’De indesluttede en stor mængde fisk’

Ligesom i det første århundrede befinder de bedste fiskepladser i Galilæas Sø sig i dag i nærheden af de steder hvor de mange kilder og floder har deres udløb. Her flyder plantemateriale ud i søen og tiltrækker fiskene.

Mændene på bredden halede derefter nettet i land, tømte fangsten på stranden og sorterede fiskene dér. De fisk der kunne bruges, blev lagt i kar. Nogle blev solgt lokalt mens de var friske. De fleste blev tørret og saltet eller lagt i saltlage, opbevaret i amforaer og eksporteret til Jerusalem eller fremmede lande. Alt hvad der ikke havde finner og skæl, som for eksempel ål, blev anset for at være urent og blev smidt ud. (3 Mosebog 11:9-12)

En af de eftertragtede fiskearter blandt fiskerne i det første århundrede var den almindeligt udbredte tilapia. Fisken var en fast bestanddel af de fleste galilæeres kost, og Jesus har formentlig spist denne velsmagende fisk. Det kan have været tørrede og saltede tilapia Jesus brugte da han mirakuløst bespiste flere tusind med to fisk. (Mattæus 14:16, 17; Lukas 24:41-43) Denne fiskeart svømmer ofte med sine unger i munden. Men når den ikke gør det, kan den have en lille sten i munden, eller den kan endda opsamle en mønt der ligger og skinner på bunden af søen. — Mattæus 17:27.