KATHERINE er vokset op i USA og blev døbt som et af Jehovas Vidner da hun var 16. Hun tog sin tjeneste alvorligt men fandt ikke mange interesserede i distriktet. Hun siger: „Jeg læste oplevelser om folk der bad Gud om at sende nogen der kunne hjælpe dem til at lære ham at kende. Jeg ønskede ofte at jeg kunne finde et sådant menneske, men det skete aldrig.“

Efter i årevis at have forkyndt i det samme område begyndte Katherine at tænke på at flytte et sted hen hvor folk ville være mere interesseret i budskabet om Riget. Men hun spekulerede på om hun kunne klare det. Hun havde kun en eneste gang været væk fra sin familie — og det kun i to uger — og hun havde haft hjemve hver dag. Men hendes inderlige ønske om at opleve glæden ved at hjælpe dem der søger Jehova, sejrede. Efter at have overvejet adskillige lande skrev hun til Afdelingskontoret i Guam og fik de oplysninger hun havde brug for. I juli 2007, da hun var 26, flyttede hun til Saipan, en ø i Stillehavet, næsten 10.000 kilometer hjemmefra. Hvordan gik det?

ET SVAR PÅ TO BØNNER

Kort efter at Katherine var kommet til den nye menighed, traf hun Doris, en kvinde midt i fyrrerne, der gerne ville studere Bibelen. Efter at de havde studeret de første tre kapitler i Hvad er det Bibelen virkelig lærer?, blev Katherine bekymret. „Doris var sådan en god elev, og jeg havde ikke lyst til at forkludre det,“ fortæller hun. „Jeg havde aldrig ledt et regulært bibelstudium og følte at Doris havde brug for at en mere erfaren søster studerede med hende, måske en på hendes egen alder.“ Katherine bad Jehova om hjælp til at finde den rigtige søster at betro sin elev til. Og så besluttede hun at informere Doris om ændringen.

„Før jeg kunne nå at bringe det på bane, sagde Doris at hun gerne ville tale med mig om et problem,“ fortæller Katherine. „Efter at have lyttet til hende fortalte jeg hvordan Jehova havde hjulpet mig til at klare en lignende situation. Hun takkede mig og sagde: ’Jehova bruger dig til at hjælpe mig. Den dag du besøgte mig første gang, havde jeg læst i min bibel i flere timer. Jeg græd og bad Gud om at sende en der kunne hjælpe mig til at forstå Bibelen. Så bankede du på døren. Jehova havde besvaret min bøn!’“ Katherine får tårer i øjnene mens hun fortæller om dette rørende øjeblik. Hun siger: „Doris’ ord var et svar på min bøn. Jehova viste mig at jeg godt kunne lede studiet.“

Doris blev døbt i 2010, og i dag leder hun selv adskillige bibelstudier. Katherine siger: „Hvor er jeg taknemmelig for at mit ønske om at hjælpe et retsindigt menneske til at blive en tjener for Jehova endelig gik i opfyldelse!“ I dag glæder Katherine sig over at være specialpioner på stillehavsøen Kosrae.

Erica, der flyttede til Guam i 2006 som 19-årig, sætter ord på hvad disse flittige forkyndere føler. Hun siger: „Det er virkelig sjovt at være pioner i et distrikt hvor folk tørster efter sandheden. Jeg er meget taknemmelig for at Jehova hjalp mig til at tage denne form for tjeneste op. Det er det bedste liv man kan forestille sig!“ I dag har Erica den glæde at tjene som specialpioner på Ebeye, en af Marshalløerne.

Hjemve. Erica siger: „Jeg er meget nært knyttet til min familie, og jeg var bekymret for at hjemve skulle gå ud over min tjeneste.“ Hvad gjorde hun for at forberede sig? „Før jeg flyttede, læste jeg flere artikler i Vagttårnet om hjemve. Det forberedte mig følelsesmæssigt på at klare udfordringen. I en artikel fortalte en søster at hendes mor havde forsikret hende om Jehovas omsorg med ordene: ’Jehova kan bedre tage sig af dig end jeg kan.’ Disse ord styrkede mig virkelig.“

Erica siger: „I begyndelsen følte jeg mig udenfor, men dét hjalp mig til at tænke over hvad mit motiv var til at flytte. Jeg flyttede ikke for at opnå personlige fordele men for at gøre mere for Jehova.“ Hun tilføjer: „Efterhånden knyttede jeg vidunderlige venskaber, som jeg værner om.“