I Job 37:18 spørger Elihu således angående Gud: „Kan du sammen med ham udhamre [tarqīʹa‛, en form af raqa‛ʹ] himmelen, så den bliver hård som et støbt metalspejl?“ At der ikke sigtes til bogstaveligt at udhamre en fast himmelhvælving, fremgår af at ordet for ’himmel’ her er det hebraiske ord sjaʹchaq, der også gengives med „fint støv“ og „skyer“. (Es 40:15; Sl 18:11) I betragtning af den tågeagtige beskaffenhed af det der ’udhamres’, er det indlysende at bibelskribenten blot sammenligner himmelen med et metalspejl hvis polerede overflade er skinnende blank. — Jf. Da 12:3.

At de hebraiske bibelskribenter ikke forestillede sig at himmelen oprindelig var lavet af skinnende metal, fremgår også af en advarsel der blev givet gennem Moses til Israel om hvad der ville ske hvis folket ikke adlød Gud: „Din himmel, der er over dit hoved, skal blive som kobber, og jorden, der er under dig, som jern.“ Dette var en symbolsk beskrivelse af hvordan himmelen over Israel og landet selv ville blive berørt af den stærke hede og den strenge tørke som Gud ville sende. — 5Mo 28:23, 24.

Det er også tydeligt at de gamle hebræere ikke gjorde sig hedenske forestillinger om at der var bogstavelige „vinduer“ på himmelhvælvingen som regnen strømmede ned igennem. Elihu beskriver med videnskabelig nøjagtighed hvordan regnskyerne dannes, idet han siger, som bibelskribenten gengiver det i Job 36:27, 28: „For han drager vanddråberne op; de sigtes som regn til hans tåge; skyerne [sjechaqīmʹ] lader dem strømme; de drypper rigeligt over menneskene.“