“Forkyndelsen her er en ren fornøjelse!”

I de senere år er flere og flere brødre og søstre fra hele verden flyttet til Indonesien.“‘Need greaters’ spiller en vigtig rolle i lande som vores,” siger Lothar Mihank. “De bidrager med deres erfaring, modenhed og begejstring i menighederne, og de er med til at øge værdsættelsen af det globale brodersamfund.” Hvad fik disse brødre og søstre til at flytte? Og hvordan er det gået med dem? Læg mærke til hvad de siger.

Jason og Casey Gibbs fra USA fortæller: “Vi kiggede i ‘Årbogen’ for at undersøge forholdet mellem befolkningstallet og antallet af forkyndere og fandt ud af at Indonesien har et af de højeste forholdstal i verden. Så fortalte nogle af vores venner som var ‘need greaters’, at der var et stort potentiale i Indonesien. Vi ringede derfor til Afdelingskontoret i Indonesien, og de foreslog at vi tog til Bali. Der var opstået et behov for engelsktalende forkyndere i Indonesien, og vi ville derfor kunne bruges med det samme. Vi havde planlagt at blive et år, men nu har vi været her i tre. De fleste vi forkynder for, har aldrig hørt om Jehovas Vidner. Det giver stor glæde og tilfredshed at forkynde her.”

Stuart og Mandy Williams, et midaldrende par fra Australien, siger: “Vi ville gerne finde nogle der tørstede efter sandheden, så vi besluttede at flytte til Indonesien. I Malang på Østjava har vi mødt hundredvis af engelsktalende universitetsstuderende der er ivrige efter at høre den gode nyhed. Og de elsker bare hjemmesiden! Det er fantastisk at forkynde her.”

Takahiro og Mari Akiyama, der er pionerer i Yogyakarta på Java, fortæller: “Vi føler os mere trygge her end vi gjorde hjemme i Japan. Folk er venlige og høflige. Mange, især de unge, er nysgerrige efter at lære mere om andre religioner. En dag da vi stod ved standen, afsatte vi omkring 2.600 blade på kun fem timer.”

Dan og Janine Moore, et par sidst i halvtredserne, beretter: “Når vi tager ud i forkyndelsen, samler folk sig omkring os. Vi smiler til dem, og de smiler tilbage. Først er de nysgerrige, derefter interesserede og så begejstrede. Når vi viser dem noget i Bibelen, spørger nogle: ‘Må jeg lige skrive det ned?’ De er imponeret over den åndelige visdom der findes i Bibelen. Nu har vi været her et år, og vi er kede af at vi ikke kom noget før. Vi ledte efter et sted hvor kun få havde hørt om sandheden – og det har vi fundet!”