Konflikten mellem videnskab og religion

„Måske kan religion bedst defineres som en smitsom sygdom i sindet.“ — Biologen Richard Dawkins.

RELIGION og videnskab opfattes undertiden som dødsfjender. Nogle mener at striden imellem dem er så fastlåst at den ene kun kan sejre hvis den anden dør.

I den ene lejr mener nogle forskere, som for eksempel kemikeren Peter Atkins, at det er „umuligt“ at forene religion og videnskab. At tro „at Gud skulle være en forklaring (på noget som helst, for slet ikke at sige alt), er intellektuelt set foragteligt,“ siger Peter Atkins.

I den anden lejr giver religiøse mennesker videnskaben skylden for at mange har mistet troen. De mener at videnskaben i dag er et bedrag — kendsgerningerne foreligger måske, men fortolkningen af dem underminerer den religiøse tro. Biologen William Provine siger for eksempel at der ifølge darwinismen „ikke er nogen grundlæggende norm for etik; ingen egentlig mening med livet“.

Men denne konflikt skyldes til dels falske eller ubeviselige påstande fra begge sider. I århundreder har religiøse ledere gjort sig til talsmænd for sagn og legender og fejlagtige dogmer der ikke alene strider mod vor tids videnskabelige opdagelser, men også mod Bibelen. For eksempel blev Galilei fordømt af den katolske kirke fordi han, med rette, påstod at Jorden kredser om Solen. Mens Galileis synspunkt på ingen måde var i strid med Bibelen, var det i strid med kirkens daværende lære. Men de forskere der fremlægger det som en kendsgerning at livet skulle have udviklet sig fra livløst stof uden Guds medvirken, er heller ikke skyldfri. De latterliggør religiøs tro og betragter den som uvidenskabelig.

Kan videnskab og religion da forenes? Ja, det kan de. Videnskabelige fakta og sand religion supplerer faktisk hinanden.

Hvordan er universet og livet opstået?

„Videnskab uden religion er lam, religion uden videnskab er blind.“ — Albert Einstein.

VI LEVER i en tid hvor der øves utrolige bedrifter i et hidtil uset omfang. På grund af nye opdagelser inden for astronomi har man måttet revidere visse forklaringer angående universets oprindelse. Mange er fascinerede af universet og stiller de urgamle spørgsmål som selve vores eksistens afføder: Hvordan er universet og livet opstået, og hvorfor?

Og ser vi i den modsatte retning — ind i selve menneskelegemet — har kortlægningen af menneskets genetiske kode rejst nogle spørgsmål: Hvordan er mangfoldigheden af livsformer blevet til? Og er der en som har skabt dem? Kompleksiteten af vores genetiske opbygning fik en tidligere amerikansk præsident til at sige at „vi er ved at lære det ’sprog’ hvormed Gud skabte livet“. En af de ledende forskere der beskæftiger sig med afkodningen af menneskets arvemasse, har ydmygt sagt: „Vi har fået et lille indblik i vores egen instruktionsbog — som tidligere kun var kendt af Gud.“ Men vi har stadig ikke fået svar på spørgsmålene: Hvordan er livsformerne blevet til, og hvorfor?

„To vinduer“

Visse forskere hævder at hele den måde universet fungerer på, kan forklares ud fra en rationel analyse der gør viden fra en guddommelig kilde unødvendig. Men mange, også forskere, bryder sig ikke om det synspunkt. De forsøger at forstå virkeligheden ved at tage både videnskaben og religionen i betragtning. De er af den opfattelse at videnskaben beskæftiger sig med spørgsmålet om hvordan vi selv og universet er blevet til, mens religionen hovedsagelig beskæftiger sig med hvorfor.

Om denne måde at gribe sagen an på siger fysikeren Freeman Dyson: „Videnskab og religion er to vinduer som folk ser igennem i deres forsøg på at forstå det store univers udenfor.“

„Videnskab har at gøre med det der kan måles, religion med det der ikke kan måles,“ siger forfatteren William Rees-Mogg. „Videnskaben kan hverken bevise eller modbevise Guds eksistens, lige så lidt som den kan bevise eller modbevise gyldigheden af moralnormer eller teorier om kunstnerisk skønhed. Der er ingen videnskabelig grund til at elske sin næste eller til at respektere menneskelivet . . . At påstå at alt hvad der ikke kan bevises videnskabeligt, ikke eksisterer, er en stor fejltagelse. Det ville udelukke eksistensen af næsten alt hvad vi sætter pris på her i livet, ikke kun Gud og menneskets åndsevner, men også kærlighed, poesi og musik.“

Videnskabens „religion“

Forskernes teorier synes ofte at bygge på forudsætninger som kræver en form for tro. Når det for eksempel drejer sig om livets oprindelse, fastholder de fleste evolutionister synspunkter som fordrer en tro på visse „læresætninger“. Kendsgerninger blandes med teorier. Og når forskere bruger deres autoritet til at understøtte en blind tro på udviklingslæren, siger de i virkeligheden: ’Du er ikke ansvarlig for din moralske adfærd, for du er blot et produkt af biologien, kemien og fysikken.’ Ifølge biologen Richard Dawkins er der i universet ’ingen hensigt, intet formål, intet ondt og intet godt, nej, intet andet end meningsløs ligegyldighed’.

For at fastholde sådanne synspunkter vælger nogle forskere at ignorere andres omfattende forskning hvis den strider mod grundlaget for deres teorier om livets oprindelse. Det har vist sig at en tilfældig dannelse af de komplicerede molekyler der skal til for at frembringe en levedygtig celle, er en matematisk umulighed — selv under forudsætning af et tidsrum på milliarder af år.a De dogmatiske teorier angående livets oprindelse som beskrives i mange lærebøger, må derfor betragtes som uholdbare.

Tanken om at livet er opstået ved en blind tilfældighed, kræver mere „tro“ end troen på en skabelse. Astronomen David Block siger: „Det kræver mere tro at afvise eksistensen af en Skaber end at tro på ham. At hævde at Gud ikke er til, er en løs og ubekræftet påstand — et postulat der er baseret på tro.“

Videnskabelige opdagelser kan få nogle forskere til at føle dyb ærbødighed. Albert Einstein indrømmede: „Man vil næppe finde en eneste blandt den dybere art af videnskabelige hjerner, som ikke har sin egen religiøse følelse. . . . [Videnskabsmandens] religiøse følelse har form af en begejstret forbløffelse over naturlovenes harmoni, som afslører en intelligens så overlegen, at al systematisk menneskelig tænkning og handling sammenlignet hermed forekommer at være blot en betydningsløs afspejling.“ Dette fører dog ikke nødvendigvis til at forskere tror på en Skaber, en personlig Gud.

Videnskabens begrænsninger

Det er kun rimeligt at have respekt for videnskaben og det den har udrettet. Men mange er sikkert enige om at videnskaben, selv om den er et middel til at opnå større viden, ikke er den eneste kilde til kundskab. Videnskabens mål er at beskrive fænomener i naturens verden og at forsøge at forklare hvordan de optræder.

Videnskaben giver os en større forståelse af det fysiske, iagttagelige univers. Men uanset hvor banebrydende den videnskabelige forskning er, vil den aldrig kunne give svar på hvorfor universet i det hele taget eksisterer.

„Der er nogle spørgsmål som forskerne aldrig vil kunne besvare,“ siger forfatteren Tom Utley. „Det kan godt være at big bang fandt sted for 12 milliarder år siden. Men hvorfor skete det? . . . Hvor kom partiklerne fra? Hvad var der inden big bang?“ Han konkluderer: „Det er . . . tydeligere end nogen sinde før at videnskaben aldrig vil kunne tilfredsstille menneskets længsel efter et svar.“

En videnskabelig indsigt der opnås som følge af et sådant videbegær, der ikke udelukker eksistensen af en Gud, har blot bekræftet hvor utrolig sammensat, kompliceret og ærefrygtindgydende vores verden er. Mange har konkluderet at de fysiske love, de kemiske reaktioner, dna’et og den store artsrigdom på jorden alt sammen peger på at der findes en Skaber. Der er intet uigendriveligt bevis på det modsatte.

’Der er realiteter bag troen’

Hvis der er en Skaber som har frembragt universet, skal vi ikke forvente at vi kan fatte hans eksistens eller finde ud af hvad han har til hensigt, ved hjælp af teleskoper, mikroskoper eller andre af videnskabens instrumenter. At det forholder sig sådan, kan illustreres med en pottemager og en vase som han har fremstillet. Selv den mest grundige undersøgelse af vasen vil aldrig kunne give én svar på hvorfor den er blevet lavet. Hvis man vil have svar, er man nødt til at spørge pottemageren selv.

Francis Collins, der er molekylærbiolog, forklarer hvordan tro og religiøsitet kan være med til at udfylde det tomrum som videnskaben efterlader: „Man kan jo ikke forvente at religionen skal være det rigtige middel til at sekvensbestemme menneskets genom, eller at videnskaben skal være det rigtige middel til at få kundskab om det der ligger uden for den fysiske verden. Men når det drejer sig om de virkelig store og vigtige spørgsmål, som for eksempel ’Hvorfor er vi her’, eller ’Hvorfor har mennesket et behov for noget åndeligt?’, finder jeg videnskaben ligefrem utilfredsstillende. Mange overtroiske forestillinger er kommet og gået. Men ønsket om at tro er ikke forsvundet. Det antyder at der er realiteter bag.“

Hvor finder man svarene?

Sand religion giver os ikke alene svar på livets store spørgsmål, som for eksempel hvad meningen er med livet, men giver os desuden nogle værdinormer samt vejledning og anvisninger i forbindelse med moralske og etiske spørgsmål. Forskeren Allan Sandage udtrykker det på denne måde: „Man slår jo ikke op i en biologibog for at lære hvordan man bør leve.“

Millioner af mennesker i hele verden har fundet ud af hvor de kan henvende sig for at lære levekunst. De føler også at de har fået tilfredsstillende svar på spørgsmål som: Hvorfor er vi til? og Hvor går vi hen? Svarene findes altså. Men hvor? I verdens ældste og mest udbredte religiøse bog, nemlig Bibelen.

Bibelen fortæller at Gud dannede jorden med særligt henblik på menneskene. I Esajas 45:18 siges der om jorden: ’Gud skabte den ikke forgæves, men dannede den til at bebos.’ Han forsynede desuden jorden med alt hvad menneskene ville behøve, ikke blot for at eksistere, men også for fuldt ud at kunne glæde sig over livet.

Menneskene fik til opgave at forvalte jorden, „at dyrke den og tage sig af den“. (1 Mosebog 2:15) Bibelen gør desuden opmærksom på at kundskab og visdom er gaver fra Gud, og at vi mennesker bør behandle hinanden kærligt og retfærdigt. (Job 28:20, 25, 27; Daniel 2:20-23) Det er altså først når man lærer Guds hensigt at kende, og forstår den, at man kan finde en mening med livet.b

Hvordan kan det oplyste menneske i dag slå bro over den kløft der synes at være mellem videnskab og religion? Og hvad kan hjælpe en til at gøre det?

[Fodnoter]

[Ramme/illustrationer på side 7]

Udtalelser af forskere

Nogle tror at forskere i almindelighed undgår emner af åndelig eller teologisk art fordi de ikke er religiøse, eller fordi de ikke ønsker at gå ind i debatten om videnskab kontra religion. Det gælder nogle forskere, men bestemt ikke alle. Læg mærke til hvad følgende forskere har sagt.

„Universet har haft en begyndelse, men forskerne kan ikke forklare hvorfor. Svaret er Gud.“ „Jeg betragter Bibelen som en sandhedens bog der er inspireret af Gud. Der må stå en intelligens bag livets kompleksitet.“ — Ken Tanaka, som ved U.S. Geological Survey virker med speciale inden for de faste planeters geologi.

„Kløften mellem de forskellige former for kundskab (videnskabelig og religiøs) er noget mennesker har fundet på. . . . Der er en nøje forbindelse mellem kundskaben om Skaberen og kundskaben om det skabte.“ — Enrique Hernández, forsker og professor ved The Department of Physics and Theoretical Chemistry, National Autonomous University of Mexico.

„Efterhånden som alle disse informationer [om menneskets genom] bliver bearbejdet, vil kompleksiteten og den indbyrdes afhængighed i genmaterialet blive åbenbaret. Informationerne vil gøre det tydeligt at genomet er et produkt af en intelligent skaber, en intelligent kraft.“ — Duane T. Gish, biokemiker.

„Videnskab og religion er ikke uforenelige. Begge søger den samme sandhed. Videnskaben viser at Gud eksisterer.“ — D.H.R. Barton, professor i kemi, Texas.

[Kildeangivelser]

NASA/U.S. Geological Survey

Foto: www.comstock.com

NASA og The Hubble Heritage Team (STScI/AURA)

[Illustrationer på side 5]

Kan videnskaben svare på hvorfor vi er til?

[Kildeangivelse]

Med tilladelse af Arecibo Observatory/David Parker/Science Photo Library

[Kildeangivelse på side 6]

Stjernerne på side 2, 3, 5 og øverst, side 7: National Optical Astronomy Observatories

Videnskab og religion kan forenes

„Videnskab og religion betragtes ikke længere som uforenelige.“ — The Daily Telegraph, London, den 26. maj 1999.

BÅDE videnskab og religion i deres ædleste form søger at nå frem til sandheden. Videnskaben åbenbarer en verden af uovertruffen orden, et univers som bærer tydeligt præg af at der står en intelligens bag. Sand religion giver disse opdagelser mening ved at lære at det er Skaberen der er ophav til den planmæssighed som kommer til udtryk i den fysiske verden.

„Jeg har erfaret at religion øger min forståelse af og respekt for videnskaben,“ siger molekylærbiologen Francis Collins. Han fortsætter: „Når jeg opdager et eller andet i forbindelse med menneskets genom, fyldes jeg med ærefrygt på grund af livets mysterium. Jeg siger til mig selv: ’Hvor er det fantastisk! Indtil nu er det noget kun Gud har kendt til!’ Det er en dejlig og bevægende følelse som hjælper mig til at værdsætte og have respekt for Gud og til at få større udbytte af videnskaben.“

Hvordan kan man forene videnskab og religion?

En evig søgen

Acceptér at der er grænser for hvor stor viden vi kan få: Menneskets søgen efter svar angående tidens og rummets uendelighed vil aldrig holde op. Biologen Lewis Thomas siger: „I betragtning af at vi er nogle utroligt nysgerrige skabninger der er interesserede i gå på opdagelse, undersøge vores omgivelser og forsøge at forstå tingene, tror jeg ikke at processen nogen sinde får ende. Vi vil aldrig finde løsningen. Jeg kan ikke tænke mig at vi nogen sinde kommer dertil at vi drager et lettelsens suk og siger: ’Nu forstår vi det hele.’ Det vil altid ligge uden for vores rækkevidde.“

Der er heller ingen ende på menneskets søgen efter oplysninger om en religiøs sandhed. Bibelskribenten Paulus siger: „Nu ser vi kun gådefulde billeder i et spejl . . . Nu er min kundskab kun delvis.“ — 1 Korinther 13:12, The New English Bible.

Men en ufuldstændig viden om både religiøse og videnskabelige emner forhindrer os ikke i at nå frem til fornuftige slutninger baseret på de kendsgerninger vi rent faktisk har. Man behøver ikke at have en detaljeret viden om Solens oprindelse for at være absolut sikker på at den står op i morgen.

Lad kendsgerningerne tale for sig selv: I vores søgen efter svar må vi lade os lede af pålidelige principper. Hvis ikke vi holder os til de højeste normer for bevisførelse, kan vi let blive ført på vildspor i vores søgen efter en videnskabelig og en religiøs sandhed. Realistisk set kan ingen af os undersøge og vurdere alle de videnskabelige oplysninger og idéer der findes i verden. Bibelen, derimod, indeholder en lettilgængelig samling af åndelige anvisninger som vi kan tage op til overvejelse. Og denne bog underbygges af kendsgerninger.a

I forbindelse med kundskab i almindelighed kræver det en indsats at skelne mellem kendsgerninger og spekulation, mellem realiteter og bedrag — både inden for videnskab og inden for religion. Som bibelskribenten Paulus tilrådede, må vi afvise „modsigelserne i den ’kundskab’ der falskeligt kaldes således“. (1 Timoteus 6:20) Videnskaben og Bibelen kan forenes hvis vi lader kendsgerningerne tale for sig selv; derved undgår vi gætværk og spekulation. Desuden må vi undersøge hvordan de enkelte kendsgerninger støtter og supplerer hinanden.

Når man for eksempel forstår at Bibelen bruger udtrykket „dag“ om tidsenheder af forskellig længde, kan man slutte at beretningen i Første Mosebog om de seks skabelsesdage ikke behøver at være i modstrid med videnskabens konklusion, nemlig at Jorden er cirka fire og en halv milliard år gammel. Ifølge Bibelen havde Jorden eksisteret i et ikke nærmere angivet tidsrum før skabelsesdagene begyndte. (Se rammen „Var skabelsesdagene almindelige dage på 24 timer?“) Selv hvis videnskaben reviderede sin opfattelse og angav en ny alder på vores planet, ville oplysningerne i Bibelen stadig holde stik. I stedet for at modsige Bibelen giver videnskaben os faktisk en mængde supplerende informationer om den fysiske verden, både dens nutidige og dens fortidige beskaffenhed.

Tro, ikke lettroenhed: I Bibelen finder man oplysninger om Gud og hans hensigt som ikke fås andre steder. Hvorfor skulle vi stole på denne bog? Bibelen tilskynder os til at efterprøve dens nøjagtighed. Det vil være klogt at overveje dens historiske ægthed, dens praktiske værdi og dens troværdighed samt bibelskribenternes oprigtighed og ærlighed. Hvis man undersøger Bibelens nøjagtighed, herunder dens udsagn af videnskabelig art og — noget der virker endnu mere overbevisende — de hundredvis af profetier som er gået i opfyldelse frem til i dag, kan man få en fast tro på at den er Guds ord. At tro på Bibelen har ikke noget med lettroenhed at gøre, men indebærer at man har en velunderbygget tillid til dens nøjagtige udtalelser.

Respektér videnskaben; erkend værdien af religiøs tro: Jehovas Vidner opfordrer alle fordomsfri mennesker, både de videnskabeligt orienterede og de religiøse, til at søge efter sandheden inden for begge områder. I deres menigheder fremmer de en sund respekt for videnskaben og for videnskabelige kendsgerninger foruden troen på at religiøs sandhed kun findes i Bibelen, som meget direkte og med overvældende vidnesbyrd hævder at være Guds ord. Apostelen Paulus siger: „Da I modtog Guds ord, som I hørte af os, tog I ikke imod det som menneskers ord, men, sådan som det i sandhed er, som Guds ord.“ — 1 Thessaloniker 2:13.

Men ligesom det er tilfældet inden for videnskab, er religion blevet infiltreret med løgn og andet skadeligt. Det betyder at der findes både sand religion og falsk religion. Derfor har mange mennesker forladt de store anerkendte trossamfund for at slutte sig til Jehovas Vidners kristne menighed. De er blevet skuffede over deres tidligere trossamfunds manglende villighed til at forkaste legender og menneskeskabte traditioner til fordel for fakta og åbenbarede sandheder.

Takket være et indgående kendskab til Skaberen, sådan som han åbenbares i Bibelen, og til det han vil gøre for menneskeheden og den Jord vi bor på, føler sande kristne desuden at de har fundet den virkelige mening med livet. Jehovas Vidner har ud fra Bibelen fået fornuftige svar på spørgsmål som: Hvorfor er vi her? og Hvor går vi hen? De vil med glæde dele disse oplysninger med dig.

[Fodnote]

[Ramme på side 10]

Var skabelsesdagene almindelige dage på 24 timer?

Nogle fundamentalister hævder at kreationisme kan forklare Jordens historie før menneskets tilblivelse. De påstår at hele det fysiske skaberværk blev dannet på blot seks dage a hver 24 timer, og at det skete for mellem 6000 og 10.000 år siden. Men derved fremfører de en lære som der ikke er belæg for i Bibelen, og som har fået mange til at nedgøre denne bog.

Sigter ordet „dag“ i Bibelen altid til en bogstavelig dag på 24 timer? I Første Mosebog 2:4 tales der om „den dag Jehova Gud frembragte jord og himmel“. Denne ene dag omfatter alle de seks skabelsesdage der nævnes i det første kapitel i Første Mosebog. Ifølge Bibelens sprogbrug er en dag en afgrænset tidsperiode; den kan være tusind år eller mange tusind år. Bibelens skabelsesdage kan hver have haft en længde på flere tusind år. Dertil kommer at Jorden allerede eksisterede da skabelsesdagene begyndte. (1 Mosebog 1:1) På dette punkt er Bibelens beretning altså forenelig med sand videnskab. — 2 Peter 3:8.

Molekylærbiologen Francis Collins siger angående påstanden om at skabelsesdagene var almindelige dage på 24 timer: „Kreationismen har skadet seriøs gudstro mere end noget andet i nyere tid.“

[Ramme på side 11]

Har videnskaben en bedre etik end religionen?

Mange videnskabsfolk har forståeligt nok taget afstand fra al religion på grund af religionens modstand mod videnskabelige fremskridt, dens frygtelige historie og dens hykleri og grusomhed. Professor i mikrobiologi John Postgate siger: „Verdensreligionerne har . . . stået bag rædselsvækkende gerninger såsom menneskeofringer, korstog, pogromer og kætterforfølgelser. I vor tid er denne mørke side af religionen blevet et farligt element, for i modsætning til videnskaben er religionen ikke neutral.“

Efter John Postgates mening viser en sammenligning mellem denne mørke side af religionen og videnskabens formodede rationalitet, objektivitet og ligevægt at „videnskaben i dag har en bedre etik end religionen“.

Er det rigtigt? Svaret er nej. John Postgate indrømmer selv at „der også forekommer jalousi, begærlighed, fordom og misundelse i forskerverdenen“. Han tilføjer at „der findes eksempler på forskere der har begået mord i videnskabens navn, sådan som det var tilfældet i Nazityskland og i japanske fangelejre“. Og efter at tidsskriftet National Geographic havde sat en journalist til at undersøge hvordan det var gået til at en artikel om et forfalsket fossil var kommet i bladet, kunne journalisten „fortælle én lang beretning om misforstået diskretion og malplaceret tillid, store meningskampe, selvforherligelse, ønsketænkning, naive antagelser, menneskelige fejl, stædighed, manipulation, bagtalelse, løgn [og] korruption“.

Dertil kommer at videnskaben har givet menneskeheden frygtelige redskaber til krigsførelse, som for eksempel biologiske våben, giftgasser, atombomber og fjernstyrede missiler.

[Illustration på side 8, 9]

Myretågen, fotograferet fra Hubble-rumteleskopet

[Kildeangivelse]

NASA, ESA og The Hubble Heritage Team (STScI/AURA)

[Illustrationer på side 9]

Videnskaben har åbenbaret en verden som bærer tydeligt præg af at der står en intelligens bag

[Illustration på side 10]

Jehovas Vidner har respekt for både Bibelen og sand videnskab