Laura, en ugift søster fra Canada, tjener som pioner i det vestlige Taiwan. Men indtil for ti år siden kunne hun slet ikke lide at gå i tjenesten. Laura forklarer: „Jeg gik lige akkurat nok i forkyndelsen til ikke at bryde mig om det.“ Så spurgte nogle venner i Canada om hun ville med dem til Mexico i en måned for at forkynde. „Det var første gang jeg virkelig brugte tid i tjenesten, og til min store overraskelse var det vidunderligt!“

Denne dejlige oplevelse fik Laura til at overveje at flytte til en fremmedsproget menighed i Canada. Hun tilmeldte sig et kursus i kinesisk, blev tilsluttet en kinesisk gruppe og satte sig som mål at flytte til Taiwan, og det mål realiserede hun i september 2008. „Der gik omkring et år før jeg følte mig tilpas i mine nye omgivelser,“ siger Laura, „men nu kan jeg slet ikke forestille mig at flytte tilbage til Canada.“ Hvordan har hun det med at forkynde? „Det er en fornøjelse,“ siger hun. „Der er ikke noget mere tilfredsstillende end at se dem man studerer Bibelen med, forandre deres liv efterhånden som de lærer Jehova at kende. Det at tjene i Taiwan har givet mig mulighed for at smage denne store glæde mange gange.“

Også Megan, en ugift pionersøster fra USA, ’nyder rejsen’ mens hun arbejder på at nå sit mål, at tale kinesisk mere flydende. Hver weekend tager hun med en gruppe der forkynder i et fascinerende distrikt — havnen i Kaohsiung, Taiwans største. Megan har forkyndt den gode nyhed fra skib til skib og for fiskere fra Bangladesh, Filippinerne, Indien, Indonesien, Thailand og Vanuatu. „Fiskerne er kun i havn kort tid ad gangen, så derfor begynder vi med det samme at studere med dem. For at nå dem alle studerer jeg ofte med fire eller fem på én gang.“ Og hvordan går det så med at lære kinesisk? Hun siger: „Jeg ville ønske jeg var hurtigere til at lære, men jeg minder mig selv om noget en bror engang sagde til mig: ’Gør dit bedste, så gør Jehova resten.’“

SIKKERT, ENKELT OG SPÆNDENDE

Inden Cathy fra Storbritannien rejste ud, undersøgte hun hvilket land det ville være sikkert for en ugift søster at bo i. Hun nævnte sine overvejelser for Jehova i bøn og skrev til flere afdelingskontorer for at forhøre sig om hvilke farer der kunne være for ugifte søstre. Derefter sammenholdt hun svarene på sine breve og konkluderede at Taiwan ville være et godt valg.

I 2004, da Cathy var 31, flyttede hun til Taiwan, hvor hun lever så enkelt som muligt. Hun fortæller: „Jeg spurgte brødrene og søstrene hvor det var bedst og billigst at købe frugt og grønt. Deres gode råd hjalp mig til at få min opsparing til at række længere.“ Hvad hjælper Cathy til fortsat at leve enkelt? Hun siger: „Jeg beder ofte Jehova om at hjælpe mig til at være tilfreds med den enkle mad jeg får at spise, og det beskedne tøj jeg går i. Jeg føler at Jehova besvarer mine bønner ved at lære mig hvad mine behov er, og ved at hjælpe mig til ikke at savne de ting jeg kunne ønske mig.“ Hun tilføjer: „Jeg nyder min enkle livsstil fordi den hjælper mig til at være fokuseret på det åndelige.“

Men Cathys liv er ikke kun enkelt, det er også spændende. Hun forklarer hvorfor: „Jeg forkynder i et område hvor mange reagerer positivt på den gode nyhed. Det er virkelig skønt!“ Da hun kom til Taiwan, var der to kinesiske menigheder i den by hvor hun begyndte at tjene som pioner, men i dag er der syv. Cathy siger: „Det at jeg på nært hold ser denne utrolige vækst og selv er med til at bringe høsten i hus, gør min hverdag spændende!“