Jesus henvender sig nu til folkeskarerne og til sine disciple og advarer dem mod de skriftlærde og farisæerne. Da de „har taget sæde på Moses’ stol“ og underviser i Guds lov, giver Jesus denne opfordring: „Alt det de siger jer, skal I . . . gøre og overholde.“ Men samtidig tilføjer han: „I skal ikke gøre efter deres gerninger, for de siger det nok, men gør det ikke.“

De er hyklere, og Jesus fordømmer dem i næsten de samme vendinger som han brugte da han nogle måneder tidligere havde spist hos en farisæer. „Alle deres gerninger gør de for at blive bemærket af folk,“ siger han. Og som eksempel nævner han følgende:

„De skriftstedskapsler som de går med som en beskyttelse, gør de brede.“ Disse relativt små kapsler der blev båret på panden eller på armen, indeholdt fire brudstykker af Loven: Anden Mosebog 13:1-10, 11-16 og Femte Mosebog 6:4-9; 11:13-21. Farisæerne har imidlertid gjort disse kapsler større for at give det udseende af at de er nidkære med hensyn til Loven.

Endvidere siger Jesus at de ’gør frynserne på deres klæder store’. I Fjerde Mosebog 15:38-40 får israelitterne befaling til at lave frynser på deres klæder, men farisæerne laver deres frynser større end alle andres. De gør det kun for at vise sig! „De kan godt lide den fornemste plads ved aftensmåltiderne,“ siger Jesus fordømmende.

Sørgeligt nok er hans egne disciple blevet påvirket af dette ønske om at være fremtrædende. Han giver dem derfor denne vejledning: „Men I, I skal ikke lade jer kalde rabbi, for én er jeres lærer, og I er alle brødre. Desuden skal I ikke kalde nogen på jorden jeres fader, for én er jeres Fader, den himmelske. I skal heller ikke lade jer kalde ’førere’, for én er jeres Fører, Messias.“ Disciplene må aflægge deres ønske om at være nummer ét! „Den største iblandt jer skal være jeres tjener.“

Derefter udtaler han en række veer over de skriftlærde og farisæerne, og kalder dem for hyklere. De „lukker himlenes rige for folk,“ siger han, og „det er dem der opsluger enkernes hjem og som et skalkeskjul siger lange bønner“.

„Ve jer, blinde vejledere,“ siger Jesus. Han fordømmer farisæernes manglende sans for åndelige værdier som kommer til udtryk ved deres vilkårlige fortolkninger. For eksempel siger de: ’Det betyder intet hvis nogen sværger ved templet, men hvis nogen sværger ved guldet i templet, så er han forpligtet.’ Ved at lægge større vægt på guldet i templet end på de åndelige værdier der findes ved dette tilbedelsessted, afslører de deres moralske blindhed.

Ligesom tidligere fordømmer Jesus nu farisæerne for at de har forsømt „det der er vigtigere i loven, nemlig ret og barmhjertighed og trofasthed“ mens de lægger stor vægt på at betale tiende (en tiendedel) af uanselige urter.

Jesus kalder desuden farisæerne for „blinde vejledere, som sier myggen fra men sluger kamelen“! En myg i deres vin sier de fra, ikke bare fordi den er et insekt, men fordi den er ceremonielt uren. Deres tilsidesættelse af de vigtigere ting i Loven kan imidlertid sammenlignes med det at sluge en kamel, som også er et ceremonielt urent dyr.

Nu fortsætter Jesus med at revse de skriftlærde og farisæerne.

Endnu tre gange udbryder han: „Ve jer, skriftlærde og farisæere, hyklere!“ Først forkynder han ve over dem fordi de renser „det udvendige af bægeret og fadet, men indvendig er . . . fulde af rov og umådeholdenhed“. Han siger formanende: „Rens først det indvendige af bægeret og fadet, at det udvendige af det også kan blive rent.“

Dernæst forkynder han ve over de skriftlærde og farisæerne på grund af deres indre råddenskab som de forsøger at skjule bag en from facade. „I er som hvidkalkede gravsteder,“ siger han, „der jo udvendig ser pæne ud, men indvendig er fulde af de dødes ben og enhver form for urenhed.“

Endelig afslører Jesus deres hykleri, som viser sig ved at de gerne vil bygge gravsteder til profeterne og udsmykke dem for at gøre opmærksom på deres egne velgerninger. Men som Jesus siger er de „sønner af dem der myrdede profeterne“. Ja, den der vover at afsløre deres hykleri er afgjort i fare!

Jesus fortsætter med sin hidtil stærkeste fordømmelse: „Slanger, giftslangeyngel,“ siger han, „hvordan skal I kunne flygte fra Gehennas dom?“ Gehenna er den dal der bruges som Jerusalems losseplads. Jesus siger altså at de skriftlærde og farisæerne vil lide evig tilintetgørelse på grund af deres onde levevis.

Med tanke på dem Jesus sender ud for at forkynde i hans navn, siger han: „Nogle af dem vil I dræbe og pælfæste, og nogle af dem vil I piske i jeres synagoger og forfølge fra by til by, så at alt det retfærdige blod der er udgydt på jorden, skal komme over jer, fra den retfærdige Abels blod til blodet af Zakarias, Barakias’ søn [Barakias kaldes Jojada i Anden Krønikebog], som I myrdede mellem helligdommen og alteret. Jeg skal sige jer en sandhed: Alt dette vil komme over denne generation.“

Fordi Zakarias eller Zekarja revsede Israels ledere, „sammensvor de sig mod ham, og stenede ham på kongens bud i forgården til Jehovas hus“. Men som Jesus forudsiger, vil Israel komme til at betale for alt det retfærdige blod der er blevet udgydt. Dette sker 37 år senere, i år 70, da de romerske hære ødelægger Jerusalem og over en million jøder omkommer.