27, 28. (a) Hvordan bør Johannes’ beskrivelse af dette syn berøre os? (b) Hvilke spørgsmål stiller vi med hensyn til det næste Johannes ser og hører?

²⁷ Hvem kan læse Johannes’ beretning om dette prægtige syn uden at blive stærkt grebet af det? Og når synet er så storslået, hvordan må virkeligheden så ikke være? Jehovas majestætiske værdighed må anspore enhver som har et taknemmeligt hjerte, til at lovprise ham sammen med de fire levende skabninger og de 24 ældste, både i bøn og ved offentligt at forkynde hans navn. Det er denne Gud de kristne i dag har den forret at være vidner for. (Esajas 43:10) Husk at Johannes’ syn gælder Herrens dag, som vi nu lever på. De „syv ånder“ er i stadig virksomhed for at lede og styrke os. (Galaterne 5:16-18) Guds ord er tilgængeligt og hjælper os til at være hellige mens vi tjener en hellig Gud. (1 Peter 1:14-16) Vi er afgjort lykkelige for at oplæse denne profetis ord. (Åbenbaringen 1:3) Disse ord animerer os stærkt til at være trofaste mod Jehova og ikke lade os forstyrre af verden mens vi aktivt synger hans pris! — 1 Johannes 2:15-17.

²⁸ Johannes har i det foregående beskrevet hvad han så da han blev indbudt til at træde ind ad den åbne dør i himmelen. Skildringen handler først og fremmest om at Jehova, i al sin storslåede majestæt og værdighed, sidder på sin himmelske trone. Han er omgivet af den mægtigste af alle organisationer — der stråler i al sin pragt og loyalitet. Den guddommelige ret er sat. (Daniel 7:9, 10, 18) Der er lagt op til noget ekstraordinært som skal ske. Hvad er det, og hvordan berører det os i dag? Lad os følge med i handlingen der nu udspiller sig!

Kapitel 15

„Hvem er værdig til at åbne skriftrullen?“

1. Hvad sker der nu i Johannes’ syn?

SYNET af Jehovas trone med de brændende lamper og glashavet, keruberne og de 24 ældste er i sandhed storslået og betagende, ja ærefrygtindgydende. Men hvad sker der nu? Johannes retter opmærksomheden mod den centrale skikkelse i dette himmelske tableau, idet han siger: „Og jeg så at han som sad på tronen i sin højre hånd havde en skriftrulle der var beskrevet indvendig og bagpå og tæt forseglet med syv segl. Og jeg så en stærk engel som forkyndte med høj røst: ’Hvem er værdig til at åbne skriftrullen og bryde dens segl?’ Men hverken i himmelen eller på jorden eller under jorden var der en eneste som var i stand til at åbne skriftrullen eller at se i den. Og jeg begyndte at græde en hel del fordi ingen blev fundet værdig til at åbne skriftrullen eller se i den.“ — Åbenbaringen 5:1-4.

2, 3. (a) Hvorfor er Johannes opsat på at der skal blive fundet en der kan åbne skriftrullen, men hvad ser det ud til? (b) Hvad har Guds salvede folk ivrigt ventet på i vor tid?

² Det er Jehova selv, al skabningens suveræne Herre, der holder skriftrullen frem. Den må være fuld af vigtige oplysninger, for den er beskrevet både på forsiden og på bagsiden. Vor nysgerrighed er vakt. Hvad indeholder skriftrullen? Vi genkalder os Jehovas indbydelse til Johannes: „Stig herop, og jeg vil vise dig det der skal ske.“ (Åbenbaringen 4:1) Med spændt forventning ser vi frem til at høre om dette. Men ak, skriftrullen er tæt tillukket, forseglet med syv segl!

³ Vil den stærke engel finde en som er værdig til at åbne skriftrullen? Ifølge Kingdom Interlinear Translation ligger skriftrullen „på“ Jehovas højre hånd. Dette antyder at han rækker den frem på sin åbne håndflade. Men det ser ud til at ingen i himmelen eller på jorden er værdig til at tage imod den og åbne den. Ikke engang under jorden, blandt Guds trofaste tjenere som er døde, findes der nogen som er værdig til denne store ære. Intet under at Johannes er synligt oprevet! Måske får han alligevel ikke at vide ’hvad der skal ske’. I vor tid har Guds salvede folk også med spænding ventet på at Jehova skulle ’udsende sit lys og sin sandhed’ i forbindelse med Åbenbaringen. Det ville han gradvis gøre når tiden var inde til profetiernes opfyldelse, for at lede sit folk frem til en ’storslået frelse’. — Salme 43:3, 5.

Den der er værdig

4. (a) Hvem finder man som er værdig til at åbne skriftrullen og dens segl? (b) Hvilken belønning og forret har Johannesskaren og dens medarbejdere nu del i?

⁴ Jo, der er én som er værdig til at åbne skriftrullen! Johannes beretter: „Men en af de ældste sagde til mig: ’Hold op med at græde. Se! Løven af Judas stamme, Davids rod, har sejret og kan åbne skriftrullen og dens syv segl.’“ (Åbenbaringen 5:5) Johannes kan altså tørre tårerne bort. Svarende til den stemning Johannes befandt sig i, har medlemmerne af nutidens Johannesskare og deres loyale medarbejdere gennem årtier udholdt svære prøvelser mens de tålmodigt har ventet på at få indsigt eller oplysning. Hvilken belønning og trøst at vi nu forstår synet, og hvilken forret at vi kan tage del i dets opfyldelse ved at forkynde dets budskab for andre!

5. (a) Hvilken profeti blev udtalt angående Juda, og hvor regerede Judas efterkommere? (b) Hvem er Silo?

⁵ „Løven af Judas stamme“! Johannes er udmærket kendt med den profeti som jødernes forfader Jakob udtalte om sin fjerde søn, Juda: „En løveunge er Juda. Fra byttet, min søn, skal du stige op. Han knælede ned, han strakte sig som en løve, og, da han er som en løve, hvem tør vække ham? Scepteret vil ikke vige fra Juda eller kommandostaven fra stedet mellem hans fødder, før Silo kommer, og ham vil folkeslagenes lydighed tilhøre.“ (1 Mosebog 49:9, 10) Kongeslægten i Guds folk stammede fra Juda. Fra og med David var alle de konger der regerede i Jerusalem indtil babylonierne ødelagde byen, efterkommere af Juda. Men ingen af dem var den Silo som Jakob profeterede om. Silo betyder „Han hvem [retten] tilhører“. Dette navn pegede profetisk frem til Jesus, den som det davidiske kongedømme nu permanent tilhører. — Ezekiel 21:25-27; Lukas 1:32, 33; Åbenbaringen 19:16.

6. På hvilken måde var Jesus „en kvist“ fra Isaj og desuden „Davids rod“?

⁶ Johannes genkender også hurtigt henvisningen til „Davids rod“. Den lovede Messias kaldes profetisk både „en kvist ud af Isajs [kong Davids faders] stub; ... et skud“ og „Isajs rod [der vil] stå som et signal for folkeslagene“. (Esajas 11:1, 10) Jesus var en kvist fra Isaj idet han blev født i Isajs søn Davids kongelige slægt. Desuden var han Isajs rod på den måde at det var ham der fik Davids dynasti til at skyde på ny og gav det liv og næring for evigt. — 2 Samuel 7:16.

7. Hvorfor er Jesus værdig til at modtage skriftrullen af den der sidder på tronen?

⁷ Som fuldkomment menneske tjente Jesus Jehova med en forbilledlig uangribelighed under lidelsesfulde prøvelser, hvorved han tilvejebragte det fulde svar på Satans udfordrende påstand. (Ordsprogene 27:11) Han kunne derfor sige som han gjorde aftenen før sin offerdød: „Jeg har besejret verden.“ (Johannes 16:33) Af den grund betroede Jehova den opstandne Jesus „al myndighed i himmelen og på jorden“. Han alene af alle Guds tjenere er kvalificeret til at modtage skriftrullen for at gøre dens betydningsfulde budskab kendt. — Mattæus 28:18.

8. (a) Hvoraf fremgår det at Jesus er værdig til at åbne skriftrullen? (b) Hvorfor er det meget passende at det er en af de 24 ældste der åbenbarer for Johannes hvem der er værdig til at åbne skriftrullen?

⁸ Det er meget passende at det er Jesus der åbner skriftrullen. Siden 1914 har han været indsat som konge i Guds messianske rige, og denne skriftrulle afslører netop mange ting vedrørende Riget og hvad det vil udrette. Jesus vidnede trofast om Rigets sandhed mens han var på jorden. (Johannes 18:36, 37) Han lærte sine disciple at bede om Rigets komme. (Mattæus 6:9, 10) Han påbegyndte forkyndelsen af den gode nyhed om Riget ved begyndelsen af den kristne tidsalder og forudsagde at dette forkyndelsesarbejde ville nå et højdepunkt i endens tid. (Mattæus 4:23; Markus 13:10) Det er også meget passende at det er en af de 24 ældste der åbenbarer for Johannes at Jesus er den der skal åbne seglene. Hvorfor? Fordi disse ældste, der sidder på troner og bærer kroner, er medarvinger med Kristus i hans rige. — Romerne 8:17; Åbenbaringen 4:4.

’Lammet der blev slagtet’

9. Hvad ser Johannes stå ’i midten hvor tronen var’, og hvordan beskriver han det?

⁹ Johannes kigger efter for at få øje på denne ’løve af Judas stamme’. Men meget overraskende er det et helt andet symbolsk billede der viser sig: „Og jeg så at der i midten hvor tronen og de fire levende skabninger var og i de ældstes midte stod et lam ligesom slagtet, og det havde syv horn og syv øjne; disse øjne betyder Guds syv ånder som er blevet sendt ud over hele jorden.“ — Åbenbaringen 5:6.

10. Hvem er det „lam“ Johannes så, og hvorfor er dette et passende symbol?

¹⁰ Inde i midten, ved siden af tronen, midt i de kredse som dannes af de fire levende skabninger og de 24 ældste, er der et lam! Johannes er uden tvivl straks klar over at dette lam er „løven af Judas stamme“ og „Davids rod“. Han ved at Johannes Døber over 60 år tidligere præsenterede Jesus for jøderne som „Guds lam som tager verdens synd bort“. (Johannes 1:29) Under hele sit jordiske liv forblev Jesus ufordærvet af verden — ligesom et dadelfrit lam — så han kunne bringe sit udadlelige liv som et offer for menneskeheden. — 1 Korinther 5:7; Hebræerne 7:26.

11. Hvorfor er det ikke uværdigt at den herliggjorte Jesus fremstilles som „et lam ligesom slagtet“?

¹¹ Er det ikke lidt ringeagtende eller uværdigt at fremstille den herliggjorte Jesus som „et lam ligesom slagtet“? Nej, på ingen måde! Den omstændighed at Jesus var trofast til døden var et afgørende nederlag for Satan og en stor sejr for Jehova Gud. At Jesus fremstilles på denne måde, er en malende skildring af hans sejr over Satans verden og en påmindelse om den dybe kærlighed Jehova og Jesus nærer til menneskeheden. (Johannes 3:16; 15:13; jævnfør Kolossenserbrevet 2:15.) Det viser hen til Jesus som det lovede afkom, der fuldt ud er kvalificeret til at åbne skriftrullen. — 1 Mosebog 3:15.

12. Hvad er Lammets syv horn et billede på?

¹² Hvad mere får vi at vide om dette „lam“? Det har syv horn. Horn er i Bibelen ofte et symbol på magt eller myndighed, og syv betegner fuldstændighed. (Jævnfør Første Samuelsbog 2:1, 10; Salme 112:9; 148:14.) Lammets syv horn symboliserer altså det fulde mål af magt som Jehova har betroet Jesus. Han er sat „højt over enhver regering og myndighed og magt og ethvert herredømme og ethvert navn der nævnes, ikke blot i denne tingenes ordning, men også i den kommende“. (Efeserne 1:20-23; 1 Peter 3:22) Jesus har især udøvet magt — regeringsmagt — siden 1914 da Jehova indsatte ham som konge i himmelen. — Salme 2:6.

13. (a) Hvad symboliserer Lammets syv øjne? (b) Hvad gør Lammet i synet?

¹³ Desuden er Jesus fyldt med hellig ånd i fuldt mål, hvilket er skildret ved Lammets syv øjne, der „betyder Guds syv ånder“. Jesus er den kanal hvorigennem Jehovas virksomme kraft i hele sin fylde strømmer til hans jordiske tjenere. (Titus 3:6) Det er øjensynlig ved hjælp af den samme ånd at Jesus fra himmelen ser hvad der foregår her på jorden. Ligesom sin Fader er han i besiddelse af fuldkomment klarsyn. Intet undgår hans opmærksomhed. (Jævnfør Salme 11:4; Zakarias 4:10.) Ja, denne søn — den uangribelige der besejrede verden, løven af Judas stamme, Davids rod, den der ofrede sit liv for menneskene, den der har fået fuld myndighed, hellig ånd i fuldt omfang og fuldkomment klarsyn af Jehova Gud — er absolut værdig til at tage skriftrullen fra Jehovas hånd. Tøver han med at tage imod denne opgave eller tjeneste i Jehovas ophøjede organisation? Nej! Lammet „gik hen og modtog den straks af ham som sad på tronen, af hans højre hånd“. (Åbenbaringen 5:7) Et glimrende eksempel på villighed til at tjene!

Lovprisning

14. (a) Hvordan reagerer de fire levende skabninger og de 24 ældste på at Jesus tager skriftrullen? (b) Hvordan tjener de oplysninger Johannes her får om de 24 ældste, til at bekræfte deres identitet og stilling?

¹⁴ Hvordan reagerer de andre der befinder sig foran Jehovas trone? „Og da det tog skriftrullen, faldt de fire levende skabninger og de fireogtyve ældste ned for Lammet, og de havde hver en harpe og guldskåle fulde af røgelse, som betyder de helliges bønner.“ (Åbenbaringen 5:8) Både de fire levende skabninger, altså keruberne, og de 24 ældste bøjer sig for Jesus i anerkendelse af hans myndighed. Men det er kun de 24 ældste der har harper og røgelsesskåle.a Og det er kun dem der nu synger en ny sang. (Åbenbaringen 5:9) Derved ligner de de 144.000 medlemmer af det hellige „Guds Israel“, som også står med harper og synger en ny sang. (Galaterne 6:16; Kolossenserne 1:12; Åbenbaringen 7:3-8; 14:1-4) I synet varetager de 24 ældste desuden en præstelig funktion i himmelen som blev forudskildret ved at præsterne i fortidens Israel brændte røgelse for Jehova i tabernaklet — en funktion der ophørte på jorden da Gud tog Moseloven bort ved at nagle den til Jesu marterpæl. (Kolossenserne 2:14) Hvilken slutning kan vi drage ud fra alt dette? At de salvede sejrvindere her ses i deres endelige stilling som „Guds og Messias’ præster“ der ’hersker som konger sammen med ham i de tusind år’. — Åbenbaringen 20:6.

15. (a) Hvem var den eneste i Israel der havde den forret at kunne gå ind i det Allerhelligste i tabernaklet? (b) Hvorfor var det livsvigtigt for ypperstepræsten at han i denne forbindelse brændte røgelse?

¹⁵ I fortidens Israel var det kun ypperstepræsten der måtte træde ind i det Allerhelligste i Jehovas symbolske nærhed. Og han måtte have røgelse med for ikke at dø. Jehovas lov sagde: „[Aron] skal tage ildbækkenet fuldt af glødende kul fra alteret foran Jehova, og begge sine hænder fulde af finstødt, vellugtende røgelse, og han skal bringe det inden for forhænget. Og han skal lægge røgelsen på ilden foran Jehova, og røgelsesskyen skal dække låget, som er på Vidnesbyrdet, for at han ikke skal dø.“ (3 Mosebog 16:12, 13) Det var umuligt for ypperstepræsten at få adgang til det Allerhelligste — og slippe godt fra det — uden at brænde røgelse.

16. (a) Hvem får under den kristne tingenes ordning adgang til det modbilledlige Allerhelligste? (b) Hvorfor må de salvede kristne ’brænde røgelse’?

¹⁶ Under den kristne tingenes ordning er det ikke kun den modbilledlige ypperstepræst, Jesus Kristus, men også hver enkelt af de 144.000 underpræster der til sidst får adgang til det modbilledlige Allerhelligste, stedet hvor Jehova befinder sig i himmelen. (Hebræerne 10:19-23) Disse præster, der her skildres ved de 24 ældste, kan kun få adgang til dette Allerhelligste hvis de ’brænder røgelse’, det vil sige uden ophør opsender bønner og anråbelser til Jehova. — Hebræerne 5:7; Judas 20, 21; jævnfør Salme 141:2.

En ny sang

17. (a) Hvilken ny sang synger de 24 ældste? (b) Hvordan bruges udtrykket „ny sang“ som regel i Bibelen?

¹⁷ Der lyder en melodisk sang. Den synges for Lammet af dets underpræster, de 24 ældste: „Og de synger en ny sang idet de siger: ’Du er værdig til at tage skriftrullen og åbne dens segl, for du blev slagtet og med dit blod har du købt mennesker til Gud ud af hver stamme og hvert tungemål og hvert folk og hver nation.’“ (Åbenbaringen 5:9) Udtrykket „en ny sang“ forekommer flere gange i Bibelen og sigter som regel til at Jehova bliver lovsunget for en eller anden vældig frelsesgerning. (Salme 96:1; 98:1; 144:9) Sangen er således ny fordi den der synger, nu kan forkynde flere underfulde gerninger som Jehova har gjort, og give udtryk for fornyet værdsættelse af hans herlige navn.

18. For hvad lovpriser de 24 ældste Jesus med deres nye sang?

¹⁸ Men her synger de 24 ældste en ny sang for Jesus og ikke for Jehova. Princippet er imidlertid det samme. De lovsynger Jesus for det nye han som Guds søn har gjort for dem. Ved hjælp af sit blod har han formidlet den nye pagt og således skabt mulighed for at der kunne frembringes en ny nation som Jehovas særlige ejendom. (Romerne 2:28, 29; 1 Korinther 11:25; Hebræerne 7:18-25) Medlemmerne af denne nye åndelige nation er kommet fra mange kødelige nationer, men Jesus har forenet dem i én menighed som én nation. — Esajas 26:2; 1 Peter 2:9, 10.

19. (a) Hvilken velsignelse gik det kødelige Israel glip af fordi nationen ikke var trofast? (b) Hvilken velsignelse opnår Jehovas nye nation?

¹⁹ Da Jehova på Moses’ tid samlede israelitterne til en nation, indgik han en pagt med dem og lovede dem at hvis de forblev tro mod denne pagt, ville de blive ham et kongerige af præster. (2 Mosebog 19:5, 6) Israelitterne var ikke trofaste og opnåede derfor aldrig at få dette løfte opfyldt. Men den nye nation, der er blevet dannet i kraft af den nye pagt som er blevet indstiftet med Jesus som mellemmand, er forblevet trofast. Dens medlemmer kommer derfor til at herske over jorden som konger, og de kommer til at tjene som præster der hjælper de retskafne blandt menneskene til at blive forligt med Jehova. (Kolossenserne 1:20) Det er som det udtrykkes i den nye sang: „Og du har gjort dem til et kongerige og til præster for vor Gud, og de skal herske som konger over jorden.“ (Åbenbaringen 5:10) Det må i sandhed være en glæde for disse 24 ældste at kunne synge denne nye lovsang for den herliggjorte Jesus!

Et himmelsk kor

20. Hvilken sang hvori Lammet lovprises, lyder nu?

²⁰ Hvordan reagerer andre i den vældige himmelske hærskare der udgør Jehovas organisation, på denne nye sang? Johannes hører med begejstring at de giver sangen deres inderlige tilslutning: „Og jeg så, og jeg hørte en røst af mange engle rundt om tronen og de levende skabninger og de ældste, og tallet på dem var ti tusind gange ti tusind og tusind gange tusind, og de sagde med høj røst: ’Lammet, det slagtede, er værdigt til at modtage magten og rigdommen og visdommen og styrken og æren og herligheden og velsignelsen.’“ (Åbenbaringen 5:11, 12) Hvilken betagende lovsang!

21. Fjerner lovprisningen af Lammet opmærksomheden fra Jehovas suverænitet eller stilling? Forklar nærmere.

²¹ Vil det sige at Jesus nu på en måde har indtaget Jehova Guds plads og at hele skabningen er begyndt at lovprise ham i stedet for hans Fader? Nej, langtfra! Lovsangen harmonerer tværtimod med apostelen Paulus’ ord om Jesus: „Derfor ophøjede Gud ham også til en højere stilling og gav ham i sin godhed navnet som er over ethvert andet navn, så at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig, deres i himmelen og deres på jorden og deres under jorden, og hver tunge åbent anerkende at Jesus Kristus er Herre til ære for Gud, Faderen.“ (Filipperne 2:9-11) Jesus bliver her lovprist for sin andel i afgørelsen af det vigtigste stridsspørgsmål over for alle skabninger — spørgsmålet om Jehovas retmæssige suverænitet. Hvilken ære han derved har bragt sin Fader!

En hymne der tager til i styrke

22. I hvilken hymne lyder der nu også stemmer fra det jordiske domæne?

²² I den scene Johannes beskriver, hylder de himmelske hærskarer Jesus med melodisk lovsang i anerkendelse af hans trofasthed og hans himmelske myndighed. Nu falder jordiske stemmer ind og deltager i lovprisningen af både Faderen og Sønnen. Ligesom en jordisk søn med sine handlinger kan gøre sine forældre ære, tjener Jesu loyale kurs i alle skabningers øjne „til ære for Gud, Faderen“. Johannes beretter videre: „Og hver skabning i himmelen og på jorden og under jorden og på havet, og alt hvad der er i dem, hørte jeg sige: ’Ham som sidder på tronen, og Lammet, tilkommer velsignelsen og æren og herligheden og magten i evighedernes evigheder.’“ — Åbenbaringen 5:13.

23, 24. (a) Hvornår ville hymnen begynde i himmelen, og hvornår på jorden, og hvoraf fremgår dette? (b) Hvordan tager hymnen til i styrke som årene går?

²³ Hvornår lyder denne prægtige hymne? De første strofer lød tidligt på Herrens dag. Efter at Satan og hans dæmoner var kastet ud af himmelen kunne „hver skabning i himmelen“ istemme denne lovprisning. Og som det fremgår af rapporterne har et voksende antal mennesker på jorden siden 1919 forenet deres stemmer i lovprisningen af Jehova; det begyndte med nogle få tusind, som i år 2005 talte godt og vel seks millioner.b Når Satans jordiske ordning er blevet ødelagt, vil „hver skabning ... på jorden“ synge Jehovas og hans søns pris. Til Jehovas fastsatte tid vil opstandelsen af de utallige millioner af døde tage sin begyndelse, og da vil „hver skabning ... under jorden“ som huskes af Gud, få lejlighed til at slutte sig til lovprisningskoret.

²⁴ Millioner af mennesker ’fra jordens ende, fra havet og fra øerne’ synger allerede nu en ny sang i forening med Jehovas verdensomspændende organisation. (Esajas 42:10; Salme 150:1-6) Denne glade lovprisning vil nå et crescendo ved slutningen af tusindårsriget, når menneskeheden er blevet ført frem til fuldkommenhed. Den gamle slange, ærkebedrageren, Satan selv, vil derefter blive tilintetgjort som en endelig opfyldelse af Første Mosebog 3:15, og alle levende skabninger, både ånder og mennesker, vil forene deres stemmer i et jublende triumfkor idet de synger: „Ham som sidder på tronen, og Lammet, tilkommer velsignelsen og æren og herligheden og magten i evighedernes evigheder.“ Der vil ikke findes en eneste stemme i hele universet som ikke synger med!

25. (a) Hvad tilskyndes vi til at gøre når vi læser Johannes’ beretning om denne universelle hymne? (b) Hvilket glimrende eksempel sætter de fire levende skabninger og de 24 ældste for os idet synet slutter?

²⁵ Det bliver i sandhed en glædens tid! Hvad Johannes beskriver her, får vort hjerte til at svulme af glæde og tilskynder os til at slutte os til de himmelske hærskarer i dybtfølt lovprisning af Jehova Gud og Jesus Kristus. Er vi ikke fastere besluttet end nogen sinde på at holde ud i den rette gerning? Hvis vi gør dette kan vi forvente at vi, med Jehovas hjælp, vil opleve den lykkelige sejr og kan føje vore stemmer til det universelle lovprisningskor. De fire levende skabninger eller keruber og de opstandne salvede kristne tilslutter sig fuldt ud det der synges, for synet slutter med ordene: „Og de fire levende skabninger sagde: ’Amen!’ og de ældste faldt ned og tilbad.“ — Åbenbaringen 5:14.

26. Hvad bør vi vise tro på, og hvad er Lammet nu rede til at gøre i synet?

²⁶ Måtte du, kære læser, vise tro på det offer som Lammet — ’den værdige’ — har bragt, og blive velsignet i dine ydmyge bestræbelser for at tilbede og tjene Jehova — „ham som sidder på tronen“. Søg hjælp hos Johannesskaren, der tilvejebringer den nødvendige åndelige madration i rette tid. (Lukas 12:42) Men se nu! Lammet er rede til at åbne de syv segl. Hvilke spændende åbenbaringer venter der os?

[Fodnoter]

[Helsides illustration på side 86]

Kapitel 16

Fire ryttere i galop!

Tredje syn — Åbenbaringen 6:1-17

Emne: De fire ryttere, de dræbte vidner under alteret, og vredens store dag

Tiden for opfyldelsen: Fra 1914 frem til den nuværende tingenes ordnings ødelæggelse

1. Hvordan åbenbarer Jehova indholdet af den spændende skriftrulle som Jesus åbner, for Johannes?

ER VI ikke i disse krisetider levende interesserede i „det der snart skal ske“? Jo afgjort, for vi er selv impliceret i det! Lad os derfor slutte os til Johannes idet Jesus nu går i gang med at åbne den spændende skriftrulle. Det er bemærkelsesværdigt at Johannes ikke behøver at læse den. Hvorfor ikke? Fordi dens indhold præsenteres for ham „i tegn“ ved hjælp af en række dynamiske, handlingsmættede scener. — Åbenbaringen 1:1, 10.

2. (a) Hvad ser og hører Johannes, og hvad antyder kerubens udseende? (b) Hvem må den første kerubs befaling være henvendt til, og hvorfor?

² Hør hvad Johannes siger idet Jesus åbner skriftrullens første segl: „Og jeg så da Lammet åbnede et af de syv segl, og jeg hørte en af de fire levende skabninger sige med en stemme som torden: ’Kom!’“ (Åbenbaringen 6:1) Det er den første kerub der siger dette. Dens løvelignende udseende antyder over for Johannes at Jehovas organisation vil handle modigt i forbindelse med at eksekvere Jehovas retfærdige domme. Hvem er kerubens befaling henvendt til? Det kan ikke være til Johannes, for Johannes er allerede blevet indbudt til at være med i disse profetiske scener. (Åbenbaringen 4:1) ’Tordenstemmen’ hidkalder andre som skal medvirke i den første af en serie på fire fængslende episoder.

Den hvide hest og dens glorværdige rytter

3. (a) Hvad beskriver Johannes nu? (b) Hvad må den hvide hest, ifølge Bibelens symbolik, være et billede på?

³ Johannes, og med ham den nidkære Johannesskare og dens medarbejdere i dag, får et livligt drama at se! Johannes siger: „Og jeg så, og se! en hvid hest; og han som sad på den havde en bue; og en krone blev givet ham, og han red ud sejrende og for at fuldende sin sejr.“ (Åbenbaringen 6:2) Ja, som svar på det tordnende „Kom!“ stormer en hvid hest frem. I Bibelen er heste ofte et symbol på krig. (Salme 20:7; Ordsprogene 21:31; Esajas 31:1) Denne hest, uden tvivl en smuk hingst, er skinnende hvid, et tegn på ubesmittet hellighed. (Jævnfør Åbenbaringen 1:14; 4:4; 7:9; 20:11.) Dette er meget passende, for den skildrer en krigsførelse der er ren og retfærdig i Jehovas hellige øjne. — Se også Åbenbaringen 19:11, 14.

4. Hvem er rytteren på den hvide hest? Forklar.

⁴ Hvem er rytteren på denne hest? Han har en bue, et offensivt krigsvåben, men han får også en krone. De eneste retfærdige der skildres som bærende kroner på Herrens dag er Jesus og den skare der repræsenteres ved de 24 ældste. (Daniel 7:13, 14, 27; Lukas 1:31-33; Åbenbaringen 4:4, 10; 14:14)a Men det er usandsynligt at et medlem af den gruppe der fremstilles ved de 24 ældste ville blive skildret som en der ved egen fortjeneste fik overdraget en krone. Denne enlige rytter må derfor være Jesus Kristus og ingen anden. Johannes ser ham i himmelen i det historiske øjeblik i 1914 hvor Jehova erklærer at han har indsat sin konge for at give ham nationer i arv. (Salme 2:6-8)b Idet Jesus åbner det første segl åbenbarer han altså hvordan han selv, som den nykronede konge, drager ud til krig til Guds fastsatte tid.

5. Hvordan beskrives denne rytter tilsvarende i Salme 45?

⁵ Denne scene stemmer smukt overens med Salme 45:4-7, hvor der siges, henvendt til kongen som Jehova har indsat på tronen: „Og i din pragt — vind sejr; drag frem for sandheds og ydmygheds og retfærdigheds sag, og din højre vil lære dig frygtindgydende ting. Dine pile er hvæssede — under dig falder folkeslag — rammer kongens fjender i hjertet. Gud er din trone til fjerne tider, ja, for evigt; et retskaffenhedens scepter er dit riges scepter. Du elsker retfærdighed, og du hader ugudelighed. Derfor har Gud, din Gud, salvet dig med glædens olie fremfor dine partnere.“ Johannes kendte denne profetiske beskrivelse og ville forstå at den sigtede til Jesu virke som konge. — Jævnfør Hebræerbrevet 1:1, 2, 8, 9.

Rider ud sejrende

6. (a) Hvorfor må rytteren drage i krig? (b) I hvilken periode fortsætter sejrsridtet?

⁶ Men hvorfor må den nykronede konge drage i krig? Det må han fordi hans indsættelse i kongedømmet støder på bitter modstand hos Jehovas ærkemodstander, Satan Djævelen, og hos dem på jorden der — bevidst eller ubevidst — tjener Satans sag. Selve Rigets fødsel udløser en storkrig i himmelen. Under navnet Mikael (der betyder „Hvem er som Gud?“) overvinder Jesus Satan og hans dæmoner og kaster dem ned til jorden. (Åbenbaringen 12:7-12) Jesu sejrsridt fortsætter i de indledende årtier af Herrens dag mens de mennesker der er som får, bliver indsamlet. Skønt hele verden stadig ligger i „den ondes magt“ vogter Jesus som en kærlig hyrde sine salvede brødre og deres medarbejdere og hjælper hver enkelt til at vinde troens sejr. — 1 Johannes 5:19.

7. Hvilke sejre har Jesus vundet på jorden i de første årtier af Herrens dag, og hvad bør vi være besluttede på at gøre?

⁷ Hvilke andre sejre har Jesus vundet i løbet af de godt og vel 90 år der nu er gået af Herrens dag? Over hele jorden har Jehovas folk, både som menighed og som enkeltpersoner, været udsat for mange vanskeligheder, trængsler og forfølgelser i lighed med dem apostelen Paulus beskriver for at begrunde at han er en Kristi tjener. (2 Korinther 11:23-28) Jehovas Vidner har, især i krigs- og voldshærgede områder, behøvet en „kraft som er ud over det normale“ for at holde ud. (2 Korinther 4:7) Men selv i de mest prøvende situationer har trofaste vidner kunnet sige som Paulus: „Herren stod mig bi og indgød mig kraft, for at forkyndelsen kunne blive fuldført gennem mig.“ (2 Timoteus 4:17) Ja, Jesus har sejret på deres vegne. Og han vil fortsætte med at sejre på vore vegne, så længe vi er besluttede på at fuldføre vor trossejr. — 1 Johannes 5:4.

8, 9. (a) Hvilke sejre har den verdensomspændende menighed af Jehovas Vidner fået del i? (b) Hvor har Jehovas Vidner oplevet en særlig bemærkelsesværdig vækst?

⁸ Jehovas Vidners verdensomspændende menighed har fået del i mange sejre under ledelse af sin sejrende konge. I 1918 beskyttede han på storslået vis bibelstudenterne mod at blive tilintetgjort, da de selv midlertidigt var blevet besejret af Satans politiske organisation. Og i 1919 brød han fængselsportene op for at udfri dem, hvorefter han gav dem ny kraft til at forkynde den gode nyhed „til jordens fjerneste egne“. — Åbenbaringen 13:7; Apostelgerninger 1:8.

⁹ Før og under den anden verdenskrig forsøgte de diktatoriske aksemagter at udslette Jehovas Vidner i mange lande hvor religiøse ledere, især det romersk-katolske hierarki, åbenlyst eller stiltiende støttede de undertrykkende diktatorer. Men de 71.509 Jehovas Vidner der forkyndte da krigen begyndte i 1939, var blevet til 141.606 da den sluttede i 1945, selv om over 10.000 havde tilbragt lange år i fængsler og koncentrationslejre og omkring 2000 var blevet dræbt. Antallet af aktive Jehovas Vidner er nu vokset til over seks millioner. Væksten har været særlig bemærkelsesværdig i katolske lande og i de lande hvor forfølgelsen før var hårdest — som for eksempel i Tyskland, Italien og Japan, der nu tilsammen har over 600.000 aktive Jehovas Vidner som rapporterer forkyndelse på arbejdsmarken. — Esajas 54:17; Jeremias 1:17-19.

10. Hvordan har kongen velsignet sit folk med mange sejre i forbindelse med at „forsvare og juridisk stadfæste den gode nyhed“?

¹⁰ Vor sejrende konge har også velsignet sit nidkære folk ved at føre det til mange sejre i forbindelse med „at forsvare og juridisk stadfæste den gode nyhed“ over for domstole og herskere. (Filipperne 1:7; Mattæus 10:18; 24:9) Dette har været tilfældet i internationalt omfang — i Australien, Argentina, Canada, Grækenland, Indien, Schweiz, Swaziland, Tyrkiet og andre lande. Blandt 50 sejre som Jehovas Vidner har vundet ved De Forenede Staters højesteret har nogle garanteret dem retten til at forkynde den gode nyhed „offentligt og fra hus til hus“ og retten til ikke at deltage i afguderiske patriotiske ceremonier. (Apostelgerninger 5:42; 20:20; 1 Korinther 10:14) Derved er vejen blevet holdt åben for aflæggelsen af et voksende vidnesbyrd i hele verden.

11. (a) Hvordan fuldender rytteren sin sejr? (b) Hvordan bør det der sker når det andet, det tredje og det fjerde segl åbnes, påvirke os?

¹¹ Hvordan ’fuldender Jesus sin sejr’?c Det gør han, som vi skal se, ved at fjerne den falske religion og derefter kaste enhver del som er tilbage af Satans synlige organisation i en symbolsk ildsø, den evige tilintetgørelse, hvorved Jehovas suverænitet ophøjes. Vi ser nu tillidsfuldt frem til den dag da ’kongernes Konge’ i Harmagedon vil vinde den endelige sejr over Satans undertrykkende politiske organisation! (Åbenbaringen 16:16; 17:14; 19:2, 14-21; Ezekiel 25:17) I mellemtiden fortsætter den uovervindelige sejrherre sit ridt på den hvide hest, samtidig med at Jehova bliver ved med at føje retsindige til sin retfærdige nation på jorden. (Esajas 26:2; 60:22) Er du, sammen med den salvede Johannesskare, med til at fremme denne glædelige vækst? I så fald vil det som apostelen Johannes ser efterhånden som de tre næste segl bliver åbnet, uden tvivl anspore dig til at deltage i endnu større udstrækning i den gerning Jehova lader udføre i dag.

Se, den ildrøde hest!

12. Hvad sagde Jesus ville markere hans usynlige nærværelse som konge?

¹² Hen imod slutningen af Jesu tjeneste på jorden spurgte hans disciple ham privat: „Hvad vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen på tingenes ordning?“ Som svar forudsagde han nogle katastrofer der ville være „en begyndelse til veer“. Han sagde: „Nation skal rejse sig mod nation og rige mod rige; og der skal være store jordskælv, og det ene sted efter det andet tilfælde af pest og hungersnød; og der vil komme frygtelige ting og fra himmelen store tegn.“ (Mattæus 24:3, 7, 8; Lukas 21:10, 11) De ting Johannes ser efterhånden som resten af skriftrullens segl åbnes, danner en bemærkelsesværdig parallel til denne profeti. Læg mærke til hvad der sker idet den herliggjorte Jesus nu åbner det andet segl!

13. Hvilken modsætning kommer Johannes til at opleve?

¹³ „Og da det åbnede det andet segl, hørte jeg den anden levende skabning sige: ’Kom!’“ (Åbenbaringen 6:3) Det er den anden kerub, den der ligner en tyr, der udsteder befalingen. Den symboliserer egenskaben magt, men magt anvendt på en retfærdig måde. I modsætning til dette får Johannes nu en grufuld, dødbringende magtudfoldelse at se.

14. Hvilken hest og rytter ser Johannes nu, og hvad skildrer dette syn?

¹⁴ Hvordan er reaktionen da på denne anden opfordring til at komme? „Og en anden kom ud, en ildrød hest; og ham som sad på den blev det givet at tage freden bort fra jorden så man ville slå hinanden ihjel; og et stort sværd blev givet ham.“ (Åbenbaringen 6:4) Hvilket uhyggeligt syn! Og der er ingen tvivl om hvad det skildrer. Det skildrer krig, ikke den retfærdige krig der føres af Jehovas sejrende konge, men menneskers grusomme, internationale krigsførelse med al dens unødige blodsudgydelse og lidelse. Hvor er det betegnende at denne rytter rider på en ildrød hest!

15. Hvorfor ønsker vi ingen andel i denne rytters ridt?

¹⁵ Johannes ønskede afgjort ikke at have noget at gøre med denne rytter og hans vilde ridt, for det var blevet forudsagt om Guds tjenere: „De skal ikke mere lære at føre krig.“ (Esajas 2:4) Skønt Johannes stadig var „i verden“, var han ikke nogen del af denne blodplettede ordning, og det er Johannesskaren og den store skare i dag heller ikke. Vore våben er åndelige og „mægtige ved Gud“ til forkyndelse af sandheden, og de har ingen anvendelse i kødelig krigsførelse. — Johannes 17:11, 14; 2 Korinther 10:3, 4.

16. Hvornår og hvordan fik rytteren på den ildrøde hest „et stort sværd“?

¹⁶ Der var blevet ført mange krige før 1914, det år da rytteren på den hvide hest blev kronet. Men nu får rytteren på den røde hest „et stort sværd“. Hvad betyder det? Med udbruddet af den første verdenskrig blev menneskers krigsførelse mere blodig, mere ødelæggende end nogen sinde før. I det blodbad der fandt sted fra 1914 til 1918 blev tanks, giftgasser, flyvemaskiner, undervandsbåde, vældige kanoner og automatiske våben anvendt enten for første gang eller i et hidtil uset omfang. I omkring 28 lande var ikke blot professionelle soldater men hele befolkninger presset med i krigsbestræbelserne. Tabene var forfærdende. Over ni millioner soldater mistede livet, og antallet af dræbte og sårede blandt civilbefolkningen var astronomisk. Selv efter at krigen var afsluttet, skete der ikke nogen tilbagevenden til virkelig fred på jorden. Over 50 år efter denne krig sagde den tyske statsmand Konrad Adenauer: „Tryghed og ro har været forsvundet siden 1914.“ Ja, det blev sandelig givet rytteren på den ildrøde hest at tage freden bort fra jorden!

17. Hvordan er ’det store sværd’ fortsat blevet brugt efter den første verdenskrig?

¹⁷ Med skærpet blodtørst styrtede rytteren på den røde hest sig ud i den anden verdenskrig. Drabsredskaberne var blevet endnu mere djævelske, og tabstallene fra den første verdenskrig firdobledes. I 1945 sprængtes to atombomber over Japan som hver især — på et øjeblik — tilintetgjorde titusinder af mennesker. Under den anden verdenskrig krævede rytteren på den røde hest ikke mindre end 55 millioner menneskeliv, og så var han endda ikke tilfreds. Der er pålidelige rapporter om at godt og vel 20 millioner sjæle er faldet for ’det store sværd’ siden den anden verdenskrig.

18, 19. (a) Frem for at være en sejr for den militære teknologi, hvad har myrderierne siden den anden verdenskrig da snarere været et vidnesbyrd om? (b) Hvilken fare truer menneskeheden, men hvad vil rytteren på den hvide hest gøre?

¹⁸ Kan vi kalde dette en sejr for den militære teknologi? Det er snarere et vidnesbyrd om at den røde hests nådeløse galop fortsætter. Og hvor vil den ende? Nogle videnskabsmænd peger på risikoen for at en kernekrig vil bryde ud ved et uheld — for slet ikke at tale om faren for et planlagt kernekrigsragnarok! Men heldigvis har den sejrende rytter på den hvide hest en anden mening om dette.

¹⁹ Så længe samfundet er præget af nationalistisk stolthed og had, vil menneskeheden have atomtruslen hængende over hovedet. Selv om nationerne i desperation skulle skrotte alle deres kernevåben, ville de stadig bevare deres tekniske viden. De ville hurtigt kunne fremstille nye morderiske kernevåben; så enhver krig med konventionelle våben ville nemt kunne udvikle sig til en verdensbrand. Den stolthed og det had der præger nationerne i dag vil ende med menneskehedens selvmord, medmindre — ja, medmindre rytteren på den hvide hest får standset den ildrøde hests vanvittige galop. Lad os have tillid til at kongen Kristus både vil fuldende sin sejr over den verden der beherskes af Satan, og oprette et nyt samfund på jorden der bygger på kærlighed — kærlighed til Gud og næsten — hvilket vil skabe en fred som er langt mere holdbar end den skrøbelige fred der i dag opretholdes ved hjælp af kernevåbenvanviddets gensidige afskrækkelsespolitik. — Salme 37:9-11; Markus 12:29-31; Åbenbaringen 21:1-5.

En sort hest styrter frem

20. Hvordan kan vi være sikre på at rytteren på den hvide hest vil gøre ende på alle ulyksalige forhold?

²⁰ Nu åbner Lammet Jesus det tredje segl! Hvad ser Johannes? „Og da det åbnede det tredje segl, hørte jeg den tredje levende skabning sige: ’Kom!’“ (Åbenbaringen 6:5a) Denne tredje kerub „har et ansigt som et menneskes“, et træk der symboliserer egenskaben kærlighed. Den principbestemte kærlighed vil råde overalt i Guds nye verden, ligesom denne tiltalende egenskab præger hele Jehovas organisation i dag. (Åbenbaringen 4:7; 1 Johannes 4:16) Vi kan være forvissede om at rytteren på den hvide hest, der skal „herske som konge indtil Gud har lagt alle fjenderne under hans fødder“, kærligt vil gøre ende på de ulyksalige forhold som Johannes nu bliver gjort opmærksom på. — 1 Korinther 15:25.

21. (a) Hvad skildrer den sorte hest og dens rytter? (b) Hvoraf fremgår det at den sorte hest stadig galoperer af sted?

²¹ Hvad ser Johannes som reaktion på den tredje opfordring til at komme? „Og jeg så, og se! en sort hest; og han som sad på den havde en vægt i sin hånd.“ (Åbenbaringen 6:5b) Streng hungersnød! Det er det dystre budskab der ligger i dette profetiske billede. Det peger frem til forhold tidligt på Herrens dag, hvor fødevarerne må rationeres, vejes af på vægtskåle. Siden 1914 har fødevaremangel været et permanent problem i verden. Moderne krigsførelse efterlader hungersnød i sit kølvand, for de midler der normalt bruges til at mætte de sultne med, bruges i stedet til anskaffelse af krigsvåben. Landarbejdere udskrives til militærtjeneste, og marker hærges af kamphandlinger eller afsvides af hære under tilbagetog, med det resultat at fødevareproduktionen nedsættes. Sådan var det under den første verdenskrig, da millioner led sult og døde. Og rytteren på hungersnødens sorte hest holdt ikke inde da krigen sluttede. I 1930’erne omkom fem millioner mennesker under en enkelt hungersnød i Ukraine. I kølvandet på den anden verdenskrig fulgte flere tilfælde af fødevaremangel og hungersnød. Den sorte hest galoperede videre, og midt i 1987 meddelte Verdensfødevarerådet at 512 millioner mennesker ikke får nok at spise og at 40.000 børn dagligt dør af årsager som skyldes underernæring.

22. (a) Hvad siger en stemme, og hvad gør den således opmærksom på? (b) Hvad betyder det at en liter hvede og tre liter byg koster en denar?

²² Johannes har mere at fortælle: „Og jeg hørte en stemme, som var den i de fire levende skabningers midte, og den sagde: ’En liter hvede for en denar, og tre liter byg for en denar; og gør ikke olivenolien og vinen skade.’“ (Åbenbaringen 6:6) Alle fire keruber gør i forening opmærksom på at der må føres nøje kontrol med fødevaremængden — ligesom da indbyggerne forud for Jerusalems ødelæggelse i 607 f.v.t. måtte „spise brød efter vægt og med ængstelse“. (Ezekiel 4:16) På Johannes’ tid blev en liter hvede regnet for at være dagsrationen for en soldat. Hvor meget skulle en sådan ration koste? En denar — en hel dagløn! (Mattæus 20:2)d Hvad så hvis manden havde familie at forsørge? Så kunne han købe tre liter grov byg i stedet. Men selv dét ville kun være nok til en lille familie, og byg blev ikke regnet for at være så nærende som hvede.

23. Hvad ligger der i udtalelsen: „Gør ikke olivenolien og vinen skade“?

²³ Hvad ligger der i bemærkningen: „Gør ikke olivenolien og vinen skade“? Nogle har opfattet det som en hentydning til at selv om mange kom til at savne føde og lide sult, ville de riges luksusvarer ikke blive berørt. Men i Mellemøsten er olie og vin ikke luksusvarer. På Bibelens tid blev brød, olie og vin betragtet som almindelige næringsmidler. (Jævnfør Første Mosebog 14:18; Salme 104:14, 15.) Da vandet ikke altid var så godt, drak man i stor udstrækning vin og anvendte den undertiden også som lægemiddel. (1 Timoteus 5:23) Hvad olie angår, så havde enken fra Zarepta på Elias’ tid, skønt hun var fattig, stadig lidt olie tilbage hvormed hun kunne tilberede resten af sit mel. (1 Kongebog 17:12) Befalingen „gør ikke olivenolien og vinen skade“ synes derfor at være et råd om ikke at opbruge disse grundlæggende fornødenheder for hurtigt men spare på dem. Ellers vil de blive ’skadet’, det vil sige slippe op før hungersnøden er forbi.   

24. Hvorfor vil den sorte hest ikke få lov at fortsætte sin galop ret meget længere?

²⁴ Vi kan være lykkelige for at rytteren på den hvide hest snart vil tøjle og standse den galoperende sorte hest! Der siges nemlig om hans kærlige foranstaltninger i den nye verden: „I hans dage blomstrer den retfærdige, og fred i overflod, indtil månen ikke er mere. ... Der vil være en overflod af korn på jorden; på bjergenes top vil det bugne.“ — Salme 72:7, 16; se også Esajas 25:6-8.

Den bleggrønne hest og dens rytter

25. Hvis stemme hører Johannes idet Jesus åbner det fjerde segl, og hvilken egenskab understreges her?

²⁵ Historien er ikke forbi endnu. Lammet åbner det fjerde segl, og Johannes beskriver resultatet: „Og da det åbnede det fjerde segl, hørte jeg den fjerde levende skabnings stemme sige: ’Kom!’“ (Åbenbaringen 6:7) Denne stemme lyder fra den kerub der ligner en flyvende ørn. Den betegner vidtskuende visdom, og det er tydeligt at både Johannes, Johannesskaren og alle andre af Guds tjenere på jorden har måttet handle med visdom i betragtning af det der nu skildres. Gør vi dette, kan vi finde et vist mål af beskyttelse mod de plager som de verdsligvise i vore dages stolte og umoralske generation er hjemsøgt af. — 1 Korinther 1:20, 21.

26. (a) Hvem er den fjerde rytter, og hvorfor er hestens farve meget passende? (b) Hvem følger efter den fjerde rytter, og hvordan vil det gå hans ofre?

²⁶ Hvilke nye rædsler slippes løs idet den fjerde rytter efterkommer opfordringen? Johannes fortæller: „Og jeg så, og se! en bleggrøn hest; og han som sad på den havde navnet Døden. Og Hades fulgte lige efter ham.“ (Åbenbaringen 6:8a) Rytteren på den sidste hest har et navn: Døden. Han er den eneste af Åbenbaringens fire ryttere der røber sin identitet så direkte. Det er meget passende at Døden rider på en hest som er bleggrøn, for ordet bleggrøn (græsk: chlōrosʹ) anvendes i græsk litteratur til at beskrive ansigter der er blevet blege som af sygdom. Det er også meget passende at Døden — på en måde som ikke forklares nærmere — er tæt efterfulgt af Hades (graven), eftersom Hades opsluger de fleste af dem der falder som ofre for den fjerde rytters hærgen. Lykkeligvis vil disse kunne se frem til en opstandelse når ’døden og Hades giver de døde der er i dem, tilbage’. (Åbenbaringen 20:13) Men hvordan samler Døden sine ofre?

27. (a) Ved hjælp af hvilke midler kræver Døden sine ofre? (b) Hvad menes der med at Døden får myndighed over „en fjerdedel af jorden“?

²⁷ Nogle af måderne opregnes i synet: „Og der blev givet dem myndighed over en fjerdedel af jorden til at dræbe med et langt sværd og med hungersnød og med en dødbringende plage og ved jordens vilde dyr.“ (Åbenbaringen 6:8b) Ikke nødvendigvis en bogstavelig fjerdedel af jordens befolkning, men en stor del af jorden, hvad enten den er tæt eller tyndt befolket, vil blive berørt af dette ridt. Denne rytter tager de ofre der falder for den anden rytters store sværd og den tredje rytters hærgende hungersnød og fødevaremangel. Desuden kræver han sine egne ofre ved hjælp af en dødbringende plage og, som beskrevet i Lukas 21:10, 11, ved jordskælv.

28. (a) Hvordan er profetien om „en dødbringende plage“ gået i opfyldelse? (b) Hvordan er Jehovas tjenere beskyttet mod mange sygdomme i dag?

²⁸ Her betones altså ’den dødbringende plage’. I kølvandet på den første verdenskrig krævede den spanske syge i 1918-19 over 20 millioner menneskeliv på ganske få måneder. Det eneste sted på jorden der undgik denne svøbe var den lille ø Skt. Helena. Der var steder hvor sygdommen tyndede så stærkt ud i befolkningen at man måtte skaffe ligene af vejen ved at stable dem og brænde dem. I dag er der de skræmmende forekomster af hjertesygdomme og kræft, som i vid udstrækning er forårsaget af tobaksforureningen. I 1980’erne, der blev kaldt „det uhyggelige årti“, resulterede en livsform der ifølge Bibelens normer er lovløs, i at aids-svøben føjede sig til ’den dødbringende plage’. I år 2000 sagde USA’s generallæge at sygdommen aids „sandsynligvis er den værste sygdomsepidemi verden nogen sinde har oplevet“. Han nævnte at 52 millioner mennesker jorden over havde fået hiv/aids, og at 20 millioner af dem var døde. Jehovas tjenere er i sandhed taknemmelige for at hans ords vise vejledning får dem til at holde sig fra utugt og misbrug af blod, hvorved så mange sygdomme i dag overføres! — Apostelgerninger 15:28, 29; jævnfør Første Korintherbrev 6:9-11.

29, 30. (a) Hvad svarer de „fire slemme straffedomme“ i Ezekiel 14:21 til i dag? (b) Hvordan kan vi forstå omtalen af „vilde dyr“ i Åbenbaringen 6:8? (c) Hvad synes at være hovedpunktet i den profetiske scene?

²⁹ Den fjerde dødsårsag der nævnes i Johannes’ syn, er vilde dyr. I fortiden blev de fire svøber der omtales ved åbningen af det fjerde segl — krig, hungersnød, sygdom og vilde dyr — regnet for at være de mest almindelige årsager til en for tidlig død. De skildrer derfor under ét alle årsager til en for tidlig død i dag. Jehova advarede fortidens Israel: „Således går det når jeg sender mine fire slemme straffedomme — sværd og hungersnød og farlige vilddyr og pest — over Jerusalem for at udrydde mennesker og husdyr af det.“ — Ezekiel 14:21.

³⁰ Død forårsaget af vilde dyr har kun sjældent været forsidestof i vor tid, skønt rovdyr i tropiske lande jævnlig har krævet ofre. I fremtiden vil endnu flere måske blive dræbt af vilde dyr hvis store landområder bliver lagt øde på grund af krigshandlinger eller folk bliver for udtærede af hungersnød til at kunne afværge sultne dyrs angreb. Desuden er der mange mennesker i dag der, ligesom fornuftløse dyr, lægger egenskaber for dagen som står i grel modsætning til dem der beskrives i Esajas 11:6-9. Disse mennesker er for en stor del skyld i den omsiggribende vold — mord, sexforbrydelser, terrorisme og bombesprængninger — i den moderne verden. (Jævnfør Ezekiel 21:31; Romerbrevet 1:28-31; Andet Petersbrev 2:12.) Den fjerde rytter indsamler også deres ofre. Hovedpunktet i denne profetiske scene synes altså at være at rytteren på den bleggrønne hest på mange måder opsluger mennesker i en for tidlig død.

31. Hvorfor kan vi være opmuntrede, til trods for de ulykker der forårsages af rytterne på den røde, den sorte og den bleggrønne hest?

³¹ Det der er blevet åbenbaret ved åbningen af de fire første segl beroliger os, for det viser os at vi ikke skal fortvivle over krigen, hungeren, sygdommene og de andre svøber der kræver så mange menneskeliv i dag. Vi skal heller ikke miste håbet fordi de jordiske ledere ikke magter at løse problemerne. Selv om verdensforholdene tydeligt viser at rytterne på den røde, den sorte og den bleggrønne hest galoperer frem, må vi ikke glemme at den første der red ud, var rytteren på den hvide hest. Jesus er blevet konge, og han har allerede vundet den sejr at han har kastet Satan ud af himmelen. Han har også vundet sejre ved at indsamle de sidste åndelige israelitter og den internationale store skare, der nu tæller millioner, som vil overleve den store trængsel. (Åbenbaringen 7:4, 9, 14) Hans ridt vil fortsætte indtil han har fuldendt sin sejr.

32. Hvad var karakteristisk for åbningen af hvert af de fire første segl?

³² Hver gang et af de fire første segl blev åbnet, lød der en opfordring til at komme, og hver gang kom en hest galoperende med en rytter. Fra og med det femte segl hører vi ikke længere en sådan opfordring. Men rytterne rider stadig og vil fortsætte dermed under resten af denne afslutningsperiode for den nuværende tingenes ordning. (Jævnfør Mattæus 28:20.) Hvilke andre betydningsfulde begivenheder vil Jesus åbenbare når han åbner de tre sidste segl? Nogle af begivenhederne finder sted usynligt for det menneskelige øje. Andre er synlige, men hører fremtiden til. Ikke desto mindre vil de med sikkerhed finde sted. Lad os se hvilke begivenheder det er.

[Fodnoter]

[Ramme på side 92]

Kongens sejrsridt

I 1930’erne og 1940’erne forsøgte fjender med stor beslutsomhed at skabe det indtryk at Jehovas Vidners tjeneste var lovstridig, kriminel eller direkte samfundsnedbrydende. (Salme 94:20) Alene i 1936 blev der i De Forenede Stater foretaget 1149 arrestationer. Jehovas Vidner førte mange retssager helt op til De Forenede Staters højesteret, og her nævnes nogle få af deres fremtrædende sejre:

Den 3. maj 1943 afgjorde Højesteret i sagen Murdock mod Pennsylvania at Jehovas Vidner ikke behøvede at løse vandrebrev for at sprede læsestof mod betaling. Samme dag blev det i sagen Martin mod City of Struthers afgjort at det ikke var ulovligt at ringe på folks døre for at uddele løbesedler og andet averteringsmateriale fra hus til hus.

Den 14. juni 1943 afgjorde Højesteret i sagen Taylor mod Mississippi at Jehovas Vidner ikke tilskynder til oprør mod regeringen med deres forkyndelse. Samme dag blev der i sagen West Virginia State Board of Education mod Barnette afsagt kendelse om at skolemyndigheder ikke havde ret til at bortvise Jehovas Vidners børn der nægtede at hilse flaget. Dagen efter ophævede højesteretten i Australien forbudet mod Jehovas Vidner i dette land og erklærede at forbudet havde været „ubegrundet, vilkårligt og despotisk“.

[Ramme på side 94]

’Det blev givet ham at tage freden bort fra jorden’

Hvor fører teknologien hen? Torontoavisen The Globe and Mail bragte den 22. januar 1987 følgende uddrag af en tale holdt af Ivan L. Head, lederen af Internationalt Center for Udviklingsforskning:

„Det er fra pålidelig side blevet anslået at en fjerdedel af alle videnskabsmænd og teknologer i verden som er beskæftiget med forskning og udvikling, arbejder med våben. ... I 1986-priser er udgiften over 1,5 millioner dollars [10 millioner kroner] i minuttet. ... Er vi alle blevet mere trygge som følge af den teknologiske prioritering? De kernevåbenarsenaler der opretholdes af supermagterne indeholder samme sprængkraft som al den ammunition der blev affyret af alle de kæmpende i hele den anden verdenskrig — 6000 gange. Seks tusind krige på størrelse med Anden Verdenskrig. Siden 1945 har der været mindre end syv uger hvor verden har været fri for militær aktivitet. Der er blevet udkæmpet over 150 krige, enten internationale krige eller borgerkrige, som anslås at have krævet 19,3 millioner menneskeliv, heraf de fleste som et resultat af den effektive nye teknologi der er opstået her i De Forenede Nationers æra.“

I året 2005 havde militær aktivitet krævet over 20 millioner menneskeliv.

[Ramme på side 98, 99]

Hvordan Åbenbaringsbogen er opbygget

Så vidt som vi nu er kommet i studiet af Åbenbaringsbogen, begynder vi at få et indtryk af hvordan bogen er opbygget. Efter den opflammende indledning (Åbenbaringen 1:1-9) kan Åbenbaringen inddeles i 16 syner, nemlig:

1. SYN (1:10–3:22): Johannes ser ved inspiration den herliggjorte Jesus, der sender kærlige budskaber med vejledning til de syv menigheder.

2. SYN (4:1–5:14): Et prægtigt syn af Jehova Guds himmelske trone. Jehova rækker en skriftrulle til Lammet.

3. SYN (6:1-17): Idet Lammet bryder skriftrullens første seks segl, åbenbarer det et syn af forskellige begivenheder der vil indtræffe på Herrens dag. De fire apokalyptiske ryttere rider ud, Guds trælle der har lidt døden som martyrer får hvide klæder, og vredens store dag beskrives.

4. SYN (7:1-17): Engle holder de ødelæggende vinde tilbage indtil de 144.000 åndelige israelitter er blevet beseglet. En stor skare af alle nationer tilskriver Gud og Kristus frelsen og bliver indsamlet for at kunne overleve den store trængsel.

5. SYN (8:1–9:21): Da det syvende segl åbnes lyder der syv trompetstød, hvoraf de seks første udgør det femte syn. Disse seks trompetstød bekendtgør Jehovas domme over menneskeheden. Den femte og den sjette trompet indleder desuden det første og det andet ve.

6. SYN (10:1–11:19): En stærk engel giver Johannes en lille skriftrulle, templet måles, og de to vidners erfaringer beskrives. Det ender med at der blæses i den syvende trompet, hvilket bekendtgør det tredje ve for Guds fjender — at Jehova og hans Messias har tiltrådt herredømmet.

7. SYN (12:1-17): Dette syn beskriver Rigets fødsel, som fører til at Mikael styrter slangen Satan ned til jorden.

8. SYN (13:1-18): Det stærke vilddyr stiger op af havet, og det tohornede dyr der ligner et lam opfordrer menneskeheden til at tilbede det.

9. SYN (14:1-20): En herlig forudskildring af de 144.000 som står på Zions bjerg. Engle forkynder budskaber der høres på hele jorden, jordens vintræ høstes, og Guds harmes vinperse trædes.

10. SYN (15:1–16:21): Her ses på ny et glimt af den himmelske domstol, hvorefter de syv skåle med Jehovas harme udgydes over jorden. Dette afsnit slutter også med en profetisk beskrivelse af ødelæggelsen af Satans ordning.

11. SYN (17:1-18): Den store skøge, Babylon den Store, rider på et skarlagenrødt vilddyr der en overgang forsvinder i afgrunden men kommer frem igen og vender sig imod hende.

12. SYN (18:1–19:10): Babylon den Stores fald og endelige tilintetgørelse bekendtgøres. Efter dets udslettelse sørger nogle, mens andre lovpriser Jehova; Lammets bryllup bekendtgøres.

13. SYN (19:11-21): Jesus rider i spidsen for himmelens hære og eksekverer Guds straffedom over Satans ordning, dens hære og dens tilhængere; ådselfugle gør sig til gode med deres lig.

14. SYN (20:1-10): Satan Djævelen kastes i afgrunden, Kristus og hans medkonger hersker i tusind år, menneskeheden sættes på den sidste prøve, og Satan og hans dæmoner tilintetgøres.

15. SYN (20:11–21:8): Den almindelige opstandelse og den store domsdag; en ny himmel og en ny jord viser sig, med evige velsignelser til retfærdige mennesker.

16. SYN (21:9–22:5): Åbenbaringsbogen når sit højdepunkt i et strålende syn af det ny Jerusalem, Lammets hustru. Fra denne by udgår Guds foranstaltning til liv og lægedom for menneskene.

Åbenbaringen slutter med hjertevarmende hilsener og råd fra Jehova, Jesus, engelen og Johannes selv. Alle indbydes med ordet: „Kom!“ — Åbenbaringen 22:6-21.

Kapitel 17

De ihjelslåede sjæle får deres belønning

1. I hvilken tidsperiode lever vi, og hvoraf fremgår dette?

GUDS rige hersker! Rytteren på den hvide hest vil snart fuldende sin sejr! Den røde, den sorte og den bleggrønne hest galoperer ud over jorden! Jesu egne profetier om hans kongelige nærværelse går ubestrideligt i opfyldelse. (Mattæus, kapitel 24, 25; Markus, kapitel 13; Lukas, kapitel 21) Ja, vi lever i denne tingenes ordnings sidste dage. (2 Timoteus 3:1-5) Lad os, i betragtning af dette, lægge godt mærke til hvad der sker når Lammet, Jesus Kristus, bryder skriftrullens femte segl. Hvilken åbenbaring bliver vi nu vidne til?

2. (a) Hvad så Johannes da det femte segl blev åbnet? (b) Hvorfor skulle det ikke overraske os at læse om et symbolsk offeralter i himmelen?

² Johannes beskriver en bevægende scene: „Og da det åbnede det femte segl, så jeg under alteret sjælene af dem der var blevet slået ihjel på grund af Guds ord og på grund af den vidnegerning de havde haft.“ (Åbenbaringen 6:9) Hvad er det? Et offeralter oppe i himmelen? Ja! Det er første gang Johannes omtaler et alter. I forvejen har han imidlertid beskrevet Jehova på hans trone, de omgivende keruber, glashavet, lamperne og de 24 ældste med røgelse — noget der alt sammen svarer til forskellige træk i det jordiske tabernakel, Jehovas helligdom i Israel. (2 Mosebog 25:17, 18; 40:24-27, 30-32; 1 Krønikebog 24:4) Skulle det da overraske os at vi også finder et symbolsk offeralter i himmelen? — 2 Mosebog 40:29.

3. (a) Hvordan blev „sjæle“ udgydt ved foden af alteret i det gamle jødiske tabernakel? (b) Hvorfor så Johannes sjælene af de dræbte vidner under et symbolsk alter i himmelen?

³ Under dette alter findes „sjælene af dem der var blevet slået ihjel på grund af Guds ord og på grund af den vidnegerning de havde haft“. Hvad vil det sige? Det kan ikke være sjæle der har forladt deres kødelige legemer — som dem de hedenske grækere troede på. (1 Mosebog 2:7; Ezekiel 18:4) Johannes er imidlertid klar over at sjælen, eller livet, i symbolsk forstand fremstilles ved blodet, og da præsterne i det gamle jødiske tabernakel slagtede et offerdyr slyngede de dets blod „mod alteret, hele vejen rundt“, eller hældte det ud „ved foden af brændofferalteret“. (3 Mosebog 3:2, 8, 13; 4:7; 17:6, 11, 12) Dyrets sjæl blev således nært forbundet med offeralteret. Men hvorfor ses sjælene, eller blodet, af disse Guds tjenere under et symbolsk alter i himmelen? Fordi deres død betragtes som et offer.

4. På hvilken måde er de åndsavlede kristnes død et offer?

⁴ Alle der er blevet avlet som Guds åndelige sønner lider i virkeligheden en offerdød. På grund af den plads de skal indtage i Jehovas himmelske rige er det hans vilje at de ofrer eller giver afkald på ethvert håb om evigt liv på jorden. I denne henseende underkaster de sig en offerdød for Jehovas suverænitet. (Filipperne 3:8-11; jævnfør 2:17.) Dette gælder i særdeleshed dem som Johannes ser under alteret. Det er de salvede der i tidens løb har lidt døden som martyrer på grund af deres nidkære tjeneste hvorved de har forkyndt Jehovas ord og forsvaret hans suverænitet. Deres sjæle ’er blevet slået ihjel på grund af Guds ord og på grund af den vidnegerning [martyriʹan] de har haft’.

5. Hvordan kan de trofastes sjæle råbe på hævn skønt de er døde?

⁵ Handlingen fortsætter: „Og de råbte med høj røst og sagde: ’Hvor længe, suveræne Herre, du hellige og sande, vil du afholde dig fra at dømme og hævne vort blod på dem som bor på jorden?’“ (Åbenbaringen 6:10) Hvordan kan deres sjæle, eller blod, råbe på hævn, når Bibelen viser at de døde er uden bevidsthed? (Prædikeren 9:5) Jo, råbte den retfærdige Abels blod ikke efter at Kain havde myrdet ham? Jehova sagde dengang til Kain: „Hvad har du gjort? Hør! Din broders blod råber til mig fra agerjorden.“ (1 Mosebog 4:10, 11; Hebræerne 12:24) Det vil ikke sige at Abels blod rent bogstaveligt udtalte ord. Abel var imidlertid faldet som et uskyldigt offer for en morders hånd, og retfærdigheden krævede at morderen blev straffet. På samme måde er disse kristne martyrer uskyldige, og de må i retfærdighedens navn hævnes. (Lukas 18:7, 8) Råbet om hævn lyder højt fordi der er mange tusind der har lidt døden på denne måde. — Jævnfør Jeremias 15:15, 16.

6. Hvilken udgydelse af uskyldigt blod blev hævnet i 607 f.v.t.?

⁶ Situationen kan også sammenlignes med forholdene i det frafaldne Juda efter at kong Manasse var kommet på tronen i 716 f.v.t. Han udgød meget uskyldigt blod. Efter alt at dømme gennemsavede han profeten Esajas. (Hebræerne 11:37; 2 Kongebog 21:16) Selv om Manasse senere angrede og omvendte sig, bestod denne blodskyld stadig. Da babylonierne i 607 f.v.t. lagde Juda rige øde, var det „udelukkende på Jehovas befaling at dette skete med Juda, for han ville fjerne det fra sin nærhed på grund af Manasses synder, alt det han havde gjort; og også på grund af det uskyldige blod som han havde udgydt, idet han havde fyldt Jerusalem med uskyldigt blod så Jehova ikke ønskede at tilgive det“. — 2 Kongebog 24:3, 4.

7. Hvem har især gjort sig skyldig i at udgyde ’helliges blod’?

⁷ Ligesom det var på Bibelens tid, sådan kan mange af dem der i nyere tid har dræbt Guds vidner for længst være døde, men den organisation der har forårsaget disse vidners martyrdød er stadig levende og aktiv, og bærer på blodskyld. Det er Satans jordiske organisation, hans jordiske afkom. En fremtrædende del af denne organisation er Babylon den Store, den falske religions verdensimperium.a Det beskrives som en skøge der er „beruset af de helliges blod og af Jesu vidners blod“. „Ja, i hende fandtes blod af profeter og af hellige og af alle som er blevet slået ihjel på jorden.“ (Åbenbaringen 17:5, 6; 18:24; Efeserne 4:11; 1 Korinther 12:28) Hvilken byrde af blodskyld! Så længe Babylon den Store eksisterer, vil blodet af dets ofre råbe på retfærdighed. — Åbenbaringen 19:1, 2.

8. (a) Hvem havde lidt martyrdøden mens Johannes levede? (b) Hvilken forfølgelse blev iværksat af romerske kejsere?

⁸ Johannes havde selv været vidne til martyrier i det første århundrede da den grusomme slange og dens jordiske afkom førte krig mod den voksende menighed af salvede kristne. Han havde set vor Herre blive pælfæstet, og havde oplevet at flere af hans nærmeste, deriblandt Stefanus, Peter, Paulus og hans egen broder Jakob, var blevet dræbt af forfølgere. (Johannes 19:26, 27; 21:15, 18, 19; Apostelgerninger 7:59, 60; 8:2; 12:2; 2 Timoteus 1:1; 4:6, 7) I år 64 havde den romerske kejser Nero gjort de kristne til syndebukke for Roms brand for at modvirke et rygte om at han selv havde påsat den. Historikeren Tacitus beretter: „Man nøjedes ikke med at henrette dem, men drev ovenikøbet løjer med dem: nogle bedækkedes med dyrehuder og sønderreves af hunde, andre [pælfæstedes],b atter andre indsvøbtes i brændbare stoffer, og når dagen var omme, tjente de til at oplyse natten.“ En senere bølge af forfølgelse under kejser Domitian (år 81-96) havde bevirket at Johannes selv var blevet forvist til øen Patmos. Som Jesus havde sagt: „Hvis de har forfulgt mig, vil de også forfølge jer.“ — Johannes 15:20; Mattæus 10:22.

9. (a) Hvilket mesterværk af bedrag havde Satan frembragt i begyndelsen af det fjerde århundrede, og hvad er det den mest fremtrædende del af? (b) Hvordan behandlede nogle af de politiske ledere i kristenheden Jehovas Vidner under de to verdenskrige?

⁹ Ved begyndelsen af det fjerde århundrede havde den gamle slange, Satan Djævelen, frembragt sit mesterværk af et bedrag, kristenhedens frafaldne religion — et babylonisk system dækket af en „kristen“ fernis. Dette er den mest fremtrædende del af slangens afkom, og det har udviklet sig til en mængde indbyrdes stridende sekter. Ligesom det utro Juda i fortiden har kristenheden pådraget sig stor blodskyld, blandt andet ved at være stærkt involveret på begge sider i de to verdenskrige. Nogle af kristenhedens politiske ledere benyttede endda disse krige som et påskud for at myrde Guds salvede tjenere. I en anmeldelse af Friedrich Zipfels bog Kirchenkampf in Deutschland (Kirkekamp i Tyskland) siges følgende om Hitlers forfølgelse af Jehovas Vidner: „En tredjedel af dem mistede livet, enten ved henrettelse, andre voldshandlinger, sult, sygdom eller tvangsarbejde. Denne behandling var i sin hårdhed uden fortilfælde og skyldtes en kompromisløs tro som ikke kunne bringes i harmoni med den nationalsocialistiske ideologi.“ Det kan i sandhed siges om kristenheden og dens præsteskab: „På dine kappeflige er der fundet pletter af blod fra fattige, uskyldige sjæle.“ — Jeremias 2:34.c

10. Hvilken forfølgelse har unge mænd af den store skare været udsat for i mange lande?

¹⁰ Siden 1935 har trofaste unge mænd af den store skare været udsat for en særlig hård forfølgelse i mange lande. (Åbenbaringen 7:9) I den anden verdenskrigs sidste måneder blev fjorten unge Jehovas Vidner i en enkelt europæisk by henrettet ved hængning. Deres forbrydelse? De havde nægtet at „lære at føre krig“. (Esajas 2:4) Siden er unge mænd i Det Fjerne Østen og i Afrika blevet slået til døde eller henrettet ved skydning af samme grund. Disse unge martyrer, værdige støtter for Jesu salvede brødre, vil med sikkerhed få en opstandelse på den lovede nye jord. — 2 Peter 3:13; jævnfør Salme 110:3; Mattæus 25:34-40; Lukas 20:37, 38.

En lang, hvid klædning

11. I hvilken forstand får de salvede kristne der har lidt martyrdøden „en lang, hvid klædning“?

¹¹ Efter at have beskrevet den stærke tro som mange af fortidens uangribelige lagde for dagen, sagde apostelen Paulus: „Og skønt alle disse fik godt vidnesbyrd ved deres tro, erfarede de ikke opfyldelsen af løftet, da Gud havde forudset noget bedre for os, for at de ikke skulle gøres fuldkomne uden os.“ (Hebræerne 11:39, 40) Hvad er dette „bedre“ som Paulus og andre salvede kristne forventer? Johannes ser det her i synet: „Og der blev givet hver af dem en lang, hvid klædning; og der blev sagt til dem at de skulle hvile endnu en kort tid, indtil tallet også var fuldt på deres medtrælle og deres brødre som skulle dræbes ligesom også de var blevet det.“ (Åbenbaringen 6:11) At de får „en lang, hvid klædning“ hentyder til deres opstandelse til udødelighed som åndeskabning. De ligger ikke længere som dræbte sjæle under alteret, men er blevet oprejst og udgør en del af gruppen på de 24 ældste som tilbeder foran Guds himmelske trone. Dér har de også selv fået troner, hvilket viser at de har fået del i kongelige privilegier. Og de er „klædt i hvide yderklæder“ som et udtryk for at de er blevet kendt retfærdige, værdige til en ærefuld plads foran Jehova i den himmelske tronsal. Dette er samtidig en opfyldelse af Jesu løfte til de trofaste salvede kristne i Sardesmenigheden: „Den der sejrer vil således blive iført hvide yderklæder.“ — Åbenbaringen 3:5; 4:4; 1 Peter 1:4.

12. På hvilken måde hviler de opstandne salvede endnu en kort tid, og indtil hvornår?

¹² Alt tyder på at denne himmelske opstandelse begyndte i 1918, efter at Jesus var blevet indsat på tronen i 1914 og var redet ud for at indlede sit kongelige sejrsridt med at rense himmelen for Satan og hans dæmoner. De opstandne salvede får imidlertid at vide at de må „hvile endnu en kort tid, indtil tallet også [er] fuldt på deres medtrælle“. De af Johannesskarens medlemmer der stadig befinder sig på jorden, må bevise deres uangribelighed under prøve og forfølgelse, og nogle af dem vil måske blive dræbt. Til sidst vil alt det retfærdige blod som Babylon den Store og dets politiske elskere har udgydt, imidlertid blive hævnet. I mellemtiden er de opstandne uden tvivl travlt optaget af opgaver i himmelen. De ’hviler’, ikke ved at dase uvirksomme i himmelsk lyksalighed, men i den forstand at de tålmodigt afventer dagen for Jehovas hævn. (Esajas 34:8; Romerne 12:19) Da vil deres hvile høre op når de ser den falske religion blive ødelagt og de, som „de kaldede og udvalgte og trofaste“, ledsager Herren Jesus Kristus i forbindelse med at eksekvere dommen over alle andre dele af Satans onde afkom på jorden. — Åbenbaringen 2:26, 27; 17:14; Romerne 16:20.

De døde som skal opstå først

13, 14. (a) Hvornår begynder den himmelske opstandelse, og med hvem, ifølge apostelen Paulus? (b) Hvornår bliver de salvede der lever på Herrens dag oprejst til himmelen?

¹³ Den indsigt vi har fået ved at det femte segl er blevet åbnet, stemmer helt overens med indholdet af andre skriftsteder som handler om den himmelske opstandelse. Apostelen Paulus skrev for eksempel: „For dette siger vi jer med Jehovas ord, at vi levende som bliver tilbage til Herrens nærværelse, afgjort ikke skal komme forud for dem som er sovet ind i døden; for Herren selv vil stige ned fra himmelen med et kommandoråb, med en ærkeengels røst og med Guds trompet, og de som er døde i samhørighed med Kristus skal opstå først. Derefter skal vi som lever og som bliver tilbage, sammen med dem rykkes bort i skyer for at møde Herren i luften; og således skal vi altid være sammen med Herren.“ — 1 Thessaloniker 4:15-17.

¹⁴ Det er spændende perspektiver der skildres her! De af Jesu salvede brødre der bliver tilbage til Jesu nærværelse, altså de der stadig befinder sig på jorden under hans nærværelse, kommer ikke i himmelen forud for dem der allerede er døde. De der er døde i samhørighed med Kristus opstår først. Jesus stiger ned, det vil sige retter sin opmærksomhed mod dem, og oprejser dem til åndeligt liv idet han giver dem „en lang, hvid klædning“. Når de der stadig lever som mennesker derefter fuldfører deres jordiske livsløb — mange af dem ved en voldelig død for modstanderes hånd — kommer de ikke til at sove i døden sådan som de der er gået forud for dem. Nej, i samme øjeblik som de dør forvandles de, „i et nu“, og rykkes bort til himmelen for at blive forenet med Jesus og de øvrige lemmer på hans legeme. (1 Korinther 15:50-52; jævnfør Åbenbaringen 14:13.) De salvede kristnes opstandelse begynder altså kort efter at de fire apokalyptiske ryttere er redet ud.

15. (a) For hvem har åbningen af det femte segl været en god nyhed? (b) Hvordan afslutter rytteren på den hvide hest sit sejrsridt?

¹⁵ Åbningen af skriftrullens femte segl har været en god nyhed for de salvede sejrvindere som bevarer deres uangribelighed til døden. Men det har ikke været nogen god nyhed for Satan og hans afkom. Rytteren på den hvide hest fortsætter sit sejrsridt, og det vil kulminere i en regnskabets time for den verden der „ligger i den ondes magt“. (1 Johannes 5:19) Det fremgår af det der sker når Lammet åbner det sjette segl.

[Fodnoter]

[Ramme på side 102]

Ihjelslåede sjæle

McClintock og Strongs Cyclopedia citerer John Jortin, en engelsk protestant fra det 18. århundrede, født af franske forældre der var huguenotter, for disse ord: „Hvor forfølgelsen begynder, ender kristendommen ... Det var efter at kristendommen var blevet [Romer]rigets officielle religion, og efter at dets præster havde fået rigdom og ære, at forfølgelsens skrækkelige onde fik sin enorme styrke og øvede sin ødelæggende indflydelse på evangeliets tro.“

[Illustration på side 103]

De fik hver en lang, hvid klædning

Kapitel 18

Jordskælv på Herrens dag

1, 2. (a) Hvordan er det at opleve et kraftigt jordskælv? (b) Hvad beskriver Johannes idet det sjette segl bliver åbnet?

HAR du nogen sinde oplevet et kraftigt jordskælv? Det er ikke nogen behagelig oplevelse. Det kan begynde med en uhyggelig gyngen og en dyb rumlen. Uroen bliver stødvis værre mens du skyndsomst søger i dækning — måske under et skrivebord. Eller det kan komme som en pludselig, altomfattende rystelse hvor porcelæn knuses, møbler splintres og bygninger styrter sammen. Skaden kan være katastrofal, og ofte følger der nye rystelser som gør ødelæggelsen og elendigheden endnu værre.

² Lad os med dette i tanke overveje det Johannes beskriver da det sjette segl bliver åbnet: „Og jeg så da det åbnede det sjette segl, og et stort jordskælv fandt sted.“ (Åbenbaringen 6:12a) Dette må falde inden for den samme tidsramme som åbningen af de øvrige segl. Hvornår på Herrens dag indtræffer dette jordskælv, og hvilken slags rystelse er det? — Åbenbaringen 1:10.

3. (a) Hvilke begivenheder forudsagde Jesus i profetien om tegnet på sin nærværelse? (b) Hvilken forbindelse er der mellem de bogstavelige jordskælv og det store jordskælv i Åbenbaringen 6:12?

³ Bogstavelige og symbolske jordskælv er omtalt flere gange i Bibelen. I sin store profeti om tegnet på sin nærværelse i Rigets magt forudsagde Jesus „jordskælv det ene sted efter det andet“. De ville, sammen med andre ting, være „en begyndelse til veer“. Siden 1914, hvor jordens befolkning er vokset så eksplosionsagtigt, har bogstavelige jordskælv bidraget væsentligt til menneskehedens trængsler. (Mattæus 24:3, 7, 8) Men selv om disse rystelser har opfyldt profetien, har det drejet sig om naturlige katastrofer. De går forud for det store symbolske jordskælv der omtales i Åbenbaringen 6:12. Denne katastrofe indtræffer som den altødelæggende afslutning på en serie forudgående rystelser der rokker Satans jordiske tingenes ordning i sine grundvolde.a

Rystelser i menneskesamfundet

4. (a) Siden hvornår havde Jehovas folk forventet at katastrofale begivenheder ville begynde i 1914? (b) Hvilken tidsperiode ville 1914 markere udløbet af?

⁴ Fra midt i 1870’erne havde Jehovas folk forventet at der i 1914 ville begynde katastrofale begivenheder som ville markere udløbet af hedningernes tider. Dette er den periode på „syv tider“ (2520 år) der skulle gå fra Davids rige i Jerusalem blev omstyrtet i 607 f.v.t. til Jesus blev indsat på tronen i det himmelske Jerusalem i 1914.b — Daniel 4:24, 25; Lukas 21:24, den danske autoriserede oversættelse.

5. (a) Hvad bekendtgjorde C. T. Russell den 2. oktober 1914? (b) Hvilke politiske omvæltninger har fundet sted siden 1914?

⁵ Da Charles T. Russell trådte ind i spisesalen på Brooklyn Betel om morgenen den 2. oktober 1914, bragte han derfor denne dramatiske meddelelse: „Hedningernes tider er endt, og deres kongers dage er forbi!“ De omvæltninger der begyndte i 1914 var så vidtrækkende at mange gamle monarkier forsvandt. Zardømmets fald under den bolsjevikiske revolution i 1917 gav stødet til en langvarig konfrontation mellem marxismen og kapitalismen. Politiske rystelser og forandringer skaber stadig uro i menneskesamfundet ud over jorden. Mange af vore dages regeringer overlever ikke mere end et år eller to. Mangelen på stabilitet i den politiske verden ses tydeligt i et land som Italien, der i løbet af blot 42 år siden Anden Verdenskrig har haft 47 nye regeringer. Men disse rystelser er kun optakten til en altomfattende, afgørende regeringsomvæltning. Resultatet? Guds rige overtager eneherredømmet over jorden. — Esajas 9:6, 7.

6. (a) Hvordan beskrev H. G. Wells den nye og betydningsfulde epoke? (b) Hvad har en filosof og en statsmand skrevet om epoken siden 1914?

⁶ Historikere, filosoffer og politiske ledere har peget på 1914 som det år der indledte en ny og betydningsfuld epoke. Sytten år inde i denne epoke sagde historikeren H. G. Wells: „Profeten ville med glæde profetere gode tidender. Men det er hans pligt at fortælle hvad han ser. Han ser en verden der stadig er stærkt kontrolleret af soldater, patrioter, ågerkarle og økonomiske lykkejægere; en verden der ligger under for mistænksomhed og had, som meget hurtigt er ved at miste det der er tilbage af personlige friheder, som tumler mod bitre klassekonflikter og forbereder sig på nye krige.“ I 1953 skrev filosoffen Bertrand Russell: „Lige siden 1914 har enhver der er opmærksom på udviklingen i verden, været dybt foruroliget over det der synes at være en af skæbnen forudbestemt march mod stadig større katastrofer. ... De har indtryk af at menneskeslægten bliver drevet af sted af vrede guder — ligesom helten i en græsk tragedie — uden længere at være herre over sin skæbne.“ I 1980 sagde statsmanden Harold Macmillan med tanke på det 20. århundredes fredelige begyndelse: „Alt blev blot bedre og bedre. Det var i den verden jeg blev født. ... En morgen i 1914 endte det hele pludseligt og uventet.“

7-9. (a) Hvilke omvæltninger har rystet menneskesamfundet siden 1914? (b) Hvilken situation i menneskesamfundet ville de mange omvæltninger under Jesu nærværelse føre til?

⁷ Den anden verdenskrig bragte nye omvæltninger med sig. Og verden rystes til stadighed af mindre krige og af international terrorisme. Den frygtelige trussel om at terrorister skal slå til, eller at stater skal benytte sig af masseødelæggelsesvåben, eksisterer stadig.

⁸ Der findes imidlertid også andre ting foruden krige som har rystet menneskesamfundet i sine grundvolde siden 1914. En af de mest traumatiske omvæltninger udløstes af det amerikanske børskrak den 29. oktober 1929. Det medførte den store depression, der berørte alle kapitalistiske lande. Den nåede lavpunktet mellem 1932 og 1934, men vi mærker stadig virkningerne. Siden 1929 er en økonomisk syg verden blevet flikket sammen med nødløsninger. Regeringer kalkulerer med underskud på statsbudgettet. Oliekrisen i 1973 og dykket på aktiebørsen i 1987 afstedkom nye rystelser i finansverdenen. Samtidig køber millioner af mennesker meget på kredit. Utallige har ladet sig lokke og udbytte af økonomiske fiduser, pyramideforetagender og lotterier, hvoraf mange drives af staten, der skulle beskytte borgernes interesser. Selv kristenhedens tv-evangelister rækker hånden ud efter deres klækkelige andel! — Jævnfør Jeremias 5:26-31.

⁹ De økonomiske problemer beredte Mussolinis og Hitlers vej til magten. Babylon den Store var ikke længe om at bejle til deres gunst, og Vatikanet sluttede konkordat med Italien i 1929 og med Tyskland i 1933. (Åbenbaringen 17:5) De mørke år der fulgte, var tydeligvis med til at opfylde Jesu profeti om tegnet på hans nærværelse, hvor der til sidst ville være „angst blandt nationerne, som ved hverken ud eller ind ... mens mennesker besvimer på grund af frygt og det de venter der kommer over den beboede jord“. (Lukas 21:7-9, 25-31)c Ja, de rystelser der begyndte at præge menneskesamfundet i 1914 er blevet fulgt op af nye rystelser, og virkningen har været dybtgående.

Jehova fremkalder rystelser

10. (a) Hvad er årsagen til de mange rystelser der har præget menneskesamfundet? (b) Hvad gør Jehova, og som en forberedelse til hvad?

¹⁰ Disse rystelser i menneskesamfundet er et resultat af menneskets manglende evne til at styre sine egne skridt. (Jeremias 10:23) Desuden fremkalder den gamle slange, Satan, „som vildleder hele den beboede jord“, veer på jorden i sit sidste fortvivlede forsøg på at vende alle mennesker bort fra tilbedelsen af Jehova. Den moderne teknologi har knyttet jordens befolkning sammen i et enkelt samfund der rystes i sine grundvolde af nationalisme og racehad, uden at de såkaldt Forenede Nationer kan gøre noget virkeligt ved det. Som aldrig før udøver det ene menneske myndighed over det andet til skade for det. (Åbenbaringen 12:9, 12; Prædikeren 8:9) Imidlertid har den suveræne Herre Jehova, himmelens og jordens Skaber, også været i færd med at ryste menneskesamfundet i næsten 90 år, og dette som en forberedelse til at løse jordens problemer én gang for alle. Hvordan det?

11. (a) Hvilken rystelse beskrives i Haggaj 2:6, 7? (b) Hvordan går Haggajs profeti i opfyldelse?

¹¹ I Haggaj 2:6, 7 læser vi: „For således har hærstyrkers Jehova sagt: ’Endnu en gang — inden længe — og jeg vil ryste himmelen og jorden og havet og den tørre grund. Og jeg vil ryste alle nationerne, og alle nationernes kostbare skatte skal komme; og jeg vil fylde dette hus med herlighed,’ har hærstyrkers Jehova sagt.“ Især siden året 1919 har Jehova ladet sine vidner forkynde sine domme blandt alle elementer af menneskesamfundet på jorden. Satans verdensordning har fået en grundig advarsel gennem denne verdensomspændende forkyndelse.d Efterhånden som advarselen er blevet forstærket er gudfrygtige mennesker, „kostbare skatte“, blevet tilskyndet til at skille sig ud fra nationerne. De kommer ikke ud som følge af rystelserne i Satans organisation. Men når de erkender hvordan situationen er, beslutter de selv at hjælpe den salvede Johannesskare med at fylde Jehovas tilbedelseshus med herlighed. Hvordan gøres dette? Ved nidkær forkyndelse af den gode nyhed om Guds oprettede rige. (Mattæus 24:14) Dette rige, som består af Jesus og hans salvede disciple, vil blive stående til Jehovas ære som „et rige der ikke kan rystes“. — Hebræerne 12:26-29.

12. Hvis man er begyndt at give agt på den forkyndelse der er forudsagt i Mattæus 24:14, hvad bør man da gøre før det store jordskælv der omtales i Åbenbaringen 6:12 indtræffer?

¹² Er du begyndt at give agt på denne forkyndelse, og er du måske en af de millioner der i de senere år har overværet højtiden til minde om Jesu død? Da bliv ved med at gøre fremskridt i dit studium af Bibelens sandheder. (2 Timoteus 2:15; 3:16, 17) Tag fuldstændig afstand fra den fordærvede levevis der præger Satans dødsdømte jordiske samfund! Kom helt ind i den nye verdens kristne samfund og deltag fuldt ud i dets arbejde før hele Satans verden knuses af det sidste katastrofale „jordskælv“. Hvori består dette store jordskælv? Lad os se.

Det store jordskælv

13. I hvilken forstand er dette store jordskælv noget helt nyt som menneskene aldrig før har oplevet?

¹³ Ja, de kritiske sidste dage har været en tid med både bogstavelige og symbolske jordskælv. (2 Timoteus 3:1) Men ingen af disse rystelser udgør den store afsluttende rystelse som Johannes ser da det sjette segl bliver åbnet. Tiden med de indledende rystelser er forbi. Der indtræffer nu et stort jordskælv hvis lige menneskene aldrig før har oplevet. Det er så stort at de rystelser og omvæltninger det forårsager, ikke kan måles hverken på Richterskalaen eller ved hjælp af nogen anden menneskelig målingsmetode. Det er ikke blot en lokal rystelse men en verdensomfattende katastrofe der ødelægger hele „jorden“, det vil sige hele det fordærvede menneskesamfund.   

14. (a) I hvilken profeti forudsiges et stort jordskælv og dets følger? (b) Hvad må Joels profeti og Åbenbaringen 6:12, 13 sigte til?

¹⁴ Andre af Jehovas profeter har også forudsagt et sådant jordskælv og dets katastrofale følger. Joel talte omkring år 820 f.v.t. om „Jehovas store og frygtindgydende dag“ hvor „solen vil blive forvandlet til mørke og månen til blod“. Og han tilføjede: „Der er skarer og atter skarer i afgørelsens lavning, for Jehovas dag er nær i afgørelsens lavning. Solen og månen formørkes, og stjernerne holder deres klare lys tilbage. Og Jehova brøler fra Zion, og fra Jerusalem lader han sin røst lyde. Og himmelen og jorden vil ryste; men Jehova er et tilflugtssted for sit folk og en fæstning for Israels sønner.“ (Joel 2:31; 3:14-16) Denne rystelse kan kun sigte til Jehovas domseksekvering i den store trængsel. (Mattæus 24:21) Den parallelle beretning i Åbenbaringen 6:12, 13 må derfor handle om det samme. — Se også Jeremias 10:10; Zefanias 1:14, 15.

15. Hvilken vældig rystelse forudsagde profeten Habakkuk?

¹⁵ Omkring 200 år efter Joel sagde profeten Habakkuk i en bøn til Gud: „Jehova, jeg har hørt om dit ry. Jeg er kommet til at frygte dit virke, Jehova. Bring det til live i årenes midte! Måtte du gøre det kendt i årenes midte! Måtte du huske at vise barmhjertighed under opbragt vrede!“ Hvad vil Jehovas ’opbragte vrede’ resultere i? Habakkuk fortsætter med en malende beskrivelse af den store trængsel idet han siger om Jehova: „Han stod stille og fik jorden til at ryste. Han så og fik nationerne til at springe. ... Med fordømmelse skred du frem over jorden. I vrede tærskede du nationerne. ... jeg [vil] dog juble af glæde over Jehova; jeg vil juble over min frelses Gud.“ (Habakkuk 3:1, 2, 6, 12, 18) Ja, Jehova vil i sandhed ryste jorden når han tærsker nationerne!

16. (a) Hvad har profeten Ezekiel forudsagt vil finde sted når Satan retter sit endelige angreb mod Guds folk? (b) Hvad bliver følgen af det store jordskælv i Åbenbaringen 6:12?

¹⁶ Ezekiel forudsagde på samme måde at når Gog fra Magog (den fornedrede Satan) retter sit endelige angreb mod Guds folk, vil Jehova lade „et stort jordskælv“ indtræffe „på Israels jord“. (Ezekiel 38:18, 19) Selv om der også kan være bogstavelige jordskælv involveret, må vi huske at Åbenbaringen er fremstillet i tegn. Både denne og de andre profetier der er nævnt her, er stærkt symbolske. Det der afsløres ved åbningen af det sjette segl synes derfor at være kulminationen af alle de rystelser der rammer den jordiske tingenes ordning — det store jordskælv hvori alle mennesker som er modstandere af Jehova Guds suveræne herredømme bliver tilintetgjort.

En tid med mørke

17. Hvordan berører det store jordskælv solen, månen og stjernerne?

¹⁷ Som Johannes videre viser, ledsages det store jordskælv af forfærdende begivenheder som endog berører himmelen. Han siger: „Og solen blev sort som sækkelærred af hår, og hele månen blev som blod, og himmelens stjerner faldt ned til jorden, som når et figentræ rystes af en kraftig vind og kaster sine umodne figner.“ (Åbenbaringen 6:12b, 13) Dette er i sandhed bemærkelsesværdige fænomener! Forestil dig hvilket skræmmende mørke der ville blive følgen hvis profetien blev opfyldt bogstaveligt! Intet varmt og velgørende sollys om dagen! Intet mildt og sølvhvidt månelys om natten! Og de tusinder af stjerner ville ikke længere tindre på den fløjlsagtige nattehimmel. I stedet ville der overalt være et dystert, ubarmhjertigt mørke. — Jævnfør Mattæus 24:29.

18. På hvilken måde ’blev himmelen mørk’ for Jerusalem i 607 f.v.t.?

¹⁸ Det blev forudsagt at fortidens Israel i åndelig forstand skulle opleve et sådant mørke. Jeremias advarede: „En ødemark skal hele landet blive, og vil jeg ikke gennemføre udslettelsen? Derfor vil landet sørge, og himmelen oventil skal blive mørk.“ (Jeremias 4:27, 28) Da denne profeti blev opfyldt i 607 f.v.t. så det i sandhed mørkt ud for Jehovas folk. Deres hovedstad, Jerusalem, faldt for babylonierne. Deres tempel blev ødelagt, og deres land blev øde og forladt. Der var intet velgørende lys fra himmelen for dem. Det var som Jeremias sorgfuldt sagde til Jehova: „Du har dræbt; du har ikke vist skånsel. Du har spærret adgangen til dig med en sky, så ingen bøn kan gå igennem.“ (Klagesangene 3:43, 44) For Jerusalem betød dette mørke på himmelen død og udslettelse.

19. (a) Hvordan beskriver Guds profet Esajas et mørke på himmelen som fortidens Babylon skulle opleve? (b) Hvornår og hvordan gik Esajas’ profeti i opfyldelse?

¹⁹ Senere blev et lignende mørke på himmelen ensbetydende med ulykke for fortidens Babylon. Guds profet blev inspireret til at skrive om dette: „Se, Jehovas dag kommer, grusom og med en heftig og brændende vrede, for at gøre landet til noget man forfærdes over, og for at tilintetgøre dets syndere og fjerne dem fra det. For himmelens stjerner og deres kesil-stjernebilleder vil ikke udstråle deres lys; solen er formørket når den står op, og månen lader ikke sit lys skinne. Og jeg skal bringe straf over det frugtbare land for dets ondskab, og over de ugudelige for deres misgerning.“ (Esajas 13:9-11) Denne profeti blev opfyldt i 539 f.v.t. da Babylon faldt for mederne og perserne. Den beskriver glimrende det mørke, den håbløshed, den totale mangel på velgørende lys som Babylon oplevede da det for evigt faldt fra stillingen som det førende rige i verden.

20. Hvilke forfærdende følger vil det store jordskælv få for denne tingenes ordning?

²⁰ På samme måde vil hele den nuværende verdensordning blive opslugt af det totale mørkes fortvivlelse når det store jordskælv indtræffer. De klare, skinnende lysgivere i Satans jordiske ordning vil ikke udsende noget glimt af håb. Allerede nu er jordens politiske ledere, især i kristenheden, kendt for deres korruption, falskhed og umoralske levned. (Esajas 28:14-19) Man kan ikke længere stole på dem. Deres blafrende lys vil gå helt ud når Jehova eksekverer dommen. Deres månelignende indflydelse på jordens anliggender vil blive afsløret som blodig og dødbringende. Deres verdslige stjerner eller „superstars“ vil blive udslukket som faldende meteoritter og spredt som umodne figner i et hylende stormvejr. Hele kloden vil skælve under „så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu, og som heller ikke vil indtræffe igen“. (Mattæus 24:21) I sandhed skræmmende udsigter!

„Himmelen“ forsvinder

21. Hvad ser Johannes i sit syn vedrørende „himmelen“ og „hvert bjerg og hver ø“?

²¹ Johannes’ syn fortsætter: „Og himmelen forsvandt som en skriftrulle der rulles sammen, og hvert bjerg og hver ø blev flyttet fra sit sted.“ (Åbenbaringen 6:14) Det er tydeligvis ikke den bogstavelige himmel eller de bogstavelige bjerge og øer der er tale om. Men hvad symboliserer disse udtryk?

22. Hvilken slags ’himmel’ i Edom blev ’rullet sammen som en bogrulle’?

²² Hvad „himmelen“ angår, kan vi hente hjælp i en lignende profeti som fortæller om Jehovas harme mod alle nationerne: „Og hele himmelens hær skal rådne bort. Og himmelen skal rulles sammen som en bogrulle.“ (Esajas 34:4) Det var specielt Edom det ville gå ud over. Hvordan? Ved at landet blev løbet over ende af babylonierne kort efter Jerusalems ødelæggelse i 607 f.v.t. På det tidspunkt blev der ikke registreret bemærkelsesværdige hændelser på den bogstavelige himmel. Men Edoms ’himmel’e blev udsat for katastrofale begivenheder. Landets regeringsmagt blev styrtet ned fra sin himmelhøje stilling. (Esajas 34:5) Den blev ’rullet sammen’ og lagt til side, så at sige, ligesom en gammel skriftrulle der ikke længere var til gavn for nogen.

23. Hvilken ’himmel’ er det der vil ’forsvinde som en skriftrulle’, og hvordan bekræfter Peters ord denne forståelse?

²³ „Himmelen“ der skal ’forsvinde som en skriftrulle’ sigter altså til de gudfjendske regeringer der hersker over jorden. De vil blive fjernet for bestandig af den altbesejrende rytter på den hvide hest. (Åbenbaringen 19:11-16, 19-21) Denne forståelse bekræftes af det apostelen Peter skrev da han forudsagde de samme begivenheder som skildres ved åbningen af det sjette segl: „De himle og den jord som er nu, [er] gemt til ild og bevaret til de ugudelige menneskers doms og undergangs dag.“ (2 Peter 3:7) Men hvad betyder det så at „hvert bjerg og hver ø blev flyttet fra sit sted“?

24. (a) I hvilken forbindelse siger Bibelen profetisk at bjerge og øer rystes eller gøres ustabile? (b) På hvilken måde ’rystede bjergene’ da Nineve faldt?

²⁴ I Bibelens profetier tales der om at bjerge og øer rokkes eller på anden måde gøres ustabile i tider med store politiske omvæltninger. I en profeti om Jehovas straffedom over Nineve skrev profeten Nahum for eksempel: „Bjerge ryster for ham, og højene smelter. Og jorden hæves for hans ansigt.“ (Nahum 1:5) Der findes ingen beretning om at bogstavelige bjerge skælvede da Nineve faldt i 632 f.v.t. Men et verdensrige der hidtil havde forekommet stærkt og stabilt som et bjerg, faldt pludseligt sammen. — Jævnfør Jeremias 4:24.

25. Hvordan vil „hvert bjerg og hver ø“ blive flyttet fra sit sted når denne tingenes ordning bringes til ophør?

²⁵ De ’bjerge’ og ’øer’ der omtales i forbindelse med åbningen af det sjette segl, må derfor være politiske regeringer og deres underordnede organisationer, som har forekommet mange at være meget stabile. De vil blive rystet så de vakler og flytter sig, til bestyrtelse og rædsel for dem der før har sat deres lid til dem. Som profetien videre viser, vil der ikke være nogen tvivl om at Jehovas og hans søns vredes store dag — den endelige rystelse der fjerner hele Satans organisation — er kommet og at deres hævn nu fuldbyrdes!

„Fald over os og skjul os“

26. Hvordan vil mennesker der modstår Guds suverænitet handle i deres rædsel, og med hvilke ord vil de give udtryk for deres rædsel?

²⁶ Johannes fortsætter: „Og jordens konger og stormændene og militærtribunerne og de rige og de stærke og hver træl og fri skjulte sig i hulerne og i bjergenes klipper. Og de bliver ved med at sige til bjergene og til klipperne: ’Fald over os og skjul os for ham som sidder på tronen, for hans ansigt, og for Lammets vrede, for deres vredes store dag er kommet, og hvem kan bestå?’“ — Åbenbaringen 6:15-17.

27. Hvad råbte de utro israelitter i Samaria, og hvordan gik disse ord i opfyldelse?

²⁷ Da Hoseas forkyndte Jehovas dom over Samaria, hovedstaden i nordriget Israel, sagde han: „Bet-Avens offerhøje, Israels synd, skal tilintetgøres. Der vil vokse torn og tidsel på deres altre. Og man vil sige til bjergene: ’Dæk os!’ og til højene: ’Fald over os!’“ (Hoseas 10:8) Hvordan gik disse ord i opfyldelse? Jo, da Samaria faldt for de grusomme assyrere i 740 f.v.t., var der ingen steder israelitterne kunne søge tilflugt. Hoseas’ ord skildrer den følelse af hjælpeløshed, rædsel og håbløshed der fyldte de overvundne israelitter. Hverken de bogstavelige høje eller Samarias bjerglignende institutioner kunne beskytte dem, til trods for at de før havde forekommet så solide og urokkelige.

28. (a) Hvilken advarsel henvendte Jesus til Jerusalems kvinder? (b) Hvordan gik Jesu ord i opfyldelse?

²⁸ Da Jesus undervejs ud til sin død henvendte sig til Jerusalems kvinder, benyttede han et lignende ordvalg idet han sagde: „Der skal komme dage i hvilke folk vil sige: ’Lykkelige er de ufrugtbare kvinder, og de moderliv som ikke fødte, og de bryster som ikke gav die!’ Da vil man sige til bjergene: ’Fald over os!’ og til højene: ’Dæk os!’“ (Lukas 23:29, 30) Jerusalems ødelæggelse for romernes hånd i år 70 er veldokumenteret, og det er tydeligt at Jesu ord havde samme betydning som Hoseas’. Der fandtes intet skjulested for de jøder der blev tilbage i Judæa. Uanset hvor de søgte tilflugt, i Jerusalem eller endog på den befæstede bjergtop Masada, blev de indhentet af den voldelige fuldbyrdelse af Jehovas dom.

29. (a) Hvordan vil de der støtter denne tingenes ordning være stillet når Jehovas vredes dag kommer? (b) Hvilken profeti af Jesus vil gå i opfyldelse når Jehova udøser sin vrede?

²⁹ Åbningen af det sjette segl har vist at der vil ske noget tilsvarende på Jehovas vredes dag i fremtiden. Når den jordiske tingenes ordning rystes for sidste gang, vil de der går ind for den og støtter den, desperat søge et skjulested, men ikke finde noget. Den falske religion, Babylon den Store, har allerede sørgeligt svigtet dem. Hverken huler i de bogstavelige bjerge, eller symbolske bjerge i form af politiske og kommercielle organisationer, vil yde dem nogen sikkerhed i økonomisk eller anden henseende. Intet vil beskytte dem mod Jehovas vrede. Den rædsel der vil præge dem, beskrives udmærket af Jesus med disse ord: „Derpå vil Menneskesønnens tegn vise sig i himmelen, og da skal alle jordens stammer slå sig selv af sorg, og de skal se Menneskesønnen komme på himmelens skyer med magt og megen herlighed.“ — Mattæus 24:30.

30. (a) Hvad ligger der i spørgsmålet: „Hvem kan bestå?“ (b) Vil nogen kunne bestå når Jehova eksekverer sin dom?

³⁰ Ja, de der har nægtet at anerkende den sejrende rytters myndighed, vil blive tvunget til at indrømme at de har taget fejl. De mennesker der villigt har været en del af slangens afkom, vil gå undergangen i møde når Satans verden forsvinder. (1 Mosebog 3:15; 1 Johannes 2:17) Verdenssituationen vil være sådan at mange i realiteten vil spørge: „Hvem kan bestå?“ De vil øjensynlig mene at ingen som helst vil kunne stå godkendte over for Jehova på denne hans domsdag. Men dér tager de fejl, som Åbenbaringen videre viser.

[Fodnoter]

[Ramme/​Illustration på side 105]

1914 forudset

„Det var i 606 f. Kr. at Guds rige ophørte med at eksistere, hovedbindet blev fjernet og hele jorden blev overgivet til hedningerne. 2520 år fra 606 f. Kr. vil udløbe i 1914 e. Kr.“f — The Three Worlds, udgivet i 1877, side 83.

„Bibelen paapeger klart og bestemt, at ’Hedningernes Tider’ er et Tidsrum paa 2520 Aar, der begyndte Aar 606 f. K. og ender 1914 e. K.“ — Studier i Skriften, bind 2, skrevet af C. T. Russell, udgivet på engelsk i 1889 og på dansk i 1895, side 83.

Charles Taze Russell og hans medarbejdere indså årtier i forvejen at 1914 ville markere udløbet af hedningernes tider eller „nationernes fastsatte tider“. (Lukas 21:24) Selv om de ikke fuldt ud forstod hvad dette ville betyde, var de overbevist om at 1914 ville blive et vendepunkt i verdenshistorien, og de fik ret. Læg mærke til følgende aviscitat:

„Den frygtelige krigs udbrud i Europa har opfyldt en usædvanlig profeti. Igennem et kvart århundrede har de ’internationale bibelstudenter’, bedre kendt som ’millennister’, gennem prædikanter og aviser forkyndt for verden at den vredens dag som Bibelen taler om, ville tage sin begyndelse i 1914. ’Hold øje med året 1914!’ har været hundreder af rejsende evangelisters råb.“ — Newyorkerbladet The World, 30. august 1914.

[Fodnote]

[Ramme på side 106]

1914 – et vendepunkt

I værket Politikens Verdenshistorie — Historiens magt og mening, udgivet i København 1987, hedder det på side 40:

„Det 19. århundredes fremskridtstro fik et afgørende knæk i 1914. Den danske historiker og politiker Peter Munch skrev året før krigsudbruddet optimistisk: ’Al sandsynlighed taler for, at vi ikke vil komme til at opleve nogen krig mellem europæiske stormagter. „Krigsfaren“ vil drive over også i fremtiden, som den har gjort det gang på gang siden 1871.’

I hans erindringer kan man derimod læse: ’Krigens udbrud i 1914 er det store vendepunkt i menneskehedens historie. Fra en lys fremgangstid, hvor arbejdet kunne øves i rimelig tryghed, gik vi over til en ulykkernes, uhyggens og hadets tid, hvor alt var utryghed. Ingen kunne vide, og ingen kan nu vide, om den mørketid, vi da gled ind i, vil blive til varig ødelæggelse af den kulturbygning, menneskene gennem årtusinder har skabt sig.’“

[Illustration på side 110]

’Hvert bjerg blev flyttet fra sit sted’

[Illustration på side 111]

De skjulte sig i hulerne

Kapitel 19

Guds Israel besegles

Fjerde syn — Åbenbaringen 7:1-17

Emne: De 144.000 besegles, og den store skare ses stående foran Jehovas trone og foran Lammet

Tiden for opfyldelsen: Fra Jesu Kristi indsættelse på tronen i 1914 til ind i tusindårsriget

1. Hvem kan „bestå“ på den store dag hvor den guddommelige vrede slippes løs?

„HVEM kan bestå?“ (Åbenbaringen 6:17) Ja, hvem? Når Satans ordning lægges øde på den guddommelige vredes store dag, vil verdens befolkning og deres ledere kunne stille dette spørgsmål. Det vil forekomme dem at verdenskatastrofen truer med at udslette alt menneskeliv. Men vil den gøre det? Guds profet giver os lykkeligvis denne forsikring: „Da skal enhver som påkalder Jehovas navn undslippe.“ (Joel 2:32) Apostlene Peter og Paulus bekræfter at det forholder sig sådan. (Apostelgerninger 2:19-21; Romerne 10:13) Ja, de der påkalder Jehovas navn vil overleve. Hvem er det? Det får vi at se i det næste syn der oprulles for os.

2. Hvorfor er det bemærkelsesværdigt at nogle vil overleve Jehovas domsdag?

² Det er bemærkelsesværdigt at nogle overhovedet vil komme levende gennem Jehovas domsdag, sådan som den beskrives af Guds profeter: „Se! Jehovas storm, forbitrelsen, skal fare frem, en fejende storm. Over de ugudeliges hoveder vil den hvirvle. Jehovas brændende vrede vil ikke vende om før han har udført og gennemført sit hjertes tanker.“ (Jeremias 30:23, 24) Det er vigtigt og på høje tid at vi tager skridt til at ride denne storm af! — Ordsprogene 2:22; Esajas 55:6, 7; Zefanias 2:2, 3.

De fire vinde

3. (a) Hvilken særlig tjeneste ser Johannes nu engle udføre? (b) Hvad er „jordens fire vinde“ et symbol på?

³ Inden Jehova slipper dette rasende uvejr løs, udfører himmelske engle en særlig tjeneste. Johannes ser nu dette i synet: „Efter dette så jeg fire engle stå på jordens fire hjørner og holde jordens fire vinde fast, så ingen vind kunne blæse på jorden eller på havet eller på noget træ.“ (Åbenbaringen 7:1) Hvad betyder dette for os i dag? Disse „fire vinde“ er et livagtigt symbol på den ødelæggende dom der snart skal eksekveres over det ugudelige jordiske samfund, den lovløse menneskeheds urolige ’hav’ og de høje herskere der rager op som træer og får støtte og næring fra jordens befolkning. — Esajas 57:20; Salme 37:35, 36.

4. (a) Hvad repræsenterer de fire engle? (b) Hvordan vil det berøre Satans jordiske organisation når de fire vinde slippes løs?

⁴ De fire engle repræsenterer uden tvivl fire grupper af engle som Jehova benytter til at holde eksekveringen af dommen tilbage indtil den fastsatte tid. Når englene slipper disse den guddommelige vredes vinde løs så de på én gang kommer hvirvlende fra nord, syd, øst og vest, vil ødelæggelsen blive enorm. Det vil, i gigantisk målestok, være som da Jehova brugte de fire vinde til at sprede fortidens elamitter for at knuse og udslette dem. (Jeremias 49:36-38) Det vil være et drabeligt uvejr som er langt mere ødelæggende end det ’stormvejr’ hvormed Jehova tilintetgjorde den ammonitiske nation. (Amos 1:13-15) Ingen del af Satans organisation på jorden vil kunne bestå den dag Jehova viser sin vrede og hævder sin suverænitet for al evighed. — Salme 83:15, 18; Esajas 29:5, 6.

5. Hvordan hjælper Jeremias’ profeti os til at forstå at eksekveringen af Guds domme vil omfatte hele jorden?

⁵ Kan vi være sikre på at eksekveringen af Guds domme vil rasere hele jorden? Lyt igen til profeten Jeremias: „Se! En ulykke går fra nation til nation, og en vældig storm opvækkes fra jordens fjerneste egne. Og Jehovas slagne skal på den dag ligge fra den ene ende af jorden til den anden.“ (Jeremias 25:32, 33) Det er under dette stormvejr at verden vil blive indhyllet i mørke. De styrende organer vil blive rystet bort og glemt. (Åbenbaringen 6:12-14) Men fremtiden vil ikke være mørk for alle. For hvis skyld holdes de fire vinde tilbage?

Guds trælle besegles

6. Af hvem får englene befaling til at holde de fire vinde tilbage, og hvad bliver der således tid til?

⁶ Johannes fortsætter med at beskrive hvordan nogle vil blive udvalgt til at overleve, idet han siger: „Og jeg så en anden engel stige op fra solens opgang, og han havde et seglstempel fra den levende Gud; og han råbte med høj røst til de fire engle hvem det var givet at skade jorden og havet, og han sagde: ’Gør ikke jorden eller havet eller træerne skade førend vi har beseglet vor Guds trælle på deres pander.’“ — Åbenbaringen 7:2, 3.

7. Hvem er den femte engel i virkeligheden, og hvad hjælper os til at fastslå dette?

⁷ Skønt denne femte engel ikke nævnes ved navn, tyder alt på at det er den herliggjorte Herre Jesus. I overensstemmelse med at Jesus er ærkeengelen, fremstilles han som en der har myndighed over de andre engle. (1 Thessaloniker 4:16; Judas 9) Han stiger op fra øst, ligesom „kongerne fra solens opgang“ — Jehova og hans Messias — når de kommer for at eksekvere dom, på samme måde som kongerne Darius og Kyros da de ydmygede fortidens Babylon. (Åbenbaringen 16:12; Esajas 45:1; Jeremias 51:11; Daniel 5:31) Denne engel svarer også til Jesus derved at han har fået til opgave at besegle de salvede kristne. (Efeserne 1:13, 14) Og når vindene slippes løs, er det Jesus der fører de himmelske hærstyrker mod nationerne for at eksekvere dommen over dem. (Åbenbaringen 19:11-16) Det er derfor rimeligt at det også er Jesus der giver befaling om at ødelæggelsen af Satans jordiske organisation skal holdes tilbage indtil Guds trælle er blevet beseglet.

8. Hvori består beseglingen, og hvornår begyndte den at finde sted?

⁸ Hvori består denne besegling, og hvem er disse Guds trælle? Beseglingen begyndte på pinsedagen år 33 da de første jødiske kristne blev salvet med hellig ånd. Senere lod Gud også „folk fra nationerne“ kalde og salve. (Romerne 3:29; Apostelgerninger 2:1-4, 14, 32, 33; 15:14) Apostelen Paulus skrev om at de salvede kristne har en garanti for at de „tilhører Kristus“, og tilføjede at Gud „har ... sat sit segl på os og har som forskud på det der skal komme, givet os ånden i vore hjerter“. (2 Korinther 1:21, 22; jævnfør Åbenbaringen 14:1.) Når disse trælle bliver antaget eller adopteret som Guds åndelige sønner får de altså et forskud på deres himmelske arv — et segl eller et pant. (2 Korinther 5:1, 5; Efeserne 1:10, 11) De kan da sige: „Ånden selv vidner sammen med vor egen ånd om at vi er Guds børn. Og når vi er børn, er vi også arvinger: ja, Guds arvinger og Kristi medarvinger, forudsat vi lider sammen med ham så vi også kan blive herliggjort sammen med ham.“ — Romerne 8:15-17.

9. (a) Hvordan må de åndsavlede sønner af Gud der er tilbage, vise udholdenhed? (b) Hvor længe vil denne prøvelse af de salvede fortsætte?

⁹ „Forudsat vi lider sammen med ham“ — hvad betyder det? Jo, for at modtage livets krone må de salvede kristne holde ud, være trofaste indtil døden. (Åbenbaringen 2:10) De er ikke frelst én gang for alle. (Mattæus 10:22; Lukas 13:24) Tværtimod tilskyndes de: „[Gør] jeres yderste for at befæste jeres kaldelse og udvælgelse.“ Ligesom apostelen Paulus må de til sidst kunne sige: „Jeg har kæmpet den gode kamp, jeg har fuldendt løbet, jeg har bevaret troen.“ (2 Peter 1:10, 11; 2 Timoteus 4:7, 8) De åndsavlede sønner af Gud der er tilbage på jorden skal altså fortsat prøves og sigtes indtil Jesus og de engle der er med ham, har præget seglet tydeligt på deres pande som et endeligt og uigenkaldeligt udtryk for at de er trofaste og har stået prøve som „vor Guds trælle“. Seglet bliver da et fast og varigt mærke. Når de fire trængselsvinde slippes løs, vil hele det åndelige Israel åbenbart være blevet endeligt beseglet, selv om nogle få af dets medlemmer stadig vil være i live i kødet. (Mattæus 24:13; Åbenbaringen 19:7) Det fulde antal medlemmer vil være udvalgt. — Romerne 11:25, 26.

Hvor mange bliver beseglet?

10. (a) Hvilke skriftsteder viser at der kun er et begrænset antal beseglede? (b) Hvor stort er det samlede antal beseglede, og hvordan opregnes de?

¹⁰ Til dem der havde udsigt til at blive beseglet, sagde Jesus: „Vær ikke bange, du lille hjord, for jeres Fader har besluttet at give jer riget.“ (Lukas 12:32) Andre skriftsteder, som for eksempel Åbenbaringen 6:11 og Romerbrevet 11:25, viser at denne lille hjord består af et forud fastsat, begrænset antal. Dette bekræftes af Johannes’ næste ord: „Og jeg hørte tallet på de beseglede, et hundrede og fireogfyrre tusind, beseglede af hver stamme af Israels sønner: Af Judas stamme tolv tusind beseglede; af Rubens stamme tolv tusind; af Gads stamme tolv tusind; af Asers stamme tolv tusind; af Naftalis stamme tolv tusind; af Manasses stamme tolv tusind; af Simeons stamme tolv tusind; af Levis stamme tolv tusind; af Issakars stamme tolv tusind; af Zebulons stamme tolv tusind; af Josefs stamme tolv tusind; af Benjamins stamme tolv tusind beseglede.“ — Åbenbaringen 7:4-8.

11. (a) Hvorfor kan de tolv stammer der nævnes, ikke være stammerne i det bogstavelige, kødelige Israel? (b) Hvorfor nævnes disse tolv stammer i Åbenbaringen? (c) Hvorfor findes der ingen særlig kongestamme eller præstestamme i Guds Israel?

¹¹ Kunne dette ikke sigte til det bogstavelige, kødelige Israel? Nej, for denne liste i Åbenbaringen 7:4-8 afviger fra den sædvanlige fortegnelse over Israels stammer. (4 Mosebog 1:17, 47) Formålet med fortegnelsen her er tydeligvis ikke at opregne kødelige jøder efter deres stammetilhørsforhold, men at vise at det åndelige Israel er opbygget på tilsvarende måde. Det er en velafbalanceret organisation. Der skal være nøjagtig 144.000 medlemmer i denne nye nation — tolv stammer med hver 12.000 medlemmer. Ingen stamme i dette Guds Israel er udelukkende kongelig eller præstelig. Alle nationens medlemmer skal herske som konger, og de skal alle tjene som præster. — Galaterne 6:16; Åbenbaringen 20:4, 6.

12. Hvorfor er det meget passende at de 24 ældste synger ordene i Åbenbaringen 5:9, 10 foran Lammet?

¹² Skønt de kødelige jøder og de jødiske proselytter var de første der fik mulighed for at blive udvalgt til det åndelige Israel, var det kun et mindretal der benyttede sig af det. Jehova lod derfor indbydelsen gå ud til hedningerne. (Johannes 1:10-13; Apostelgerninger 2:4, 7-11; Romerne 11:7) Det betød at ikkejøderne — som i tilfældet med efeserne, der tidligere havde været „udelukkede fra Israels stat“ — nu kunne blive beseglet med Guds ånd og blive en del af menigheden af salvede kristne. (Efeserne 2:11-13; 3:5, 6; Apostelgerninger 15:14) Det er derfor meget passende at de 24 ældste synger foran Lammet: „Med dit blod har du købt mennesker til Gud ud af hver stamme og hvert tungemål og hvert folk og hver nation, og du har gjort dem til et kongerige og til præster for vor Gud, og de skal herske som konger over jorden.“ — Åbenbaringen 5:9, 10.

13. Hvorfor kunne Jesu halvbroder Jakob med rette stile sit brev til „de tolv stammer der er spredt rundt omkring“?

¹³ Den kristne menighed er „en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, en hellig nation“. (1 Peter 2:9) Den har erstattet det kødelige Israel som Guds nation og er således blevet et nyt Israel som ’virkelig er Israel’. (Romerne 9:6-8; Mattæus 21:43)a Jesu halvbroder Jakob kunne derfor med rette stile sit hyrdebrev til „de tolv stammer der er spredt rundt omkring“, det vil sige den verdensomspændende menighed af salvede kristne som med tiden ville tælle 144.000. — Jakob 1:1.

Guds Israel i dag

14. Hvoraf fremgår det at Jehovas Vidner altid har holdt fast ved at de 144.000 er et bogstaveligt antal som udgør det åndelige Israel?

¹⁴ Charles T. Russell anså de 144.000 for at være et bogstaveligt antal enkeltpersoner som udgjorde et åndeligt Israel. I bogen Den nye Skabning, bind VI af serien Studier i Skriften, udgivet på engelsk i 1904 og på dansk i 1917, skrev han: „Vi har al Grund til at antage, at dette bestemte Antal [på de udvalgte salvede] er de i Aabenbaringen (7:4; 14:1) nævnte 144.000, som er ’løskøbte fra Menneskene’.“ I Lys, bind 1, der blev udgivet på engelsk i 1930 og på dansk i 1931 af bibelstudenterne, hed det ligeledes: „De 144.000 Lemmer paa Kristi Legeme fremstilles altsaa her som de udvalgte og salvede eller beseglede.“ Jehovas Vidner har altid holdt fast ved at de 144.000 er et bogstaveligt antal salvede kristne som udgør det åndelige Israel.

15. Hvad mente oprigtige bibelstudenter umiddelbart forud for Herrens dag at de kødelige jøder ville opleve efter udløbet af hedningernes tider?

¹⁵ Men fortjener det kødelige Israel i dag ikke i det mindste en vis særlig gunst? Da de oprigtige bibelstudenter i perioden umiddelbart forud for Herrens dag genopdagede mange af grundsandhederne i Guds ord, mente de at jøderne ved udløbet af hedningernes tider igen ville opnå en privilegeret stilling hos Gud. I bogen Tiden er nær (bind II af Studier i Skriften), udgivet på engelsk i 1889 og på dansk i 1895, møntede C. T. Russell således Jeremias 31:29-34 på de kødelige jøder, og skrev: „Verden er Vidne til den Kendsgerning, at Israels Straf under Hedningernes Herredømme har varet uafbrudt siden 606 f. K., og at den endnu vedvarer. Der er heller ingen Grund til at vente deres nationale Genrejsning før efter 1914, Grænsen for deres syv Straffetider, de 2520 Aar.“ Det så ud til at jøderne derefter igen ville blive samlet som nation, og håbet om dette blev tilsyneladende styrket i 1917, da Balfour-deklarationen gav løfte om at den britiske regering ville støtte bestræbelserne for at gøre Palæstina til et nationalt hjem for jøderne.

16. Hvordan bestræbte Jehovas Vidner sig for at nå ud til de kødelige jøder med det kristne budskab, og med hvilket resultat?

¹⁶ Efter den første verdenskrig blev Palæstina britisk mandat, og mange jøder fik mulighed for at vende tilbage til landet. I 1948 oprettedes den politiske stat Israel. Var alt dette ikke et tegn på at jøderne kunne vente at blive velsignet af Gud? I mange år troede Jehovas Vidner at det forholdt sig sådan. I 1925 udgav de således en bog på 128 sider med titlen Comfort for the Jews (Trøst for jøderne, ikke udgivet på dansk). Og i 1929 udsendte de en tiltalende bog på 360 sider med titlen Liv (på dansk i 1933), som henvendte sig specielt til jøderne og som også behandlede Jobs bog i Bibelen. Der blev gjort store bestræbelser, især i byen New York, for at nå ud til jøderne med dette messianske budskab. Nogle få tog glædeligvis imod det, men i det store og hele reagerede jøderne ligesom deres forfædre i det første århundrede. De afviste vidnesbyrdene om Messias’ nærværelse.

17, 18. Hvad kom Guds trælle på jorden til forståelse af vedrørende den nye pagt og Bibelens genoprettelsesprofetier?

¹⁷ Det var tydeligt at hverken det jødiske folk eller den jødiske nation var det Israel der beskrives i Åbenbaringen 7:4-8 eller i andre bibelprofetier som handler om Herrens dag. Jøderne fortsatte med at følge den tradition at undgå at bruge Guds navn. (Mattæus 15:1-3, 7-9) I en behandling af Jeremias 31:31-34 fastslog bogen Jehova, udgivet af Jehovas Vidner på engelsk i 1934 og på dansk i 1937, at „den nye Pagt ikke har noget med Israels naturlige Efterkommere at gøre ..., men at den udelukkende gælder det aandelige Israel“. Bibelens genoprettelsesprofetier gælder hverken de kødelige jøder eller den israelske stat, der er medlem af De Forenede Nationer og en del af den verden Jesus talte om i Johannes 14:19, 30 og 18:36.

¹⁸ I 1931 havde Guds trælle på jorden med stor glæde modtaget navnet Jehovas Vidner. De kunne af hjertet bekræfte hvad der siges i Salme 97:11: „Lys er brudt frem for den retfærdige, og fryd for de retskafne af hjertet.“ De kunne klart se at det kun var det åndelige Israel der var blevet taget med i den nye pagt. (Hebræerne 9:15; 12:22, 24) Det afvisende kødelige Israel havde ingen andel i pagten, og heller ikke menneskeheden i almindelighed. Denne forståelse banede vejen for et strålende glimt af guddommeligt lys som skulle vise sig at blive enestående i den teokratiske historie. Dette lysglimt ville åbenbare hvordan Jehova i rigt mål lader sin barmhjertighed, loyale hengivenhed og sandhed blive til gavn for alle mennesker der nærmer sig ham. (2 Mosebog 34:6; Jakob 4:8) Ja, andre foruden Guds Israel ville få gavn af at englene holdt de fire ødelæggelsesvinde tilbage. Hvem kunne dette være? Kunne du være en af dem? Lad os se.

[Fodnote]

[Helsides illustration på side 114]

[Illustrationer på side 116, 117]

Den almindelige udvælgelse af det sande Guds Israel fandt sted fra pinsedagen i år 33 frem til 1935, da det ved Jehovas Vidners historiske stævne i Washington, D.C., viste sig at hovedvægten nu var lagt på indsamlingen af en stor skare med udsigt til liv på jorden (Åbenbaringen 7:9)

Kapitel 20

En stor skare uden tal

1. Hvilken anden skare ser Johannes, efter at han har beskrevet beseglingen af de 144.000?

EFTER at have beskrevet beseglingen af de 144.000 går Johannes videre med at referere en af de mest spændende åbenbaringer i hele Bibelen. Hans hjerte må have hoppet af glæde da han skrev: „Efter dette så jeg, og se! en stor skare, som ingen var i stand til at tælle, af alle nationer og stammer og folk og tungemål stod foran tronen og foran Lammet, klædt i lange, hvide klæder; og der var palmegrene i deres hænder.“ (Åbenbaringen 7:9) Ja, når de fire vinde holdes tilbage, skabes der mulighed for at endnu en gruppe foruden de 144.000 åndelige israelitter kan opnå frelse, nemlig en stor skare af alle nationaliteter og sproggrupper.a — Åbenbaringen 7:1.

2. Hvad har kristenhedens bibelkommentatorer forklaret om den store skare, og hvordan opfattede selv bibelstudenterne den før i tiden?

² Nogle af kristenhedens bibelkommentatorer har forklaret at denne store skare består af ikkejøder som har omvendt sig til kristendommen eller af kristne martyrer der kommer i himmelen. Selv bibelstudenterne opfattede den før i tiden som en sekundær himmelsk skare, sådan som det fremgår af bogen Guds Verdensplan, bind I af Studier i Skriften, der udkom på engelsk i 1886 og på dansk i 1894: „Disse vil ikke faa Sæde paa Tronen og heller ikke opnaa den guddommelige Naturs Sejrspris; men til sidst vil de dog blive født som Aandevæsener paa et lavere Plan. Skønt de virkelig har indviet sig, har de ladet sig overvinde af Verdens Aand i en saadan Grad, at de har undladt at bringe deres Liv som Offer.“ Og så sent som i 1930 blev denne tanke udtrykt i første bind af bogen Lys: „De, som udgør denne store Skare, har ikke taget imod Opfordringen til at blive Herrens nidkære Vidner.“ De blev beskrevet som en selvretfærdig gruppe der havde kundskab om sandheden men som ikke gjorde meget ud af at forkynde den. De ville komme i himmelen som en sekundær skare der ikke fik nogen andel i kongemagten sammen med Kristus.

3. (a) Hvilket håb blev fremholdt for nogle retsindige som ikke var salvede kristne men som alligevel senere blev nidkære i forkyndelsen? (b) Hvordan forklarede Vagttaarnet i 1923 lignelsen om fårene og gederne?

³ Der var imidlertid nogle som sluttede sig til de salvede kristne og som senere blev yderst nidkære i forkyndelsesarbejdet. De tragtede ikke efter at komme i himmelen. Deres håb var tværtimod i overensstemmelse med titlen på et offentligt foredrag der blev holdt mange steder af Jehovas folk fra 1918 til 1922, oprindelig under titlen „Denne verden er endt — Millioner af nulevende mennesker skal aldrig dø!“b Kort efter blev der i Vagttaarnet for december 1923 bragt en forklaring af Jesu lignelse om fårene og gederne (Mattæus 25:31-46), hvori der blandt andet stod: „Faarene fremstiller alle Nationernes Folk, som ikke er aandsavlede, men hvis Sind er bøjet i Retning af Retfærdighed, som inderst inde anerkender Jesus Kristus som Herren, og som venter og haaber paa en bedre Tid under hans Regering.“

4. Hvordan voksede lyset vedrørende den jordiske skare i 1931? i 1932? i 1934?

⁴ Nogle år senere, i 1931, behandlede det første bind af Det store Opgør Ezekiels 9. kapitel og viste at de der får et mærke i panden så de kan overleve verdens ende, er identiske med fårene i ovennævnte lignelse. Bind 3 af Det store Opgør, der udkom i 1932, beskrev den retskafne indstilling der kendetegnede ikkeisraelitten Jonadab, som sluttede sig til Israels salvede konge, Jehu, i hans stridsvogn og tog med ham for at se hans nidkærhed med hensyn til at udrydde de falske religionsudøvere. (2 Kongebog 10:15-17) Bogen bemærkede: „Jonadab repræsenterede eller var et Billede paa de Mennesker paa Jorden i denne Tid, da Jehuarbejdet [med at forkynde Jehovas domme] finder Sted, som er rettænkende, og som ikke er i Harmoni med Satans Organisation, men stiller sig paa Retfærdighedens Side, nemlig dem, der vil blive bevaret af Herren, medens Harmagedonslaget finder Sted, idet han vil føre dem igennem denne Trængsel og give dem evigt Liv paa Jorden. Det er dem, der i Lignelsen fremstilles som ’Faar’.“ I 1934 gjorde Vagttaarnet opmærksom på at disse kristne med det jordiske håb skulle indvi sig til Jehova og døbes. Lyset vedrørende denne jordiske skare blev klarere og klarere. — Ordsprogene 4:18.

5. (a) Hvilken forklaring på den store skare blev givet i 1935? (b) Hvad skete der da J. F. Rutherford i 1935 bad de stævnedeltagere der havde det håb at leve evigt på jorden, om at rejse sig op?

⁵ Forståelsen af Åbenbaringen 7:9-17 var nu ved at bryde frem i al sin glans! (Salme 97:11) Vagttaarnets engelske udgave havde flere gange udtrykt håb om at et stævne der var planlagt fra 30. maj til 3. juni 1935 i Washington, D.C., USA, ville blive „til sand trøst og gavn“ for dem der var skildret ved Jonadab. Og det blev det! I et opflammende foredrag over temaet „Den store Skare“, som blev overværet af omkring 20.000 stævnedeltagere, fremlagde J. F. Rutherford, som dengang førte an i det verdensomspændende forkyndelsesarbejde, beviser for at de nutidige andre får er identiske med den store skare i Åbenbaringen 7:9. Ved højdepunktet i foredraget spurgte taleren: „Vil alle de der har det håb at leve evigt på jorden være venlige at rejse sig?“ Da en betragtelig del af forsamlingen rejste sig op, erklærede taleren: „Se! Den store skare!“ Først var der helt stille, og så brød jubelen løs. Johannesskaren var ude af sig selv af glæde — og det samme var Jonadabskaren. Dagen efter blev 840 nye vidner døbt, og de fleste af dem bekendte sig til denne store skare.

Den store skares identitet bekræftet

6. (a) Hvordan kan vi se at den store skare er den nutidige skare af indviede kristne som har håb om at leve evigt på jorden? (b) Hvad er deres hvide klæder et symbol på?

⁶ Hvordan kan vi sige så sikkert at den store skare er denne nutidige skare af indviede kristne der ser frem til at leve evigt på Guds jord? Johannes havde i forvejen set den himmelske skare, der var „købt ... til Gud ud af hver stamme og hvert tungemål og hvert folk og hver nation“. (Åbenbaringen 5:9, 10) Den store skare kommer samme sted fra, men har et andet fremtidshåb. I modsætning til Guds Israel, er dens antal ikke forudbestemt. Intet menneske kan på forhånd sige hvor mange den vil omfatte. Deres klæder vaskes hvide i Lammets blod, hvilket symboliserer at de har en retfærdig stilling hos Jehova som følge af deres tro på Jesu offer. (Åbenbaringen 7:14) Og de svinger med palmegrene, hvorved de hylder Messias som deres konge.

7, 8. (a) Hvilke begivenheder har palmegrenene uden tvivl mindet apostelen Johannes om? (b) Hvad ligger der i dét at den store skares medlemmer svinger med palmegrene?

⁷ Mens Johannes betragter dette syn går han sikkert i tankerne over 60 år tilbage, til den sidste uge Jesus var på jorden. Da skarerne flokkedes den 9. nisan år 33 for at byde Jesus velkommen i Jerusalem, „tog de grene fra palmetræerne og gik ud for at møde ham. Og de begyndte at råbe: ’Frels dog! Velsignet er den der kommer i Jehovas navn, ja, Israels konge!’“ (Johannes 12:12, 13) Når medlemmerne af den store skare svinger med palmegrene og råber med høj røst, udtrykker det på samme måde deres overstrømmende glæde over at kunne anerkende Jesus som Jehovas indsatte konge.

⁸ Palmegrenene og jubelråbene minder sikkert også Johannes om den gamle israelitiske løvhyttefest. I forbindelse med denne højtid befalede Jehova: „Og på den første dag skal I hente jer frugt af prægtige træer, blade af palmetræer og grene af træer med tætte grene og popler fra regnflodsdalen, og I skal fryde jer for Jehova jeres Guds ansigt i syv dage.“ Palmegrenene blev brugt som et tegn på fryd og glæde. De midlertidige løvhytter israelitterne skulle bo i, var en påmindelse om at Jehova havde frelst sit folk ud af Ægypten og ladet det bo i telte i ørkenen. „Den fastboende udlænding og den faderløse og enken“ deltog i denne højtid. Hele Israel skulle ’ikke andet end fryde sig’. — 3 Mosebog 23:40; 5 Mosebog 16:13-15.

9. Hvilket glædesråb lyder fra den store skare?

⁹ Det er derfor meget passende at medlemmerne af den store skare svinger med palmegrene, selv om de ikke er en del af det åndelige Israel, eftersom de med glæde og taknemmelighed tilskriver Gud og Lammet sejren og frelsen, sådan som Johannes siger: „Og de bliver ved med at råbe med høj røst og sige: ’Frelsen skylder vi vor Gud, som sidder på tronen, og Lammet.’“ (Åbenbaringen 7:10) Selv om de er blevet skilt ud fra alle folkeslag, råber de som med én røst. Hvordan kan de gøre dette, på trods af deres mangeartede nationale og sproglige baggrund?

10. Hvordan kan medlemmerne af den store skare råbe som med én røst til trods for deres mangeartede nationale og sproglige baggrund?

¹⁰ Medlemmerne af denne store skare er en del af den eneste virkelig forenede internationale organisation der findes på jorden i dag. De har ikke forskellige normer i de forskellige lande, men følger konsekvent Bibelens rette principper uanset hvor de bor. De er ikke med i nationalistiske, revolutionære bevægelser men har virkelig ’smedet deres sværd til plovjern’. (Esajas 2:4) De er ikke delt i forskellige sekter eller retninger, sådan at de ligesom kristenhedens kirker råber forvirrede eller indbyrdes modsigende budskaber; de overlader det heller ikke til en professionel præsteklasse at tage sig af lovprisningen. De råber ikke at deres frelse skyldes den hellige ånd, for de tjener ikke en treenig gud. I godt 200 lande og områder på jorden påkalder de enigt Jehovas navn idet de alle taler det samme rene sprog, sandhedens sprog. (Zefanias 3:9) De bekender offentligt at deres frelse kommer fra Jehova, frelsens Gud, gennem Jesus Kristus, frelsens hovedformidler. — Salme 3:8; Hebræerne 2:10.

11. Hvordan har den moderne teknologi hjulpet den store skares medlemmer til at lade deres høje røst lyde endnu højere?

¹¹ Den moderne teknologi har bidraget til at den store skares høje røst lyder endnu højere. Ingen anden religiøs gruppe på jorden har brug for at udgive bibelstudiemateriale på over 400 sprog, eftersom ingen anden gruppe er interesseret i at nå ud til alle jordens folkeslag med et enslydende budskab. Som en ekstra hjælp til at kunne gøre dette, har man under ledelse af Jehovas Vidners salvede Styrende Råd udviklet et mangesproget elektronisk fotosatssystem kaldet MEPS. Forskellige typer af det er taget i brug over 125 steder rundt om på jorden, og dette har været stærkt medvirkende til at det halvmånedlige blad Vagttårnet nu udkommer samtidigt på over 130 sprog. De bøger Jehovas folk udsender, som for eksempel denne, udkommer også samtidigt på flere sprog. På denne måde er Jehovas Vidner, hvoraf langt det største antal udgøres af den store skare, i stand til hvert år at uddele hundreder af millioner af publikationer på alle bedre kendte sprog, for at give mange flere af alle stammer og tungemål lejlighed til at studere Guds ord og råbe med høj røst i forening med den store skare. — Esajas 42:10, 12.

I himmelen eller på jorden?

12, 13. På hvilken måde står den store skare „foran tronen og foran Lammet“?

¹² Hvordan ved vi at ordene „stod foran tronen“ ikke betyder at den store skare befinder sig i himmelen? Det fremgår meget klart af de bibelske vidnesbyrd. For eksempel betyder det græske ord der her er oversat med „foran“ (enōʹpion), bogstaveligt „for [nogens] øjne“ og bruges flere gange om mennesker på jorden der befinder sig „for Guds øjne“, „for Guds åsyn“ eller „over for Gud“. (Romerne 14:22; Galaterne 1:20; 1 Timoteus 5:21; 2 Timoteus 2:14) Da israelitterne befandt sig i ørkenen sagde Moses ved en lejlighed til Aron: „Sig til hele Israels sønners forsamling: ’Træd frem for Jehova, for han har hørt jeres knurren.’“ (2 Mosebog 16:9) Israelitterne behøvede ikke at komme i himmelen for at træde frem for Jehova. (Jævnfør Tredje Mosebog 24:8.) Nej, dér i ørkenen hvor de var, stod de for Jehovas åsyn, og hans opmærksomhed var rettet mod dem.

¹³ Desuden læser vi at „når Menneskesønnen kommer i sin herlighed“ skal „alle nationerne ... samles foran ham“. Hele menneskeslægten vil ikke befinde sig i himmelen når denne profeti går i opfyldelse. Det siger sig selv at de der ’går bort til evig afskærelse’ ikke vil befinde sig i himmelen. (Mattæus 25:31-33, 41, 46) Menneskeheden står på jorden, for Jesu øjne, og han retter sin opmærksomhed imod den for at dømme den. På samme måde står den store skare „foran tronen og foran Lammet“ i den betydning at den står for øjnene af Jehova og hans konge, Kristus Jesus, af hvem den får en gunstig dom.

14. (a) Hvem opholder sig ifølge beskrivelsen „rundt om tronen“ og „på [det himmelske] Zions bjerg“? (b) Hvorfor behøver den store skare ikke at være en præsteskare, selv om den tjener Gud „i hans tempel“?

¹⁴ De 24 ældste og den salvede skare på 144.000 befinder sig ifølge beskrivelsen ’rundt om Jehovas trone’ og „på [det himmelske] Zions bjerg“. (Åbenbaringen 4:4; 14:1) Den store skare er ikke en præsteskare og opnår derfor ikke denne ophøjede stilling. Der siges ganske vist senere, i Åbenbaringen 7:15, at den tjener Gud „i hans tempel“, men hermed sigtes ikke til den indre helligdom, det Allerhelligste. Der er tale om Guds åndelige tempels jordiske forgård. Det græske ord naōsʹ, der her gengives med „tempel“, bruges ofte i bred forstand om hele det bygningskompleks der danner ramme om tilbedelsen af Jehova. Det vil i dag sige en åndelig bygning der omfatter både himmelen og jorden. — Jævnfør Mattæus 26:61; 27:5, 39, 40; Markus 15:29, 30; Johannes 2:19-21, fodnoten i studieudgaven af Ny Verden-Oversættelsen.

Universel lovprisning

15, 16. (a) Hvordan er reaktionen i himmelen da den store skare viser sig? (b) Hvordan reagerer Jehovas åndeskabninger på hver ny åbenbaring af hans hensigt? (c) Hvordan kan vi på jorden deltage i lovsangen?

¹⁵ Den store skare lovpriser Jehova, men der er også andre som synger hans pris. Johannes beretter: „Og alle englene stod rundt om tronen og de ældste og de fire levende skabninger, og de faldt på deres ansigter foran tronen og tilbad Gud idet de sagde: ’Amen! Velsignelsen og herligheden og visdommen og taksigelsen og æren og magten og styrken tilkommer vor Gud i evighedernes evigheder. Amen.’“ — Åbenbaringen 7:11, 12.

¹⁶ Da Jehova skabte jorden råbte alle hans hellige engle af glæde, og „alle gudssønnerne brød ud i hyldestråb“. (Job 38:7) Hver ny åbenbaring af Jehovas hensigt må have fremkaldt lignende lovprisningsråb fra englenes side. Idet de 24 ældste — de 144.000 i deres himmelske herlighed — med høj røst anerkender Lammets værdighed, falder alle andre skabninger i himmelen ind med lovprisning af Jesus og Jehova Gud. (Åbenbaringen 5:9-14) Disse skabninger har allerede frydet sig over at se Jehova opfylde en del af sin hensigt ved at oprejse trofaste salvede til en herlig plads i den åndelige verden. Og nu bryder alle Jehovas trofaste himmelske skabninger ud i melodisk lovsang fordi den store skare viser sig. Herrens dag er i sandhed en spændende tid for alle Jehovas tjenere. (Åbenbaringen 1:10) Hvilken forret at vi her på jorden kan deltage i lovsangen ved at vidne om Jehovas rige!

Den store skare viser sig

17. (a) Hvilket spørgsmål stiller en af de 24 ældste, og hvad antyder dét at den ældste kunne finde svaret? (b) Hvornår blev spørgsmålet besvaret?

¹⁷ Helt fra apostelen Johannes’ tid til efter at Herrens dag var begyndt, var de salvede kristne i tvivl om hvem den store skare kunne være. Det er derfor meget passende at en af de 24 ældste, der jo repræsenterer de salvede som allerede er i himmelen, sætter Johannes’ tanker i sving ved at bringe spørgsmålet på bane. „Og det fik en af de ældste til at sige til mig: ’Disse som er klædt i de lange, hvide klæder, hvem er de og hvor er de kommet fra?’ Og straks sagde jeg til ham: ’Min Herre, du ved det.’“ (Åbenbaringen 7:13, 14a) Ja, denne ældste kunne finde svaret og give Johannes det. Dette antyder at de opstandne medlemmer af denne skare der repræsenteres ved 24 ældste, måske er med til at formidle de guddommelige sandheder i dag. Hvad Johannesskarens medlemmer på jorden angår, så blev de klar over hvem den store skare var ved at lægge grundigt mærke til de gerninger Jehova udførte iblandt dem. De var hurtige til at opfatte det blændende guddommelige lysglimt der oplyste den teokratiske himmel i 1935, da Jehovas tid var inde.

18, 19. (a) Hvilket håb lagde Johannesskaren vægt på i 1920’erne og begyndelsen af 1930’erne, men hvem tog i stigende antal imod budskabet? (b) Hvor langt var udvælgelsen af de 144.000 åbenbart kommet, siden det i 1935 blev klart hvem den store skare er? (c) Hvad viser mindehøjtidsstatistikkerne?

¹⁸ I 1920’erne og begyndelsen af 1930’erne havde Johannesskaren lagt vægt på det himmelske håb, både i publikationerne og i forkyndelsen. De sidste af de 144.000 var åbenbart endnu ikke blevet indsamlet. Men et stigende antal af dem der tog imod budskabet og blev nidkære forkyndere, gav udtryk for et ønske om at leve evigt på den paradisiske jord. De higede ikke efter at komme i himmelen. Det var ikke deres kaldelse. De var ikke en del af den lille hjord men hørte snarere til de andre får. (Lukas 12:32; Johannes 10:16) At man i 1935 blev klar over at de hørte til den store skare andre får, var samtidig et tegn på at udvælgelsen af de 144.000 var ved at være afsluttet.

¹⁹ Støtter statistikken denne konklusion? Ja den gør. I 1938 var der i hele verden 59.047 vidner for Jehova som tog del i tjenesten. Heraf nød 36.732 symbolerne ved den årlige fejring af mindet om Jesu død, hvorved de gav udtryk for at de havde den himmelske kaldelse. I årene siden er dette antal gradvis gået ned, hovedsagelig fordi disse trofaste vidner for Jehova har afsluttet deres jordiske livsløb i døden. I 2005 var der kun 8524 som nød mindemåltidets symboler — blot 0,05 procent af de 16.390.116 der overværede denne højtid rundt om i hele verden.

20. (a) Hvilken bemærkning lod J. F. Rutherford falde om den store skare i en privat samtale under den anden verdenskrig? (b) Hvoraf fremgår det nu at den store skare virkelig er en stor skare?

²⁰ Da den anden verdenskrig brød ud, prøvede Satan forbitret at standse indhøstningen af den store skare. Jehovas gerning blev pålagt begrænsninger i mange lande. I disse mørke dage, og kort før sin død i januar 1942, sagde J. F. Rutherford i en privat samtale: „Ja, ... det ser ud til at den store skare slet ikke bliver så stor endda.“ Men Guds velsignelse gik i en anden retning! I 1946 var antallet af aktive Jehovas Vidner i hele verden nået op på 176.456 — hvoraf de fleste hørte til den store skare. I 2005 var der 6.390.022 vidner som trofast tjente Jehova i 235 forskellige lande og områder — virkelig EN STOR SKARE! Og den bliver stadig større.

21. (a) Hvordan har indhøstningen af Guds folk på Herrens dag fundet sted i fuld overensstemmelse med Johannes’ syn? (b) Hvordan er vigtige profetier begyndt at gå i opfyldelse?

²¹ Indhøstningen af Guds folk på Herrens dag er således foregået i fuld overensstemmelse med Johannes’ syn: Først er de sidste af de 144.000 blevet indsamlet, og derefter er man begyndt at indsamle den store skare. Som Esajas forudsagde kommer folk af alle nationer nu „i de sidste dage“ strømmende for at deltage i den rene tilbedelse af Jehova. Og vi jubler virkelig af taknemmelighed over at Jehova skaber „nye himle og en ny jord“. (Esajas 2:2-4; 65:17, 18) Gud er i færd med at „sammenfatte alt igen, i Messias, det i himlene og det på jorden“. (Efeserne 1:10) De salvede arvinger til det himmelske rige — udvalgt i århundredernes løb siden Jesu tid — er „det i himlene“. Og nu ser vi den store skare andre får som de første medlemmer af „det på jorden“. Ved at anerkende denne ordning og tjene i overensstemmelse med den, kan du opnå evig lykke.

Hvordan den store skare velsignes

22. Hvad mere får Johannes at vide om den store skare?

²² Gennem den guddommelige kanal får Johannes mere at vide om denne store skare: „Og han [den ældste] sagde til mig: ’Det er dem der kommer ud af den store trængsel, og de har vasket deres lange klæder og gjort dem hvide i Lammets blod. Derfor er de foran Guds trone; og de yder ham hellig tjeneste dag og nat i hans tempel; og han som sidder på tronen vil slå sit telt op over dem.’“ — Åbenbaringen 7:14b, 15.

23. Hvad er det for en stor trængsel som den store skare „kommer ud af“?

²³ Jesus havde ved en tidligere lejlighed sagt at hans nærværelse i Rigets herlighed ville kulminere i „så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu, og som heller ikke vil indtræffe igen“. (Mattæus 24:21, 22) Som en opfyldelse af denne profeti vil englene give slip på de fire vinde så de hærger og ødelægger Satans verdensordning. Det første der tilintetgøres er Babylon den Store, den falske religions verdensimperium. Og når trængselen derefter er på sit højeste, vil Jesus udfri dem af de 144.000 der stadig er tilbage på jorden, sammen med den talløse store skare. — Åbenbaringen 7:1; 18:2.

24. Hvordan bliver medlemmerne af den store skare værdige til at overleve?

²⁴ Hvordan bliver medlemmerne af den store skare værdige til at overleve? Den himmelske ældste fortæller Johannes at de „har vasket deres lange klæder og gjort dem hvide i Lammets blod“. De har med andre ord fået tro på Jesus som deres genløser, har indviet sig til Jehova, har symboliseret deres indvielse ved vanddåben og ’bevarer en god samvittighed’ ved deres retskafne adfærd. (1 Peter 3:16, 21; Mattæus 20:28) De er således rene og retfærdige i Jehovas øjne. Og de ’holder sig uplettede af verden’. — Jakob 1:27.

25. (a) Hvordan yder den store skare Jehova „hellig tjeneste dag og nat i hans tempel“? (b) Hvordan slår Jehova „sit telt“ op over den store skare?

²⁵ Desuden er de blevet nidkære vidner for Jehova — „de yder ham hellig tjeneste dag og nat i hans tempel“. Er du medlem af denne indviede store skare? I så fald har du den forret at tjene Jehova uden ophør i hans store åndelige tempels jordiske forgård. Den store skare udfører i dag, under de salvedes ledelse, langt den største del af vidnearbejdet. Trods verdslige forpligtelser har hundredtusinder af dem givet rum for heltidstjenesten og virker som pionerer. Men hvad enten du hører til disse heltidsforkyndere eller ej, kan du som et indviet medlem af den store skare glæde dig over at du på grund af din tro og dine gerninger er blevet erklæret retfærdig som en ven af Gud og er blevet budt velkommen som gæst i hans telt. (Salme 15:1-5; Jakob 2:21-26) Jehova slår således sit telt op over dem der elsker ham, og som en god vært beskytter han dem. — Ordsprogene 18:10.

26. Hvilke andre velsignelser vil den store skare få del i?

²⁶ Den ældste fortsætter: „De skal ikke sulte mere eller tørste mere, heller ikke skal solen eller nogen stærk hede plage dem, for Lammet, som er i midten hvor tronen er, vil være hyrde for dem og lede dem til kilder med livets vand. Og Gud vil tørre hver tåre af deres øjne.“ (Åbenbaringen 7:16, 17) Ja, Jehova er meget gæstfri! Men hvilken dybere betydning ligger der i disse ord?

27. (a) Hvilken profeti med en tilsvarende ordlyd udtalte Esajas? (b) Hvoraf fremgår det at Esajas’ profeti begyndte at gå i opfyldelse på den kristne menighed på Paulus’ tid?

²⁷ Lad os betragte en profeti med en tilsvarende ordlyd. „Således har Jehova sagt: ’I en velviljens tid har jeg svaret dig, og på en frelsens dag har jeg hjulpet dig ... De kommer ikke til at sulte, og de kommer ikke til at tørste, og brændende hede og sol vil ikke plage dem. For Han som har barmhjertighed med dem vil føre dem, og ved vandkilderne leder han dem.’“ (Esajas 49:8, 10; se også Salme 121:5, 6.) Apostelen Paulus citerede fra denne profeti og lod den gælde den „frelsens dag“ der begyndte ved pinsen i år 33, idet han skrev: „Han [Jehova] siger jo: ’På en velkommen tid bønhørte jeg dig, og på en frelsens dag hjalp jeg dig.’ Se! Nu er det en særlig velkommen tid. Se! Nu er det en frelsens dag.“ — 2 Korinther 6:2.

28, 29. (a) På hvilken måde blev Esajas’ ord opfyldt i det første århundrede? (b) Hvordan opfyldes ordene i Åbenbaringen 7:16 på den store skare? (c) Hvad vil det betyde for medlemmerne af den store skare at de ledes til „kilder med livets vand“? (d) Hvorfor vil den store skare indtage en enestående stilling blandt menneskene?

²⁸ Hvad lå der dengang i løftet om at Guds tjenere ikke skulle sulte eller tørste eller udsættes for brændende hede? De kristne i det første århundrede led jo nu og da bogstavelig sult og tørst. (2 Korinther 11:23-27) Men i åndelig henseende havde de overflod. Der blev sørget rigeligt for dem, sådan at de åndeligt set ikke sultede eller tørstede. Desuden lod Jehova ikke sin brændende vrede ramme dem da han ødelagde den jødiske tingenes ordning i år 70. Ordene i Åbenbaringen 7:16 får en tilsvarende åndelig opfyldelse på medlemmerne af den store skare i dag. Sammen med de salvede kristne har de åndelig overflod. — Esajas 65:13; Nahum 1:6, 7.

²⁹ Hvis du hører til denne store skare, vil din gode hjertetilstand få dig til at „råbe af glæde“, uanset hvad du må døje af pres og afsavn i denne skumringstid for Satans ordning. (Esajas 65:14) I den forstand kan Jehova allerede nu ’tørre hver tåre af dine øjne’. Du vil ikke længere være truet af nogen stikkende ’sol’ i form af Guds ugunstige dom, og når de fire ødelæggelsesvinde slippes løs, vil du blive skånet for Jehovas mishags ’stærke hede’. Efter at ødelæggelsen er overstået vil Lammet lede dig til at få fuld gavn af de livsfornyende „kilder med livets vand“, der betegner alle de foranstaltninger Jehova træffer for at du kan opnå evigt liv. Det vil stå klart at du gjorde det eneste rigtige ved at tro på Lammets blod når du gradvis føres frem til menneskelig fuldkommenhed. I der udgør den store skare vil indtage en enestående stilling blandt menneskene som de „millioner“ der aldrig behøvede at dø! Hver tåre vil i fuldeste forstand være blevet tørret af jeres øjne. — Åbenbaringen 21:4.

Lad os befæste vor kaldelse

30. Hvilket fantastisk fremtidsperspektiv åbnes for os i Johannes’ syn, og hvem vil kunne „bestå“?

³⁰ Det er et fantastisk perspektiv disse ord åbner for os. Jehova selv sidder på sin trone, og alle hans tjenere i himmelen og på jorden priser ham i forening. Hans jordiske tjenere erkender hvor storslået et privilegium det er at deltage i det voksende lovsangskor. Meget snart vil Jehova og Kristus Jesus eksekvere dommen, og man vil høre råbet: „Deres vredes store dag er kommet, og hvem kan bestå?“ (Åbenbaringen 6:17) Svaret vil være: Kun et mindretal af menneskeheden, nemlig de af de 144.000 beseglede der stadig måtte være tilbage i kødet samt en stor skare andre får, der vil „bestå“, det vil sige overleve, sammen med dem. — Jeremias 35:19; Første Korintherbrev 16:13.

31. Hvordan bør opfyldelsen af Johannes’ syn berøre alle kristne, både af den salvede skare og af den store skare?

³¹ I betragtning af dette jager de salvede kristne af Johannesskaren ivrigt „frem mod målet efter sejrsprisen, kaldet opad fra Gud ved Kristus Jesus“. (Filipperne 3:14) De er fuldt ud klar over at begivenhederne i disse sidste dage kræver særlig udholdenhed af dem. (Åbenbaringen 13:10) Efter at de har tjent Jehova loyalt i mange år, holder de stadig fast ved troen, idet de fryder sig over at deres navne er „indskrevet i himlene“. (Lukas 10:20; Åbenbaringen 3:5) De der hører til den store skare er også klar over at det kun er „den der har holdt ud til enden der bliver frelst“. (Mattæus 24:13) Selv om det står fast at de som skare betragtet vil komme ud af den store trængsel, må de som enkeltpersoner kæmpe en stadig kamp for at holde sig rene og forblive aktive.

32. Hvad tilskyndes alle til, i betragtning af at der kun er to skarer som vil „bestå“ på Jehovas vredes dag?

³² Der er ingen vidnesbyrd om at andre end disse to grupper vil „bestå“ på Jehovas vredes dag. Hvad betyder det for de millioner der hvert år viser en vis respekt for Jesu offer ved at overvære fejringen af mindet om hans død, men som endnu ikke har vist så megen tro på Jesu offer at de er blevet indviede, døbte Jehovas tjenere som er aktive i hans gerning? Og hvordan med dem der engang har været aktive men som har ladet deres hjerte ’blive tynget af det daglige livs bekymringer’? Måtte alle sådanne vågne op og holde sig vågne, så de „må være i stand til at undslippe alle disse ting som skal ske, og til at bestå over for Menneskesønnen“ — Jesus Kristus. Tiden er kort! — Lukas 21:34-36.

[Fodnoter]

[Ramme på side 119]

Det tilkommer Gud at give tydninger

I mange årtier granskede Johannesskaren for at finde ud af hvem den store skare kunne være, men uden at finde en tilfredsstillende forklaring. Hvorfor? Svaret ligger i det spørgsmål den trofaste Josef stillede: „Tilkommer det ikke Gud at give tydninger?“ (1 Mosebog 40:8) Hvornår og hvordan åbenbarer Gud da den rette tydning af sine profetier? Det sker som regel først når de skal til at gå i opfyldelse eller er ved at gå i opfyldelse, sådan at hans søgende tjenere klart kan forstå budskabet i dem. Denne forståelse gives „til vor belæring, for at vi ved vor udholdenhed og ved Skrifternes trøst kan have håb“. — Romerne 15:4.

[Ramme på side 124]

Medlemmerne af den store skare

▪ kommer fra alle nationer, stammer, folk og tungemål

▪ står foran Jehovas trone

▪ har vasket deres lange klæder hvide i Lammets blod

▪ tilskriver Jehova og Jesus frelsen

▪ kommer ud af den store trængsel

▪ tjener Jehova dag og nat i hans tempel

▪ er genstand for Jehovas kærlige beskyttelse og omsorg

▪ bliver ledet af Jesus til kilder med livets vand

[Helsides illustration på side 121]

[Illustration på side 127]

Den store skare skylder Gud og Lammet frelsen

[Illustration på side 128]

Lammet vil lede den store skare til kilder med livets vand

Kapitel 21

Jehovas plager over kristenheden

Femte syn — Åbenbaringen 8:1–9:21

Emne: Der blæses i seks af de syv trompeter

Tiden for opfyldelsen: Fra Jesu Kristi indsættelse på tronen i 1914 til den store trængsel

1. Hvad sker der idet Lammet åbner det syvende segl?

’DE FIRE VINDE’ bliver holdt tilbage indtil de 144.000 åndelige israelitter er blevet beseglet og den store skare er blevet godkendt til at overleve. (Åbenbaringen 7:1-4, 9) Men før denne uvejrsstorm bryder løs over jorden, må Jehovas ugunstige domme over Satans verden også gøres kendt! Lammet Jesus er nu parat til at åbne det syvende og sidste segl. Johannes følger ham uden tvivl meget opmærksomt for at se hvad der vil ske. Han fortæller hvad han erfarer: „Og da det [Lammet] åbnede det syvende segl, blev der tavshed i himmelen i omkring en halv time. Og jeg så de syv engle som står foran Gud, og syv trompeter blev givet dem.“ — Åbenbaringen 8:1, 2.

En tid til inderlig bøn

2. Hvad foregår der i den symbolske halve time med tavshed i himmelen?

² Dette er en talende tavshed! En halv time kan forekomme at være lang tid når man venter på at noget skal ske. Selv det stadige himmelske lovprisningskor høres ikke længere. (Åbenbaringen 4:8) Hvad er grunden? Johannes ser det i synet: „Og en anden engel, som havde et guldrøgelseskar, ankom og stillede sig ved alteret; og der blev givet ham en stor mængde røgelse at ofre sammen med alle de helliges bønner på guldalteret som var foran tronen. Og fra engelens hånd steg røgen fra røgelsen op for Guds øjne sammen med de helliges bønner.“ — Åbenbaringen 8:3, 4.

3. (a) Hvad minder den brændende røgelse os om? (b) Hvad er formålet med den halve times tavshed i himmelen?

³ Dette minder os om at der under den jødiske tingenes ordning daglig blev brændt røgelse i tabernaklet og senere i templet i Jerusalem. (2 Mosebog 30:1-8) Mens dette røgelsesoffer blev bragt, ventede de ikkepræstelige israelitter uden for det hellige område, bedende — uden tvivl i tavshed i deres hjerte — til den som røgelsen steg op til. (Lukas 1:10) Johannes ser nu noget tilsvarende finde sted i himmelen. Røgelsen der ofres af engelen forbindes med „de helliges bønner“. I et tidligere syn er det ligefrem blevet sagt at røgelsen betegner sådanne bønner. (Åbenbaringen 5:8; Salme 141:1, 2) Den symbolske tavshed i himmelen indtræder åbenbart for at man skal kunne høre de bønner der bedes af de hellige på jorden.

4, 5. Hvilken historisk udvikling hjælper os til at afgøre hvilken periode der svarer til den symbolske halve times tavshed?

⁴ Kan vi afgøre hvornår dette fandt sted? Ja, det kan vi, ved at undersøge sammenhængen og sammenholde den med den historiske udvikling i begyndelsen af Herrens dag. (Åbenbaringen 1:10) En række begivenheder der indtraf på jorden i 1918 og 1919 stemmer bemærkelsesværdigt overens med den scene der beskrives i Åbenbaringen 8:1-4. I 40 år forud for 1914 havde bibelstudenterne — som Jehovas Vidner dengang blev kaldt — frimodigt forkyndt at hedningernes tider ville udløbe i dette år. De ulyksalige begivenheder i 1914 viste at de havde ret. (Lukas 21:24, den danske autoriserede oversættelse; Mattæus 24:3, 7, 8) Men mange af dem troede også at de i 1914 ville blive bortrykket fra jorden til deres himmelske arv. Og dette skete ikke. I stedet kom de under den første verdenskrig ind i en tid med hård forfølgelse. Den 31. oktober 1916 døde Vagttårnsselskabets første præsident, Charles T. Russell, og den 4. juli 1918 blev den nye præsident, Joseph F. Rutherford, og syv andre af Selskabets betroede medarbejdere ført til forbundsfængselet i Atlanta i staten Georgia, efter at de med urette var blevet idømt lange fængselsstraffe.

⁵ De oprigtige kristne der udgjorde Johannesskaren var rådvilde. Hvad ønskede Gud at de nu skulle gøre? Hvornår ville de blive taget op til himmelen? En artikel med titlen „Høsttiden endt — hvad skal følge derefter?“ i Vagt-Taarnet for august 1919 afspejlede denne usikkerhed. Den tilskyndede de troende til fortsat at være udholdende, og tilføjede: „Vi tror, det er sandt, naar vi nu siger, at Indhøstningen af Kongeklassen er en fuldendt Gerning, at alle saadanne er tilbørligt beseglede, og at Dørene er lukket.“ I denne vanskelige periode steg Johannesskarens inderlige bønner op som i røgen fra en stor mængde røgelse. Og deres bønner blev hørt!

Ild kastes ned på jorden

6. Hvad sker der efter tavsheden i himmelen, og hvad er dette et svar på?

⁶ Johannes fortæller: „Og straks tog engelen røgelseskarret og fyldte det med noget af ilden fra alteret og kastede det ned på jorden. Og der kom tordener og stemmer og lyn og et jordskælv.“ (Åbenbaringen 8:5) Efter tavsheden er der pludselig dramatisk aktivitet! Dette er åbenbart svaret på de helliges bønner, eftersom det fremkaldes af ilden der tages fra røgelsesalteret. Ved Sinaj Bjerg i 1513 f.v.t. var torden og lyn, kraftig støj, ild og det at bjerget skælvede, et udtryk for at Jehova rettede sin opmærksomhed mod sit folk. (2 Mosebog 19:16-20) De tilsvarende manifestationer som Johannes skildrer, vidner ligeledes om at Jehova retter opmærksomheden mod sine tjenere på jorden. Men det Johannes ser, er jo fremstillet i tegn. (Åbenbaringen 1:1) Så hvad svarer disse symboler — ild, tordener, stemmer, lyn og et jordskælv — til i dag?

7. (a) Hvilken symbolsk brand antændte Jesus på jorden under sin tjeneste? (b) Hvordan antændte Jesu åndelige brødre en brand i kristenheden?

⁷ Ved en lejlighed sagde Jesus til sine disciple: „Jeg er kommet for at stifte en brand på jorden.“ (Lukas 12:49) Jesus antændte i sandhed en brand. Ved sin nidkære forkyndelse gjorde han Guds rige til det altafgørende stridsspørgsmål for det jødiske folk, og dette blev gnisten til en brændende strid i hele nationen. (Mattæus 4:17, 25; 10:5-7, 17, 18) I 1919 antændte Jesu åndelige brødre på jorden, den lille skare salvede kristne der havde overlevet de prøvelsesfyldte dage under den første verdenskrig, en lignende brand i kristenheden. I september dette år virkede Jehovas ånd særlig stærkt da hans loyale vidner samledes fra nær og fjern til et stævne i Cedar Point, Ohio. Joseph F. Rutherford, der for nylig var blevet løsladt fra fængselet og snart ville opleve at alle anklager imod ham blev trukket tilbage, talte frimodigt til forsamlingen og sagde blandt andet: „Vi maatte være lydige mod vor Mester, og vi saa det som vort Privilegium og vor Pligt at føre Krig imod Vildfarelsens Fæstninger, der saa længe har holdt Folkene i Trældom, og derfor var og er det vor Opgave at forkynde det herlige, kommende Messiasrige.“ Dette er det vigtigste stridsspørgsmål — Guds rige!

8, 9. (a) Hvordan beskrev J. F. Rutherford Guds folks indstilling og ønske i de svære krigsår? (b) På hvilken måde blev ild kastet ned på jorden? (c) Hvordan er der forekommet tordener, stemmer, lyn og et jordskælv?

⁸ Med hensyn til de vanskeligheder Guds folk havde været igennem, sagde taleren: „Saa ubarmhjertig var Fjendens Anslag, at mange af Herrens Børn blev fortumlede og stod stille i Undren, medens de bad og ventede, at Herren vilde tilkendegive, hvad hans Vilje var. ... Men til Trods for den midlertidige Modløshed var der dog i os en brændende Længsel efter at forkynde Budskabet om Riget.“ — Se Vagt-Taarnet for november 1919, side 174, 175.

⁹ I 1919 blev dette ønske opfyldt. Den lille men aktive gruppe kristne blev åndeligt opflammet til at påbegynde en verdensomspændende forkyndelseskampagne. (Jævnfør Første Thessalonikerbrev 5:19.) Ild blev kastet ned på jorden i den forstand at Guds rige blev gjort til det brændende stridsspørgsmål, og det er det stadig! Tavsheden blev brudt af kraftige stemmer som tydeligt udråbte Rigets budskab. Der lød tordnende stormvarsler fra Bibelen. Det klare sandhedslys brød frem som lynglimt fra Jehovas profetiske ord, og som ved et vældigt jordskælv blev den religiøse verden rystet i sine grundvolde. Johannesskaren så at der var et arbejde der skulle gøres. Og dette arbejde har storslået fremgang den dag i dag, på hele den beboede jord! — Romerne 10:18.

Englene gør sig rede til at blæse i trompeterne

10. Hvad gør de syv engle sig nu rede til at gøre, og hvorfor?

¹⁰ Johannes siger videre: „Og de syv engle med de syv trompeter gjorde sig rede til at blæse i dem.“ (Åbenbaringen 8:6) Hvad betyder det at der blæses i disse trompeter? På Israels tid blæste man i trompeter for at markere vigtige dage eller særlige begivenheder. (3 Mosebog 23:24; 2 Kongebog 11:14) Svarende hertil vil de trompetstød Johannes får at høre, henlede opmærksomheden på livsvigtige anliggender.

11. Hvilket forberedende arbejde på jorden var Johannesskaren travlt optaget af fra 1919 til 1922?

¹¹ Samtidig med at englene gjorde sig rede til at blæse i trompeterne, sørgede de uden tvivl for at der også blev udført et forberedende arbejde på jorden. Fra 1919 til 1922 havde den genoplivede Johannesskare travlt med at reorganisere den offentlige tjeneste og at opbygge udgivervirksomheden. I 1919 var man begyndt at udgive bladet The Golden Age (i dag Vågn op!) som et „tidsskrift for sandhed, håb og mod“ — et trompetlignende redskab der skulle komme til at spille en hovedrolle i forbindelse med at afsløre den falske religions politiske engagement.

12. Hvad annoncerer hvert trompetstød, og hvilke begivenheder som fandt sted på Moses’ tid, bliver vi mindet om?

¹² Som vi får at se i det følgende, vil hvert af trompetstødene annoncere en dramatisk scene hvor frygtelige plager berører forskellige dele af jorden. Nogle af disse minder om de plager Jehova sendte for at straffe ægypterne på Moses’ tid. (2 Mosebog 7:19–12:32) Ægyptens plager var straffedomme fra Jehova, og de åbnede vejen for at Guds folk kunne slippe ud af trældommen. De plager Johannes ser, udvirker noget tilsvarende. Det er imidlertid ikke bogstavelige plager. Det