„Et enkelt blik i teleskopet,“ indrømmes det i bogen Astrology — The Celestial Mirror (Astrologien — himmelrummets spejl), „og en hel kosmologi blev blæst omkuld . . . Astrologien blev fortrængt af den videnskabelige ræsons voksende autoritet.“

Er astrologien videnskabelig?

Skorpionen viser sig ikke længere ved solopgang i oktober måned. I århundredernes løb har jordens stilling i forhold til stjernebillederne gradvis ændret sig. I oktober går solen nu i stedet ind i stjernebilledet Libra (latin for „Vægten“), der siges at give egenskaber som charme og frimodighed. Nogle ganske andre egenskaber end dem der kendetegner skorpionen!

Østens astrologer har holdt sig à jour med disse ændringer, men det har de fleste af deres kolleger i vesten ikke. De baserer altså deres forudsigelser på en plan over himmellegemernes placering som er omtrent 2000 år gammel! Herom siger dr. H. J. Eysenck og dr. D. K. B. Nias: „Hvis astrologerne i vesten har ret i en bestemt fortolkning, tager astrologerne i østen fejl, og omvendt. Alligevel hævder begge parter at have glimrende resultater!“

Alene dette drager i høj grad astrologiens pålidelighed i tvivl. En psykolog har betragtet ægteskabsindgåelser og skilsmisser blandt 3456 par. Er der nogen sammenhæng mellem foreneligheden af deres stjernetegn og deres ægteskabs stabilitet? Tidsskriftet Science 84 beretter: „Uforenelige stjernetegn giftede sig — og blev skilt — lige så ofte som forenelige stjernetegn.“

Astrologerne siger som svar på dette at solens tegn i sig selv ikke er af større betydning, men skal ses i sammenhæng med planeternes indflydelse. Dette skaber dog også problemer, for babylonierne troede at kun fem planetguder — Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Saturn — øvede indflydelse på menneskene. Teleskopet har imidlertid vist at der findes yderligere tre planeter — Uranus, Neptun og Pluto. Dette har skabt forvirring blandt astrologerne. „Nogle astrologer,“ skriver Louis MacNeice i bogen Astrology, „brugte disse [planeter] som en undskyldning for deres forgængeres unøjagtige forudsigelser, mens andre . . . hævdede at de nye planeter ikke kunne øve indflydelse på mennesker fordi de ikke kunne ses med det blotte øje.“ De fleste af østens astrologer ignorerer derfor de fjerne planeter. Astrologerne i vesten tillægger dem imidlertid stor betydning.

Også det tidspunkt man har valgt som udgangspunkt for horoskoperne rejser visse spørgsmål. De fleste astrologer går ud fra fødselsøjeblikket. Men ifølge genetikkens love fastlægges et menneskes nedarvede egenskaber ikke ved fødselen, men ved undfangelsen. Bogen Astrology: Science or Superstition? (Astrologi — videnskab eller overtro?) oplyser at astrologen Ptolemæus „behændigt veg uden om dette spørgsmål ved at påstå at fødselen sker under den samme konstellation som herskede ved undfangelsestidspunktet, skønt der ikke er nogen som helst grund til at antage at det forholder sig sådan“.

Videnskabsmænd tager til orde

Denne voksende accept af astrologien har foruroliget mange videnskabsmænd. I 1975 udgav en gruppe videnskabsmænd, deriblandt 19 nobelpristagere, en afhandling med titlen: „Indvendinger mod astrologien — en erklæring fra 192 førende videnskabsmænd.“ I den stod der:

„I fortiden betragtede folk . . . himmellegemerne som gudernes boliger eller som varsler fra dem, og mente derfor at der var en nær forbindelse mellem dem og begivenhederne her på Jorden; de havde ingen forestilling om de umådelige afstande fra Jorden til planeterne og stjernerne. Nu da disse afstande kan beregnes og er blevet det, har vi indset at den tyngdevirkning og anden påvirkning som de fjerne planeter og de endnu fjernere stjerner kan øve, er uendeligt lille. Det er ganske enkelt en misforståelse at tro at de kræfter der udøves af stjerner og planeter i en persons fødselsøjeblik, på nogen måde kan forme den pågældendes fremtid.“