Nyt fra rigets arbejdsmark

Der ’høstes’ i Venezuela

Ved en lejlighed sammenlignede Jesus forkyndelsesarbejdet med den årlige høst. (Mattæus 9:36-38) Den åndelige høsts Herre er Jehova Gud, og høsten er i sandhed stor rundt om på jorden. Dette gælder også områder i Venezuela som sjældent bliver gennemgået.

Jehovas Vidners afdelingskontor i Venezuela fortæller hvad der skete da en gruppe kvindelige forkyndere rejste ud for at gennemarbejde området ved Sabana Grande i staten Guárico. Forkynderne beretter: „Huset hvor vi skulle bo viste sig at være et godt sted at holde møderne, derfor gik vi straks i gang med at invitere den lokale befolkning, som ikke havde hørt om Jehovas Vidner før. Selv om der allerede var fire evangeliske kirker i byen, var folk ivrige efter at høre om budskabet fra Bibelen.

Vi besøgte folk fra hus til hus, tre timer om formiddagen og tre timer om eftermiddagen, for at invitere dem til mødet den følgende aften. Vi havde ikke stole nok, så vi bad dem om at tage en stol med selv. Da tiden nærmede sig hvor mødet skulle begynde kom folk bærende med deres stole. Efter mødet sagde vi at vi gerne ville notere navnene på dem som ønskede at få et gratis hjemmebibelstudium. Alle de 29 der var til stede ønskede at få deres navne på listen.

Da vi var ved at lukke døren efter den sidste gæst bemærkede vi at der stod tre mænd henne ved hushjørnet. Ved nitiden, da vi var klar til at sætte os til bords for at spise, bankede de på døren. De stillede spørgsmål såsom: ’Hvad er det I forkynder om her i byen? Hvad er grunden til at I havde et møde her i aften?’

Vi spurgte om vi havde overtrådt nogen lov. De svarede nej, men fortalte så at de var præster fra tre af byens evangeliske kirker. De var meget foruroligede fordi deres kirker havde været tomme den aften. Vi bød dem indenfor og fortalte dem om vores arbejde. Desuden gav vi dem noget bibelsk læsestof og inviterede dem til den følgende torsdag.

Den næste torsdag kom præsterne igen, og med sig havde de 22 andre som gerne ville høre hvad vi havde at sige. Præsterne tænkte at eftersom vi var kvinder, ville vi ikke kunne måle os med dem i en drøftelse. Mødet var dog, set med vore øjne, meget vellykket. Til sidst fortalte vi at vi var i færd med at lave en liste over dem som ønskede at vide mere om Bibelen. Nogle af dem der fulgtes med præsterne ønskede at få deres navne på listen, og der var endda nogle som ville med os ud at forkynde.

Vi forklarede dem så at de behøvede mere oplæring og bibelkundskab før de kunne komme med ud i forkyndelsen. Hver eneste dag kom der mennesker til vores hus og bad os om at forklare Bibelen for dem. Nogle gange når vi havde talt med interesserede til langt ud på natten, måtte vi ligefrem bede dem om at gå hjem. Da tiden kom hvor vi var nødt til at rejse fra området, var de meget kede af det og sagde at når vi kom igen ville de med os ud at forkynde. De lovede os at de til den tid nok skulle havde gjort de nødvendige fremskridt.“

Da forkynderne forlod området var der 40 personer som ønskede at studere Bibelen. Navnene på disse interesserede mennesker blev overdraget til den nærmeste menighed, som ligger cirka 50 kilometer derfra. Senere flyttede nogle forkyndere fra en anden by dertil, og der er nu blevet dannet en gruppe af ivrige forkyndere af den gode nyhed.