(Sefarvaʹjim).

En by hvorfra Assyriens konge førte folk til Samaria og lod dem bosætte sig dér efter at israelitterne var blevet ført i landflygtighed. (2Kg 17:24) Tidligere havde Sefarvajim og dens konge åbenbart lidt nederlag over for assyrerne. (2Kg 19:13; Es 37:13) Da Sefarvajim nævnes i forbindelse med steder i Aram og Babylonien, lå den muligvis i et af disse områder.

[fra (tilhørende) Sefarvajim].

Indbyggere i byen Sefarvajim. Efter 740 f.v.t. førte assyrerne nogle af Sefarvajims indbyggere til Samaria og lod dem bosætte sig der. Som en del af den falske religion sefarvitterne bragte med sig, ofrede de deres sønner til guderne Adrammelek og Anammelek. — 2Kg 17:24, 31-33; 18:34; Es 36:19.