’En tjener som er døv og blind’

26, 27. Hvordan viste Israel sig at være ’en tjener som var døv og blind’, og hvad blev følgen?

²⁶ Guds udvalgte tjener, Jesus Kristus, forblev tro til døden. Men Jehovas folk i fortiden, Israel, viste sig at være en utro tjener som var døv og blind i åndelig forstand. Henvendt til dette folk siger Jehova: „Hør, I døve; og løft blikket, I blinde, og se. Hvem er blind, om ikke min tjener, og hvem er døv som mit sendebud, som jeg sender? Hvem er blind som den der belønnes, eller blind som Jehovas tjener? Der var mange ting at se, men du gav ikke agt. Der var noget at åbne ørerne for, men du hørte ikke efter. Jehova har for sin retfærdigheds skyld fundet behag i at fremhæve lovens storhed og majestæt.“ — Esajas 42:18-21.

²⁷ Israel var en sørgelig fiasko. Gang på gang faldt folket fra og gav sig til at dyrke nationernes dæmonguder. Jehova blev ved med at sende sine sendebud til det, men folket gav ikke agt. (2 Krønikebog 36:14-16) Esajas forudsagde hvad følgen ville blive: „Det er et folk man har røvet fra og plyndret, alle er de fanget i fangehuller og holdt skjult i arresthuse. De er blevet til rov, og der er ingen befrier, til plyndring, og ingen siger: ’Giv tilbage!’ Hvem iblandt jer vil lytte til dette? Hvem vil give agt og høre efter i fremtiden? Hvem har overgivet Jakob til plyndring, og Israel til røvere? Er det ikke Jehova, ham som vi har syndet imod, og på hvis veje de ikke ville vandre og hvis lov de ikke hørte efter? Derfor blev Han ved med at udøse forbitrelse, ja sin vrede, og krigens voldsomhed over ham. Og den blev ved med at fortære ham rundt om, men han tog ikke ved lære; og den blev ved med at flamme op imod ham, men han tog det ikke til hjerte.“ — Esajas 42:22-25.

28. (a) Hvad kan vi lære af judæernes eksempel? (b) Hvordan kan vi søge Jehovas godkendelse?

²⁸ På grund af folkets troløshed tillod Jehova at Judas land blev ødelagt og udplyndret i 607 f.v.t. Babylonierne nedbrændte Jehovas tempel, lagde Jerusalem øde og bortførte jøderne som fanger. (2 Krønikebog 36:17-21) Måtte vi mærke os dette advarende eksempel og aldrig vende det døve øre til Jehovas bud og befalinger eller være blinde for hans skrevne ord.

2. (a) Hvordan var Israels åndelige tilstand på Esajas’ tid? (b) Hvordan åbnede Jehova sit folks øjne?

² På Esajas’ tid befandt Israel sig imidlertid i en så beklagelig åndelig tilstand at Jehova betragtede folket som åndeligt handicappet. „Før det blinde folk frem som dog har øjne, og de døve som dog har ører.“ (Esajas 43:8) Hvordan kan nogle der er åndeligt blinde og døve, tjene som levende vidner for Jehova? Der findes kun én måde. Deres øjne og ører må åbnes mirakuløst. Og det var hvad Jehova sørgede for! Men først måtte folket tugtes. Det skete for det nordlige riges vedkommende i 740 f.v.t., da indbyggerne blev ført i landflygtighed, og for Juda riges vedkommende i 607 f.v.t. Derefter kunne Jehova handle til gavn for sit folk ved at udfri det og føre en åndeligt genrejst og angrende rest tilbage til dens hjemland i 537 f.v.t.