-
TjenerIndsigt i Den Hellige Skrift, bind 2 (Koa-Årstider)
-
-
Det hyppigst anvendte hebraiske ord for „tjener“ er ‛æʹvædh, som også betegner en træl. (1Mo 12:16; 2Mo 20:17; se TRÆL.) Det bruges om en konges undersåtter (2Sa 11:21; 2Kr 10:7), om undertvungne folkeslag der betaler tribut (2Sa 8:2, 6), og om personer i kongens tjeneste, deriblandt mundskænke, bagere, søfolk, officerer, rådgivere og andre. — 1Mo 40:20; 1Sa 29:3; 1Kg 9:27; 2Kr 8:18; 9:10; 32:9.
Når en hebræer henvendte sig respektfuldt til en anden, omtalte han til tider sig selv som den andens tjener (‛æʹvædh) i stedet for at benytte det personlige stedord i første person. (1Mo 33:5, 14; 42:10, 11, 13; 1Sa 20:7, 8) ‛Æʹvædh betegnede Jehovas tjenere eller tilbedere i almindelighed (1Kg 8:36; 2Kg 10:23) og, mere specifikt, hans særlige sendebud, som for eksempel Moses. (Jos 1:1, 2; 24:29; 2Kg 21:10) Også en der ikke tilbad Jehova, kunne omtales som Guds tjener hvis han udførte en tjeneste der var i overensstemmelse med Guds vilje. Dette gjaldt for eksempel kong Nebukadnezar. — Jer 27:6.
Et andet hebraisk ord der gengives med „tjener“, er mesjarethʹ (2Mo 33:11; 2Sa 13:18), en participiumsform af udsagnsordet sjarathʹ, der betyder „at opvarte“ eller „at gøre tjeneste for“ en overordnet, og det bruges i både verdslig og religiøs forstand. (1Mo 39:4; 5Mo 10:8) Endvidere er der ordet naʹ‛ar, der i første række betegner en dreng eller en ung mand, men som også kan sigte til en tjener eller en medhjælper. — 1Sa 1:24; 4:21; 30:17; 2Kg 5:20.
-
-
TjenerIndsigt i Den Hellige Skrift, bind 2 (Koa-Årstider)
-
-
Et andet hebraisk ord der gengives med „tjener“, er mesjarethʹ (2Mo 33:11; 2Sa 13:18), en participiumsform af udsagnsordet sjarathʹ, der betyder „at opvarte“ eller „at gøre tjeneste for“ en overordnet, og det bruges i både verdslig og religiøs forstand.
-