at hun kunne spise af frugten på „træet til kundskab om godt og ondt“ uden at dø, og sagde at hun den dag hun spiste af den, ville blive som Gud. (1 Mos. 2:9) Djævelen antydede altså at Eva ikke behøvede at være lydig mod Gud for at leve. Hvilken løgn! Da tanken først var blevet sået i Evas sind, havde hun to muligheder: Hun kunne afvise den, eller hun kunne blive ved med at dvæle ved den og lade sit begær efter frugten vokse. Selvom hun frit kunne spise af alle andre træer i haven, valgte hun at dvæle ved det Satan havde sagt om træet i midten af haven, og hun „tog af dets frugt og gav sig til at spise den“. Det var lykkedes Satan at skabe et begær i hende efter noget hendes Skaber havde forbudt.
Jesus glemte aldrig hvad der var vigtigst (Se paragraf 8)
8. Hvordan prøvede Satan at lokke Jesus ved hjælp af „kødets begær“, og hvorfor lykkedes det ikke?
8 Satan brugte den samme taktik da han prøvede at friste Jesus i ørkenen. Da Jesus havde fastet i 40 dage og 40 nætter, forsøgte Satan at appellere til hans ønske om mad. „Hvis du er søn af Gud,“ sagde han, „så sig til den sten dér at den skal blive til et brød.“ (Luk. 4:1-3) Jesus havde to muligheder: Han kunne vælge ikke at bruge sine mirakuløse evner til at stille sin sult, eller han kunne vælge at bruge dem. Jesus vidste at han ikke skulle bruge sin kraft til at opfylde selviske ønsker. Selvom han var sulten, var hans forhold til Jehova vigtigere for ham end mad. „Der står skrevet,“ svarede Jesus, „’Mennesket skal ikke leve af brød alene men af alt hvad der udgår fra Jehovas mund.’“ — Luk. 4:4, fdn.
„ØJNENES BEGÆR“
9. Hvad er „øjnenes begær“, og hvordan appellerede Satan til dette begær i Evas tilfælde?
9 Johannes nævnte også „øjnenes begær“ som et af Satans lokkemidler. Udtrykket viser at man kan begynde at begære noget ved blot at se på det. I Evas tilfælde appellerede Satan til dette begær ved at sige: ’Jeres øjne vil blive åbnet.’ Jo mere Eva så på den forbudte frugt, jo mere fik hun lyst til den. Eva så at træet „var noget øjnene længtes efter“.
10. Hvordan appellerede Satan til „øjnenes begær“ da han fristede Jesus, og hvordan reagerede Jesus?
10 Hvad gjorde Satan i Jesu tilfælde? Han „viste ham på et øjeblik alle rigerne på den beboede jord; og Djævelen sagde til ham: ’Jeg vil give dig hele myndigheden over dem og også deres herlighed.’“ (Luk. 4:5, 6) Jesus så ikke bogstaveligt alle jordens riger, men han fik et syn af deres herlighed. Satan må have tænkt at det ville virke tillokkende på Jesus. Frækt sagde han: „Hvis du vil udføre en tilbedelseshandling over for mig, skal det alt sammen være dit.“ (Luk. 4:7) Men Jesus havde bestemt ikke lyst til at være den slags menneske Satan ønskede at han skulle være. Han svarede prompte: „Der står skrevet: ’Det er Jehova din Gud du skal tilbede, og det er ham alene du skal yde hellig tjeneste.’“ — Luk. 4:8.
„PRALERIET MED DE MIDLER MAN HAR AT LEVE AF“
11. Hvordan blev Eva bedraget af Satan?
11 Den sidste af de ting Johannes nævner, er „praleriet med de midler man har at leve af“. Mens Adam og Eva var de eneste på jorden, kunne de selvfølgelig ikke ’prale af de midler de havde at leve af’. Men de blev stolte. Da Satan fristede Eva, insinuerede han at Gud forholdt hende noget vidunderligt. Djævelen sagde til hende at den dag hun spiste af „træet til kundskab om godt og ondt“, ville hun „blive som Gud og kende godt og ondt“. (1 Mos. 2:17; 3:5) Satan ville have Eva til at tro at hun kunne blive uafhængig af Jehova. Der er ingen tvivl om at stolthed var en af årsagerne til at hun troede på denne løgn. Hun tog af den forbudte frugt, overbevist om at hun ikke ville dø. Men dér tog hun fejl!
12. Hvad var endnu en måde hvorpå Satan forsøgte at friste Jesus, og hvordan reagerede Jesus?
12 Modsat Eva var Jesus et fantastisk eksempel i ydmyghed. Satan forsøgte at friste ham på endnu en måde, men Jesus afviste blankt at gøre noget spektakulært der ville sætte Gud på prøve. Dét ville have været et udtryk for stolthed! Jesus gav et klart og direkte svar: „Der er sagt: ’Du må ikke sætte Jehova din Gud på prøve.’“ — Læs Lukas 4:9-12.
-
-
Tænk over hvilken slags menneske du bør væreVagttårnet – 2013 | 15. august
-
-
15. Hvordan kan vi ligesom Jesus afvise Satans fristelser?
15 Eva lod sig friste af Satan, men Jesus modstod ham. Hver gang henviste han til Skrifterne ved at sige: „Der står skrevet“ eller: „Der er sagt.“ Hvis vi flittigt studerer Bibelen, vil vi blive godt kendt med den og vil kunne huske specifikke skriftsteder der kan hjælpe os til at tænke klart når vi står over for en fristelse. (Sl. 1:1, 2) At tænke på personer fra Bibelen der bevarede deres trofasthed, vil hjælpe os til at forblive loyale. (Rom. 15:4) Når vi har dyb ærefrygt for Jehova — elsker det han elsker, og hader det han hader — vil det beskytte os. — Sl. 97:10.
-
-
Tænk over hvilken slags menneske du bør væreVagttårnet – 2013 | 15. august
-
-
Indtil da vil Satan bruge „det der er i verden“, til at friste os, ligesom han fristede både Eva og Jesus. Vi må ikke være som Eva og prøve at tilfredsstille vores selviske ønsker. Det ville være det samme som at anerkende Satan som vores gud. Vi må derimod være som Jesus og afvise sådanne fristelser, uanset hvor tillokkende Satan får dem til at se ud.
-